I Cronenberg On Cronenberg skriver David Cronenberg, at en instruktør nødvendigvis må kunne finde ud af det tekniske aspekt af at lave film. Derfor var han i sine tidlige dage stærkt optaget af teknologien bag linser, lyd, kameraer osv. Muligvis er det også pga. dette, at han de to første spillefilm, Stereo og Crimes of the Future, har valgt selv at stå bag kameraet, at redigere og selv at lave det meste andet - udover selvfølgelig manuskript, produktion og instruktion. Filmene bærer tydeligt præg af, at det er en amatør-teknikere - men de bærer også præg af, at det en meget fantasifuld mand, der står bag...
Stereo (1969) David Cronenbergs første spillefilm er et eksperimentelt, videnskabeligt rod. Filmet i sort/hvid uden lyd – dog med voice over – følger vi et eksperiment, hvor forsøgspersonerne skal lære at kommunikere med telepati. Deres evner skal udvikles gennem seksuelle udfoldelser. Vores mange fortællere har rollen som videnskabsmænd, der skal forklare forsøget – et forsøg, der langsomt løber af sporet. Problemet med filmen er, at det aldrig bliver rigtig farligt. Det går for langsomt og – selvom det er meningen – er der alt for meget gammeldags skoledokumentar over filmen. Klipningen prøver at visualisere personernes sindstilstand, men det kommer til at fremstå meget rodet i stedet. Dertil kommer, at det lydløse skuespil ikke formår at skabe den indlevelse, der er nødvendig uden dialog.
Den havde været mere seværdig, hvis klipningen havde været bedre, og hvis det havde været en kortere film. Dog er den ikke helt håbløs, og udover det spændende i at se en personlig favorits første film, får man trods alt en lille interesse for forsøget.
3/10 ----
Crimes of the Future (1970) I sin anden film, har den 27-årige Cronenberg igen valgt at droppe dialogen. Den er ikke helt uden lyd, eftersom der er masser af lyde med i filmen og igen en voice over.
Alle seksuelle modne kvinder er døde pga. pest forårsaget af kosmetiske produkter. Siden da er den lettere sindssyge hudlæge, Antoine Rouge, forsvundet. Det får vores hovedperson, Tripod, til at drage ud for at lede efter ham. På hans vej møder han en række personer, der alle prøver at vænne sig til en verden uden voksen kvinder.
Igen er det ikke rigtig godt – det er grænsende til det direkte ringe, faktisk. Men jeg vil quote en bog fra 1988: ”it's possible to be boring and interesting at the same time”. For selvom lyden til tider er uudholdelig, tempoet igen er alt for langsomt, er det en meget interessant verden, Cronenberg har opfundet.
Det dragende i filmen er, at det aldrig rigtig er set før. Både Stereo og Crimes of the Future er ikke specielt gode film og havde egnet sig bedre i et kortere format, men alligevel er der noget dybt fascinerende over dem. Man kan tydeligt se kimen til Cronenbergs fremtidige karriere, og med en spiltid på tilsammen to timer, så er det ganske overkommeligt at skulle bevæge sig ind i den unge Cronenbergs foruroligende og fascinerende sind.
Cronenberg har nu fået lidt flere penge at gøre godt med, og har endda sat dialog ind. Der er ingen tvivl: der er stadig tale om en billig produktion, hvor det tekniske ikke er helt på plads. Lyden er f.eks. ret elendig.
Men det filmiske er blevet bedre. Hvad der starter som en halvringe B-film, der ikke rigtig giver mening, udvikler sig til en ret god thriller – dog med dårlige effekter. I et lejlighedskompleks på en ø i Canada, er der en parasit på spil, der gør folk til sexgale. Det er tilnærmelsesvis at forveksle med en zombiefilm, hvor kød blot skal skiftes ud med sex. Og det er netop det, der skiller Shivers ud fra mængden. Cronenberg gør sit for at forarge, når han ikke skelner til alder eller familieforhold blandt de smittede i filmen
Men derfor har jeg da stadigt set filmene, så her kommer den næste andmeldelse:
Rabid (1977) Rabid fortsætter i samme stil som Shivers: sex, blod og en smitte, der breder sig. Men hvor Shivers er lidt rodet og lidt for lang tid om at blive interessant, er Rabid næsten på med det samme. Det er tydeligt at se, at Cronenberg er blevet lidt mere erfaren – især på skuespillerfronten.
