Picassos kamel er - ligesom hans vidunderlige hund - uhyre avanceret: en enkelt kontinuerlig streg der perfekt indfanger og udtrykker essensen af skabningen.

"Kejseren af Kina bestilte en penseltegning af en hane hos en berømt kunstner. "Kom om fire år, så er den færdig" sagde kunstneren. Fire år efter kunne kejseren og hans følge drage hjem med uforrettet sag, den berømte kunstner behøvede endnu fire år til sin tegning. Og fire år efter gentog historien sig: "Opgaven har vist sig at være vanskeligere end jeg havde forestillet mig, men jeg nærmer mig målet, så om fire år er den helt sikkert færdig". Og ganske rigtigt. Da kejseren ankom med sit følge til kunstnerens lille ensomme hytte, blev han vist indenfor og budt på en kop te. Men han var så spændt at han ikke kunne få en slurk ned. Tolv år er en evighed når man daglig går og længes efter sin hane. Men nu! Kunstneren tager et fint nyt stykke papir frem, spænder det op på tegnebrædtet, river omhyggeligt sin tusch, dypper penslen og tegner lynhurtigt i én bevægelse, en hane mere levende end en hane.
Kejseren er dybt bevæget, men også en anelse fortørnet over at kunstneren har holdt ham hen i tolv år, når nu det vitterligt kun tog få sekunder at tegne hanen. Hvortil kunstneren tavst leder ham ind i baglokalet, hvor gulvet er dækket af meterhøje stabler af penseltegninger - af haner.
De mange tegninger i baglokalet repræsenterer tilegnelsesprocessen af kompositionen hane. Årene er til dels blevet brugt til helt at forstå hanen og opleve den indefra, dels til at finde det minimum af udtryksmidler der karakteriserer maksimalt.
- Spontant trækker det første penselstrøg sit spor hen over papiret, den indre hane vender og drejer sig så stregen reflekteres i dens fjer, og pludselig har hanen manifesteret sig som et billede på nuet, som et frosset nu oplevet indefra."

Fra Peter Bastians "Ind i musikken"