Selvom jeg synes at musicalen fra Buffy var original - så kan jeg simpelthen ikke forestille mig sådan et afsnit udspille sig i Angel.
De faste karakterer har ingen sangstemmer hehe.
Spike som kommer til i sidste sæson kan synge. Lindsey kunne synge. Darla kunne synge.
også er der selvfølgelig den centrale indenfor den musikalske del nemlig Lorne.
Så der er jo en del musikalske indslag - Jeg kan bare ikke forestille mig Wes, Lilah, Gunn, Cordelia, Fred og Angel bryde ud i sang på den måde hehe. Kunne dog godt forestille mig Fred havde en god sangstemme.
Jeg synes nu det ku' ha' været sjovt nok, hvis Angel også havde haft et afsnit i stil med "Once More With Feeling", (kan se ud fra hvad i skriver, at det jo så ikke kommer til at ske).
Selv om det kun er James Masters, Christian Kane, Andy Hallet og Julie Benz der kan synge som du siger, ja så ville jeg nu stadig gerne ha' set et musical afsnit. Det at de andre synger lidt skævt, ville jo blot være en del af chamen ved det hele. :)
De sku' så blot ha' nogle kortere tekster at fremføre og så ku' man la' profferne Kane, Masters, Benz og Hallet om de mere beværlige sange. Tror også Boreanaz gør sig dårligere end han er. Så vidt jeg husker, synger han lidt i serien Bones og der rammer han da tonerne rimelig godt. Tror nu også godt, at J. August Richards og Alexis Denisof ku' køre den hjem. Forestil dig fx bad Wes i en hæs Tom Waits agtig ballade nede på baren, eller Gunn fyre den af hiphop style over for en dæmon. hehe det gad jeg sgu godt og ha' set.
Den eneste jeg slet ikke ku' forestille mig i sådan et afsnit er Charisma Carpenter. Her er vi jo ovre i noget Alison Hannigan brummeri, hehe. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Alexis Denisof ku' køre den hjem. Forestil dig fx bad Wes i en hæs Tom Waits agtig ballade nede på baren
Minder mig totalt om afsnittet "Where the Wild Things Are" fra Buffy sæson 4, hvor Giles giver en øm udgave af The Who's Behind blue eyes - det var så morsomt da willow og xander står med åben mund og tænker what the fuck
Fred er helt oppe i skyerne og kan slet ikke styre sin glæde over endelig, at ha' fået en af sine teser om tid og rum offenliggjort i et af de mest respekterede videnskabsmagasiner på jordkloden og rabler løs som om indholdet er almindelig viden. Samtidig har hun også fået invitation til en højt profileret konference, hvor hun vil få chancen for at forlare sin teori nærmere. Gunn skynder sig at sige at han er stolt over hende, men fatter absolut nada af hvad hun taler om. Nedeunder i foyeén er Lorne så småt ved at komme til hægterne igen, efter hans ufrivillige hjeneoperation i forrige afsnit og benytter straks muligheden for atter at lægge pres på Angel, så han kan få snakket sine følelser igennem med Cordelia.
Så kigger Connor forbi på et kort visit for at hente de sidste af Cordelias ting. Han har som sædvanlig ikke meget til overs for sin far, men blir alligevel overasket over at se ham fra en blødere side, da han minder Connor om at huske Cordelias fluffy nattøfler. Efter sønnike's hurtige besøg popper Angel igen ned i foyéen, hvor han sammen med Gunn og Lorne får "æren" af at høre Freds forberelse på sin tale. Ligsom undertegnede er det ikke meget af den kryptiske fysik snak, der gir mening for nogen af dem. :)
Hos Wesley kigger Lilah forbi med et gave og til et hyggeput, men han er ikke lige i stødet og er mere koncentreret om at nå frem til fysikkonferencen, hvor Fred skal holde en af talerne. Da Wes har forladt lejligheden opdager Lilah bladet med Freds artikel liggende på bordet, og så har hun regnet ud hvor deres forhold er på vej hen. Hos Connor prøver Cordelia stadig at genvinde sin hukommelse og aner at der dybt nede i hende befinder sig en fighting spirit. Den vil Connor med glæde bringe frem igen, så han beslutter sig efterfølgende for at ta' Cordelia med på en af sine dæmonjagte.
På fysikkonferencen, lige inden Fred skal på podiet og holde sin tale, støder hun, Gunn og Angel ind i hendes gamle underviser, professor Seidel. De to fysik nørder falder hurtigt i snak og Gunn føler sig med det samme totalt overset. Imens udnytter Angel den højtragende filosoferen til at finde et par gode pladser i salen. Da publikum er igang med at få sat sig spotter Angel ud af øjenkrogen, at både Wes og Lilah er tilstede. Han tænker dog ikke længe over det, får næsten i samme moment går Fred igang med sit foredrag. Hun når dog ikke, at få fremstammet mange ord inden en buldrende portal pludselig åbner sig over hende med et glubsk slangelignende bæst som passager. Og så må Angel og Gunn in action for at redde en febrils Fred ud at dens greb. Wes gør et spædt forsøg på at assistere, men indser hurtigt at han er overflødig, da Fred kaster sig i Gunns arme. Angel er sikker på at Lilah står bag, men erfarer hurtigt efter et kort forhør af hende, at hun intet kender til portalaffæren. Hmm, men hvem gør så ?...
Tilbage på hotellet laver Angel en Miss. Marple og prøver at genskabe gerningstedet og dets mulige mistænkte. Efter lidt kløen på hagen, tar han Gunn med til en suspekt udseende person der var lidt for ivrig med sit kamera under al portal virakken. Den stakkels nørd viser sig heller ikke at være bagmanden, men ligger alligevel inde med vigtig info i sagen og forklare Angel og Gunn, at 3 andre piger før Fred har oplevet det samme uden dog at overleve. Gunn og Angel får en bange anelse og et ubehageligt minde om hele Pylea episoden og tar derfor straks afsted tilbage til hovedkvateret.
Imens er Fred taget på besøg hos Professor Seidel og erfarer her ved et rent tilfælde, at hendes gamle idol er ingen ringere end manden bag forsøgene med de døbringende portaler og hendes eget traumatiserede ophold i Pylea. Rasende møder hun Gunn og Angel hjemme på hotellet og sværger at fjerne Seidel fra jordens overflade. Gunn blir chokeret over at se den ellers så rolige Fred i den tilstand og gør derfor sit bedste for at overbevise hende om, at hun ikke må fuldføre sin plan og dermed for evigt ha' det på sin samvittighed. Kort efter søger Fred i stedet støtte fra Wes, der grundet sin stærke følelser for hende la' sig overtale. Imens alt dette står på forelsker Connor sig i Cordelia unders deres fælles træning. På hotellet har Angel og Gunn indset, at Fred nok har tænkt sig at udføre sit hævntogt og haster derpå mod Seidels kontor for at forhindre mordet.
Just ankommet får Angel lov til at muntre sig med en bidsk dæmon fra en af Seidel's portaler. Im,ens han er fuldt optaget må Gunn igen gøre sit bedste for at stoppe Fred, der som tak for sidst er i færd med at sende den kyniske professor en tur i helvede, bogstavelig talt. Af frygt for hvordan Fred senere vil takle mordet af et menneske, tar Gunn en dramatisk beslutning og vælger selv at påtage sig ansvaret for Seidels død. Hos Connor finder Codelia ud af, at hun må tilbage til Angel for at få styr på sin egen situation. Tilbage på hotellet er stemningen helt i bund. Mordet på Seidel har skabt dybe sår i Fred og Gunns forhold...
Spin The Bottle :
Lorne synger "Memories" i en osende lounge agtig atmosfære og storyteller herefter i bedste flashback stil "Spin The Bottles" historie om team A's kvaler, bid for bid. Jo, der er så sandelig kredset for detaljen i dette, som det altid er tilfældet når mesteren selv står bag roret, fremragende Joss Whedon intruerede afsnit. Cordelia og Angel starter hvor de sluttede sidst de mødtes, med igen at diskutere deres kærlighedsforhold.
Da Angel er tæt på at rode sig ud i noget kringlet vrøvl, blir han heldigvis reddet af gong-gong'en, da Lorne dukker op med intet mindre end en hukommelsesformular under armen. Angel er noget skeptisk over for idéen, da han ikke ligefrem har de bedste minder fra den slags ritualer. Cordelia derimod har ingen skrupler og er straks game på forsøget, så hun atter kan blive sig selv 100 %.
For at formularen skal virke perfekt kræves det at hele teamet er samlet, så derfor blir de nød til også at få indkaldt Wes. Da han ankommer til hotellet, laver Whedon endnu en genistreg via sin fotografering og får på den måde udstillet Gunn, Fred og Wesleys temmelig anspændte trekantsdrama, hvor mordet på Seidel sidst, kun har gjort forholdet mellem de tre venner endnu værre. Da alle er placeret i rundkreds omkrind den magiske flaske, går Lorne igang med det umidelbart tilforladelige ritual. Formlen mojoer og gir alle syretrip i stor stil. Gunn skyggebokser, Fred taler til en bregne i foyéen, Wesley får konstante latterkramper, Angel stener og Lorne går direkte i gulvet. Da Cordelia pludselig vælger at træde på den magiske flaske, forandres den komiske situation sig fra sjov til grotesk morsom ved det at alle, undtagen den bevidstløse Lorne, nu befinder sig i en psykisk tilstand fra før de mødte hinanden.
Cordelia er i pre-Buffy Sunnydale high overfladisk gear, Gunn er igen blevet oldschool street, Fred viser sig at ha' været lidt af en potglad student, Angel er blevet ultra irsk og hader alt der har med ewngland at gøre og Wesley er atter blevet den totale mega nørd vogter, som man mødte tilbage i 3. sæson af Buffy. Forviringen er nu total og ingen kender som sagt hinanden. På trods af deres forskelighedder får Wes dog overbevist dem om, efter en hylende morsom diskution med Gunn, at samarbejde så de kan finde ud af hvorfor de alle er havnet samme sted.
Wesley's hot Ka-ra-teee, moves :
For Connors vedkommende er forholdene heller ikke ligefrem optimale. Selv om en mindre slåskamp med et par vampyrer tar toppen af hans frustrationer, må den moodsvingende teenager atter smage på livets uretfærdighedder, da kvinden han forsvare viser sig at væe en prostitueret, der ikke gir en gratis omgang selv om hun lige er blevet reddet. På hotellet opdager de andre Lorne og beslutter sig i mere eller mindre panik omgående at tape den "farlige" dæmon fast til sofaen for en sikkerheds skyld. Efter lidt mere grubleri kommer Wes frem til, at de alle selvfølgelig er samlet på hotellet som led i et oldgammelt slayer ritual, hvor de udvalgtes mission består i at opspore og dræbe en vampyr for at vise deres værd.
