Jeg tager ind og ser den sammen med en japansk udvekslingsstuderende, der lige er kommet til Danmark for at studere flygtningeproblemer og racisme. Det skal nok blive interessant.
Fremragende, men ikke ubetinget. Mange af karaktererne har brug for mere dybde og screentime. Så enten skulle filmen have været længere eller også skulle der havde været mindre karakterer. Det er det der, i mine øjne, gør 21 Grams (mindre karakterer) og Magnolia (længere film) bedre. Men stadigvæk en fremragende og til tider stærkt emotionel film. Smukt. 9/10
"Crash"s tema er racesammenstød i et Los Angeles, hvor folk af alle typer afstamninger lever i frygt og urolighed med hinanden. Filmen er skrevet og instrueret af Paul Haggis, der skrev manuskriptet til Eastwoods "Million Dollar Baby", men filmen er stilmæssigt tættere på film som Altmans "Short Cuts" og Paul Thomas Andersons "Magnolia", da "Crash" er en ensemblefilm med en rød tråd, der forbinder alle karaktererne i filmen. Den røde tråd er denne gang racisme, vrede og mangel på nærhed. Som Don Cheadles karakter siger i starten af filmen, "In L.A., nobody touches you. We're always behind this metal and glass. I think we miss that touch so much, that we crash into each other, just so we can feel something."
Han spiller en betjent, der bliver viklet ind i en statsadvokats (Brendan Fraser) politiske spil, da statsadvokaten bliver berøvet af to sorte kriminelle, og han vise, at han trods dette har et godt forhold til den sorte befolkning. Vi følger også de to kriminelle, hvor den ene raser over fordomme mod sorte, selv om han selv opretholder fordommene med sin pistol, og han behandler den kineser, som han kører ind i, med samme mangel på respekt, som han selv savner at få. Vi følger også en latinamerikansk låsesmed, der kommer i konflikt med en iransk convenience store-ejer, der føler sig utryg på grund af mange indbrud. Et af de bedste portrætter er af det dumme, racistiske LAPD-svin Sgt. Ryan (en fremragende Matt Dillon), der absolut ikke får dårlig smag i munden over at frarøve en rig sort mand (Terrence Howard) og hans kones selvrespekt ved at tage konen i skridtet under en kropsvisitering, men
når den samme kone ligger for døden i en brændende bil, så glemmer han al sin had og racisme, og han risikerer sit eget liv for at redde hende fra at dø.
Hans partner er en meget mere diplomatisk og tolerant betjent, men
når det kommer til stykket forvolder hans frygt og usikkerhed over for sorte en anden mands død.
Racisme er ikke andet end en kasse, som vi bruger til at skubbe hinanden væk fra os selv, men selv den bedste mand kan bruge denne kasse af frygt og usikkerhed. Filmen fremstiller de yderste konsekvenser af mangel på forståelse og respekt overfor hinanden i et samfund, hvor folk skubber hinanden længere og længere væk. Og fremstillingen er skræmmende troværdig og effektiv.
I øvrigt er jeg fuldstændig enig, Crash er en fremragende film, men dog en anelse for ambitiøs. Jeg tror også den havde vundet ved lidt færre karakterer.
#11 filmz-NeoDk 20 år siden
SE DEN
Den er fandme bare pisse fed og god den viser fandme noget
#12 mr gaijin 20 år siden
#13 pulse83 20 år siden
#14 mr gaijin 20 år siden
"Crash"s tema er racesammenstød i et Los Angeles, hvor folk af alle typer afstamninger lever i frygt og urolighed med hinanden. Filmen er skrevet og instrueret af Paul Haggis, der skrev manuskriptet til Eastwoods "Million Dollar Baby", men filmen er stilmæssigt tættere på film som Altmans "Short Cuts" og Paul Thomas Andersons "Magnolia", da "Crash" er en ensemblefilm med en rød tråd, der forbinder alle karaktererne i filmen. Den røde tråd er denne gang racisme, vrede og mangel på nærhed. Som Don Cheadles karakter siger i starten af filmen, "In L.A., nobody touches you. We're always behind this metal and glass. I think we miss that touch so much, that we crash into each other, just so we can feel something."
Han spiller en betjent, der bliver viklet ind i en statsadvokats (Brendan Fraser) politiske spil, da statsadvokaten bliver berøvet af to sorte kriminelle, og han vise, at han trods dette har et godt forhold til den sorte befolkning. Vi følger også de to kriminelle, hvor den ene raser over fordomme mod sorte, selv om han selv opretholder fordommene med sin pistol, og han behandler den kineser, som han kører ind i, med samme mangel på respekt, som han selv savner at få. Vi følger også en latinamerikansk låsesmed, der kommer i konflikt med en iransk convenience store-ejer, der føler sig utryg på grund af mange indbrud. Et af de bedste portrætter er af det dumme, racistiske LAPD-svin Sgt. Ryan (en fremragende Matt Dillon), der absolut ikke får dårlig smag i munden over at frarøve en rig sort mand (Terrence Howard) og hans kones selvrespekt ved at tage konen i skridtet under en kropsvisitering, men
Racisme er ikke andet end en kasse, som vi bruger til at skubbe hinanden væk fra os selv, men selv den bedste mand kan bruge denne kasse af frygt og usikkerhed. Filmen fremstiller de yderste konsekvenser af mangel på forståelse og respekt overfor hinanden i et samfund, hvor folk skubber hinanden længere og længere væk. Og fremstillingen er skræmmende troværdig og effektiv.
Lots of thumbs up.
#15 filmz-thomas _h 20 år siden
#16 myggen 20 år siden
#17 pulse83 20 år siden
#18 myggen 20 år siden
I øvrigt er jeg fuldstændig enig, Crash er en fremragende film, men dog en anelse for ambitiøs. Jeg tror også den havde vundet ved lidt færre karakterer.
#19 Bates 20 år siden
#20 Vestas 20 år siden