Gravatar

#331 Antlion 13 år siden

Nogle der har læst Willem Elsschots "En historie om ost"? Et lakonisk mesterværk om menneskets desperate stræben efter hierarki, indpakket i afdæmpet satire og minimalistisk patos. En lettere overset diamant i 30ernes vel af verdenslitteratur.
Gravatar

#332 Collateral 13 år siden

Jeg er godt igang med Morti Vizkis novellesamling "Forleden hos stjernekasteren" - bizar og fantastisk.

"Tænk at have det sådan"
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#333 davenport 13 år siden

Jeg modtog Ken Folletts Fall of Gigants i lørdags. Har læst de første 50 sider, og den virker rigtig god. Men det er eddermame en ordentlig mobbedreng!!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#334 colocho 13 år siden

#333 - Er lidt over halvvejs i den og er godt underholdt.
Den bærer en smule præg af at være første del i en trilogi,
men til gengæld synes jeg at den har nogle gode personbeskrivelser,
og hans sammenfletninger mellem fiktion og virkelighed er som altid superb :-)
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#335 Fellaheen 13 år siden

AS I LAY DYING af William Faulkner
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#336 Antlion 13 år siden

KeyserSöze (335) skrev:
AS I LAY DYING af William Faulkner


En fantastisk bog, der med sin enkle balancering mellem det makabre og humoristiske står som en af Faulkners største bedrifter, hvis du spørger mig.
Gravatar

#337 Slettet Bruger [4281702731] 13 år siden

Fedt der er andre som også kan lide Faulkner. Han er en af mine yndlingsforfattere. Desværre kan det være svært at få andre i min omgangskreds til at læse ham. Jeg skal dog også indrømme, at han nok heller ikke er den nemmeste forfatter at læse. Light in August har jeg prøvet at få dem til at læse, da jeg umiddelbart finder den som den mest "tilgængelige" at læse, dog finder jeg også netop As I Lay Dying i denne kategori. Sidstnævnte er også blandt min yndlings af forfatteren. Den og så The Sound and the Fury. Men jeg skal så hilse og sige, at det altså ikke lige er den nemmeste at skrive opgave omkring.

I har velsagtens også læste noget af Erskine Caldwell så ? (som jo ligger i den samme boldgade).
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#338 Antlion 13 år siden

#337:

Den bondedreng'ske naturalisme minder uden tvivl om Faulkners, men at de skildrer samfundets forfald på humoristisk vis er næppe en indikator af gensidig ensartethed. Desuden findes der vel næppe et sted på den amerikanske kort, hvor én forfatter ikke har beskrevet samfundets udvikling under depressionen?

Faktisk har jeg kun læst "Tobacco Road" af Caldwell, og han han jo skrevet rigtig meget. Dog er denne ret så fantastisk og rystende; krakeleringen af familien Lester, der kryber tilbage til den dyriske tilværelse (og dermed bliver nationens problem i følge Roosevelt), er meget effektivt skildret.
Gravatar

#339 Fellaheen 13 år siden

Jeg har kun læst The Sound and the Fury og As I Lay Dying. Jeg er kun nået nogle få sider ind i As I Lay Dying, men det tegner godt. Jeg læste engang "Rejsende i Religion" af Caldwell og har "Tobaksvejen" liggende, den må jeg læse på et tidspunkt. Den amerikanske forfatter jeg har læst mest af på det seneste er Doctorow med hans "Verdensudstilling" og "Ragtime", begge fantastiske romaner og så amerikanske som noget kan være. De er næsten skrevet i telegramform.

Og så er jeg gået i gang med min anden Pynchon, "Mason & Dixon", men det har nok lange udsigter før jeg bliver færdig med den.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#340 Bates 13 år siden

Skriv ny kommentar: