Det er læst og taget til efterretning Ganske interessant diskution; hvad der er meningen, og hvordan man vælger at filme sine film. Og selvfølgelig kan klassike:) måder at lave film på, ikke ødelægge ellers velfungerende film, hvis man bare er lidt åben overfor, hvad man skal til at se
Men jeg har ikke rigtigt selv mere at byde ind med, så jeg tror bare jeg trækker mig tilbage (syntes bare Bluce skulle vide, at jeg har læst dennes indlæg, når han nu har skrevet et sådan mobbedreng af et indlæg)
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?" "To do whatever you tell me drill sergeant!" "God dammit, Gump! You a god damn genius.
Okay, jeg laver en top ti, men det er over film man SKAL se, og ikke en liste over mine favorit-film (selv om flere af dem selvfølgelig optræder på listen):
Blade Runner Dances with Wolves Schindler's List Mississippi Burning Apocalypse Now Close Encounters of the Third Kind Lawrence of Arabia 2001 - A Space Odyssey Ghandi American History X
Jeg er sådan set enig med dig. Jeg synes f.eks. stadig, at gamle film som "Citizen Kane" eller "The Third Man" er meget seværdige klassikere, som sagtens kan ses igen og igen.
Men der er også det modsatte argument, hvor selve begrebet at fortælle i filmmediet - eller filmsproget - kan ses som en generel evolution, der hele tiden flytter sig, udvikler sig, vokser. Helt lige som selve sproget gør det.
Hitchcocks klassikere er stadig klassikere, men det ville være helt umuligt at lave en film som "Vertigo" i dag i det tempo, Hitchcock fortalte filmen i. Han bruger på et tidspunkt over et kvarter på bare at lade Jimmy Stewart køre rundt i San Francisco efter Kim Novak uden at der sker noget som helst andet i plottet. Så kan man godt se, at filmen er over 50 år gammel (1958). Det ville være helt usælgeligt i dag.
Der er adskillige ting i Vertigo der fortæller at den er ældre, et mesterværk og en klassiker. Bilturen er har dog ikke noget med alderen at gøre.
I forhold til noget vokser i filmmediet så vil man kunne se forskellige tendenser i manistreamgenrer i forskellige perioder som bla. ligger vægt på forskellige emner (og så noget som åbne slutninger osv.) men er lige så lidt et tegn på "forbedringer" som at "billedkunsten" bare bliver bedre og bedre.
#34 At Vertigo ville være usælgelig i dag, ihvertfald til den brede masse, er jeg helt enig i. Jeg er dog sikker på, at den som ville gøre sig godt på samme niveau som f.eks. den franske Summer Hours, som trækker store veksler på publikums evne til engagement og tankevirksomhed. Så i den henseende ville vi aldrig få en blockbuster film, hvilket det heller ikke har været, men jeg tror sagtens, at Vertigo i gamle klæder anno 2010, med tiden ville opnå samme filhistoriske kult status hos anmeldere og instruktører, simpelthen fordi den ikke ville være til at komme udenom.
Bilscenen i Vertigo transporterer jo Scotty rundt i SF til blomsterbutikken, museet, kirkegården, hotellet og Golden Gate og giver Scotty værdifuld information omkring den bagvedliggende historie, samtidig som den billedmæssigt konstaterer, at Scotty har følelser i klemme. Og Hermanns fænomenale lydside, manipulerer vores følelsesregister over i den tunge ende af empatiskalaen.. Så jeg er ikke enig i, at der ikke sker noget i plottet, men at det udgør en integreret del, foruden hvilken, Vertigo ikke ville lykkes som en helhed.
Og absolut sker der en evolution i filmsproget, men jeg ser det som et øget udvalg til værktøjskassen, fremfor at noget ligefrem går i døden. Jeg vil sagtens kunne finde nogle filmeksempler, hvor jeg må tilstå, at skuespillet er overspil etc, men i det store og hele tror jeg, at basal god kvalitet i historie og skuespil, ikke vil kunne kvæles af forskellige varianter af metodikker, hvis altså instruktør håndværket er ok. At det tiltaler flere, ved at have den "nye indpakning", det er ikke et kvalitetsmæssigt problem som hidrører filmen, men publikums indlevelsesevne.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#34: Selvom filmen udvikler sig, er klassikerne stadig ubrydelige. "Citizen Kane" vil altid være en fed film, uanset hvor mange film der kommer efter. Charlie Chaplins "Modern Times" er f.eks. også stadig en utrolig seværdig film, påtrods af en lidt simpel handling. Det kan man godt accepterer når handlingen så trods alt er solid, og i øvrigt har filmen jo en hel række andre kvaliteter oven i.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Alle filmelskere bør se M. Night Shyamalans "Lady in the water" mindst én gang. Så er jeg sikker på, at de vil elske alle andre film en lille smule mere og sætte ekstra meget pris på de helt store film.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
"Lady in the Water" er da en af Shyamalans mest eklatante fiaskoer. Ufatteligt selvhøjtidelig og rørstrømsk. Selv "The Village" og "The Happening" er bedre film. Shyamalans svendestykker vil nok altid være "Signs" og især "The Sixth Sense". Jeg holder dog også meget af "Unbreakable" og er glad for, at en fortsættelse lyder til at være på vej.
