Gravatar

#31 Wrangque 15 år siden

Jeg læser ALT for lidt! Jeg vil helt oprigtig gerne læse meget mere og når jeg endelig får sat mig ned med en bog nyder jeg det som regel helt enormt. Egentlig underligt (eller måske ikke?), det er kommet meget her på det sidste. Da jeg gik i folkesskole gjorde jeg alt der stod i min magt for ikke at læse bøger, noget som jeg selvfølgelig er ked af nu og prøver at "catche up". Aint that always the way?

Er lige blevet færdig med at læse Ken Follets The Pillars of the Earth. Historien om konstruktionen af en kirke i england i 1100 tallet, hvor vi får en masse forskellige historier fra en masse forskellige mennesker som hænger sammen på kryds og tværs. En historie der udvikler sig til at have indflydelse på selve Englands trone! Og som jeg syntes var helt vildt god!
Jeg er vild med bøger som blander fiktion med virkelig historie. Historier hvor vi kan risikere at støde ind i vigtige historiske personligheder eller steder, men hvor de ikke som sådan ER historien.

Kunne godt finde på at læse opfølgeren med det samme, men har efter anbefalinger fra højre og venstre kastet min nysgerrighed over Salman Rushdies The Enchantress of Florence (Fortryllersken fra Firenze hedder den vidst på dansk, men ynder at læse på original sprog). Er der nogen der har nogen kommentare til dét valg ? :)
Gravatar

#32 Highland Park 15 år siden

Fra "Hvad modtog du #114 (tror jeg?)"-tråden.

Thomsen (2993) skrev:
#2992 - Det lyder spændende. Hvad læser du fx? Jeg kunne godt bruge noget inspiration.
[...]
Jeg kunne egentligt godt tænke mig at læse nogle mere klassiske (engelske?) spøgelseshistorier, men det er lidt svært at vide, hvor man skal begynde. Jeg har bl.a. overvejet, om M.R. James er værd at give sig i kast med?

Jeg læser netop M. R. James for tiden. :) Det er yderst velskrevne fortællinger med tommetyk atmosfære og mange detaljerede og dybt fascinerende beskrivelser.
Det drejer sig om denne udgivelse:
http://www.amazon.co.uk/Count-Magnus-Other-Ghost-S...
(Inkluderer bl.a. den fremragende ”Number 13” som foregår på et hotel i Viborg.)
Men jeg venter spændt på den reviderede udgave af den skamroste "A Pleasing Terror", som Barbara og Christopher Roden arbejder på at færdiggøre. Denne gang vil den udkomme i to bind frem for et, og så vil der være foretaget visse ændringer - jeg har været i kontakt med Christopher Roden, som skrev, at de f.eks. overvejer at udelade illustrationerne. Det vil jeg personligt klart foretrække (trods visse illustrationers litteraturhistoriske interesse), da en af James' styrker er stærke antydninger, der fremprovokerer associationer i de mørkeste afkroge af sindet. James' store forbillede var i øvrigt irske Joseph Sheridan Le Fanu.

Derudover har jeg læst denne billige (og eneste nye) udgivelse af Marjorie Bowens (et af Margaret Gabrielle Vere Campbell Longs mange pseudonymer) historier:
http://www.amazon.co.uk/Bishop-Stories-Wordsworth-...
Ikke alle fortællinger er lige spændende, men der er et par ret fine imellem.

Endvidere har jeg læst masser af Poe (dog kun på engelsk), og så er jeg blevet meget begejstret for Ambrose Bierce. Den pt. bedste udgivelse af hans mange noveller er de tre ”The Short Fiction of Ambrose Bierce”-bind udgivet af The University of Tennessee Press:
http://utpress.org/browse/list.php?authorsm=Bierce...
De er i øvrigt redigeret af bl.a. S. T. Joshi, som har redigeret Penguin Classics-udgivelserne af M. R. James’ fortællinger samt en masse andre udgivelser, f.eks. denne:
http://www.amazon.co.uk/Ancient-Sorceries-Stories-...
Jeg har endnu ikke læst noget af Algernon Blackwood, men fortællingerne vækker efter sigende mindelser om Lovecrafts univers.

Jeg har også en stor svaghed for skotske James Hoggs historier (f.eks. ”The Brownie of the Black Haggs” og ”The Mysterious Bride”). Edinburgh University Press står bag serien ”The Collected Works of James Hogg” – her er en af udgivelserne:
http://www.eupjournals.com/book/9780748620869

Sir Walter Scotts mesterlige, gotiske digt “The Lay of the Last Minstrel” kan også varmt anbefales:
When the huge stone sunk o’er the tomb,
the night returned, in double gloom;
For the moon had gone down, and the stars were few;
And, as the Knight and Priest withdrew,
With wavering steps and dizzy brain,
They hardly might the postern gain,
‘Tis said, as through the aisles they passed,
They heard strange noises on the blast;
And through the cloister-galleries small,
Which at mid-height thread the chancel wall,
Loud sobs, and laughter, ran,
And voices unlike the voice of man;
As if the fiends kept holiday,
Because these spells were brought to day.
I cannot tell how the truth may be;
I say the tale as ‘twas said to me.
(CANTO SECOND, XXII.)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#33 filmz-jonasgr 15 år siden

Henry James er jo også altid spændende. Det samme kan siges om H. P. Lovecraft. Men det er godt nok et stykke tid siden at jeg har læst noget af dem. Og så bør man også læse nogle af Herman Melvilles gotiske historier, alene pga. hans sproglige færdigheder. Det er virkelig smukt.

Men dem kender du jo nok allerede i forvejen. De er dog ikke engelske nogle af dem. Poe har jeg aldrig været så vil med. Det bliver næsten nogle gange for pessimistisk at læse.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#34 Highland Park 15 år siden

Jeg har kun læst en anelse Lovecraft, og det var, da jeg var teenager - desværre i en dansk oversættelse, det ville jeg aldrig gøre i dag, men jeg var ung, naiv og på vej til et sommerhus, og der var tilbud på tankstationen... Umiddelbart fængede det ikke, men jeg må give ham en chance på originalsproget en dag.

Nathaniel Hawthornes noveller skulle også være pragtfulde:
http://www.amazon.com/Young-Goodman-Oxford-Worlds-...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#35 Thomsen 15 år siden

#32 - Tusind, tusind tak for anbefalingerne. Det ser virkelig spændende ud. Har du nogen idé om, hvornår den reviderede "A Pleasing Terror" kommer ud?

Lovecraft kan jeg varmt anbefale. Der er ingen tvivl om, at han har haft enorm betydning for det 20. århundredes horrorfiktion (man behøver blot at se på mængden af andre forfattere, der har skrevet historier, der foregår i Lovecrafts univers). Blandt mine egen favoritter hører hans to kortromaner "The Case of Charles Dexter Ward" og "At the Mountains of Madness" og ikke mindst novellen "Shadow over Innsmouth".
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#36 Bobby Singer 15 år siden

Først og fremmest en stor tak til Highland Park for at sparke liv i bogtråden, tak. :)

Nu nævner i selv H.P. Lovecraft og jeg har længe haft lyst til at læse noget af ham, men jeg aner bare ikke hvor jeg skal begynde, så derfor spørger jeg jer: hvad ville i anbefale som det første man skal læse af ham? evt. med et link til et godt sted at købe den.

Eller det fuldstændig ligemeget hvor man begynder, kan man bare springe direkte ud i det? :)

På forhånd tak.
Idjit
Gravatar

#37 Thomsen 15 år siden

Jeg ville købe Omnibus-udgaverne (søg på Lovecraft og Omnibus på amazon.co.uk). Det er tre bind, der alle koster £5.95 stykket. Eller hvis du har spenderbukserne på, så er der de engelske indbundne udgaver "The Complete Fiction Vol. I+II".

Omnibus-udgaverne er fordelt således, at bind 1 indeholder hans 3 kortromaner (+ enkelte ikke særligt horror-agtige noveller). Bind 2 indeholder hans korte noveller + hans fagbog "Supernatural Horror in Litterature". Novellerne er en blandet landhandel. Der er enkelte gode, bl.a. "Herbert West - Re-animator" og "From Beyond" (begge senere filmatiseret), men også mange ikke særligt spændende. Efter min mening er det det svageste bind. Bind 3 indeholder hans længere noveller, heriblandt nogle af hans bedste, bl.a. "Pickman's Model" og "The Call of Cthulhu" og "Shadow Over Innsmouth".

Jeg ville nok vælge at starte med enten bind 1 eller bind 3.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#38 Guts 15 år siden

Har lovet at smide et par ord omkring den netop færdiglæste bog, "The Strain" som er skrevet af Guillermo del Toro (sammen med medforfatter Chuck Hogan).
Inden jeg begynder at skrive noget omkring min mening, så smider jeg lige et par ord omkring handlingen.

Kort fortalt handler bogen om et fly der lander i New York med alle sine passagerer døde. Ingen tegn på nogen eller noget kriminelt, men man opdager dog at der findes en forklaring. Denne forklaring har en gammel koncentrationslejr survivor, der kan lede eksperterne på sporet af at vampyrer vil begynde at hærge New York og resten af verden.

På trods af min dårlige opsummering af handlingen, så er det en sindssygt spændende historie med nogle rigtig fede karakterer. Og man føler virkelig del Toros filmiske præg på fortællingen og man bliver ved og ved med at læse. Denne bog er første bog i trilogien af samme navn, og resten vil udkomme i 2010 og 2011....hvilket er en enorm ventetid (tror også del Toro er pænt beskæftiget for tiden med andre ting).
Men hermed har bogen fået de varmeste anbefalinger med på vejen herfra. LÆS DEN!

6/6
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Gravatar

#39 Bobby Singer 15 år siden

#37 - Ok tak for det hurtige svar, det er helt klart noget jeg vil give mig i kast med. Desværre er der bare ingen penge på kontoen lige pt., så der går lidt tid før der bliver råd til at investere i dem, men så er det jo godt at man snart har fødselsdag. :)

Problemet er bare at min familie ikke ligefrem er den mest... hmm hvordan skal man sige det... computer er stadig noget nymodens stads i vores familie, med enkelte undtagelser som mig selv, min bror og min søster der ikke har nogen problemer med at bruge computeren eller internettet.

Jeg tager chancen og skriver dem på ønskesedlen. Living on the edge! ;)
Idjit
Gravatar

#40 Bates 15 år siden

Det kan godt være at det er et dumt spørsmål, men hvad dækker Omnibus over? Er det et forlag eller hvad?

Skriv ny kommentar: