For som filmfan har man ofte mange film man elsker højt af forskellige årsager og enkelte man måske endda udråber til favoritter. Men mange har måske også som os, et definerende øjeblik som står stærkere end mange andre film oplevelser.
Det behøver ikke nødvendigvis være en nutidig favorit eller 'den/de bedste film de har set', måske endda ikke engang en stor film, kunstnerisk set. Bare et øjeblik i ens liv, som man husker tilbage på i ens liv som være afgørende.
Denne tråd er derfor tilegnet film og tv-serier og de personlige historier i forbinder med dem. Fik den dig til at se verden på en ny måde, var det den sidste film du så sammen med en afdød ven, den inspirerede dig til at blive XXX.
Jeg synes det ville være interessant at tage tråden op igen og høre nogle flere historier. Jeg poster lige selv først, for at vise lidt good faith :-)
Min far, jeg og Eddie Murphy Vi skal helt tilbage til 1996. Det var min fødselsdag og jeg fyldte 10. Min far havde arrangeret at vi skulle i biografen og se Independence Day i Palads. Jeg var så spændt. Det var min første store biograftur. Jeg skulle ind og se en voksen film med action, rumvæsner og Fresh Prince. Jeg kan huske at jeg og min far købte nogle popcorn og gik hen til fyren, der stod ved trappen op til salene. Han spurgte, hvor gammel jeg var. Min far fortalte ham at jeg var ti og han sagde at jeg desværre var for ung til at se filmen. Min far protesterede og sagde at jeg havde fødselsdag og at han skulle tage ansvar for sin mig. Røvhu... jeg mener, fyren, beklagede meget, men kunne desværre ikke gøre en undtagelse. Skuffet og småsure gik vi hen og fik refunderet billetterne. Min far spurgte om jeg havde lyst til at se noget andet. Jeg kiggede på plakaterne og fik øje på en fed Eddie Murphy, der fik mig til at smile. Jeg vidste med det samme at det skulle være den. Coming to America var verdens bedste film i mine 10-årige øjne og da jeg så plakaten til The Nutty Professor, tænkte jeg ”den kan da kun være god”. Min far var frisk og købte to billetter. Vi satte os til rette i biografsæderne og var flade af grin fra start til slut. Jeg havde et stort smil, over hele masken, resten af dagen og da vi kørte hjem for at spise aftensmad, sad min far og jeg og plaprede det ene citat ud efter det andet. Min far reddede sin søns fødselsdag og selvom vi så en film, der nu kan markeres som starten på hovedrolleindehaverens komiske forfald, var det øjeblikket, hvor jeg pludselig indså at jeg min far var den bedste.
#1 sluppermand 11 år siden
Jeg synes det ville være interessant at tage tråden op igen og høre nogle flere historier. Jeg poster lige selv først, for at vise lidt good faith :-)
#2 sluppermand 11 år siden
Vi skal helt tilbage til 1996. Det var min fødselsdag og jeg fyldte 10. Min far havde arrangeret at vi skulle i biografen og se Independence Day i Palads. Jeg var så spændt. Det var min første store biograftur. Jeg skulle ind og se en voksen film med action, rumvæsner og Fresh Prince. Jeg kan huske at jeg og min far købte nogle popcorn og gik hen til fyren, der stod ved trappen op til salene. Han spurgte, hvor gammel jeg var. Min far fortalte ham at jeg var ti og han sagde at jeg desværre var for ung til at se filmen.
Min far protesterede og sagde at jeg havde fødselsdag og at han skulle tage ansvar for sin mig. Røvhu... jeg mener, fyren, beklagede meget, men kunne desværre ikke gøre en undtagelse. Skuffet og småsure gik vi hen og fik refunderet billetterne. Min far spurgte om jeg havde lyst til at se noget andet. Jeg kiggede på plakaterne og fik øje på en fed Eddie Murphy, der fik mig til at smile. Jeg vidste med det samme at det skulle være den. Coming to America var verdens bedste film i mine 10-årige øjne og da jeg så plakaten til The Nutty Professor, tænkte jeg ”den kan da kun være god”. Min far var frisk og købte to billetter. Vi satte os til rette i biografsæderne og var flade af grin fra start til slut. Jeg havde et stort smil, over hele masken, resten af dagen og da vi kørte hjem for at spise aftensmad, sad min far og jeg og plaprede det ene citat ud efter det andet.
Min far reddede sin søns fødselsdag og selvom vi så en film, der nu kan markeres som starten på hovedrolleindehaverens komiske forfald, var det øjeblikket, hvor jeg pludselig indså at jeg min far var den bedste.
#3 Lord Beef Jerky 11 år siden
Det synes jeg nu var Boomerang.