Danske film har aldrig rigtigt fanget den helt store interesse hos mig. Der er dog én film som står som et kæmpeplus i min samling:
Pusher (1996 - Nicholas Winding Refn)
Genieeaaaaaaaaaaaaaaaaaal film.. ^^
Iøvrigt ret ironisk, at det er Reg. 1 fra Anchor Bay som står for den fedeste udgivelse af Pusher. Siger bare lidt om dem som udgiver dvd'er her i det danske land..
Og hvordan kommer du frem til den konklusion? Så vidt jeg kan se, er præcis det samme på både R0 (Anchor Bay) og R2, bortset fra at billedeformatet er lidt anderledes på R2.
For det første synes jeg at coveret er federe på reg. 1 versionen end på den danske reg. 2.
"Du har ikke en chance - grib den!".. well.. bryder mig ikke om den måde det er smækket over coveret på. Men igen... det er jo bare smag og behag...
Desuden blev Anchor Bay versionen udgivet i år 2000. Den danske version fra Nordisk Film blev først udgivet sidste år. Så på den måde har jeg altid syntes at reg. 1 versionen har været den fedeste. Eftersom at danskerne har måtte vente i pænt lang tid på en ordentlig version. Det er her jeg mener, at det er ret ironisk, eftersom Pusher er en dansk film.. ^^
Ved ikke om der er knaldet kommentar-spor på reg. 2 versionen, men det er forrygende på reg. 1 udgaven.
Så jo.. jeg giver dig ret ved nærmere eftertanke. Versionerne er sikkert ens (bortset fra coveret, som stadig har meget at sige for mig), men som sagt... danskerne har skulle vente i alt for lang tid på en ordentlig version af Pusher..^^
R2UK-udgaven af Pusher udkom nu altså flere måneder før R1. Den danske dvd er iøvrigt fuldstændigt identisk med R2UK, selvom NF først fik taget sig sammen og sendt den ud med dansk cover sidste år. Den engelske udgave har dog kunnet købes som import i de fleste, større, danske kædeforretninger de seneste fire år.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
"Ordet" af Carl Th. Dreyer. På trods af skuespillernes særprægede diktion og filmens besindige tempo, så slog den emotionelt fuldstændigt benene væk under mig, da jeg så den første gang i foråret.
"Balladen om Carl-Henning" af Lene og Sven Grønlykke. Dansk forsøg på at efterligne den franske nybølge. Håndholdt kamera og Jesper Klein, så kan det ikke gå helt galt... en guilty pleasure.
"Sult" af Henning Carlsen. Den selvhøjtidelige hovedperson efterlader mig dybt frustreret hver eneste gang. Fantastisk skuespil.
"Breaking the Waves" af Lars von Trier. Pinefuldt melodrama med en fantastisk dynamisk fotografering. Breaking the Waves opnåede en særdeles flot 40. plads, da medlemmerne i de amerikanske filmfotografers fagforening, ASC, for fem år siden stemte om de bedst fotograferede film i perioden 1950-1997.
"Dogville" af Lars von Trier. Jeg har ellers et lidt blandet forhold til von Triers uendelige lidelseshistorier, men "Vovsekøbing" tog fuldstændigt pusten fra mig, sådan efter at have kedet mig grundigt den første times tid. En for dansk film uset sammenhæng mellem stil og indhold og en tematik, der byder på så righoldige fortolkningsmuligheder, at jeg ikke tøver med at udnævne Dogville til vor nationale filmkulturs svar på 2001: A Space Odyssey. Et mesterværk.
"Olsenbanden ser rødt" af Erik Balling Hitchcock leverede måske nok inspirationen, men Bahs og Balling overgik den gamle mester i udførslen af det fantastiske kup på Det kongelige teater. Hvem kan nogensinde glemme det?
"Journey to the Seventh Planet" af Sid Pink "Reptilicus" er allerede blevet nævnt, så jeg synes, det er på sin plads, at erindre dansk films anden, store "golden turkey". Ove Sprogøe og Carl Ottosen som austronauter på mission i rummet udsat for en underholdende synkronisering til engelsk, hvor bl.a. Sprogøe har fået en meget lidt overbevisende irsk accent (der eksisterer ikke en dansksproget udgave). Papeffekter, danske bindingsværkshuse på Uranus (!) og et temanummer sunget af tidens største crooner og trussetyv, Otto Brandenburg, gør Journey to the Seventh Planet til en uforglemmelig oplevelse.
"Festen" af Thomas Vinterberg Vinterbergs perle, der for alvor slog fast, at et lavt budget ikke er hindring for hverken seriøs eller underholdende filmkunst. Paradoksalt dog også, efter min mening, den eneste virkeligt gode dogmefilm, men det skal ikke ligge den til last.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Ja. Den engelske version udgivet af Metrodome udkom et par måneder før end i USA. Men det er nu stadig Anchor Bay som står for transfer og kommentarspor på den britiske version.
Og jeg mener ikke at den britiske version er identisk med den danske. Netop som du selv siger med coveret. Jeg ville personligt ikke have købt den britiske udgave, da det danske cover (som er brugt på Anchor Bay udgivelsen) er langt mere cool.
Så ja... filmene er identiske. Men stadig forskelligt cover.
Har måske ikke så meget at sige for nogen, men selv foretrækker jeg film med det cover jeg bedst kan lide.
Og eftersom Anchor Bay versionen var den første udgivelse af Pusher med det danske cover i brug, er det ifølge min mening stadig den fedeste version. På den anden side.. kunne også have ventet til sidste år med at købe den danske for at få det cover. Men en anelse lang tid at vente.
Min pointe er, at det ikke er optimalt, at danskerne skulle vente så lang tid på, at få en version med det som folk sikkert betragter som det originale cover...^^
Jeg er sikkert i mindretal hvad det angår omkring covere, men for mig har det stor betydning.
Men denne diskussion kan sikkert trække ud i flere indlæg, så jeg tror bare at jeg vælger at stoppe her. Inden det bliver kørt længere ud.. hehe.. ^^
#21 El vez 21 år siden
#22 filmz-uzumaki san 21 år siden
Danske film har aldrig rigtigt fanget den helt store interesse hos mig. Der er dog én film som står som et kæmpeplus i min samling:
Pusher (1996 - Nicholas Winding Refn)
Genieeaaaaaaaaaaaaaaaaaal film.. ^^
Iøvrigt ret ironisk, at det er Reg. 1 fra Anchor Bay som står for den fedeste udgivelse af Pusher. Siger bare lidt om dem som udgiver dvd'er her i det danske land..
"Kono yo wa jinsei jigusoo pazuru..^^.."
#23 filmz-Kadann 21 år siden
Og hvordan kommer du frem til den konklusion? Så vidt jeg kan se, er præcis det samme på både R0 (Anchor Bay) og R2, bortset fra at billedeformatet er lidt anderledes på R2.
#24 filmz-uzumaki san 21 år siden
Hvordan jeg kommer til den konklusion....
Tjaaaa...
For det første synes jeg at coveret er federe på reg. 1 versionen end på den danske reg. 2.
"Du har ikke en chance - grib den!".. well.. bryder mig ikke om den måde det er smækket over coveret på. Men igen... det er jo bare smag og behag...
Desuden blev Anchor Bay versionen udgivet i år 2000. Den danske version fra Nordisk Film blev først udgivet sidste år. Så på den måde har jeg altid syntes at reg. 1 versionen har været den fedeste. Eftersom at danskerne har måtte vente i pænt lang tid på en ordentlig version. Det er her jeg mener, at det er ret ironisk, eftersom Pusher er en dansk film.. ^^
Ved ikke om der er knaldet kommentar-spor på reg. 2 versionen, men det er forrygende på reg. 1 udgaven.
Så jo.. jeg giver dig ret ved nærmere eftertanke. Versionerne er sikkert ens (bortset fra coveret, som stadig har meget at sige for mig), men som sagt... danskerne har skulle vente i alt for lang tid på en ordentlig version af Pusher..^^
"Kono yo wa jinsei jigusoo pazuru..^^.."
#25 El vez 21 år siden
Coveret er selvfølgelig en anden sag, jeg hører så til dem der synes taglinen er rigtig fed.
#26 filmz-Le Samouraï 21 år siden
#27 filmz-Le Samouraï 21 år siden
"Ordet" af Carl Th. Dreyer.