Wesley begynder straks efter at ha' klappet sig selv på skulderen, at udstede odre hvilket Gunn ikke bryder sig om og så går de to ellers i infight. Da Cordelia ber Angel, der mentalt befinder sig i en helt anden tid, om at blande sig er hans eneste kommentar :
"Englænderen får hvad han fortjener, så jeg holder med slaven :D
Da Wes og Gunn har haft deres lille duel, deler de sig i to hold for at finde vampyren. Cordelia og Angel tar 1. sal mens Wes, Gunn og Fred snupper turen i kælderen. Her kommer Wesley igen på pinlig glatis, da han kikset forsøger at chamere sig ind hos Fred :
Oppe oven på gør en flirtende Cordelia sig klar til at score Angel. Bedst som safterne stiger, finder Angel pludselig ud af at han ikke er helt normal. For lige at tjekke efter om ansigtet nu virkelig ændrede sig, skynder han sig ud på toiletet for at tjekke efter. Det må man nok sige at det gør, frem og tilbage i så ekstrem grad at jeg var tæt på, efter alt det foregående, at blive kvalt af grin. På kommentarsporet beskriver Whedon scenen på badeværelset som en slags onanimetafor?. Hehe, ikke noget man lige ser i første omgang, men det gir mening, når man hører ham forklare det.
Da de alle igen mødes i foyéen uden eftersøgningen har givet nogle resultater, går det op for den "snarrådige" Wes, at vampyren selvfølglig er en af dem selv. Og så må teamet ud i en lille test, inden Angel naturligvis afslører sig selv til sidst. Da først sandheden er kommet frem, ser Angel ingen grund til ikke at udbutte sine "nye" evner og så må Gunn og Wes ned og bide i gulvbrædderne, inden jagten blir sat ind på den saftige steg Cordelia. Heldigvis for hende dukker Connor op i sidste øjeblik og må herefter endnu engang ud i en hårdtslåene duel med sin far, som han atter tror er blevet ond. Ovenpå får Lorne held til, at ovetale Fred til at hjælpe ham med at få de andre tilbage i normal tilstand. Da tingene spidser til mellem far og søn i kælderen, når Fred frem i tide og afværger katastrofen.
Da Cordelia som den sidste får sin hukommelse igen får hun et chokerende syn og skynder sig forvirret væk. Angel sætter efter og prøver at nå ind til hende, inden han afsluttende vender Cordelias spørgsmål fra tidligere, vdr. deres forthold, om :
Angel : "Were we in love" ?
Cordelia :"We were"...
Og så forlader hun ham igen og vender tilbage til Connor...
Apocalypse Now-ish :
Lorne mener, at de skal undersøge Cordelias genvundne hukommelse for at få svar på det kommende ragnarok. Angel, Gunn og Fred mener derimod hellere at de bør holde lav profil et stykke tid og i stedet la' Cordelia komme til kræfter igen. Hos Connor vågner Cordelia op fra endnu et mareridt gennemsyret af sit syn med det grotesk udseende bæst og er stærkt fortvivlet over, hvad hun dog skal stille op med det. Hos Angel Inc. er det en sløv dag på kontoret. Lorne har ikke andet end en klient med et ganske ordinært slangeangreb i røret, hvilket ikke vækker løftede øjenbryn hos en slemt skuffet og skulende Angel. Fred og Gunn befinder sig derimod ude i felten klar til at gøre clean house hos en rigmand, hvis badeværelse efter sigende sku være besat. Det er det også, men ikke af det de tror og derfor må de panisk ta' flugten, da rummet pludselig overrendes af rotter.
Hos Wes er problemerne med diverse kryb heller ikke gået ham forbi. Da han er i færd med at fjerne insekter fra sine våben, kigger Lilah forbi og prøver nu klædt ud som Fred et desperat sidste forsøg på at genvinde hans opmærksomhed og til dels kærlighed. På hotellet vender Gunn og Fred hjem efter deres lille intermezzo med rotterne. Selv om de begge prøver at reperere de psykiske skader fra Sediel episoden, fungere det bare ikke imellem dem som det plejede at gøre. Gunn tar modvilligt konsekvensen deraf og foreslår at de hellere må gi' deres forhold en pause. Kort efter gør Lorne endnu et forsøg på at få Angel i tale med Cordelia. Han er stadig ikke meget for det, men overtales alligevel, da Connor dukker op og ber ham om at komme med ham hjem og hjælpe hende. Angel prøver stille og roligt at få Cordelia til at vende hjem til hotellet, men hun afviser ham og tror mere på, at Connor er ham hun skal holde sig til grundet sine syn.
På hotellet ryger hjertet helt op i halsen på Lorne og Gunn, da stedet pludselig blir angrebet af en flok spurve med et death wish. What the fuck! Konklusionen må være, at laksen definitivt er gået amok i egen gade og at dyeangrebene altså ikke blot var tilfældige. Alle syntes de at flygte fra noget faretruende from beneath. For at få et fordel i kampen mod det ukendte, går Angel derfor direkte til Wolfram & Hart for at alliere sig med Lilah og få hjælp via de informationer, som de stjal fra Lornes hjerne ang. ragnarok'en og bæstet. Da hun selv er bange for det endelige udfald, vælger hun at stole på Angel og overdrager ham derfor overaskende Wolfram & Harts materiale.
