Nej, jeg har ikke fået læst Omeros, og det var egentlig heller ikke planen, ved mindre der var nogle, som kunne sige noget positivt om den! :) Her på det sidste har jeg fået læst Murakamis 1Q84 - bog 3 færdig, og jeg må desværre sige, at jeg sjældent har været så skuffet over en afsluttende bog som her.
Jeg ved ikke, hvem denne Antlion er længere, men jeg "anbefalede" Walcotts digt i en anden tråd (http://filmz.dk/forum/tagwall/top-10-skoenlitteraere-forfattere-75370#73):
Pécuchet (73) skrev:
Omeros er bestemt anbefalelsesværdig. Walcott kreerer et markant modsætningsforhold mellem naturen og kolonialismen, hvis elementer beskrives henholdsvis fantastisk og morderisk, men dette er de sædvanlige iagttagelser, selvsagte og ærligt talt lidt kedelige.
Med hensyn til imitation à la Joyce og andre "falske" homeriske kunstnere, imiterer dette digt hverken Iliaden eller Odyséen. Bevares, plotstrukturen og flere af de afspiritualiserende karakterer (Filoktete versus den græske Filoktetes) er tydelige referencer, men det er misvisende at se Walcotts værk som en historisk allegori.
Altså kort sagt: med mindre du har tænkt at gå ind i analyser, der stræber sig langt længere end de traditionelt episke, bør du udelukkende betragte parallellen til Homer som "skabende". Walcott er den poetiske frelser, der redder sine fortællere og sine homeriske referencer ved at digte dem, ej kreere dem.
Det er en rigtig god bog, men man bevæger sig hurtigt ud i irrelevante sidespor i stedet for blot at give sig hen i enkel, til tider lidt dum, poesi. Hvis du ønsker sidespor, bør du læse Merrills The Changing Light at Sandover, men det er noget helt andet. Meget bedre, måske endda noget af det bedste litteratur fra det 20. århundrede, men noget helt andet.
Med hensyn til Murakami var der faktisk et foredrag om ham forleden på Aarhus Hovedbibliotek, men jeg har aldrig fået læst noget af ham. Måske fordi jeg fortsat (med undtagelse af Mishima) er fanget i århundredeskiftets japanske lyrik og dennes debat af haiku og tanka samt digternes og filologernes forhold til den franske symbolisme. Af disse er specielt Masaoka Shiki anbefalelsesværdig:
Gøgen synger for øren skidne af prækener.
Utvivlsomt noget af det mest uforsonlige, oprørske og alt andet end legende poesi fra denne periode. Ellers er henholdsvis Tōkoku, Tōson og Hakushū enestående, men jeg er alt andet end velbevandret i japansk litteratur.
Omeros er bestemt anbefalelsesværdig. Walcott kreerer et markant modsætningsforhold mellem naturen og kolonialismen, hvis elementer beskrives henholdsvis fantastisk og morderisk, men dette er de sædvanlige iagttagelser, selvsagte og ærligt talt lidt kedelige.
Jeg havde helt misset dit indlæg. :S Men det lyder da spændende! :) Jeg må se, om jeg kan få den læst på et tidspunkt! Hvornår ved jeg ikke. :)
Pécuchet (614) skrev:
Med hensyn til Murakami var der faktisk et foredrag om ham forleden på Aarhus Hovedbibliotek, men jeg har aldrig fået læst noget af ham.
Det kan du nu ellers roligt gøre. Rent stemningsmæssigt er han ret så fantastisk, selvom man måske godt kunne ønske, at han i det mindste ville lægge bare lidt mere energi i at få plottet på plads!
Pécuchet (614) skrev:
Måske fordi jeg fortsat (med undtagelse af Mishima) er fanget i århundredeskiftets japanske lyrik og dennes debat af haiku og tanka samt digternes og filologernes forhold til den franske symbolisme. Af disse er specielt Masaoka Shiki anbefalelsesværdig:
Gøgen synger for øren skidne af prækener.
Utvivlsomt noget af det mest uforsonlige, oprørske og alt andet end legende poesi fra denne periode. Ellers er henholdsvis Tōkoku, Tōson og Hakushū enestående, men jeg er alt andet end velbevandret i japansk litteratur.
Ja, den periode kender jeg absolut ingenting til overhovedet, og måske jeg også er i tvivl om, hvorvidt det er min genre?
