32) The Last of the Mohicans - (Michael Mann, 1992)
Historisk krigsdrama. Tre jægere - to mohikanere bestående af fader og søn, samt en hvid adoptivsøn - påtager sig opgaven med at beskytte en britisk obersts døtre midt under den Franske og Indianske Krig, hvor Frankrig og Storbritannien kæmper om kolonimagten i Nordamerika.
'The Last of the Mohicans' er den perfekte blanding af et drengebogs-eventyr og et historisk drama. For mig er den dog mest det sidste, da den med sin bittersøde slutning efterlader mig med en overhængende følelse af krigens tragedie. Dertil kommer, at den mestendels naturalistiske dialog og en række konfliktfyldte situationer, der virker troværdige, bibringer filmen et vist mål af realisme, som er med til at trække den et godt stykke (omend ikke helt) ud af eventyrets verden og at gøre personerne menneskelige og vedkommende. I det hele taget har jeg kun ros tilovers for denne film. Den smukke, varme og detaljerede billedside, som cheffotograf Dante Spinotti har stået for, giver virkelig én følelsen af at være tilstede i skovens mørke dyb. Og som Scope-bruger Forceoffive skriver: "Samtidig er musikken leveret af Trevor Jones og Randy Edelman noget af det smukkeste, der er hørt på film og understøtter de fantastiske billeder sublimt." Jeg kan også rigtig godt lide filmens kærlighedshistorie, fordi den bygger på det instinktive bånd der opstår mellem Nathaniel og Cora i den forholdsvis begrænsede tid de er sammen, foruden at den også bygger på en umiddelbar erotisk tiltrækning mellem dem.
Daniel Day-Lewis, der spiller Nathaniel eller "Hawkeye", er fremragende med sin stoiske fremtoning, sin stålsathed og sine gennemborende blikke. Og Madeleine Stowe har en af sin karrieres bedste roller som den stærke, selvstændige Cora. Stowe selv har i et interview med Los Angeles Times fremhævet hvad der gør hendes rolle så god: "Jeg skulle ikke bare være 'pigen', men en person, der ankom til en helt ny verden, uden at have nogen idé om dens dynamik ... En kvinde, der falder for en mand, som hun ikke har nogen rationel grund til at tiltrækkes af ... og alligevel giver alt ved ham mening. Cora var faktisk en tidlig feminist og - ligesom Hawkeye - tøvende med at underlægge sig autoriteter."
Online-magasinet Salons filmanmelder Charles Taylor nævner "Jodhi Mays præstation som Coras lillesøster Alice" og siger herom: "May har næsten ingen replikker; men eftersom hun besidder et ansigt, der ville egne sig til stumfilm, behøver hun dem heller ikke. Alice tilbringer meget af filmen med blot at se til, lammet af frygt, mens hendes eventyr i koloniens yderkant forvandles til et mareridt." Dvd.talk.com's anmelder Thomas Spurlin tilføjer: "den anden Munro søster, spillet af Jodhi May, har en fascinerende uskyld over sig, som bliver et vigtigt element i en filmens mest gribende øjeblikke." Derudover byder filmen på solide præstationer fra Russell Means og Eric Schweig som henholdsvis mohikaneren Chingachgook og dennes søn Uncas, samt Steven Waddington som den noget stivnakkede, men modige major Duncan Heyward.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg fremhæve Wes Studi, der har rollen som huron-høvdingen Magua, der bærer rundt på et brændende had til den britiske kommandant oberst Munro. Som Thomas Spurlin skriver: "Det er en berettiget vrede, i betragtning af, at hans familie var ofre for den britiske krigsmaskine ... Han er ond i sine handlinger ... men det er svært ikke at føle en smule sympati for ham, hvilket er kendetegnende for en vellykket skurk." Thomas Spurlin giver følgende vurdering af skuespillerens præstation: "Det er umuligt at tage øjnene fra Wes Studi som Magua. Manns valg af skuespiller til filmens skurk kunne ikke have været mere perfekt; Studi har en upåklagelig evne til at balancere mellem sindsro og uhæmmet energi i sine blikke, ... mens hans rumlende, men yndefulde stemme skærer sig igennem både engelsk, fransk og indianersprog."
Til filmens bedste scener hører:
Samtlige scener mellem Daniel Day-Lewis og Madeleine Stowe.
Den massakre, som
huron-krigerne under ledelse af Magua foretager på briterne i efterspillet af slaget ved Fort William Henry, hvor hundredvis af soldater, kvinder og børn bliver dræbt, da de marcherer bort fra fortet, efter at have overgivet sig til den franske general Montcalm og være blevet lovet fri afmarch. Det er en mesterligt opbygget kampscene, hvor der først kommer én huron løbende og hugger en mand ned med sin økse, hvorpå der kommer en anden huron og gør det samme. Disse to pludselige angreb efterfølges af en ildevarslende stilhed, under hvilken man ser, at Magua og hans krigere gemt bag træerne følger efter briterne. Så opløfter huronerne et hujende kampråb, som udløser frygt og forvirring i folkemængden, og kort efter begynder skuddene at brage løs; først fra venstre og så fra højre.
Der findes visse film, som jeg ikke kun sætter i dvd-afspilleren med henblik på at se dem fra ende til anden, men derimod ofte også bare for at gense mine yndlingsscener derfra. Blandt disse film er 'The Last of the Mohicans', og her plejer jeg at se fra det betagende øjeblik hvor de første toner af Clannad's "I Will Find You" lyder og frem til og med slutopgøret på bjergsiden. Disse scener er på én gang smukke, voldsomme, tragiske og hjerteskærende. Ja, det er hvad jeg vil kalde stor filmkunst.
Sjældent har man i øvrigt set et så følelsesladet drab som da Chingachgook hævner sin søns død!
Og nu jeg er ved filmens dramatiske finale, vil jeg fortsætte med at citere Charles Taylors rosende ord om Jodhi Mays præstation: "Med hver ny rædsel fornemmer man, at Alice trækker sig længere og længere væk fra den virkelighed, der er lige foran hende. Men hun får samling på sig selv igen i en scene der både omfavner og afliver Coopers vision om karakteren som værende den fromme unge kvinde, der vil gøre hvad som helst for at bevare sin dyd. May er skræmmende i dette øjeblik, hvor hun trækker de sekunder, der går før Alice træffer sit endelige valg, ud, så de føles som en evighed. May gør scenen til Alices hævn; hendes gengæld for enhver ugerning, hendes unge øjne er blevet tvunget til at se; et løfte om at hjemsøge sine plageånder i deres drømme. ... Stowe og Day-Lewis udgør måske nok [filmens] heroiske/romantiske sjæl. Men May er dens hævnende engel."
'The Last of the Mohicans' vandt en Oscar for Bedste Lyd. Og den vandt to BAFTA-priser, nemlig for Bedste Cinematografi og Bedste Make-up, men var bl.a. også nomineret for Bedste Skuespiller (Daniel Day-Lewis) og Bedste Musik.
Ahhhh, det er en fantastisk film og selv om jeg ikke rangerer den helt så højt som du måske, så er jeg helt helt enig i de ting du fremhæver. Billederne er fantastiske og ligeledes musikken og filmens finale hører blandt noget af det bedste jeg nogensinde har set!!!!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Jeg husker filmen som rigtig god og rater den 4/6. Ikke en favorit hos mig, heller ikke min Mann-favorit, men den hører alligevel over i den bedre ende af mandens film.
Nu når du nævner den, kan jeg egentlig godt huske, at du har talt meget, meget varmt om den før, såretrospektivt er jeg ikke overrasket over, at den kommer nu :)
Jeg er selvfølgelig helt enig, og synes det er en af de absolut bedste "historiske dramaer" overhovedet. Hele vejen igennem kan man ikke sætte en finger på den. Dog med undtagelse af netop Wes Studi, som Magua. Er lidt uenig i din vurdering af ham, synes han er for karikeret.
