Skønt du er så begejstret for Celan. De andre du nævner, kender jeg dog ikke.
Interessante tanker, og på mange måder et udtryk for en meget enkel (men evig(-agtig?)) kunstform. Jeg kan meget godt lide Tarkovskijs brug af Dovzhenko (som jeg ikke kender) til at udtrykke romantikken vs. sit eget forhold til verden. Der er en fantastisk umiddelbarhed og glæde ved den væren som er, fremfor den som kunstneren mener må skabes. Dine beskrivelser af den "perceptuelle realisme" minder mig om apofatisk teologi, som grundlæggende mener, at man ikke kan beskrive Gud gennem positive termer, fordi Gud ikke er tilgængelig gennem det umiddelbart sanselige.
Jeg er stadig alt for lidt inde i idé- og litteraturhistorie til at jeg kan tilslutte mig, hvornår modernismen begyndte og aftog, men i den nyeste litteratur jeg har læst, primært fra efter 80'erne, er jeg blandt den almindeligste, ikke stødt på modernisme som jeg kender den fra eksempelvis Hamsun. Det har enten været romantik i 80'erne, eller ligegyldig og tilsyneladende fordringsløs postmodernisme fra 90'erne og 00'erne. Men det skal da også siges, at jeg føler mig langt mere "åndeligt" beslægtet med modernisternes (det er jeg stadig nødt til at kalde dem ;) ) opgør end nutidens, omend jeg dog nok er knap så optimistisk i min misantropi :)
Kristne præster og munke, og religiøse mennesker i det hele taget, er lige så forskellige i deres indgangsvinkel til trospraksis som alle andre mennesker, og jeg har nu mødt flere (men ikke flertallet) mennesker, for hvem mystikken var afgørende. Det er så vanskeligt at generalisere i forhold til religiøse mennesker, og selvom der oftest er god grund dertil, er mødet med "virkelig" religiøse så rigt, at det at afskrive religion virker på mig som en forbrydelse. Ligesom det ville være at afskrive litterær kunst, fordi man kun har læst litteratur som Millenium-trilogien eller bøger af Clive Cussler og mangler bekendtskab med Dostojevskij, Kafka, Melville, Celan, Jacobsen, Kierkegaard, Hugo, Moore og så mange, mange flere. Kristen mystik er vist også ret mangfoldig i sine former. Det kan være meditation over ord eller følelser (glædelige som sorgfulde), det kan være gennem sang og musik eller gennem tavshed og mørke, og sikkert mere.
Mandelstam vil du nok synes om. Og jeg takker dig for at have mindet mig om, at Celan var så god :) Havde kun læst dødsfugaen før.
Har ikke set så mange af Dovzhenkos film, men kan i hvert fald huske "Earth" som et virkelig godt stykke panteistisk sovjet-propaganda. Den bedste propagandafilm forbliver dog Kalatozovs "I Am Cuba". Kendte ikke apofatisk teologi, men kan godt se lighederne. Men er meningen ikke, at GUd netop er tilgængelig gennem "det umiddelbart sanselige"? Og altså ikke i den abstrakte beskrivelse af GUd som et fænomen i tid, der har væren, race og køn, m.v.
Har du læst Knud Romers "Den som blinker er bange for døden" fra 2006? Den er bemærkelsesværdigt modernistisk efter min mening og i øvrigt ganske god. Tænker du på Jan Sonnergaard og sådan nogle, når du siger "fordringsløs postmodernisme"? Der er vel heller ikke som sådan et opgør i den litteratur eller film, man har valgt at kalde "postmoderne". Jo hvis man opfatter forfatterskaber som Vonnegut's, Pynchons, Burroughs' og McCarthys som "postmoderne", men det kan man jo ikke, hvis man samtidig mener, at Andy Warhol og Tarantino er postmodernister. Så har ordet mistet sin mening. Det værste er når folk begynder at tilskrive "postmodernismen" egenskaber som fragmentering, utroværdig fortæller, brud med "de store fortællinger", referencer til populærkultur, m.v. som om dette ikke, i ligeså høj grad, er modernistiske fænomener. På den engelske Wikipedia står der, at postmodernistisk litteratur er en reaktion mod "oplysningsidéer i modernistisk litteratur" - hvad fanden betyder det???! Hamsun, Rimbaud, Trakl, Celan, Nietzsche, Munch = oplysning?
Hvordan er man religiøs, hvis man ikke er mystisk anlagt? Når du siger "mennesker" mener du så religiøse mennesker eller mennesker generelt? Religion uden mystik synes jeg er sørgeligt eller måske bare kedeligt. Jeg er ikke enig i din sammenligning mellem litteratur og religion, tror jeg - religioner er systemer, litteratur er en måde at udtrykke sig på. Hvis en religion er blevet ligegyldig og dogmatisk fortjener den kun at forsvinde, det samme kan man næppe sige om litteraturen, der er åben og dynamisk og udvikler sig når den bliver meningsløs. Personligt har jeg det ikke sådan med kristendommen, jeg holder meget af gregoriansk kirkesang, middelaldermystikere og freskoer, men som system og institution har jeg svært ved at føle mig særligt tiltrukket af den. Hvilket naturligvis ikke betyder, at man skal forkaste kristendommen eller gøre Jesus til selve livets negation som Nietzsche, for kristendommen er mere end sin ideologiske kerne. Ligesom islam både er sufier og Det Muslimske Broderskab.
Hvis nogen interesserer sig for bøger om selvudvikling, ledelse osv. osv. så har forlaget Birmar udsalg: http://birmar.dk/group.asp?group=120 Formidable tilbud på bøger ned til 20-30 kr.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Har lyst til at knytte yderligere til dit indlæg i 464, og nu er det jo en fortolkning fra min side, men siden du skriver det på den måde som du gør, tror jeg jeg er på rette spor:
Jeg er ret træt af den der forkælede holdning om at være bedre end andre, fordi man sidder med næsen i tykke bøger, skrevet af ukendte østeuropæiske eneboere. Jeg kan underholde dig med, at mange af disse bøger har hjulpet mange af de mennesker jeg hjælper hver dag gennem livskriser og store problemstillinger, netop fordi de er skrevet på en letforståelig måde. Jeg vil faktisk trække den så langt, som at påstå at selv en klog mand som dig, kan lære noget om sociale færdigheder. Prøv at købe en. Det er trods alt kun en 20-30 kr. af din livslange offentlige SU-forsørgelse.
Jeg har intet imod vulgær-psykologi ala selvhjælp og coaching, det er sympatisk nok, synes jeg. Jeg fandt bare titlen sjov på samme måde som når du skriver om østeuropæiske eneboere eller dværge med afføringsproblemer.
Men selvom Tony Robbins og L. Ron Hubbard nok er mere rige end de er gode, så er der sikkert nogle stykker, der fik det bedre af at "bruge rummet", udløse deres indre mana eller tælle til 10 når de blev vrede.
Tony Robbins er jo blevet rig pga. sit rygte. Der bliver jo hevet i ham fra højre og venstre og det er på grund af hans gode rygte. Det at han skaber resultater hos personer. Eller rettere det er jo naturligvis ikke ham selv, men personerne han guider som selv udvikler sig.
Han har en venteliste på et år og man skal betale $100,000 for at få en konsultation (hvilket ikke på stående fod siger noget om hans niveau, men det er sgu ret vildt).
Jeg synes selvudvikling er en af mest undervurderer redskaber til at ændre sit liv. Og jeg kunne nok skrive videre om det i en uendelighed, men nu har jeg i hvert fald få mit synspunkt udtrykt, hehe.
#461 Muldgraver 13 år siden
Interessante tanker, og på mange måder et udtryk for en meget enkel (men evig(-agtig?)) kunstform. Jeg kan meget godt lide Tarkovskijs brug af Dovzhenko (som jeg ikke kender) til at udtrykke romantikken vs. sit eget forhold til verden. Der er en fantastisk umiddelbarhed og glæde ved den væren som er, fremfor den som kunstneren mener må skabes. Dine beskrivelser af den "perceptuelle realisme" minder mig om apofatisk teologi, som grundlæggende mener, at man ikke kan beskrive Gud gennem positive termer, fordi Gud ikke er tilgængelig gennem det umiddelbart sanselige.
Jeg er stadig alt for lidt inde i idé- og litteraturhistorie til at jeg kan tilslutte mig, hvornår modernismen begyndte og aftog, men i den nyeste litteratur jeg har læst, primært fra efter 80'erne, er jeg blandt den almindeligste, ikke stødt på modernisme som jeg kender den fra eksempelvis Hamsun. Det har enten været romantik i 80'erne, eller ligegyldig og tilsyneladende fordringsløs postmodernisme fra 90'erne og 00'erne. Men det skal da også siges, at jeg føler mig langt mere "åndeligt" beslægtet med modernisternes (det er jeg stadig nødt til at kalde dem ;) ) opgør end nutidens, omend jeg dog nok er knap så optimistisk i min misantropi :)
Kristne præster og munke, og religiøse mennesker i det hele taget, er lige så forskellige i deres indgangsvinkel til trospraksis som alle andre mennesker, og jeg har nu mødt flere (men ikke flertallet) mennesker, for hvem mystikken var afgørende. Det er så vanskeligt at generalisere i forhold til religiøse mennesker, og selvom der oftest er god grund dertil, er mødet med "virkelig" religiøse så rigt, at det at afskrive religion virker på mig som en forbrydelse. Ligesom det ville være at afskrive litterær kunst, fordi man kun har læst litteratur som Millenium-trilogien eller bøger af Clive Cussler og mangler bekendtskab med Dostojevskij, Kafka, Melville, Celan, Jacobsen, Kierkegaard, Hugo, Moore og så mange, mange flere. Kristen mystik er vist også ret mangfoldig i sine former. Det kan være meditation over ord eller følelser (glædelige som sorgfulde), det kan være gennem sang og musik eller gennem tavshed og mørke, og sikkert mere.
