Gravatar

#1 Bony 15 år siden

Hello fellow filmz'ere..

Efter at have været en tur på Louisiana i fredags, for at se deres manga udstilling, er jeg blevet lidt bidt af det. Det var en rigtig spændende udstilling, med alt ligefra den noget ældre "Astro boy" til Studio Ghiblis produktioner, videre over ældre hentai og japansk kunst. At de så samtidig har en Per Kirkeby udstilling kørende ved siden af, er jo bare en ekstra bonus. Begge udstillinger kan varmt anbefales. :)

Nå, det var slet ikke derfor jeg oprettede denne tråd. Sagen er den, som jeg også nævnte tidligere i indlægget, at jeg er blevet meget facineret af denne form for anime. Jeg kunne godt tænke mig at gå noget mere i dybden med denne genre. Er der nogen som har nogle gode titler på film eller TV-serier som er værd at se, så må de meget gerne skrive dem her i tråden.

Af 'anime' titler jeg har i forvejen:

"Grave Of The Fireflies"
"Det levende slot" Howl's Moving Castle
"Chihiro og heksene" Spirited Away
"Min nabo Totoro" My Neighbor Totoro
"Princess"
"Aeon Flux" (TV-serien)
- kan de to sidste titler overhovedet kaldes anime, når de ikke er japanske?

Af 'anime' titler jeg overvejer/har planer om at bestille hjem:

"Tekkonkinkreet"
"Akira"
"Paprika"
"Memories"

Er der andre titler der bare SKAL stå på en spirende anime-fans hylde? Som sagt må det meget gerne være gode japanske TV-serier, men forslag til gode film er selvfølgelig også mere end iorden. Film af Miyazaki og hans Studie Ghibli, behøver som sådan ikke blive nævnt, da jeg i forvejen har resten af hans film på ønskelisten. Manden er jo genial. :)

Hvis nogen alligevel har lyst til at smide en lille anbefaling til en Studio Ghibli film, må de selvfølgelig meget gerne skrive en lille appetitvækker. Det vil bestemt ikke være ilde set.

Men lad mig endelig høre fra jer derude. Jeg glæder mig til at blive lukket ind i denne fantastiske anime-verden. :)

/Bony
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#2 I.F.F. 15 år siden

Are you not seeing the rare bird on my shoulder?
Gravatar

#3 Skeloboy 15 år siden

Ninja Scroll
Ghost in the Shell 1 og 2
Vampire Hunter D
Fist of the North Star

Og så fra Ghibli:
Af ikke Miyazaki-titler skal du ikke købe Only Yesterday og My Neighbor the Yamadas.
Så er der Pom Poko, som jeg helt klart kan anbefale. Bjørne har aldrig været så seje, og Whisper of the Heart og Tales From The Earthsee er også fine nok, mens jeg også godt kan lide The Cat Returns, aldersgruppen er dog lidt yngre end ellers(yngre end Kiki's Delivery Service)
Gravatar

#4 filmz-ThomasA 15 år siden

Hvis du vil se noget lidt mere useriøst, men stadig rigtig underholdende, anime, så ville jeg foreslå Shaman King, men helt bestemt også Naruto. Sidstnævnte er utrolig original og spændende.
Gravatar

#5 Highland Park 15 år siden

Af Satoshi Kon anbefaler jeg på det varmeste Tokyo Godfathers, som er en af de allerbedste anime, jeg nogensinde har set. Og så er den tilmed tilgængelig udgivet på dvd i Danmark.
Hvis du kan lide den, bør du bestemt også stifte bekendtskab med resten af hans værker:
http://www.imdb.com/name/nm0464804/#director
De er alle seværdige og flotte men især "Perfect Blue" og "Paprika" vil jeg fremhæve. Den sidste er det hele værd alene takket være Susumu Hirasawas unikke soundtrack. :)
Hans tv-serie "Paranoia Agent" har jeg stadig til gode at se (men glæder mig meget), men du skal for alt i verden undgå den britiske udgivelse, da den censureret (hvilket du kan læse mere om ved at slå filmen op på http://www.bbfc.co.uk/ - men vær advaret mod en stor spoiler!

Forresten er det også Satoshi Kon, der har skrevet det klart bedste af de 3 afsnit i "Memories"-antologien; nemlig "Magnetic Rose".

Hvad Hayao Miyazaki angår, så vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at en lang stribe af hans film får premiere i de danske biografer i løbet af det kommende års tid:
http://www.camerafilm.dk/content.php?cnt=kommendef...
En glimrende mulighed for at få set anime på det store lærred samt støttet Camera Films import af Ghibli-perler.


Hvad dit spørgsmål angår, så er definitionen af anime ifølge Oxford English Dictionary denne:
A Japanese animated film or television programme, drawn in a meticulously detailed style, usually featuring characters with distinctive large, staring eyes, and typically having a science-fiction or fantasy theme, sometimes including violent or sexually explicit material; this genre of entertainment. Freq. attrib.


Så nej, med denne definition i mente kan "Princess" og "Aeon Flux" ikke betegnes som ægte anime.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#6 Highland Park 15 år siden

Serial Experiments: Lain er lige blevet udgivet herhjemme af Another World Entertainment, og den glæder jeg mig meget til at se! :)

Nu er jeg meget glad for "Ghost in the Shell"-universet, så jeg kan også varmt anbefale serien Ghost in the Shell: Stand Alone Complex.
Der er også blevet lavet en spillefilm, som jeg ikke har set endnu: Ghost in the Shell: Solid State Society.

Men hvad anime-film angår, bør du til at begynde med helt klart få anskaffet dig "Akira", "Ghost in the Shell" og "Tokyo Godfathers" - samt et hav af andre titler. ;)
Der er faktisk efterhånden en del titler ude på det danske marked, bl.a. "Grave of the Fireflies", som også kan anbefales, selv om den ikke hører til blandt mine favoritter.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Scherlund 15 år siden

Af film synes jeg at du skal se:

Blood the Last Vampire
Cowboy Bebop
Ghost in the Shell 1 + 2 samt Solid State Society hvis du samtidig ser de to serier der er.
Jin-roh
Memories
Millennium Actress
Paprika
Perfect Blue
Samurai X: Trust & Betrayal
Samurai X: Reflection Men kun hvis du ser serien eller i det mindste læser lidt om historien, da dette er en afrunding af serien.
The Place Promised in Our Early Days
Tokyo Godfathers
Voices of a Distant Star

Samt stort set alle Miyazaki film.

Af serier er der:
Crest of the Stars
Banner of the Stars
Banner of the Stars 2
FLCL
Ghost in the Shell: Stand Alone Complex
Ghost in the Shell: Stand Alone Complex: 2nd Gig
Gunslinger Girl
Haibane Renmei
Infinite Ryvius
Last Exile
Neon Genesis Evangelion
Saikano
Serial Experiments Lain
Twelve Kingdoms (del 2)

Jeg linkede til axelmusic fordi at der var størst chance for at de havde oprettet titlerne. Men jeg kan se at der er mange af dem der desværre ikke er til at skaffe hos dem.

Men det var lige dem jeg kunne i hovedet. Der findes mange flere titler, disse er dog dem som jeg synes jeg vender mest tilbage til.

--Edit--
Havde helt glemt Mind Game som kun er udkommet i Japan. Men heldigvis med engelske undertekster.
Gravatar

#8 Bony 15 år siden

Hold da op. Det var sgu mange fede titler. Tusind tak til jer alle sammen. :)

Det ser ud til at det ikke bliver svært at danne sig et par hylder kun med anime. Fedt. :D
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#9 Highland Park 15 år siden

Jeg skal også ind at se udstillingen, inden den slutter...:
http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Manga...

"Jin-Roh" er meget flot at se på, men historien driver rovdrift på Rødhætte-fortællingen. Det blev for meget til sidst. Men den bør klart ses for de flotte billeder.

Katsuhiro Ôtomos "Steamboy" (som også er udgivet herhjemme), vil jeg ikke anbefale for andet end sin visuelle side. Historien er alt for rodet, og filmen efterlod mig særdeles skuffet.
"Akira" forbliver hans mesterværk. Den skal du se! Sindssyg film... :)

Af serier har jeg også hørt meget godt om Death Note. Jeg har set et par afsnit, og de var ret spændende.

En anden serie jeg har læst meget, og meget rosende, omtale af er Fullmetal Alchemist.

Men i sidste ende handler det om, hvad du finder fascinerende ved anime, så jeg kan kun opfordre dig til at begynde med at se nogle af hovedværkerne, så du lettere kan vægte vores og andres anbefalinger. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#10 Bony 15 år siden

#9 - Du skal glæde dig til at se udstillingen. Den er cool. De har faktisk samtidig "Tekkonkinkreet", "Akira", "Paprika" og "Memories" kørende i deres biograf i udstillingsperioden. Adgang via billetten (som giver adgang til alt på Louisiana). Jeg havde desværre ikke tid til at tage i "biffen" da jeg var der. Men fik smagsprøver på "Tekkonkinkreet" og det så fedt ud. Planen er derfor at bestille "Paprika" og "Tekkonkinkreet" hjem på BD. :)

Men ja, jeg tror jeg vil gå i lag med ovenstående titler, inklusive "Memories". Herefter vil jeg forsøge mig med "Paranoia Agent", "Ghost in the Shell", "Neon Genesis Evangelion" og "Tokyo Godfathers". Det er de titler der først springer i øjnene når jeg leder efter anime derude.

Igen, tak for alle svarene.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/

Skriv ny kommentar: