Det er også 1992 udgaven jeg har (og som jeg fik til min konfirmation). Umiddelbart har jeg heller ingen intentioner om at læse andre, men man ved jo aldrig om man bliver bidt af det.
Det kan jo være man ligefrem går hen og læser koranen og hvad de hellige skrifter ellers hedder.
#380 Jeg må tilstå jeg er en anelse overrasket over din belæsthed ikke inkluderer Bibelen, men fair nok :)
Eftersom jeg ikke kan græsk eller hebraisk, skal jeg ikke på baggrund af disse sige hvilken oversættelse, der er at foretrække. Så vidt jeg kan mindes mig frem til at have fået overleveret, er oversættelserne til tider mere "flydende" end ordrette, og netop umiddelbar tilgængelighed med en anelse højtidelighed er efterstræbt. Sådan rent dansk poetisk, synes jeg Højsangen på nogle punkter er smukkere i 1931-oversættelsen, men andet kan jeg vist heller ikke sige. Jo ældre jo mere arkaisk og det er jo en smagssag (jeg holder af begge dele). Men du kan roligt give dig i kast med '92'eren :)
Hvis man primært læser Bibelen for det poetiske, kommer man til at kede sig voldsomt i flere af bøgerne, for de fokuserer mere på krønikeskrivning, jura, traditionsformidling, ritualer eller plot (osv. osv.) og i Ny Testamente dogmatik og diplomati (osv. osv.). Men så kan man jo altid snuppe en af Jesu lignelser eller et lille profetskrift til afveksling og mærke et mere eller mindre kærligt dommedagssus... :)
Den engelske oversættelse jeg har været i berøring med har været New King James Version og der har været interessante nuancer i ordene der er brugt, men mere kan jeg heller ikke sige om den sag.
Det var en misvisende formulering, beklager. Jeg har læst Bibelen før, men stærkt problematisk, da denne læsning har foregået som en antologisk analyse af individuelle skrifter, spredte litterære størrelser af lov og profesi samt plot og poesi. Javist, sådan forholder mange kristne såvel som ikke-kristne sig til den, altså som en retledende fortælling med diverse synspunkter. Bibelen fremstår derfor ikke ét litterært (eller spirituelt?) hele for mig og velsagtens mange andre.
Identificering af bibelske allusioner er derfor det, Bibelen umiddelbart har givet undertegnende (hvilke faktisk næsten er selvfølgelige i litteraturens intertekstuelle og selv-reflektive natur, foruden Bibelens egentlige relation) pga. min spredte tilgang til værket. Dens litterære hele står derfor ikke klart for mig, hvorfor jeg ønsker den mest perfekte oversættelse, der griber værkets mening, uden at afvige fra originalskriftet.
Nå, jeg har øjensynligt halv-vrøvlet, siden jeg adresserede dit svar. Måske bør jeg hellere give efter søvnens hidkaldelse, heheh... :)
Ah, så forstår jeg bedre. Som du påpeger er kendskab til i hvert fald de mest gængse bibelske myter og symbolerne i disse simpelthen essentielt, hvis man beskæftiger sig med litteratur på et mere dedikeret plan. Stort kendskab er vel ikke nødvendigt, men ikke desto mindre kan et bredere sådant være med til at nuancere og volumenere forfatterens/kunstnerens anskuelser. Rigtig sjov bliver tillige en bog som Johannes Åbenbaring, når man kender til det Gamle testamentes symbolik, så er bogen pludselig en seriøs og sindrigt komponeret fortolkning af historien.
Det er interessant at høre om anskuelsen af Bibelen som fragmentarisk skrift, uden at have haft en helhed, for jeg er selv vant til at tænke den som en helhed udgjort af fragmenter, der hver især bidrager til den overordnede anskuelse af en folkeånds udtryk gennem tiden, snarere end epokernes indbyrdes fremmedhed, og har velsagtens tænkt at sådan tænkte andre så også. Jeg har ganske vist hørt en dekonstruktivistisk brug af argumenterne for enkeltskrifternes uoriginalitet som litteratur og dermed Bibelens autencitet som guddommeligt skrift, mest kendt er vel inspirationen fra Gilgamesh-myten, men der har alligevel været en bevidsthed om en særlig jødisk kulturkonstituerende brug af inspirationen.
Nu du har uddybet dit oversættelsesbehov endnu mere, må jeg melde desto mere pas, da det lyder som et meget ambitiøst, men meget spændende, projekt. Helt galt tror jeg dog stadig ikke du vil gå med 1992'eren.
