Er 'Sclupting in Time' ikke meget indadvendt og filosofisk i sit sprog?
Modsat eksempelvis "Notes sur le cinématographe" af Bresson, er "Sculpting in Time" meget mere sammenhængende. Flere passager og referencer kan være svære at tolke, men jo længere du kommer ind i bogen, desto klarere bliver hans retorik.
KeyserSöze (20) skrev:
Hvordan underkastede de sig og hvordan var Tarkovskij desillusioneret og selvisk??? fortæl, fortæl
Tarkovskij ville med "Zerkalo" opnå, hvad Bergman havde opnået med "Persona": En film, der brugte filmkunstens korridorer til at fortælle, hvad det mest pretiøse i livet var - rendyrket kunst uden tricks! Ultimativt blev hans filmdefineret i Gogolske billedprincipper ("The function of the image is to express life itself, not ideas or arguments about life. It deos not signify life or symbolise it, but embodies it, expressing its uniqueness"), hvoraf han grundlagde sit og kollektivets mål.
Yusov nægtede at filme "Zerkalo", idet han fandt dens autobiografiske struktur uetisk. Tarkovskij var naturligvis tvunget til at finde en anden, hvis visionen skulle opfyldes. Valget faldt på Georgi Rerberg. Hertil etablerede han det nødvendige bånd mellem instruktør og fotograf, et bånd der var essentielt for filmens tilblivelse: "The spirit of harmony in the team turned out to be so important that at moments of crisis - and there several - when the camera-man and I ceased to understand each other, I was utterly lost. Everything fell out of my hands and for several days we were in no state to go on shooting. Only when we found a means of communicating again was equilibrium restored, and we resumed filming.". Ud fra dette må vi konkludere, at den kreative proces ikke bør kontrolleres af disciplin, men af psykologi.
Mere målrettet end nogensinde påbegyndte Tarkovskij "Stalker", hvor Rerberg igen var fotografen. Efter måneders optagelser, befalede Tarkovskij at genoptage filmen, da han insisterede på 17 forskellige versioner. Rerberg følte, at Tarkovskij var desillusioneret og bad ham reevaluere hele projektet, således han blev "fyret". I sine dagbøger, der blev udgivet i 1993 (link), berettiger instruktøren sin handling urimeligt ved at kritisere Rerbergs tekniske og æstetiske formåen. Denne kompromisløshed udviklede sig ultimativt til storhedsvanvid, hvor han ubevidst udsatte sit team, sig selv og sin film for kunstneriske, personlige og vigtigst af alt helbredsmæssige risici. Tarkovskij havde kreeret et spirituelt Chernobyl, husker Vladimir Sharun: "We were shooting near Tallinn in the area around the small river Piliteh with a half-functioning hydroelectric station. Up the river was a chemical plant and it poured out poisonous liquids downstream. There is even this shot in Stalker: Snow falling in the summer and white foam floating down the river. In fact it was some horrible poison. Many women in our crew got allergic reactions on their faces. Tarkovsky died from cancer of the right bronchial tube. And Tolya Solonitsyn too. That it was all connected to the location shooting for Stalker became clear to me when Larissa Tarkovskaya died from the same illness in Paris...".
Tarkovskijs var næppe nået langt uden sin kompromisløshed, men på hvilkes bekostninger var denne dannet?
Emmanuel Lubezki er virkelig også fantastisk. Hans bedste arbejde, efter min mening, tæller [url= New World[/url'>. Hans arbejde på Malick's [url= Tree of Life ser også vanvittig godt ud. God damn jeg glæder mig!
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.
#25 - RasmusFL: Sculpting in Time er ikke specielt svær at følge og Tarkovskij er - for at være ærlig - ikke den store filosof. Han hiver ikke deciderede filosoffer ind for at forklare sine film (måske meget godt) - og det hele bliver holdt på et intuitivt plan med få referencer til skønlitteratur, aldrig filosoffer, og oftest i en ret adspredt form. Men det er en god bog, bare ikke en samlet "filosofi".
Mizoguchi er en fantastisk instruktør. Sansho The Bailiff, Story of the Late Chrysanthemums, Tales of the Taira Clan, The Life of Oharu og Ugetsu er, synes jeg, hans bedste film - også i den rækkefølge med Sansho som et af filmmediets absolutte kunstneriske højdepunkter. Husk at du godt kan se region 1-film hvis du fifler lidt med det. Udover Mizoguchi synes jeg følgende andre instruktører er cinematografisk og åndeligt beslægtede med Tarkovskij:
Apichatpong Weerasthakul ("Syndromes and A Century": Bela Tarr ("Satantango": Theo Angelopoulos ("Landscape in the Mist": Alexander Sokurov: ("The Lonely Voice of Man": Šarūnas Bartas ("Memory of the Day Passed By": Andrei Zvyagintsev ("The Banishment": Nuri Bilge Ceylan ("Uzak":
Jeg er enig i valget af Mizoguchi-film, også rækkefølgen. Og jeg vægter også Apichatpong Weerasthakul højt blandt moderne filmmagere. Synes dog at "Tropical Malady" er hans hovedværk (har "Uncle Boonmee" til gode).