Han bliver jo kaldt opfinderen af Body Horror, selvom hans forrige film også har fokuseret på det kropslige – mest i seksuel forstand – er det først her, hvor kroppen bliver brugt aktivt: Rose kører galt på motrocykel og efter en hudtransplantation, får hun stor appetit for blod – fordi, der sidder en ”stinger” (mangler et dansk ord) i hendes armhule. Dem, der bliver bidt, bliver til blodtørstige zombier.
Det er ikke så originalt som de tre forrige Cronenberg-film, men filmisk er det bedre.
Fast Company (1979) And now for something completely different: en høj-oktan racerfilm uden horror! Det er de onde sponsorer, de onde racere mod den gode veteran og den gode upcoming racerkører. Det er dragracing, og det er meget atypisk Cronenberg. Det er dog helt slået fast her, at Cronenberg har fået styr på alt det tekniske, for der er ikke noget at udsætte på produktionen eller skuespillet(dog er der heller ikke noget, der skiller sig ud).
Lonnie ”The Lucky Man” er en veteran dragracer, der kører for Fastco – et oliefirma, der tænker på penge frem for sejre. Imod ham har han firmaet, der gør ham mere og mere i mod og Gary Black, hans fjende på banen.
Smid lidt frimodig sex og bryster oveni, et rocketr soundtrack, og man har en ret 70'er typisk film. Det er en ok film, men man når ikke rigtig at fange den intense spænding i dragracing. Der er en underlig distance til sporten, og selvom man føler med den sympatiske ”Lucky Man”, mangler oktanen at komme udover skærmen.
5/10
David Cronenbergs fem første film har altså ikke budt på de helt store karakter-scorer. De er værd at se for deres ideer, men ikke så meget for deres underholdningsværdi.
Selvom den er noget cheasy og figurerne ret flade, var jeg - som jeg skrev i # 4 - nu ret godt underholdt af "Fast Company" (selvom jeg vist tog munden lidt for fuld ved at betegne den som "fremragende"), og jeg lander på 7/10.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Jeg kan også rgodt lide "Fast Company", selvom den ganske rigtig er cheesy som bare pokker.
"Stereo" og "Crimes of the Future" på sin vis interessante men indrømmet noget af en prøvelse at komme igennem. "Shivers" og "Rabid" har deres stunder, men det er først fra den næste film af, at tingene begynder at blive rigtig spændende. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Benway, har du tilfældigvis M. Butterfly? Og kan jeg låne den?
Jeg har den ikke, og det er faktisk den eneste Cronenberg-film, jeg ikke har set. Jeg overvejede på et tidspunkt at købe den hjem til den pebrede pris, den står til på amazon, men fik det råd af en ven, at den ikke var det værd.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#11 Skeloboy 12 år siden
Stereo (1969)
David Cronenbergs første spillefilm er et eksperimentelt, videnskabeligt rod. Filmet i sort/hvid uden lyd – dog med voice over – følger vi et eksperiment, hvor forsøgspersonerne skal lære at kommunikere med telepati. Deres evner skal udvikles gennem seksuelle udfoldelser. Vores mange fortællere har rollen som videnskabsmænd, der skal forklare forsøget – et forsøg, der langsomt løber af sporet. Problemet med filmen er, at det aldrig bliver rigtig farligt. Det går for langsomt og – selvom det er meningen – er der alt for meget gammeldags skoledokumentar over filmen. Klipningen prøver at visualisere personernes sindstilstand, men det kommer til at fremstå meget rodet i stedet. Dertil kommer, at det lydløse skuespil ikke formår at skabe den indlevelse, der er nødvendig uden dialog.
Den havde været mere seværdig, hvis klipningen havde været bedre, og hvis det havde været en kortere film. Dog er den ikke helt håbløs, og udover det spændende i at se en personlig favorits første film, får man trods alt en lille interesse for forsøget.
3/10
----
Crimes of the Future (1970)
I sin anden film, har den 27-årige Cronenberg igen valgt at droppe dialogen. Den er ikke helt uden lyd, eftersom der er masser af lyde med i filmen og igen en voice over.
Alle seksuelle modne kvinder er døde pga. pest forårsaget af kosmetiske produkter. Siden da er den lettere sindssyge hudlæge, Antoine Rouge, forsvundet. Det får vores hovedperson, Tripod, til at drage ud for at lede efter ham. På hans vej møder han en række personer, der alle prøver at vænne sig til en verden uden voksen kvinder.
Igen er det ikke rigtig godt – det er grænsende til det direkte ringe, faktisk. Men jeg vil quote en bog fra 1988: ”it's possible to be boring and interesting at the same time”. For selvom lyden til tider er uudholdelig, tempoet igen er alt for langsomt, er det en meget interessant verden, Cronenberg har opfundet.
