Mine personlige præferencer er, at jeg prøver at se lidt af alt igennem hele filmhistorien. Således har jeg en enkelt Godard, en enkelt Eisenstein, en enkelt Antonioni osv, men jeg har ikke rigtig nogen intentioner om at gå i bunds med nogen af dem, især ikke de mere kunstneriske instruktører, for mine favoritfilm er for det meste nyere og fra Hollywood.
Måske skyldes det, at jeg har film som hobby og ikke har nogen faglig vinkel til det, og derfor ikke altid kan sætte mig ind i kameraføring, klippeteknik osv.
Men hvis "superbrugerne" fra filmz kunne lave en kort guide til filmhistorien, så kunne det være lidt fedt. Det skal ikke være en længere afhandling, men dog stadig mere end bare en opremsning af film og instruktører.
Eller et spørgeskema, der skal afdække filmz-brugernes præferencer og tildels også viden, bare for at få et billede af det.
Personlig er jeg selv blevet meget mere filmnørdet af at være herinde, og instruktører som Alan Resnais, Kenji Mizoguchi og Tarkovsky kendte jeg slet ikke før jeg kom herind, så tak til alle jer superfilmfreaks(i ved hvem i er) for inspiration:)
Jeg kan anbefale, at man læser Roger Eberts "The Great Movies"-bogserie - her kommer han ret godt rundt om de forskellige stile, perioder og instruktører på en informativ og underholdende måde.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Enhver filmelskers vigtigste egenskaber er IMO nysgerrighed og ydmyghed. Ingen har set alt. Jeg opdager selv nye instruktører hele tiden. Jo mere man lærer, jo mere bliver man klar over alt det man mangler. Det er vel også en del af attraktionen. Man bliver aldrig færdig.
De overnævnte bøger er et godt sted at samle ideer. Ellers er denne liste også god til inspiration.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Principielt bør en filmelsker have set samtlige film på IMDB's top 250 - Ellers som chandler skriver så er Roger Eberts Great movies liste glimrende - den ligger også på nettet (http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/section?category=greatmovies_fulllist) Christian Braad Thomsen har en glimrende bog på dansk om de bedste film.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil: http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#6 Jeg er ikke enig med dig i, at enhver filmelsker bør have set IMDBs top 250 - der er vitterligt rigtigt mange virkeligt ringe film imellem, som ikke fortjener at være nogen top lister overhovedet.
At man kan bruge listen som en udmærket retningslinje, er derimod en anden snak. :)
Tror de færreste herinde faktisk går aktivt op i filmhistorie. Personligt er film for mig ikke engang en hobby, blot underholdning, og tror aldrig jeg kommer til at læse en bog om emnet.
Har ingen interesse i de fleste hyldede film fra fordums tid. Har set nok Hitchcock, Welles, Ford, Wilder, Lean, Scorsese, Chaplin, Kurosawa etc. Jeg føler, at jeg har fået det ud af de instruktører, som jeg kan. Forstår ikke håndværket, og har ingen interesse i at lære det.
Er selv på kunsterbølgen. Jo mere film bliver udfordret som medie jo bedre, og så kan den ellers være fyldt med 'fejl' uden det rager mig.
Godard, Antonioni, Bresson, Ozu, Tarkovsky, Pialat, Fassbinder, Dreyer og Herzog er de største af de gamle drenge, og i dag er det folk som Michael Haneke, Tsai Ming-liang, David Lynch, Jia Zhang-Ke, Aleksandr Sokurov, Edward Yang, Gus Van Sant, Todd Haynes og Béla Tarr jeg har mest interesse i.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Jeg prøver at komme så langt omkring, som overhovedet muligt, både tidsmæssigt og stil-/genremæssigt, men der er selvfølgelig visse genrer jeg springer over og visse film, der ganske enkelt er for "gamle" (i mangel på et bedre ord), til at jeg kan følge dem. For eksempel er jeg meget dårlig til stumfilm.
Puha, det blev altså lidt længere end jeg havde forventet!
Jeg er ren autodidakt filmelsker. Jeg har ingen uddannelse eller lignende at hænge min kærlighed til film på, andet end min interesse fra jeg var en "lille knæjt", da der næsten altid var en god film kl. 21.35 på svensk TV. En tur i biografen var magisk dengang, især når der var tale om Kinopalæet og 3 Falke.
Som Benway siger, så er det nysgerrighed og ydmyghed, som trækker værket, at man giver genrer og værker en chance, man måske tidligere ikke skænkede en tanke og derved bliver udfordret af og mange gange overrasket over og med tiden måske omvendt af. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at f.eks. Fellini ikke havde en chance hos mig, da jeg var 20 år yngre, men man gør sig jo nogen erfaringer med alderen, som pludselig er med til at fremhæve kvaliteterne ved mange af de store klassikere, som tidligere var svære at få øje på. En uddannelse inden for film, havde garanteret været en katalysator for, at den proces var startet langt tidligere, men bedre sent end aldrig.
Jeg har dog altid været mest glad for film i perioden ultimo 30'erne til primo 60'erne, med 40'erne og 50'erne som den ultimative guldalder. Der er noget udefinerbart magisk over mange af de film, som kan henføres til mange parametre. Men der blev fostret en hel unik generation af instruktører og skuespillere, som virkelig kunne dominere lærredet og da special effects stadig var et spørgsmål om et lærred og en bil og når det blev helt vildt, dolly zoom, ja så var det nødvendigvis charisma, plot og historie, som stadig var de centrale elementer for kvaliteten af en film.
Jeg nyder de store scifi, fantasy og action film, ligeså meget som enhver anden og kan også kategorisere dem som klassikere, når de er det værd. Men til hver en tid, så får jeg mere gåsehud af den erotiske spænding mellem Kim Novak og James Stewart i scenen på den røde restaurant i Vertigo, James Stewarts glæde, da han står på broen i "A Wonderful Life" og sneen daler igen, eller Fellinis hudløse udlevering af "det gode liv", end jeg får af slaget på Pelennor sletten i LOTR.
Hvad er seværdige film? Hvad er obligatoriske instruktører? Jeg har stadig utallige usete på listen og mangler endda Tarkovsky og flere af de store franske og suk, nogle stykker af Dreyer. Samtidig er der ved at dukke nyt nutidigt potentiale op, som italienske Paulo Sorrentino. Fincher er ved at sprænge ud som en moden instruktør, Coen brødrene kører stadig på den store klinge og Paul Thomas Andersons har med "There Will Be Blood" begået et værk, som KAN blive et af filmhistoriens helt store. Men jeg vil da ridse lidt i overfladen, de HELT essentielle ifølge undertegnede, selvom jeg helt sikkert overser mange også nogle jeg ikke har set. Og bare rolig, jeg stopper tidligt for de fleste kender alle de nye efter 60'erne :)
1920'erne: Nosferatu, Box of Pandora, The General, Metropolis, Sherlock jr, La Passion de Jeanne d'Arc
1930'erne: The Adventures of Robin Hood, All Quiet on the Western Front, City Lights, Frankenstein, Gone with the Wind, La Grande illusion, King Kong, It Happened One Night, M, Modern Times, Mr. Smith Goes to Washington, A Night at the Opera, La Règle du jeu, Triumph des Willens, You Can't Take It with You, Wizard of Oz
1940'erne: Arsenic and Old Lace, La Belle et la bête, The Best Years of Our Lives, The Big Sleep, Black Narcissus, Brief Encounter, Casablanca, Citizen Kane, Double Indemnity, Grapes of Wrath, The Great Dictator, Great Expectations, His Girl Friday, How Green Was My Valley, It's a Wonderful Life, Kind Hearts and Coronets, Ladri di biciclette, The Lady Eve, Laura, Maltese Falcon, A Matter of Life and Death, Notorious, Out of the Past, The Philadelphia Story, Rebecca, Roma, città aperta, Shadow of a Doubt, The Third Man, The Three Musketeers, The Treasure of the Sierra Madre, Unfaithfully Yours, Vredens dag, White Heat
1950'erne: 12 Angry Men, Ace in the Hole, All About Eve, Anatomy of a Murder, Ascenseur pour l'échafaud, Bad Day at Black Rock, Ben-Hur, The Big Heat, Bob le flambeur, The Bridge on the River Kwai, The Caine Mutiny, Det Sjunde inseglet, The Day the Earth Stood Still, Les Diaboliques, Dial M for Murder, Harvey, The Ladykillers, Night and the City, The Night of the Hunter, North by Northwest, Le Notti di Cabiria, On the Waterfront, Ordet, Paths of Glory, Pickup on South Street, A Place in the Sun, Rashômon, Rear Window, Rio Bravo, Roman Holiday, Shichinin no samurai
1960'erne: 2001: A Space Odyssey, 8½, The Apartment, L'Armée des ombres, L'Avventura, La Battaglia di Algeri, Bonnie and Clyde, Il Buono, il brutto, il cattivo, Butch Cassidy and the Sundance Kid, Once Upon a Time in the West, La Dolce vita, Fail-Safe, La Grande vadrouille, Inherit the Wind, Judgment at Nuremberg, Lawrence of Arabia, Lolita, The Man Who Shot Liberty Valance, The Odd Couple,
Instruktører Vil kun nævne de "største" i mit univers.