Men de sidste mi.nutter(eller er det 10-15 minutter) er helt og aldeles geniale. Det tager filmen fra "blot" at være et hamrende godt historisk drama op på et helt andet niveau.
Jeg har set filmen to gange. Jeg kan ikke genfortælle, hvad der skete i den overhovedet. Så dårligt sidder den fast hos mig. :S Det er egentlig lidt en skam, men Mann har bare aldrig været min kop te for alvor, må jeg nok konstatere.
#1221 MMB 12 år siden
#1222 BN 12 år siden
Historisk krigsdrama. Tre jægere - to mohikanere bestående af fader og søn, samt en hvid adoptivsøn - påtager sig opgaven med at beskytte en britisk obersts døtre midt under den Franske og Indianske Krig, hvor Frankrig og Storbritannien kæmper om kolonimagten i Nordamerika.
'The Last of the Mohicans' er den perfekte blanding af et drengebogs-eventyr og et historisk drama. For mig er den dog mest det sidste, da den med sin bittersøde slutning efterlader mig med en overhængende følelse af krigens tragedie. Dertil kommer, at den mestendels naturalistiske dialog og en række konfliktfyldte situationer, der virker troværdige, bibringer filmen et vist mål af realisme, som er med til at trække den et godt stykke (omend ikke helt) ud af eventyrets verden og at gøre personerne menneskelige og vedkommende. I det hele taget har jeg kun ros tilovers for denne film. Den smukke, varme og detaljerede billedside, som cheffotograf Dante Spinotti har stået for, giver virkelig én følelsen af at være tilstede i skovens mørke dyb. Og som Scope-bruger Forceoffive skriver: "Samtidig er musikken leveret af Trevor Jones og Randy Edelman noget af det smukkeste, der er hørt på film og understøtter de fantastiske billeder sublimt." Jeg kan også rigtig godt lide filmens kærlighedshistorie, fordi den bygger på det instinktive bånd der opstår mellem Nathaniel og Cora i den forholdsvis begrænsede tid de er sammen, foruden at den også bygger på en umiddelbar erotisk tiltrækning mellem dem.
Daniel Day-Lewis, der spiller Nathaniel eller "Hawkeye", er fremragende med sin stoiske fremtoning, sin stålsathed og sine gennemborende blikke. Og Madeleine Stowe har en af sin karrieres bedste roller som den stærke, selvstændige Cora. Stowe selv har i et interview med Los Angeles Times fremhævet hvad der gør hendes rolle så god: "Jeg skulle ikke bare være 'pigen', men en person, der ankom til en helt ny verden, uden at have nogen idé om dens dynamik ... En kvinde, der falder for en mand, som hun ikke har nogen rationel grund til at tiltrækkes af ... og alligevel giver alt ved ham mening. Cora var faktisk en tidlig feminist og - ligesom Hawkeye - tøvende med at underlægge sig autoriteter."
Online-magasinet Salons filmanmelder Charles Taylor nævner "Jodhi Mays præstation som Coras lillesøster Alice" og siger herom: "May har næsten ingen replikker; men eftersom hun besidder et ansigt, der ville egne sig til stumfilm, behøver hun dem heller ikke. Alice tilbringer meget af filmen med blot at se til, lammet af frygt, mens hendes eventyr i koloniens yderkant forvandles til et mareridt." Dvd.talk.com's anmelder Thomas Spurlin tilføjer: "den anden Munro søster, spillet af Jodhi May, har en fascinerende uskyld over sig, som bliver et vigtigt element i en filmens mest gribende øjeblikke." Derudover byder filmen på solide præstationer fra Russell Means og Eric Schweig som henholdsvis mohikaneren Chingachgook og dennes søn Uncas, samt Steven Waddington som den noget stivnakkede, men modige major Duncan Heyward.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg fremhæve Wes Studi, der har rollen som huron-høvdingen Magua, der bærer rundt på et brændende had til den britiske kommandant oberst Munro. Som Thomas Spurlin skriver: "Det er en berettiget vrede, i betragtning af, at hans familie var ofre for den britiske krigsmaskine ... Han er ond i sine handlinger ... men det er svært ikke at føle en smule sympati for ham, hvilket er kendetegnende for en vellykket skurk." Thomas Spurlin giver følgende vurdering af skuespillerens præstation: "Det er umuligt at tage øjnene fra Wes Studi som Magua. Manns valg af skuespiller til filmens skurk kunne ikke have været mere perfekt; Studi har en upåklagelig evne til at balancere mellem sindsro og uhæmmet energi i sine blikke, ... mens hans rumlende, men yndefulde stemme skærer sig igennem både engelsk, fransk og indianersprog."
Til filmens bedste scener hører:
Samtlige scener mellem Daniel Day-Lewis og Madeleine Stowe.
Den massakre, som
Der findes visse film, som jeg ikke kun sætter i dvd-afspilleren med henblik på at se dem fra ende til anden, men derimod ofte også bare for at gense mine yndlingsscener derfra. Blandt disse film er 'The Last of the Mohicans', og her plejer jeg at se fra det betagende øjeblik hvor de første toner af Clannad's "I Will Find You" lyder og frem til og med slutopgøret på bjergsiden. Disse scener er på én gang smukke, voldsomme, tragiske og
hjerteskærende. Ja, det er hvad jeg vil kalde stor filmkunst.
Og nu jeg er ved filmens dramatiske finale, vil jeg fortsætte med at citere Charles Taylors rosende ord om Jodhi Mays præstation: "Med hver ny rædsel fornemmer man, at Alice trækker sig længere og længere væk fra den virkelighed, der er lige foran hende. Men hun får samling på sig selv igen i en scene der både omfavner og afliver Coopers vision om karakteren som værende den fromme unge kvinde, der vil gøre hvad som helst for at bevare sin dyd. May er skræmmende i dette øjeblik, hvor hun trækker de sekunder, der går før Alice træffer sit endelige valg, ud, så de føles som en evighed. May gør scenen til Alices hævn; hendes gengæld for enhver ugerning, hendes unge øjne er blevet tvunget til at se; et løfte om at hjemsøge sine plageånder i deres drømme. ... Stowe og Day-Lewis udgør måske nok [filmens] heroiske/romantiske sjæl. Men May er dens hævnende engel."
'The Last of the Mohicans' vandt en Oscar for Bedste Lyd. Og den vandt to BAFTA-priser, nemlig for Bedste Cinematografi og Bedste Make-up, men var bl.a. også nomineret for Bedste Skuespiller (Daniel Day-Lewis) og Bedste Musik.
#1223 Hr. Nielsen 12 år siden
#1224 Ispep 12 år siden
Jeg husker filmen som rigtig god og rater den 4/6. Ikke en favorit hos mig, heller ikke min Mann-favorit, men den hører alligevel over i den bedre ende af mandens film.
#1225 Hr. Nielsen 12 år siden
#1226 Skeloboy 12 år siden
Jeg er selvfølgelig helt enig, og synes det er en af de absolut bedste "historiske dramaer" overhovedet. Hele vejen igennem kan man ikke sætte en finger på den. Dog med undtagelse af netop Wes Studi, som Magua. Er lidt uenig i din vurdering af ham, synes han er for karikeret.
Men de sidste mi.nutter(eller er det 10-15 minutter) er helt og aldeles geniale. Det tager filmen fra "blot" at være et hamrende godt historisk drama op på et helt andet niveau.
Jeg hylder din 32. plads :)
#1227 Hr. Nielsen 12 år siden
#1228 Ispep 12 år siden
Det er ihvertfald 5 år siden :D Men go' er den.
#1229 jessup 12 år siden
#1230 MMB 12 år siden