#462 Fellaheen 13 år siden
Har ikke set så mange af Dovzhenkos film, men kan i hvert fald huske "Earth" som et virkelig godt stykke panteistisk sovjet-propaganda. Den bedste propagandafilm forbliver dog Kalatozovs "I Am Cuba". Kendte ikke apofatisk teologi, men kan godt se lighederne. Men er meningen ikke, at GUd netop er tilgængelig gennem "det umiddelbart sanselige"? Og altså ikke i den abstrakte beskrivelse af GUd som et fænomen i tid, der har væren, race og køn, m.v.
Har du læst Knud Romers "Den som blinker er bange for døden" fra 2006? Den er bemærkelsesværdigt modernistisk efter min mening og i øvrigt ganske god. Tænker du på Jan Sonnergaard og sådan nogle, når du siger "fordringsløs postmodernisme"? Der er vel heller ikke som sådan et opgør i den litteratur eller film, man har valgt at kalde "postmoderne". Jo hvis man opfatter forfatterskaber som Vonnegut's, Pynchons, Burroughs' og McCarthys som "postmoderne", men det kan man jo ikke, hvis man samtidig mener, at Andy Warhol og Tarantino er postmodernister. Så har ordet mistet sin mening. Det værste er når folk begynder at tilskrive "postmodernismen" egenskaber som fragmentering, utroværdig fortæller, brud med "de store fortællinger", referencer til populærkultur, m.v. som om dette ikke, i ligeså høj grad, er modernistiske fænomener. På den engelske Wikipedia står der, at postmodernistisk litteratur er en reaktion mod "oplysningsidéer i modernistisk litteratur" - hvad fanden betyder det???! Hamsun, Rimbaud, Trakl, Celan, Nietzsche, Munch = oplysning?
Hvordan er man religiøs, hvis man ikke er mystisk anlagt? Når du siger "mennesker" mener du så religiøse mennesker eller mennesker generelt? Religion uden mystik synes jeg er sørgeligt eller måske bare kedeligt. Jeg er ikke enig i din sammenligning mellem litteratur og religion, tror jeg - religioner er systemer, litteratur er en måde at udtrykke sig på. Hvis en religion er blevet ligegyldig og dogmatisk fortjener den kun at forsvinde, det samme kan man næppe sige om litteraturen, der er åben og dynamisk og udvikler sig når den bliver meningsløs. Personligt har jeg det ikke sådan med kristendommen, jeg holder meget af gregoriansk kirkesang, middelaldermystikere og freskoer, men som system og institution har jeg svært ved at føle mig særligt tiltrukket af den. Hvilket naturligvis ikke betyder, at man skal forkaste kristendommen eller gøre Jesus til selve livets negation som Nietzsche, for kristendommen er mere end sin ideologiske kerne. Ligesom islam både er sufier og Det Muslimske Broderskab.
#463 davenport 13 år siden
http://birmar.dk/group.asp?group=120
Formidable tilbud på bøger ned til 20-30 kr.
#464 Fellaheen 13 år siden
#465 davenport 13 år siden
#466 davenport 13 år siden
Jeg er ret træt af den der forkælede holdning om at være bedre end andre, fordi man sidder med næsen i tykke bøger, skrevet af ukendte østeuropæiske eneboere.
Jeg kan underholde dig med, at mange af disse bøger har hjulpet mange af de mennesker jeg hjælper hver dag gennem livskriser og store problemstillinger, netop fordi de er skrevet på en letforståelig måde. Jeg vil faktisk trække den så langt, som at påstå at selv en klog mand som dig, kan lære noget om sociale færdigheder. Prøv at købe en. Det er trods alt kun en 20-30 kr. af din livslange offentlige SU-forsørgelse.
Jeg anbefaler:
http://birmar.dk/product.asp?product=92
Det er selvfølgelig bare det jeg lige følte, da du skrev som du gjorde. Ret mig hvis jeg tager fejl...
#467 Fellaheen 13 år siden
#468 Slettet Bruger [4281702731] 13 år siden
#469 Fellaheen 13 år siden
#470 Slettet Bruger [4281702731] 13 år siden
Han har en venteliste på et år og man skal betale $100,000 for at få en konsultation (hvilket ikke på stående fod siger noget om hans niveau, men det er sgu ret vildt).
Jeg synes selvudvikling er en af mest undervurderer redskaber til at ændre sit liv. Og jeg kunne nok skrive videre om det i en uendelighed, men nu har jeg i hvert fald få mit synspunkt udtrykt, hehe.