Fritz Lang, en af de store tyske impressionister, hvis indflydelse på filmudviklingen i Hollywood blev enorm og anses af nogle for en af de store donorer til film noir universet.
Jean Pierre Melville er en af de største franske. Faktisk kom han lige før den store franske nye bølge, men blev aldrig anerkendt helt i sin samtid, hvor han nok ikke var "fin nok" for perioden. Han har dog taget revanche og fået en renæssance, som siger spar to og fået den anerkendelse han vitterligt har fortjent. L'Armée des ombres, Le Cercle Rouge og Le Samourai SKAL ses.
Hitchcock og Billy Wilder behøver ingen nærmere forklaring. De SKAL bare ses ... og ses, selvom der da også er middelmådigt materiale blandt!
Powell og Pressburger, The Archers, har lavet nogle af de vildeste engelske film nogensinde. Nogen gang undrer man sig over, at deres temaer og fortolkninger føles langt forud for deres tid.
John Ford, Howard Hawks, Frank Capra. Ingen kunne lave de gamle 30'er og 40'er klassikere som dem!
Preston Sturges. Mesterlig screwball instruktør!
Orson Welles. Ja det er jo ikke mange film, han har på sit repertoire, men dem han har ...
Og så skylder man sig at sætte 2 uger af til at se italienske neorealistiske film. Jeg finder dem umiddelbart ligeså spændende, som den franske bølge (som jeg så desværre ikke har gennemtygget så grundigt). Roberto Rossellini, Luchino Visconti og De Sicas værker er det hele værd, helt i tråd men en film som Ditte Menneskebarn? Og selvfølgelig transitionen til Fellini!!!
Sidst men ikke mindst ... Woody Allen! Han var en urørlig mester indenfor sin genre og fortjener at få set sine gamle værker.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 Skeloboy 17 år siden
#2 Skeloboy 17 år siden
Måske skyldes det, at jeg har film som hobby og ikke har nogen faglig vinkel til det, og derfor ikke altid kan sætte mig ind i kameraføring, klippeteknik osv.
Men hvis "superbrugerne" fra filmz kunne lave en kort guide til filmhistorien, så kunne det være lidt fedt. Det skal ikke være en længere afhandling, men dog stadig mere end bare en opremsning af film og instruktører.
Eller et spørgeskema, der skal afdække filmz-brugernes præferencer og tildels også viden, bare for at få et billede af det.
Personlig er jeg selv blevet meget mere filmnørdet af at være herinde, og instruktører som Alan Resnais, Kenji Mizoguchi og Tarkovsky kendte jeg slet ikke før jeg kom herind, så tak til alle jer superfilmfreaks(i ved hvem i er) for inspiration:)
Bare lige nogle tanker
#3 chandler75 17 år siden
#4 Skeloboy 17 år siden
#5 Benway 17 år siden
De overnævnte bøger er et godt sted at samle ideer. Ellers er denne liste også god til inspiration.
#6 dslacker 17 år siden
Christian Braad Thomsen har en glimrende bog på dansk om de bedste film.