Cordelia bslutter sig for at tjekke sit syn nærmere ud og drager derfor med Connor ud i de mørke L.A.'ske gader for at finde noget, der kan gøre det hele lidt mere klart. Pludselig befinder de sig tilbage på stedet, hvor Connor i sin tid blev født. De når dog kun kort at inpicere gaden, inden asfalten brutalt blir flået op nedefra og det gigantiske bæst fra Cordelias syn brat står foran dem. Connor gør hvad han skal og kaster sig straks ud i et heltemodigt forsvar, men må hurtigt sande at han langt fra er i nærheden af sin modstanders styrke.
På hotellet er Wes dukket op for at hjælpe til og Angel sender promte ham og de andre i fuld gang med at nærstudere Wolfram & Harts mange siders information. Der blir ikke vendt mange sider før Gunn og Wes atter er oppe og skændes, men så slår Angel næven i bordet og ber dem om at holde fokus på missionen. Bedst som teamet ikke syntes at komme nogle vegne, træder Gunn et skridt tilbage og aner pludselig hvorledes de mange sider skal placeres, så løsningen viser sig foran dem i form af en stor tegning, visuliserende symbolet "Ildens øje". Lorne finder herefter, via deres L.A. kort afmærket med dyreangrebene, frem til stedet, en eksklusiv natklub på taget af et højhus, hvor ritualet "Ildens Øje" skal udføres. Og så er tiden kommet for den ukendte fjende til at få sig en afklapsning af dimensioner.
Imellemtiden sidder Fred, komplet uanende om situations alvor, på en cafe i nærheden og filsofere over hende og Gunns fremtid sammen. Hos Connor plejer Codelia den ellers så hårdføre fighter sine første alvorlige sår og man aner så småt at en mindre romance er på vej. Da Angel, Wes, Gunn og Lorne endelig når op på toppen af højhuset, venter der dem noget af en overraskelse. Trods de dårlige odds kaster Angel og co sig som man kender dem alligevel ud i en hård og nådesløs fight :
Team Angel vs. The Beast :
Adskilt fra hinanden oven på "afklapsningen" og i kølvandet på bygen af ild, som alt sammen kan ses i klippet, kæmper Angel sig solo videre til Connors sted for at se om ham og Cordelia er uskadte. Da han når frem, venter der ham på alle måder en overaskelse af de helt store...
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jep, det er vist det man kalder for et klassisk Buffy moment :
Giles - Behind Blue Eyes :
Hehe, Xander er nærmest i chok over at Willow, Tara og Anya syntes gamle Giles er hot. :D
# 196 -
Har ikke ku' finde "Behind blue Eyes" med Anthony Stewart Head nogen steder i fuld længde, så vi må vist nøjes med den bid der er i "Buffy". :) Ellers er der denne her CD :
2 afsnit (Supersymmetry+Apocalypse Now-ish) byder på en masse karakter udviklinger og plot twists/cliffhangers :-)
- og kan da afsløre at de næste afsnit ikke bliver ringere :p
- også en af de klassiske comedy afsnit som jeg vælger at kalde det hehe Der var mange gode grin i Spin... :D
Hvordan er det nu han for fremstukket sin trussel da de opdager han er vampyr " Im like gonna beat on your dead corpses and stuff" Kan ikke helt huske sætningen men udtrykket og måden han siger sætningen på står helt klart for mig :)
Synes derudover at det sidste afsnit var rigtig lækkert lavet - god apokalyptisk feeling, alt er ved at bryde sammen og en nasty mofo som skurk :D
Ja, man må sige der sker ting og sager i de afsnit. De er jo nærmest proppet med både indre og ydre konflikter. :)
Selv om alle 3 afsnit er af høj kaliber, ja så holder jeg nu mest af "Spin The Bottle". Ikke kun fordi det er så meget anderledes i sin handling og samtidig hamrende morsomt lavet, men også grundet selve måden hvorpå Joss Whedon har instrueret det hele med flashback og geniale overgange fra de forskellige scener. Af hans "Angel" instruerede afsnit er "Spin The Bottle" IMO hans suverænt bedste.
"Supersymmetry" er så tilgengæld ret interessant pga. Gunn og Freds nye konflikt og "Apocalypse Now-ish" byder på en af de bedste kampscener indtil videre, da de tilsidst møder The Beast. Blev ret overrarsket da han kyler Angel ud over taget. Der sad jeg sådan lidt og tænkte "hvad skete der lige der"! Ret blæret måde Wesley får gang i sine guns. Elsker den nasty detalje, hvor han plaffer The Beast direkte i ansigtet. Det siger en del om hvor meget han har flyttet sig personligt, siden sine vogterdage, som det forrige afsnit "Spin The bottle" i den grad udstiller forskellen på. Var forøvrigt færdig af grin i "Spin The Bottle", der hvor Wesley ikke kan styre sine gadgets. :D
Blir spændende at se hvad det udvikler sig til med The Beast ankomst og så selvfølgelig med den kommende Angel, Cordelia konflikt. Det med Connor kom ret uventet for mit vedkommende.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#191 NightHawk 17 år siden
Velkommen til :)
#192 filmz-grev_michal 17 år siden
Ja velkommen til *s*
Selvom jeg synes at musicalen fra Buffy var original - så kan jeg simpelthen ikke forestille mig sådan et afsnit udspille sig i Angel.
De faste karakterer har ingen sangstemmer hehe.
Spike som kommer til i sidste sæson kan synge.
Lindsey kunne synge.
Darla kunne synge.
også er der selvfølgelig den centrale indenfor den musikalske del nemlig Lorne.
Så der er jo en del musikalske indslag - Jeg kan bare ikke forestille mig Wes, Lilah, Gunn, Cordelia, Fred og Angel bryde ud i sang på den måde hehe. Kunne dog godt forestille mig Fred havde en god sangstemme.
#193 NightHawk 17 år siden
Jeg synes nu det ku' ha' været sjovt nok, hvis Angel også havde haft et afsnit i stil med "Once More With Feeling", (kan se ud fra hvad i skriver, at det jo så ikke kommer til at ske).
Selv om det kun er James Masters, Christian Kane, Andy Hallet og Julie Benz der kan synge som du siger, ja så ville jeg nu stadig gerne ha' set et musical afsnit. Det at de andre synger lidt skævt, ville jo blot være en del af chamen ved det hele. :)
De sku' så blot ha' nogle kortere tekster at fremføre og så ku' man la' profferne Kane, Masters, Benz og Hallet om de mere beværlige sange. Tror også Boreanaz gør sig dårligere end han er. Så vidt jeg husker, synger han lidt i serien Bones og der rammer han da tonerne rimelig godt. Tror nu også godt, at J. August Richards og Alexis Denisof ku' køre den hjem. Forestil dig fx bad Wes i en hæs Tom Waits agtig ballade nede på baren, eller Gunn fyre den af hiphop style over for en dæmon. hehe det gad jeg sgu godt og ha' set.
Den eneste jeg slet ikke ku' forestille mig i sådan et afsnit er Charisma Carpenter. Her er vi jo ovre i noget Alison Hannigan brummeri, hehe. :)
#194 tiany 17 år siden
Minder mig totalt om afsnittet "Where the Wild Things Are" fra Buffy sæson 4, hvor Giles giver en øm udgave af The Who's Behind blue eyes - det var så morsomt da willow og xander står med åben mund og tænker what the fuck
#195 filmz-grev_michal 17 år siden
Den episode glemmer jeg heller aldrig - man havde ikke regnet med den gamle støder kunne synge :-) Faktisk en rigtig lækker stemme hehe.
Cordelia og wes sad også med åben mund da Angel sang Mandy, men det var ikke af samme årsag hehe :D
#196 Confused101 17 år siden
#197 NightHawk 17 år siden
Angel : Sæson 4, afsnit 5-7
Supersymmetry :
Fred er helt oppe i skyerne og kan slet ikke styre sin glæde over endelig, at ha' fået en af sine teser om tid og rum offenliggjort i et af de mest respekterede videnskabsmagasiner på jordkloden og rabler løs som om indholdet er almindelig viden. Samtidig har hun også fået invitation til en højt profileret konference, hvor hun vil få chancen for at forlare sin teori nærmere. Gunn skynder sig at sige at han er stolt over hende, men fatter absolut nada af hvad hun taler om. Nedeunder i foyeén er Lorne så småt ved at komme til hægterne igen, efter hans ufrivillige hjeneoperation i forrige afsnit og benytter straks muligheden for atter at lægge pres på Angel, så han kan få snakket sine følelser igennem med Cordelia.
Så kigger Connor forbi på et kort visit for at hente de sidste af Cordelias ting. Han har som sædvanlig ikke meget til overs for sin far, men blir alligevel overasket over at se ham fra en blødere side, da han minder Connor om at huske Cordelias fluffy nattøfler. Efter sønnike's hurtige besøg popper Angel igen ned i foyéen, hvor han sammen med Gunn og Lorne får "æren" af at høre Freds forberelse på sin tale. Ligsom undertegnede er det ikke meget af den kryptiske fysik snak, der gir mening for nogen af dem. :)
Hos Wesley kigger Lilah forbi med et gave og til et hyggeput, men han er ikke lige i stødet og er mere koncentreret om at nå frem til fysikkonferencen, hvor Fred skal holde en af talerne. Da Wes har forladt lejligheden opdager Lilah bladet med Freds artikel liggende på bordet, og så har hun regnet ud hvor deres forhold er på vej hen. Hos Connor prøver Cordelia stadig at genvinde sin hukommelse og aner at der dybt nede i hende befinder sig en fighting spirit. Den vil Connor med glæde bringe frem igen, så han beslutter sig efterfølgende for at ta' Cordelia med på en af sine dæmonjagte.
På fysikkonferencen, lige inden Fred skal på podiet og holde sin tale, støder hun, Gunn og Angel ind i hendes gamle underviser, professor Seidel. De to fysik nørder falder hurtigt i snak og Gunn føler sig med det samme totalt overset. Imens udnytter Angel den højtragende filosoferen til at finde et par gode pladser i salen. Da publikum er igang med at få sat sig spotter Angel ud af øjenkrogen, at både Wes og Lilah er tilstede. Han tænker dog ikke længe over det, får næsten i samme moment går Fred igang med sit foredrag. Hun når dog ikke, at få fremstammet mange ord inden en buldrende portal pludselig åbner sig over hende med et glubsk slangelignende bæst som passager. Og så må Angel og Gunn in action for at redde en febrils Fred ud at dens greb. Wes gør et spædt forsøg på at assistere, men indser hurtigt at han er overflødig, da Fred kaster sig i Gunns arme. Angel er sikker på at Lilah står bag, men erfarer hurtigt efter et kort forhør af hende, at hun intet kender til portalaffæren. Hmm, men hvem gør så ?...