Sokurov er meget åbenlys at sammenligne med Tarkovsky. Jeg er især glad for "Mother and Son" og "The Sun", som jeg anser for åndelige og æstetiske mesterværker. Glæder mig til at se hans 'take' på "Faust", da Goethe er blandt tidens største dramatikere i min optik.
Uhh der er mange jeg godt kan lide. Et eller andet siger mig, at Blade Runners fotografering simpelthen er i verdensklasse. Fornemmelse for lys, omgivelser og kamera er en nydelse. Jeg kan også lide meget af Wally Pfisters arbejde, Roger Deakins under Jesse James, flere af Mann's film, flere af Finchers film osv osv.
#25 - RasmusFL: Sculpting in Time er ikke specielt svær at følge og Tarkovskij er - for at være ærlig - ikke den store filosof. Han hiver ikke deciderede filosoffer ind for at forklare sine film (måske meget godt) - og det hele bliver holdt på et intuitivt plan med få referencer til skønlitteratur, aldrig filosoffer, og oftest i en ret adspredt form. Men det er en god bog, bare ikke en samlet "filosofi".
Da jeg skrev "... flere referencer kan være svære at tolke" mente jeg heller ikke de åbenlyse som Tolstoj m.fl., men de familitære digte-passager omkring faderen.
KeyserSöze (44) skrev:
Šarūnas Bartas ("Memory of the Day Passed By":
Endelig en der deler min begejstring for Bartas! Hvad synes du om "Koridorius"?
---
Jeg synes ikke Sacha Vierny får opmærksomhed nok, så her har I nogle klip (selvom de er ret vanskelige at finde):
[url= Zed & Two Noughts"[/url] [url= de Jour"[/url] [url= by Numbers"[/url] [url= dernière à Marienbad"[/url] [url= guerre est finie"[/url] [url= Trois couronnes du matelot"[/url] [url= Books"[/url] [url= Cook the Thief His Wife & Her Lover"[/url]
#45 - Weerasthakul er virkelig noget for sig. Du skal glæde dig til Uncle Boonmee, den er lidt ligesom et Ukiyo-e-maleri. Men hans "special effects" er fandeme irriterende...
Det bliver spændende at se, hvad han finder på med Faust. Tror det bliver i stil med Thomas Mann's Doktor Faustus, hvor myten blev brugt til at skildre nazismen - det kunne jo godt ligne ham med alle de der diktator-film. Tanken om Doktor Faustus i førerbunkeren har altid fascineret mig - håber det er den film, han laver!
Nu vi taler om nye instruktører, hvad synes du så om Gaspar Noé?
#42 - Du har helt ret med Gogol - der er en affinitet mellem deres ting, ligesom med Proust, der vel var hovedinspirationen til Spejlet.
Kan godt huske det, nu du siger det, at Tarkovskijs kinematograf nægtede at filme Spejlet fordi den var for indadvendt. Det mente sovjet-autoriteterne jo også. Han var prototypen på en auteur og jeg er sikker på, som du også skriver, at han førte kontrol over alle dele af sine film - også den visuelle del. Det er jo ham der er den store kinematograf - ikke så meget Rerberg og Yusov, det kan man se på deres andre værker.
Og så er det godt nok trist at han døde så tidligt af den der Stalker-kræft - med "Offret" var han på højden af sin kreativitet.
#41 Bruce 14 år siden
#42 Antlion 14 år siden
Modsat eksempelvis "Notes sur le cinématographe" af Bresson, er "Sculpting in Time" meget mere sammenhængende. Flere passager og referencer kan være svære at tolke, men jo længere du kommer ind i bogen, desto klarere bliver hans retorik.
Tarkovskij ville med "Zerkalo" opnå, hvad Bergman havde opnået med "Persona": En film, der brugte filmkunstens korridorer til at fortælle, hvad det mest pretiøse i livet var - rendyrket kunst uden tricks! Ultimativt blev hans filmdefineret i Gogolske billedprincipper ("The function of the image is to express life itself, not ideas or arguments about life. It deos not signify life or symbolise it, but embodies it, expressing its uniqueness"), hvoraf han grundlagde sit og kollektivets mål.
Yusov nægtede at filme "Zerkalo", idet han fandt dens autobiografiske struktur uetisk. Tarkovskij var naturligvis tvunget til at finde en anden, hvis visionen skulle opfyldes. Valget faldt på Georgi Rerberg. Hertil etablerede han det nødvendige bånd mellem instruktør og fotograf, et bånd der var essentielt for filmens tilblivelse: "The spirit of harmony in the team turned out to be so important that at moments of crisis - and there several - when the camera-man and I ceased to understand each other, I was utterly lost. Everything fell out of my hands and for several days we were in no state to go on shooting. Only when we found a means of communicating again was equilibrium restored, and we resumed filming.". Ud fra dette må vi konkludere, at den kreative proces ikke bør kontrolleres af disciplin, men af psykologi.