Er der nogle Pynchon-eksperter, som kan anbefale mig noget essentielt sekundærlitteratur til Gravity's Rainbow? Jeg har stiftet bekendtskab med Pynchon Notes og Weisenburgers introduktioner, men leder efter noget, der mere specifikt behandler pseudovidenskaben i postmodernismen.
Ellers overvejer jeg "blot" at skrive om The Crying of Lot 49, idet Gravity's Rainbow givetvis er ligeså overvældende som de sværeste værker af Joyce, Pound eller Stein.
Hvad mener du egentlig med "pseudovidenskaben i postmodernismen" - det "encyklopædiske" element i postmoderne litteratur? al den megen viden fra specifikke videnskabelige områder?
Måske. Gravity's Rainbow snor jo videnskab og spiritisme ind i deres respektive virkninger, hvilket er destruktion, oftest i form af matematik (bl.a. Zipfs princip om mindst mulig kraft) og astrologi (navnlig i "Beyond the Zero").
Jeg kan naturligvis finde en lignende postmodernistisk kritik i The Crying of Lot 49, som trods alt er noget lettere ikke blot at finde litteratur til, men også at skrive opgave om.
Er der nogen, som har læst A Scanner Darkly, og kan anbefale en udgave? Førsteudgaven fra 1977 ser meget attraktiv ud, men den er desværre halv-pebret.
#611 McPeter 12 år siden
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1713494/gylden...
http://www.gyldendal-update.dk/
#612 McPeter 12 år siden
http://www.g.dk/webapp/wcs/stores/servlet/TextPage...
#613 MMB 12 år siden
Til Antlion:
Nej, jeg har ikke fået læst Omeros, og det var egentlig heller ikke planen, ved mindre der var nogle, som kunne sige noget positivt om den! :) Her på det sidste har jeg fået læst Murakamis 1Q84 - bog 3 færdig, og jeg må desværre sige, at jeg sjældent har været så skuffet over en afsluttende bog som her.
#614 Pécuchet 12 år siden
Med hensyn til Murakami var der faktisk et foredrag om ham forleden på Aarhus Hovedbibliotek, men jeg har aldrig fået læst noget af ham. Måske fordi jeg fortsat (med undtagelse af Mishima) er fanget i århundredeskiftets japanske lyrik og dennes debat af haiku og tanka samt digternes og filologernes forhold til den franske symbolisme. Af disse er specielt Masaoka Shiki anbefalelsesværdig:
Gøgen synger
for øren
skidne af prækener.
Utvivlsomt noget af det mest uforsonlige, oprørske og alt andet end legende poesi fra denne periode. Ellers er henholdsvis Tōkoku, Tōson og Hakushū enestående, men jeg er alt andet end velbevandret i japansk litteratur.
#615 MMB 12 år siden
Er du ikke Antlion?
Jeg havde helt misset dit indlæg. :S Men det lyder da spændende! :) Jeg må se, om jeg kan få den læst på et tidspunkt! Hvornår ved jeg ikke. :)
Det kan du nu ellers roligt gøre. Rent stemningsmæssigt er han ret så fantastisk, selvom man måske godt kunne ønske, at han i det mindste ville lægge bare lidt mere energi i at få plottet på plads!
Ja, den periode kender jeg absolut ingenting til overhovedet, og måske jeg også er i tvivl om, hvorvidt det er min genre?
#616 Pécuchet 12 år siden
Ellers overvejer jeg "blot" at skrive om The Crying of Lot 49, idet Gravity's Rainbow givetvis er ligeså overvældende som de sværeste værker af Joyce, Pound eller Stein.
http://filmz.dk/forum/tagwall/pseudovidenskab-og-t...
#617 Fellaheen 12 år siden
#618 davenport 12 år siden
;D
#619 Pécuchet 12 år siden
Måske. Gravity's Rainbow snor jo videnskab og spiritisme ind i deres respektive virkninger, hvilket er destruktion, oftest i form af matematik (bl.a. Zipfs princip om mindst mulig kraft) og astrologi (navnlig i "Beyond the Zero").
Jeg kan naturligvis finde en lignende postmodernistisk kritik i The Crying of Lot 49, som trods alt er noget lettere ikke blot at finde litteratur til, men også at skrive opgave om.
#620 Pécuchet 11 år siden