Tilbage på hotellet laver Angel en Miss. Marple og prøver at genskabe gerningstedet og dets mulige mistænkte. Efter lidt kløen på hagen, tar han Gunn med til en suspekt udseende person der var lidt for ivrig med sit kamera under al portal virakken. Den stakkels nørd viser sig heller ikke at være bagmanden, men ligger alligevel inde med vigtig info i sagen og forklare Angel og Gunn, at 3 andre piger før Fred har oplevet det samme uden dog at overleve. Gunn og Angel får en bange anelse og et ubehageligt minde om hele Pylea episoden og tar derfor straks afsted tilbage til hovedkvateret.
Imens er Fred taget på besøg hos Professor Seidel og erfarer her ved et rent tilfælde, at hendes gamle idol er ingen ringere end manden bag forsøgene med de døbringende portaler og hendes eget traumatiserede ophold i Pylea. Rasende møder hun Gunn og Angel hjemme på hotellet og sværger at fjerne Seidel fra jordens overflade. Gunn blir chokeret over at se den ellers så rolige Fred i den tilstand og gør derfor sit bedste for at overbevise hende om, at hun ikke må fuldføre sin plan og dermed for evigt ha' det på sin samvittighed. Kort efter søger Fred i stedet støtte fra Wes, der grundet sin stærke følelser for hende la' sig overtale. Imens alt dette står på forelsker Connor sig i Cordelia unders deres fælles træning. På hotellet har Angel og Gunn indset, at Fred nok har tænkt sig at udføre sit hævntogt og haster derpå mod Seidels kontor for at forhindre mordet.
Just ankommet får Angel lov til at muntre sig med en bidsk dæmon fra en af Seidel's portaler. Im,ens han er fuldt optaget må Gunn igen gøre sit bedste for at stoppe Fred, der som tak for sidst er i færd med at sende den kyniske professor en tur i helvede, bogstavelig talt. Af frygt for hvordan Fred senere vil takle mordet af et menneske, tar Gunn en dramatisk beslutning og vælger selv at påtage sig ansvaret for Seidels død. Hos Connor finder Codelia ud af, at hun må tilbage til Angel for at få styr på sin egen situation. Tilbage på hotellet er stemningen helt i bund. Mordet på Seidel har skabt dybe sår i Fred og Gunns forhold...
Spin The Bottle :
Lorne synger "Memories" i en osende lounge agtig atmosfære og storyteller herefter i bedste flashback stil "Spin The Bottles" historie om team A's kvaler, bid for bid. Jo, der er så sandelig kredset for detaljen i dette, som det altid er tilfældet når mesteren selv står bag roret, fremragende Joss Whedon intruerede afsnit. Cordelia og Angel starter hvor de sluttede sidst de mødtes, med igen at diskutere deres kærlighedsforhold.
Da Angel er tæt på at rode sig ud i noget kringlet vrøvl, blir han heldigvis reddet af gong-gong'en, da Lorne dukker op med intet mindre end en hukommelsesformular under armen. Angel er noget skeptisk over for idéen, da han ikke ligefrem har de bedste minder fra den slags ritualer. Cordelia derimod har ingen skrupler og er straks game på forsøget, så hun atter kan blive sig selv 100 %.
For at formularen skal virke perfekt kræves det at hele teamet er samlet, så derfor blir de nød til også at få indkaldt Wes. Da han ankommer til hotellet, laver Whedon endnu en genistreg via sin fotografering og får på den måde udstillet Gunn, Fred og Wesleys temmelig anspændte trekantsdrama, hvor mordet på Seidel sidst, kun har gjort forholdet mellem de tre venner endnu værre. Da alle er placeret i rundkreds omkrind den magiske flaske, går Lorne igang med det umidelbart tilforladelige ritual. Formlen mojoer og gir alle syretrip i stor stil. Gunn skyggebokser, Fred taler til en bregne i foyéen, Wesley får konstante latterkramper, Angel stener og Lorne går direkte i gulvet. Da Cordelia pludselig vælger at træde på den magiske flaske, forandres den komiske situation sig fra sjov til grotesk morsom ved det at alle, undtagen den bevidstløse Lorne, nu befinder sig i en psykisk tilstand fra før de mødte hinanden.
Cordelia er i pre-Buffy Sunnydale high overfladisk gear, Gunn er igen blevet oldschool street, Fred viser sig at ha' været lidt af en potglad student, Angel er blevet ultra irsk og hader alt der har med ewngland at gøre og Wesley er atter blevet den totale mega nørd vogter, som man mødte tilbage i 3. sæson af Buffy. Forviringen er nu total og ingen kender som sagt hinanden. På trods af deres forskelighedder får Wes dog overbevist dem om, efter en hylende morsom diskution med Gunn, at samarbejde så de kan finde ud af hvorfor de alle er havnet samme sted.
Wesley's hot Ka-ra-teee, moves :
For Connors vedkommende er forholdene heller ikke ligefrem optimale. Selv om en mindre slåskamp med et par vampyrer tar toppen af hans frustrationer, må den moodsvingende teenager atter smage på livets uretfærdighedder, da kvinden han forsvare viser sig at væe en prostitueret, der ikke gir en gratis omgang selv om hun lige er blevet reddet. På hotellet opdager de andre Lorne og beslutter sig i mere eller mindre panik omgående at tape den "farlige" dæmon fast til sofaen for en sikkerheds skyld. Efter lidt mere grubleri kommer Wes frem til, at de alle selvfølgelig er samlet på hotellet som led i et oldgammelt slayer ritual, hvor de udvalgtes mission består i at opspore og dræbe en vampyr for at vise deres værd.