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#7 dolphinfriendly 17 år siden
At man kan bruge listen som en udmærket retningslinje, er derimod en anden snak. :)
#8 Morbid 17 år siden
Har ingen interesse i de fleste hyldede film fra fordums tid. Har set nok Hitchcock, Welles, Ford, Wilder, Lean, Scorsese, Chaplin, Kurosawa etc. Jeg føler, at jeg har fået det ud af de instruktører, som jeg kan. Forstår ikke håndværket, og har ingen interesse i at lære det.
Er selv på kunsterbølgen. Jo mere film bliver udfordret som medie jo bedre, og så kan den ellers være fyldt med 'fejl' uden det rager mig.
Godard, Antonioni, Bresson, Ozu, Tarkovsky, Pialat, Fassbinder, Dreyer og Herzog er de største af de gamle drenge, og i dag er det folk som Michael Haneke, Tsai Ming-liang, David Lynch, Jia Zhang-Ke, Aleksandr Sokurov, Edward Yang, Gus Van Sant, Todd Haynes og Béla Tarr jeg har mest interesse i.
#9 filmz-Kadann 17 år siden
#10 filmz-Bruce 17 år siden
Jeg er ren autodidakt filmelsker. Jeg har ingen uddannelse eller lignende at hænge min kærlighed til film på, andet end min interesse fra jeg var en "lille knæjt", da der næsten altid var en god film kl. 21.35 på svensk TV. En tur i biografen var magisk dengang, især når der var tale om Kinopalæet og 3 Falke.
Som Benway siger, så er det nysgerrighed og ydmyghed, som trækker værket, at man giver genrer og værker en chance, man måske tidligere ikke skænkede en tanke og derved bliver udfordret af og mange gange overrasket over og med tiden måske omvendt af. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at f.eks. Fellini ikke havde en chance hos mig, da jeg var 20 år yngre, men man gør sig jo nogen erfaringer med alderen, som pludselig er med til at fremhæve kvaliteterne ved mange af de store klassikere, som tidligere var svære at få øje på. En uddannelse inden for film, havde garanteret været en katalysator for, at den proces var startet langt tidligere, men bedre sent end aldrig.
Jeg har dog altid været mest glad for film i perioden ultimo 30'erne til primo 60'erne, med 40'erne og 50'erne som den ultimative guldalder. Der er noget udefinerbart magisk over mange af de film, som kan henføres til mange parametre. Men der blev fostret en hel unik generation af instruktører og skuespillere, som virkelig kunne dominere lærredet og da special effects stadig var et spørgsmål om et lærred og en bil og når det blev helt vildt, dolly zoom, ja så var det nødvendigvis charisma, plot og historie, som stadig var de centrale elementer for kvaliteten af en film.
Jeg nyder de store scifi, fantasy og action film, ligeså meget som enhver anden og kan også kategorisere dem som klassikere, når de er det værd. Men til hver en tid, så får jeg mere gåsehud af den erotiske spænding mellem Kim Novak og James Stewart i scenen på den røde restaurant i Vertigo, James Stewarts glæde, da han står på broen i "A Wonderful Life" og sneen daler igen, eller Fellinis hudløse udlevering af "det gode liv", end jeg får af slaget på Pelennor sletten i LOTR.