Det dragende i filmen er, at det aldrig rigtig er set før. Både Stereo og Crimes of the Future er ikke specielt gode film og havde egnet sig bedre i et kortere format, men alligevel er der noget dybt fascinerende over dem. Man kan tydeligt se kimen til Cronenbergs fremtidige karriere, og med en spiltid på tilsammen to timer, så er det ganske overkommeligt at skulle bevæge sig ind i den unge Cronenbergs foruroligende og fascinerende sind.
3/10
#12 Skeloboy 12 år siden
Er ikke kommet så meget videre i læsningen endnu...
#13 Skeloboy 12 år siden
Cronenberg har nu fået lidt flere penge at gøre godt med, og har endda sat dialog ind. Der er ingen tvivl: der er stadig tale om en billig produktion, hvor det tekniske ikke er helt på plads. Lyden er f.eks. ret elendig.
Men det filmiske er blevet bedre. Hvad der starter som en halvringe B-film, der ikke rigtig giver mening, udvikler sig til en ret god thriller – dog med dårlige effekter. I et lejlighedskompleks på en ø i Canada, er der en parasit på spil, der gør folk til sexgale. Det er tilnærmelsesvis at forveksle med en zombiefilm, hvor kød blot skal skiftes ud med sex. Og det er netop det, der skiller Shivers ud fra mængden. Cronenberg gør sit for at forarge, når han ikke skelner til alder eller familieforhold blandt de smittede i filmen
5/10
#14 Skeloboy 12 år siden
Men derfor har jeg da stadigt set filmene, så her kommer den næste andmeldelse:
Rabid (1977)
Rabid fortsætter i samme stil som Shivers: sex, blod og en smitte, der breder sig. Men hvor Shivers er lidt rodet og lidt for lang tid om at blive interessant, er Rabid næsten på med det samme. Det er tydeligt at se, at Cronenberg er blevet lidt mere erfaren – især på skuespillerfronten.
Han bliver jo kaldt opfinderen af Body Horror, selvom hans forrige film også har fokuseret på det kropslige – mest i seksuel forstand – er det først her, hvor kroppen bliver brugt aktivt: Rose kører galt på motrocykel og efter en hudtransplantation, får hun stor appetit for blod – fordi, der sidder en ”stinger” (mangler et dansk ord) i hendes armhule. Dem, der bliver bidt, bliver til blodtørstige zombier.
Det er ikke så originalt som de tre forrige Cronenberg-film, men filmisk er det bedre.
5/10
#15 Skeloboy 11 år siden
And now for something completely different: en høj-oktan racerfilm uden horror! Det er de onde sponsorer, de onde racere mod den gode veteran og den gode upcoming racerkører. Det er dragracing, og det er meget atypisk Cronenberg. Det er dog helt slået fast her, at Cronenberg har fået styr på alt det tekniske, for der er ikke noget at udsætte på produktionen eller skuespillet(dog er der heller ikke noget, der skiller sig ud).
Lonnie ”The Lucky Man” er en veteran dragracer, der kører for Fastco – et oliefirma, der tænker på penge frem for sejre. Imod ham har han firmaet, der gør ham mere og mere i mod og Gary Black, hans fjende på banen.
Smid lidt frimodig sex og bryster oveni, et rocketr soundtrack, og man har en ret 70'er typisk film. Det er en ok film, men man når ikke rigtig at fange den intense spænding i dragracing. Der er en underlig distance til sporten, og selvom man føler med den sympatiske ”Lucky Man”, mangler oktanen at komme udover skærmen.
5/10
David Cronenbergs fem første film har altså ikke budt på de helt store karakter-scorer. De er værd at se for deres ideer, men ikke så meget for deres underholdningsværdi.
#16 chandler75 11 år siden
#17 Benway 11 år siden
"Stereo" og "Crimes of the Future" på sin vis interessante men indrømmet noget af en prøvelse at komme igennem. "Shivers" og "Rabid" har deres stunder, men det er først fra den næste film af, at tingene begynder at blive rigtig spændende. :)
#18 Skeloboy 11 år siden
Må hellere få læst videre i Cronenberg-bogen før jeg poster mere. For nu bliver det jo rigtig spændende!
Benway, har du tilfældigvis M. Butterfly? Og kan jeg låne den?
#19 Benway 11 år siden
Jeg har den ikke, og det er faktisk den eneste Cronenberg-film, jeg ikke har set. Jeg overvejede på et tidspunkt at købe den hjem til den pebrede pris, den står til på amazon, men fik det råd af en ven, at den ikke var det værd.
#20 Skeloboy 11 år siden
Har dog ikke set Cronenbergs to nyeste endnu.