Wesley begynder straks efter at ha' klappet sig selv på skulderen, at udstede odre hvilket Gunn ikke bryder sig om og så går de to ellers i infight. Da Cordelia ber Angel, der mentalt befinder sig i en helt anden tid, om at blande sig er hans eneste kommentar :
"Englænderen får hvad han fortjener, så jeg holder med slaven :D
Da Wes og Gunn har haft deres lille duel, deler de sig i to hold for at finde vampyren. Cordelia og Angel tar 1. sal mens Wes, Gunn og Fred snupper turen i kælderen. Her kommer Wesley igen på pinlig glatis, da han kikset forsøger at chamere sig ind hos Fred :
Oppe oven på gør en flirtende Cordelia sig klar til at score Angel. Bedst som safterne stiger, finder Angel pludselig ud af at han ikke er helt normal. For lige at tjekke efter om ansigtet nu virkelig ændrede sig, skynder han sig ud på toiletet for at tjekke efter. Det må man nok sige at det gør, frem og tilbage i så ekstrem grad at jeg var tæt på, efter alt det foregående, at blive kvalt af grin. På kommentarsporet beskriver Whedon scenen på badeværelset som en slags onanimetafor?. Hehe, ikke noget man lige ser i første omgang, men det gir mening, når man hører ham forklare det.
Da de alle igen mødes i foyéen uden eftersøgningen har givet nogle resultater, går det op for den "snarrådige" Wes, at vampyren selvfølglig er en af dem selv. Og så må teamet ud i en lille test, inden Angel naturligvis afslører sig selv til sidst. Da først sandheden er kommet frem, ser Angel ingen grund til ikke at udbutte sine "nye" evner og så må Gunn og Wes ned og bide i gulvbrædderne, inden jagten blir sat ind på den saftige steg Cordelia. Heldigvis for hende dukker Connor op i sidste øjeblik og må herefter endnu engang ud i en hårdtslåene duel med sin far, som han atter tror er blevet ond. Ovenpå får Lorne held til, at ovetale Fred til at hjælpe ham med at få de andre tilbage i normal tilstand. Da tingene spidser til mellem far og søn i kælderen, når Fred frem i tide og afværger katastrofen.
Da Cordelia som den sidste får sin hukommelse igen får hun et chokerende syn og skynder sig forvirret væk. Angel sætter efter og prøver at nå ind til hende, inden han afsluttende vender Cordelias spørgsmål fra tidligere, vdr. deres forthold, om :
Angel : "Were we in love" ?
Cordelia :"We were"...
Og så forlader hun ham igen og vender tilbage til Connor...
Apocalypse Now-ish :
Lorne mener, at de skal undersøge Cordelias genvundne hukommelse for at få svar på det kommende ragnarok. Angel, Gunn og Fred mener derimod hellere at de bør holde lav profil et stykke tid og i stedet la' Cordelia komme til kræfter igen. Hos Connor vågner Cordelia op fra endnu et mareridt gennemsyret af sit syn med det grotesk udseende bæst og er stærkt fortvivlet over, hvad hun dog skal stille op med det. Hos Angel Inc. er det en sløv dag på kontoret. Lorne har ikke andet end en klient med et ganske ordinært slangeangreb i røret, hvilket ikke vækker løftede øjenbryn hos en slemt skuffet og skulende Angel. Fred og Gunn befinder sig derimod ude i felten klar til at gøre clean house hos en rigmand, hvis badeværelse efter sigende sku være besat. Det er det også, men ikke af det de tror og derfor må de panisk ta' flugten, da rummet pludselig overrendes af rotter.
Hos Wes er problemerne med diverse kryb heller ikke gået ham forbi. Da han er i færd med at fjerne insekter fra sine våben, kigger Lilah forbi og prøver nu klædt ud som Fred et desperat sidste forsøg på at genvinde hans opmærksomhed og til dels kærlighed. På hotellet vender Gunn og Fred hjem efter deres lille intermezzo med rotterne. Selv om de begge prøver at reperere de psykiske skader fra Sediel episoden, fungere det bare ikke imellem dem som det plejede at gøre. Gunn tar modvilligt konsekvensen deraf og foreslår at de hellere må gi' deres forhold en pause. Kort efter gør Lorne endnu et forsøg på at få Angel i tale med Cordelia. Han er stadig ikke meget for det, men overtales alligevel, da Connor dukker op og ber ham om at komme med ham hjem og hjælpe hende. Angel prøver stille og roligt at få Cordelia til at vende hjem til hotellet, men hun afviser ham og tror mere på, at Connor er ham hun skal holde sig til grundet sine syn.
På hotellet ryger hjertet helt op i halsen på Lorne og Gunn, da stedet pludselig blir angrebet af en flok spurve med et death wish. What the fuck! Konklusionen må være, at laksen definitivt er gået amok i egen gade og at dyeangrebene altså ikke blot var tilfældige. Alle syntes de at flygte fra noget faretruende from beneath. For at få et fordel i kampen mod det ukendte, går Angel derfor direkte til Wolfram & Hart for at alliere sig med Lilah og få hjælp via de informationer, som de stjal fra Lornes hjerne ang. ragnarok'en og bæstet. Da hun selv er bange for det endelige udfald, vælger hun at stole på Angel og overdrager ham derfor overaskende Wolfram & Harts materiale.