På trods af skuespillernes særprægede diktion og filmens besindige tempo, så slog den emotionelt fuldstændigt benene væk under mig, da jeg så den første gang i foråret.
"Balladen om Carl-Henning" af Lene og Sven Grønlykke.
Dansk forsøg på at efterligne den franske nybølge. Håndholdt kamera og Jesper Klein, så kan det ikke gå helt galt... en guilty pleasure.
"Sult" af Henning Carlsen.
Den selvhøjtidelige hovedperson efterlader mig dybt frustreret hver eneste gang. Fantastisk skuespil.
"Breaking the Waves" af Lars von Trier.
Pinefuldt melodrama med en fantastisk dynamisk fotografering. Breaking the Waves opnåede en særdeles flot 40. plads, da medlemmerne i de amerikanske filmfotografers fagforening, ASC, for fem år siden stemte om de bedst fotograferede film i perioden 1950-1997.
"Dogville" af Lars von Trier.
Jeg har ellers et lidt blandet forhold til von Triers uendelige lidelseshistorier, men "Vovsekøbing" tog fuldstændigt pusten fra mig, sådan efter at have kedet mig grundigt den første times tid. En for dansk film uset sammenhæng mellem stil og indhold og en tematik, der byder på så righoldige fortolkningsmuligheder, at jeg ikke tøver med at udnævne Dogville til vor nationale filmkulturs svar på 2001: A Space Odyssey. Et mesterværk.
"Olsenbanden ser rødt" af Erik Balling
Hitchcock leverede måske nok inspirationen, men Bahs og Balling overgik den gamle mester i udførslen af det fantastiske kup på Det kongelige teater. Hvem kan nogensinde glemme det?
"Journey to the Seventh Planet" af Sid Pink
"Reptilicus" er allerede blevet nævnt, så jeg synes, det er på sin plads, at erindre dansk films anden, store "golden turkey". Ove Sprogøe og Carl Ottosen som austronauter på mission i rummet udsat for en underholdende synkronisering til engelsk, hvor bl.a. Sprogøe har fået en meget lidt overbevisende irsk accent (der eksisterer ikke en dansksproget udgave). Papeffekter, danske bindingsværkshuse på Uranus (!) og et temanummer sunget af tidens største crooner og trussetyv, Otto Brandenburg, gør Journey to the Seventh Planet til en uforglemmelig oplevelse.
"Festen" af Thomas Vinterberg
Vinterbergs perle, der for alvor slog fast, at et lavt budget ikke er hindring for hverken seriøs eller underholdende filmkunst. Paradoksalt dog også, efter min mening, den eneste virkeligt gode dogmefilm, men det skal ikke ligge den til last.
#28 filmz-uzumaki san 21 år siden
Ja. Den engelske version udgivet af Metrodome udkom et par måneder før end i USA. Men det er nu stadig Anchor Bay som står for transfer og kommentarspor på den britiske version.
Og jeg mener ikke at den britiske version er identisk med den danske. Netop som du selv siger med coveret. Jeg ville personligt ikke have købt den britiske udgave, da det danske cover (som er brugt på Anchor Bay udgivelsen) er langt mere cool.
Så ja... filmene er identiske. Men stadig forskelligt cover.
Har måske ikke så meget at sige for nogen, men selv foretrækker jeg film med det cover jeg bedst kan lide.
Og eftersom Anchor Bay versionen var den første udgivelse af Pusher med det danske cover i brug, er det ifølge min mening stadig den fedeste version. På den anden side.. kunne også have ventet til sidste år med at købe den danske for at få det cover. Men en anelse lang tid at vente.
Min pointe er, at det ikke er optimalt, at danskerne skulle vente så lang tid på, at få en version med det som folk sikkert betragter som det originale cover...^^
Jeg er sikkert i mindretal hvad det angår omkring covere, men for mig har det stor betydning.
Men denne diskussion kan sikkert trække ud i flere indlæg, så jeg tror bare at jeg vælger at stoppe her. Inden det bliver kørt længere ud.. hehe.. ^^
"Kono yo wa jinsei jigusoo pazuru..^^.."
#29 21 år siden
#30 MuManden 21 år siden
Det er klart den film der har rørt mig klart mest.
Og så fik den jo også en Oscar...