#31 enfilmnørd 15 år siden
Det er læst og taget til efterretning
Ganske interessant diskution; hvad der er meningen, og hvordan man vælger at filme sine film. Og selvfølgelig kan klassike:) måder at lave film på, ikke ødelægge ellers velfungerende film, hvis man bare er lidt åben overfor, hvad man skal til at se
Men jeg har ikke rigtigt selv mere at byde ind med, så jeg tror bare jeg trækker mig tilbage
(syntes bare Bluce skulle vide, at jeg har læst dennes indlæg, når han nu har skrevet et sådan mobbedreng af et indlæg)
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#32 filmz-Bruce 15 år siden
#33 filmz-Claudius 15 år siden
Okay, jeg laver en top ti, men det er over film man SKAL se, og ikke en liste over mine favorit-film (selv om flere af dem selvfølgelig optræder på listen):
Blade Runner
Dances with Wolves
Schindler's List
Mississippi Burning
Apocalypse Now
Close Encounters of the Third Kind
Lawrence of Arabia
2001 - A Space Odyssey
Ghandi
American History X
#34 filmz-Claudius 15 år siden
Jeg er sådan set enig med dig. Jeg synes f.eks. stadig, at gamle film som "Citizen Kane" eller "The Third Man" er meget seværdige klassikere, som sagtens kan ses igen og igen.
Men der er også det modsatte argument, hvor selve begrebet at fortælle i filmmediet - eller filmsproget - kan ses som en generel evolution, der hele tiden flytter sig, udvikler sig, vokser. Helt lige som selve sproget gør det.
Hitchcocks klassikere er stadig klassikere, men det ville være helt umuligt at lave en film som "Vertigo" i dag i det tempo, Hitchcock fortalte filmen i. Han bruger på et tidspunkt over et kvarter på bare at lade Jimmy Stewart køre rundt i San Francisco efter Kim Novak uden at der sker noget som helst andet i plottet. Så kan man godt se, at filmen er over 50 år gammel (1958). Det ville være helt usælgeligt i dag.
#35 jessup 15 år siden
I forhold til noget vokser i filmmediet så vil man kunne se forskellige tendenser i manistreamgenrer i forskellige perioder som bla. ligger vægt på forskellige emner (og så noget som åbne slutninger osv.) men er lige så lidt et tegn på "forbedringer" som at "billedkunsten" bare bliver bedre og bedre.
#36 filmz-Bruce 15 år siden
Bilscenen i Vertigo transporterer jo Scotty rundt i SF til blomsterbutikken, museet, kirkegården, hotellet og Golden Gate og giver Scotty værdifuld information omkring den bagvedliggende historie, samtidig som den billedmæssigt konstaterer, at Scotty har følelser i klemme. Og Hermanns fænomenale lydside, manipulerer vores følelsesregister over i den tunge ende af empatiskalaen.. Så jeg er ikke enig i, at der ikke sker noget i plottet, men at det udgør en integreret del, foruden hvilken, Vertigo ikke ville lykkes som en helhed.
Og absolut sker der en evolution i filmsproget, men jeg ser det som et øget udvalg til værktøjskassen, fremfor at noget ligefrem går i døden. Jeg vil sagtens kunne finde nogle filmeksempler, hvor jeg må tilstå, at skuespillet er overspil etc, men i det store og hele tror jeg, at basal god kvalitet i historie og skuespil, ikke vil kunne kvæles af forskellige varianter af metodikker, hvis altså instruktør håndværket er ok. At det tiltaler flere, ved at have den "nye indpakning", det er ikke et kvalitetsmæssigt problem som hidrører filmen, men publikums indlevelsesevne.
#37 Collateral 15 år siden
#38 Bony 15 år siden
#39 Antlion 15 år siden
Heldigvis er, har og vil der altid være film som ikke opererer indenfor den opfattelse.
#40 filmz-Claudius 15 år siden
"Lady in the Water" er da en af Shyamalans mest eklatante fiaskoer. Ufatteligt selvhøjtidelig og rørstrømsk. Selv "The Village" og "The Happening" er bedre film. Shyamalans svendestykker vil nok altid være "Signs" og især "The Sixth Sense". Jeg holder dog også meget af "Unbreakable" og er glad for, at en fortsættelse lyder til at være på vej.