Cordelia bslutter sig for at tjekke sit syn nærmere ud og drager derfor med Connor ud i de mørke L.A.'ske gader for at finde noget, der kan gøre det hele lidt mere klart. Pludselig befinder de sig tilbage på stedet, hvor Connor i sin tid blev født. De når dog kun kort at inpicere gaden, inden asfalten brutalt blir flået op nedefra og det gigantiske bæst fra Cordelias syn brat står foran dem. Connor gør hvad han skal og kaster sig straks ud i et heltemodigt forsvar, men må hurtigt sande at han langt fra er i nærheden af sin modstanders styrke.
På hotellet er Wes dukket op for at hjælpe til og Angel sender promte ham og de andre i fuld gang med at nærstudere Wolfram & Harts mange siders information. Der blir ikke vendt mange sider før Gunn og Wes atter er oppe og skændes, men så slår Angel næven i bordet og ber dem om at holde fokus på missionen. Bedst som teamet ikke syntes at komme nogle vegne, træder Gunn et skridt tilbage og aner pludselig hvorledes de mange sider skal placeres, så løsningen viser sig foran dem i form af en stor tegning, visuliserende symbolet "Ildens øje". Lorne finder herefter, via deres L.A. kort afmærket med dyreangrebene, frem til stedet, en eksklusiv natklub på taget af et højhus, hvor ritualet "Ildens Øje" skal udføres. Og så er tiden kommet for den ukendte fjende til at få sig en afklapsning af dimensioner.
Imellemtiden sidder Fred, komplet uanende om situations alvor, på en cafe i nærheden og filsofere over hende og Gunns fremtid sammen. Hos Connor plejer Codelia den ellers så hårdføre fighter sine første alvorlige sår og man aner så småt at en mindre romance er på vej. Da Angel, Wes, Gunn og Lorne endelig når op på toppen af højhuset, venter der dem noget af en overraskelse. Trods de dårlige odds kaster Angel og co sig som man kender dem alligevel ud i en hård og nådesløs fight :
Team Angel vs. The Beast :
Adskilt fra hinanden oven på "afklapsningen" og i kølvandet på bygen af ild, som alt sammen kan ses i klippet, kæmper Angel sig solo videre til Connors sted for at se om ham og Cordelia er uskadte. Da han når frem, venter der ham på alle måder en overaskelse af de helt store...
#198 NightHawk 17 år siden
Jep, det er vist det man kalder for et klassisk Buffy moment :
Giles - Behind Blue Eyes :
Hehe, Xander er nærmest i chok over at Willow, Tara og Anya syntes gamle Giles er hot. :D
# 196 -
Har ikke ku' finde "Behind blue Eyes" med Anthony Stewart Head nogen steder i fuld længde, så vi må vist nøjes med den bid der er i "Buffy". :) Ellers er der denne her CD :
http://www.amazon.com/Music-Elevators-Anthony-Stew...
Jeg har den ikke selv, men syntes den ser ret interessant ud.
#199 filmz-grev_michal 17 år siden
- og sikke da nogle 3 dejlige afsnit :D
2 afsnit (Supersymmetry+Apocalypse Now-ish) byder på en masse karakter udviklinger og plot twists/cliffhangers :-)
- og kan da afsløre at de næste afsnit ikke bliver ringere :p
- også en af de klassiske comedy afsnit som jeg vælger at kalde det hehe Der var mange gode grin i Spin... :D
Hvordan er det nu han for fremstukket sin trussel da de opdager han er vampyr " Im like gonna beat on your dead corpses and stuff" Kan ikke helt huske sætningen men udtrykket og måden han siger sætningen på står helt klart for mig :)
Synes derudover at det sidste afsnit var rigtig lækkert lavet - god apokalyptisk feeling, alt er ved at bryde sammen og en nasty mofo som skurk :D
#200 NightHawk 17 år siden
Ja, man må sige der sker ting og sager i de afsnit. De er jo nærmest proppet med både indre og ydre konflikter. :)
Selv om alle 3 afsnit er af høj kaliber, ja så holder jeg nu mest af "Spin The Bottle". Ikke kun fordi det er så meget anderledes i sin handling og samtidig hamrende morsomt lavet, men også grundet selve måden hvorpå Joss Whedon har instrueret det hele med flashback og geniale overgange fra de forskellige scener. Af hans "Angel" instruerede afsnit er "Spin The Bottle" IMO hans suverænt bedste.
"Supersymmetry" er så tilgengæld ret interessant pga. Gunn og Freds nye konflikt og "Apocalypse Now-ish" byder på en af de bedste kampscener indtil videre, da de tilsidst møder The Beast. Blev ret overrarsket da han kyler Angel ud over taget. Der sad jeg sådan lidt og tænkte "hvad skete der lige der"! Ret blæret måde Wesley får gang i sine guns. Elsker den nasty detalje, hvor han plaffer The Beast direkte i ansigtet. Det siger en del om hvor meget han har flyttet sig personligt, siden sine vogterdage, som det forrige afsnit "Spin The bottle" i den grad udstiller forskellen på. Var forøvrigt færdig af grin i "Spin The Bottle", der hvor Wesley ikke kan styre sine gadgets. :D
Blir spændende at se hvad det udvikler sig til med The Beast ankomst og så selvfølgelig med den kommende Angel, Cordelia konflikt. Det med Connor kom ret uventet for mit vedkommende.