Mere målrettet end nogensinde påbegyndte Tarkovskij "Stalker", hvor Rerberg igen var fotografen. Efter måneders optagelser, befalede Tarkovskij at genoptage filmen, da han insisterede på 17 forskellige versioner. Rerberg følte, at Tarkovskij var desillusioneret og bad ham reevaluere hele projektet, således han blev "fyret". I sine dagbøger, der blev udgivet i 1993 (link), berettiger instruktøren sin handling urimeligt ved at kritisere Rerbergs tekniske og æstetiske formåen. Denne kompromisløshed udviklede sig ultimativt til storhedsvanvid, hvor han ubevidst udsatte sit team, sig selv og sin film for kunstneriske, personlige og vigtigst af alt helbredsmæssige risici. Tarkovskij havde kreeret et spirituelt Chernobyl, husker Vladimir Sharun: "We were shooting near Tallinn in the area around the small river Piliteh with a half-functioning hydroelectric station. Up the river was a chemical plant and it poured out poisonous liquids downstream. There is even this shot in Stalker: Snow falling in the summer and white foam floating down the river. In fact it was some horrible poison. Many women in our crew got allergic reactions on their faces. Tarkovsky died from cancer of the right bronchial tube. And Tolya Solonitsyn too. That it was all connected to the location shooting for Stalker became clear to me when Larissa Tarkovskaya died from the same illness in Paris...".
Tarkovskijs var næppe nået langt uden sin kompromisløshed, men på hvilkes bekostninger var denne dannet?
#43 sluppermand 14 år siden
Hans arbejde på Malick's [url= Tree of Life ser også vanvittig godt ud. God damn jeg glæder mig!
#44 Fellaheen 14 år siden
Mizoguchi er en fantastisk instruktør. Sansho The Bailiff, Story of the Late Chrysanthemums, Tales of the Taira Clan, The Life of Oharu og Ugetsu er, synes jeg, hans bedste film - også i den rækkefølge med Sansho som et af filmmediets absolutte kunstneriske højdepunkter. Husk at du godt kan se region 1-film hvis du fifler lidt med det. Udover Mizoguchi synes jeg følgende andre instruktører er cinematografisk og åndeligt beslægtede med Tarkovskij:
Apichatpong Weerasthakul ("Syndromes and A Century":
Bela Tarr ("Satantango":
Theo Angelopoulos ("Landscape in the Mist":
Alexander Sokurov: ("The Lonely Voice of Man":
Šarūnas Bartas ("Memory of the Day Passed By":
Andrei Zvyagintsev ("The Banishment":
Nuri Bilge Ceylan ("Uzak":
#45 JannikAnd 14 år siden
Jeg er enig i valget af Mizoguchi-film, også rækkefølgen. Og jeg vægter også Apichatpong Weerasthakul højt blandt moderne filmmagere. Synes dog at "Tropical Malady" er hans hovedværk (har "Uncle Boonmee" til gode).
Sokurov er meget åbenlys at sammenligne med Tarkovsky. Jeg er især glad for "Mother and Son" og "The Sun", som jeg anser for åndelige og æstetiske mesterværker. Glæder mig til at se hans 'take' på "Faust", da Goethe er blandt tidens største dramatikere i min optik.
#46 Babo Rises 14 år siden
#47 Antlion 14 år siden
Da jeg skrev "... flere referencer kan være svære at tolke" mente jeg heller ikke de åbenlyse som Tolstoj m.fl., men de familitære digte-passager omkring faderen.
#48 Babo Rises 14 år siden
#49 Fellaheen 14 år siden
Det bliver spændende at se, hvad han finder på med Faust. Tror det bliver i stil med Thomas Mann's Doktor Faustus, hvor myten blev brugt til at skildre nazismen - det kunne jo godt ligne ham med alle de der diktator-film. Tanken om Doktor Faustus i førerbunkeren har altid fascineret mig - håber det er den film, han laver!
Nu vi taler om nye instruktører, hvad synes du så om Gaspar Noé?
#42 - Du har helt ret med Gogol - der er en affinitet mellem deres ting, ligesom med Proust, der vel var hovedinspirationen til Spejlet.
Kan godt huske det, nu du siger det, at Tarkovskijs kinematograf nægtede at filme Spejlet fordi den var for indadvendt. Det mente sovjet-autoriteterne jo også. Han var prototypen på en auteur og jeg er sikker på, som du også skriver, at han førte kontrol over alle dele af sine film - også den visuelle del. Det er jo ham der er den store kinematograf - ikke så meget Rerberg og Yusov, det kan man se på deres andre værker.
Og så er det godt nok trist at han døde så tidligt af den der Stalker-kræft - med "Offret" var han på højden af sin kreativitet.
#50 Fellaheen 14 år siden
Den vil jeg meget gerne se på et tidspunkt, har kun hørt positiv omtale. Den anden af Bartas, jeg har set, er The House.