Ang. bibelen så fik vi en udgave til barnedåb af Møllehave med ill. af en tegneserietegner og med ganske få ord. Så hvis jeg skal læse dette modstykke til Ringenes Herre, så tager jeg børne versionen. (Det er alligevel en fabel der vil noget!!)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
En temmelig syret omgang klassesamfundssymbolisme, som jeg nok ikke rigtigt forstår, og jeg er glad for at have læst Vredens år forinden, da denne essaysamling har kunnet åbne op for Pasolinis tilgang til mennesket og hans politiske holdninger, som synes at være et gennemgående tema for ham. Mandens holdninger er trods deres for mit vedkommende obskuritet ganske interessante at åbnes op for. Især Pasolinis betragtninger af konsumsamfundets væsen som værende nærmest hyperfascistisk, syntes jeg var særligt interessante, og med en film som Salò i baghovedet, hvor fascismens væsen facetteres så overmåde, synes konsumismens undertrykkelse og personlighedsensretning skræmmende.
Desværre gik jeg af forskellige grunde i stå med at se mandens film, men jeg har på fornemmelsen, jeg har noget ganske fascinerende i vente.
Sent i sin levetid, ender dværgen F17 op med et voldsomt udslet, da han rører ved høns. I processen opnår han overnaturlige evner, og da han begynder at få pest, henter han en del garn, og så forstår man hvor galt det kan gå for folk med diabetes. Settingen i 1967 tyskland er spot on, og man lugter og fornemmer nærmest beskrivelserne af oliven og hash. Tro ikke at dette bare er endnu en bog om skabe og reoler, for det er meget mere end det. Og jeg ved, at den ivrige læser vil efterspørge (ehem) fisse, og jeg kan afsløre at det ER der. F17 slikker, spiser, æder, slabrer, slubrer sig gennem 1567 sider, og det ender med en cremespiller af format. Du snyder dig selv, hvis du ikke læser dette Tjekkeslovakiske værk fra 1979, der frembyder en historie om dét at blive voksen, selvom man er vertikal udfordret, har en mindre penis og stammer når man har spist porre. God fornøjelse, jeg er i hvert fald fornøjet!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#381 Slettet Bruger [4281702731] 13 år siden
Det kan jo være man ligefrem går hen og læser koranen og hvad de hellige skrifter ellers hedder.
#382 Muldgraver 13 år siden
Jeg må tilstå jeg er en anelse overrasket over din belæsthed ikke inkluderer Bibelen, men fair nok :)
Eftersom jeg ikke kan græsk eller hebraisk, skal jeg ikke på baggrund af disse sige hvilken oversættelse, der er at foretrække. Så vidt jeg kan mindes mig frem til at have fået overleveret, er oversættelserne til tider mere "flydende" end ordrette, og netop umiddelbar tilgængelighed med en anelse højtidelighed er efterstræbt. Sådan rent dansk poetisk, synes jeg Højsangen på nogle punkter er smukkere i 1931-oversættelsen, men andet kan jeg vist heller ikke sige. Jo ældre jo mere arkaisk og det er jo en smagssag (jeg holder af begge dele). Men du kan roligt give dig i kast med '92'eren :)
Hvis man primært læser Bibelen for det poetiske, kommer man til at kede sig voldsomt i flere af bøgerne, for de fokuserer mere på krønikeskrivning, jura, traditionsformidling, ritualer eller plot (osv. osv.) og i Ny Testamente dogmatik og diplomati (osv. osv.). Men så kan man jo altid snuppe en af Jesu lignelser eller et lille profetskrift til afveksling og mærke et mere eller mindre kærligt dommedagssus... :)
Den engelske oversættelse jeg har været i berøring med har været New King James Version og der har været interessante nuancer i ordene der er brugt, men mere kan jeg heller ikke sige om den sag.
De har været fremme i skoene, de briter.
#383 Antlion 13 år siden
Det var en misvisende formulering, beklager. Jeg har læst Bibelen før, men stærkt problematisk, da denne læsning har foregået som en antologisk analyse af individuelle skrifter, spredte litterære størrelser af lov og profesi samt plot og poesi. Javist, sådan forholder mange kristne såvel som ikke-kristne sig til den, altså som en retledende fortælling med diverse synspunkter. Bibelen fremstår derfor ikke ét litterært (eller spirituelt?) hele for mig og velsagtens mange andre.
Identificering af bibelske allusioner er derfor det, Bibelen umiddelbart har givet undertegnende (hvilke faktisk næsten er selvfølgelige i litteraturens intertekstuelle og selv-reflektive natur, foruden Bibelens egentlige relation) pga. min spredte tilgang til værket. Dens litterære hele står derfor ikke klart for mig, hvorfor jeg ønsker den mest perfekte oversættelse, der griber værkets mening, uden at afvige fra originalskriftet.
Nå, jeg har øjensynligt halv-vrøvlet, siden jeg adresserede dit svar. Måske bør jeg hellere give efter søvnens hidkaldelse, heheh... :)
#384 Muldgraver 13 år siden
:D Jeg synes nu ikke det var vrøvlet.
Ah, så forstår jeg bedre. Som du påpeger er kendskab til i hvert fald de mest gængse bibelske myter og symbolerne i disse simpelthen essentielt, hvis man beskæftiger sig med litteratur på et mere dedikeret plan. Stort kendskab er vel ikke nødvendigt, men ikke desto mindre kan et bredere sådant være med til at nuancere og volumenere forfatterens/kunstnerens anskuelser. Rigtig sjov bliver tillige en bog som Johannes Åbenbaring, når man kender til det Gamle testamentes symbolik, så er bogen pludselig en seriøs og sindrigt komponeret fortolkning af historien.
Det er interessant at høre om anskuelsen af Bibelen som fragmentarisk skrift, uden at have haft en helhed, for jeg er selv vant til at tænke den som en helhed udgjort af fragmenter, der hver især bidrager til den overordnede anskuelse af en folkeånds udtryk gennem tiden, snarere end epokernes indbyrdes fremmedhed, og har velsagtens tænkt at sådan tænkte andre så også. Jeg har ganske vist hørt en dekonstruktivistisk brug af argumenterne for enkeltskrifternes uoriginalitet som litteratur og dermed Bibelens autencitet som guddommeligt skrift, mest kendt er vel inspirationen fra Gilgamesh-myten, men der har alligevel været en bevidsthed om en særlig jødisk kulturkonstituerende brug af inspirationen.
Nu du har uddybet dit oversættelsesbehov endnu mere, må jeg melde desto mere pas, da det lyder som et meget ambitiøst, men meget spændende, projekt. Helt galt tror jeg dog stadig ikke du vil gå med 1992'eren.
#385 Thomsen 13 år siden
De leverer ganske vist stadigvæk ikke officielt til Danmark. Men man kan komme udenom problemet ved at vælge PayPal som betalingsmetode.
#386 davenport 13 år siden
#387 Fellaheen 13 år siden
"Sex is now a conceptual act, it's probably only in terms of the perversions that we can make contact with each other at all."
— J.G. Ballard
#388 Muldgraver 13 år siden
En temmelig syret omgang klassesamfundssymbolisme, som jeg nok ikke rigtigt forstår, og jeg er glad for at have læst Vredens år forinden, da denne essaysamling har kunnet åbne op for Pasolinis tilgang til mennesket og hans politiske holdninger, som synes at være et gennemgående tema for ham. Mandens holdninger er trods deres for mit vedkommende obskuritet ganske interessante at åbnes op for. Især Pasolinis betragtninger af konsumsamfundets væsen som værende nærmest hyperfascistisk, syntes jeg var særligt interessante, og med en film som Salò i baghovedet, hvor fascismens væsen facetteres så overmåde, synes konsumismens undertrykkelse og personlighedsensretning skræmmende.
Desværre gik jeg af forskellige grunde i stå med at se mandens film, men jeg har på fornemmelsen, jeg har noget ganske fascinerende i vente.
#389 davenport 13 år siden
Den diarréplagede dværg - Jürgen Truck(s)
Sent i sin levetid, ender dværgen F17 op med et voldsomt udslet, da han rører ved høns. I processen opnår han overnaturlige evner, og da han begynder at få pest, henter han en del garn, og så forstår man hvor galt det kan gå for folk med diabetes.
Settingen i 1967 tyskland er spot on, og man lugter og fornemmer nærmest beskrivelserne af oliven og hash. Tro ikke at dette bare er endnu en bog om skabe og reoler, for det er meget mere end det. Og jeg ved, at den ivrige læser vil efterspørge (ehem) fisse, og jeg kan afsløre at det ER der.
F17 slikker, spiser, æder, slabrer, slubrer sig gennem 1567 sider, og det ender med en cremespiller af format.
Du snyder dig selv, hvis du ikke læser dette Tjekkeslovakiske værk fra 1979, der frembyder en historie om dét at blive voksen, selvom man er vertikal udfordret, har en mindre penis og stammer når man har spist porre.
God fornøjelse, jeg er i hvert fald fornøjet!
#390 wimmie 13 år siden
Er det én man kan låne på biblioteket? For så vil jeg da fluks smutte ned og spørge efter den :D