Hvad er seværdige film? Hvad er obligatoriske instruktører? Jeg har stadig utallige usete på listen og mangler endda Tarkovsky og flere af de store franske og suk, nogle stykker af Dreyer. Samtidig er der ved at dukke nyt nutidigt potentiale op, som italienske Paulo Sorrentino. Fincher er ved at sprænge ud som en moden instruktør, Coen brødrene kører stadig på den store klinge og Paul Thomas Andersons har med "There Will Be Blood" begået et værk, som KAN blive et af filmhistoriens helt store. Men jeg vil da ridse lidt i overfladen, de HELT essentielle ifølge undertegnede, selvom jeg helt sikkert overser mange også nogle jeg ikke har set. Og bare rolig, jeg stopper tidligt for de fleste kender alle de nye efter 60'erne :)
1920'erne:
Nosferatu, Box of Pandora, The General, Metropolis, Sherlock jr, La Passion de Jeanne d'Arc
1930'erne:
The Adventures of Robin Hood, All Quiet on the Western Front, City Lights, Frankenstein, Gone with the Wind, La Grande illusion, King Kong, It Happened One Night, M, Modern Times, Mr. Smith Goes to Washington, A Night at the Opera, La Règle du jeu, Triumph des Willens, You Can't Take It with You, Wizard of Oz
1940'erne:
Arsenic and Old Lace, La Belle et la bête, The Best Years of Our Lives, The Big Sleep, Black Narcissus, Brief Encounter, Casablanca, Citizen Kane, Double Indemnity, Grapes of Wrath, The Great Dictator, Great Expectations, His Girl Friday, How Green Was My Valley, It's a Wonderful Life, Kind Hearts and Coronets, Ladri di biciclette, The Lady Eve, Laura, Maltese Falcon, A Matter of Life and Death, Notorious, Out of the Past, The Philadelphia Story, Rebecca, Roma, città aperta, Shadow of a Doubt, The Third Man, The Three Musketeers, The Treasure of the Sierra Madre, Unfaithfully Yours, Vredens dag, White Heat
1950'erne:
12 Angry Men, Ace in the Hole, All About Eve, Anatomy of a Murder, Ascenseur pour l'échafaud, Bad Day at Black Rock, Ben-Hur, The Big Heat, Bob le flambeur, The Bridge on the River Kwai, The Caine Mutiny, Det Sjunde inseglet, The Day the Earth Stood Still, Les Diaboliques, Dial M for Murder, Harvey, The Ladykillers, Night and the City, The Night of the Hunter, North by Northwest, Le Notti di Cabiria, On the Waterfront, Ordet, Paths of Glory, Pickup on South Street, A Place in the Sun, Rashômon, Rear Window, Rio Bravo, Roman Holiday, Shichinin no samurai
1960'erne:
2001: A Space Odyssey, 8½, The Apartment, L'Armée des ombres, L'Avventura, La Battaglia di Algeri, Bonnie and Clyde, Il Buono, il brutto, il cattivo, Butch Cassidy and the Sundance Kid, Once Upon a Time in the West, La Dolce vita, Fail-Safe, La Grande vadrouille, Inherit the Wind, Judgment at Nuremberg, Lawrence of Arabia, Lolita, The Man Who Shot Liberty Valance, The Odd Couple,
Instruktører
Vil kun nævne de "største" i mit univers.
Fritz Lang, en af de store tyske impressionister, hvis indflydelse på filmudviklingen i Hollywood blev enorm og anses af nogle for en af de store donorer til film noir universet.
Jean Pierre Melville er en af de største franske. Faktisk kom han lige før den store franske nye bølge, men blev aldrig anerkendt helt i sin samtid, hvor han nok ikke var "fin nok" for perioden. Han har dog taget revanche og fået en renæssance, som siger spar to og fået den anerkendelse han vitterligt har fortjent. L'Armée des ombres, Le Cercle Rouge og Le Samourai SKAL ses.
Hitchcock og Billy Wilder behøver ingen nærmere forklaring. De SKAL bare ses ... og ses, selvom der da også er middelmådigt materiale blandt!
Powell og Pressburger, The Archers, har lavet nogle af de vildeste engelske film nogensinde. Nogen gang undrer man sig over, at deres temaer og fortolkninger føles langt forud for deres tid.
John Ford, Howard Hawks, Frank Capra. Ingen kunne lave de gamle 30'er og 40'er klassikere som dem!
Preston Sturges. Mesterlig screwball instruktør!
Orson Welles. Ja det er jo ikke mange film, han har på sit repertoire, men dem han har ...
Og så skylder man sig at sætte 2 uger af til at se italienske neorealistiske film. Jeg finder dem umiddelbart ligeså spændende, som den franske bølge (som jeg så desværre ikke har gennemtygget så grundigt). Roberto Rossellini, Luchino Visconti og De Sicas værker er det hele værd, helt i tråd men en film som Ditte Menneskebarn? Og selvfølgelig transitionen til Fellini!!!
Sidst men ikke mindst ... Woody Allen! Han var en urørlig mester indenfor sin genre og fortjener at få set sine gamle værker.