Ret vidunderligt nummer. Jeg kan godt lide den strenge tematik, der glemmes i den groteske vekslen mellem den fobiske manifestations floskler, der dog udmunder i en både alment vedkommende frygt, og ret smuk poesi. Dertil den letsindige musik, der pludselig slår over og bliver et højstemt credo, smuldrende ud i pip og plathed, og så pip og stilhed, gal magtesløshed om man vil.
Eller også er det en kunstners desperation og tvivl, og vrede lede over ikke længere at kunne være så naivt alvorlig som man kunne i post-punk'en og goth'en og indignationen brummer stilfærdigt i den sultne maves vandring fra stue til køkken, og ironien er hverken bitter eller vred, den er blot kreativ, og prøver desperat at morfe sig til noget vedkommende.
Eller også er byen og mennesket og naturen nu helt i vores afsprogede magt, og den store røde fugl under byen, ligeglad med alt, er blot en bette musvit, som vi former efter forgodtbefindendet.
Jeg vidste ikke, at ovenstående nummer blev produceret blot to år efter mesterværket Thunder Perfect Mind (Rotting Christ lavede jo en coverversion i 2000).
"Lucifer over London" er en smuk (neo-folk-agtig) sang med en meget passioneret David Tibet, der, akkompagneret af folklore og rockorienterede guitarer, gradvist bevæger sig ned i maniens grube, hvorfra djævle og engle opstiger, og piner masserne for deres synder. At det er selveste John Balance (fra Coil), der hjælper Tibet med at bygge hans omvendte babelstårn (Tower of Moab, som det jo også hedder i L.A. Lewis' novelle fra Tales of the Grotesque), er næppe et tilfælde.
8/10 (måske 9/10 på grund af John Balance)
---
[url= Górecki - Symfoni nr. 3 - Lento: Cantabile semplice[/url]
den strenge tematik, der glemmes i den groteske vekslen mellem den fobiske manifestations floskler, der dog udmunder i en både alment vedkommende frygt
#1 Pécuchet 11 år siden
[url= Jackson Jihad - Big Bird[/url]
#2 Muldgraver 11 år siden
Eller også er det en kunstners desperation og tvivl, og vrede lede over ikke længere at kunne være så naivt alvorlig som man kunne i post-punk'en og goth'en og indignationen brummer stilfærdigt i den sultne maves vandring fra stue til køkken, og ironien er hverken bitter eller vred, den er blot kreativ, og prøver desperat at morfe sig til noget vedkommende.
Eller også er byen og mennesket og naturen nu helt i vores afsprogede magt, og den store røde fugl under byen, ligeglad med alt, er blot en bette musvit, som vi former efter forgodtbefindendet.
Mindst 9/10
[url= 93 - Lucifer Over London[/url]
#3 Pécuchet 11 år siden
"Lucifer over London" er en smuk (neo-folk-agtig) sang med en meget passioneret David Tibet, der, akkompagneret af folklore og rockorienterede guitarer, gradvist bevæger sig ned i maniens grube, hvorfra djævle og engle opstiger, og piner masserne for deres synder. At det er selveste John Balance (fra Coil), der hjælper Tibet med at bygge hans omvendte babelstårn (Tower of Moab, som det jo også hedder i L.A. Lewis' novelle fra Tales of the Grotesque), er næppe et tilfælde.
8/10 (måske 9/10 på grund af John Balance)
---
[url= Górecki - Symfoni nr. 3 - Lento: Cantabile semplice[/url]
#4 BN 11 år siden
Seriøst?
;-)
#5 Muldgraver 11 år siden
Hvad nu?
#6 BN 11 år siden
Ikke noget. Glem det.
#7 Snaden 11 år siden
:)
#8 BN 11 år siden
:-)
#9 Sweetiebellefan 11 år siden
4/10 kender ikke til klassisk.
Jean Michel Jarre's Waiting for Cousteau på næsten 50 minutter uden afbrydelse.
http://www.youtube.com/..
#10 Pécuchet 11 år siden