Visuelt er Andrei Tarkovskij muligvis den mest banebrydende og nyskabende af alle filminstruktører (ud fra hvad jeg har erfaret af filmmediet og dets udvikling).
Fornemmelsen af dybde, af rum, af bevægelse i hans billeder er - især i 'Spejlet' - slående ligegyldig hvad det er sat op imod.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Alle Stanley Kubricks film Alle Michael Hanekes film Vredens dag + Ordet af Dreyer There Will Be Blood No Country for Old Men Irreversible Se7en Heat Idi i Smotri
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#3 Gábor Medvigy, Giorgos Arvanitis, Georgi Rerberg og Sven Nykvist ja.. de andre kender jeg desværre ikke, men måske deres auteurs. Vil lige se dem igennem.
#6 Godt du gør opmærksom på det! Vidste slet ikke Empire viste ældre film?
#16 - ligner en meget meget smuk film, men pga. billedernes stilstand kan jeg ikke se sammenligningen med tarkovskij (der netop gjorde det til sit trademark af bevæge billeder så langsomt, at det næsten ikke kunne ses)
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#17 - Det var vel nærmest også Tarkovskij som gjorde den der glidende ("sculpting in time") kamerabevægelse til en dyd. Men Mizoguchi var Tarkovskijs favoritinstruktør og en af de første til at lave tid-billeder i stedet for bevægelses-billeder (Deleuze), hvor der ikke sker noget specifikt og tilskueren selv må gøre en åndelig indsats for at samle filmen til et hele. Dvs. sekvenser som ikke er narrative, men i stedet spiller på tilskuerens egen intuition og erindringer - som forsøger at manipulere noget frem, der ikke er muligt hverken indenfor handlingens eller sprogets rammer.
Har du læst Sculpting in Time og set dokumentarfilmen Rerberg and Tarkovsky: The Reverse Side of "Stalker"? Hvis disse sammendrages, får man et fascinerende og skræmmende indblik i det kinematografiske arbejde i Tarkovskijs film. Selve mesteren fremstår som en selvisk kunstner, græsende til desillusioneret, hvis det ikke havde været for Yusovs og Rerbergs "underkastelse".
#11 jessup 14 år siden
#12 mr gaijin 14 år siden
#13 Ericmase 14 år siden
#14 RasmusFL 14 år siden
Fornemmelsen af dybde, af rum, af bevægelse i hans billeder er - især i 'Spejlet' - slående ligegyldig hvad det er sat op imod.
#15 RasmusFL 14 år siden
Alle Stanley Kubricks film
Alle Michael Hanekes film
Vredens dag + Ordet af Dreyer
There Will Be Blood
No Country for Old Men
Irreversible
Se7en
Heat
Idi i Smotri
#16 Fellaheen 14 år siden
[url=
#3 Gábor Medvigy, Giorgos Arvanitis, Georgi Rerberg og Sven Nykvist ja.. de andre kender jeg desværre ikke, men måske deres auteurs. Vil lige se dem igennem.
#6 Godt du gør opmærksom på det! Vidste slet ikke Empire viste ældre film?
Kom også til at tænke på Argento:
#17 RasmusFL 14 år siden
#18 Fellaheen 14 år siden
#19 Antlion 14 år siden
Har du læst Sculpting in Time og set dokumentarfilmen Rerberg and Tarkovsky: The Reverse Side of "Stalker"? Hvis disse sammendrages, får man et fascinerende og skræmmende indblik i det kinematografiske arbejde i Tarkovskijs film. Selve mesteren fremstår som en selvisk kunstner, græsende til desillusioneret, hvis det ikke havde været for Yusovs og Rerbergs "underkastelse".
#20 Fellaheen 14 år siden
Hvordan underkastede de sig og hvordan var Tarkovskij desillusioneret og selvisk??? fortæl, fortæl