Gravatar

#1 filmz-Emil 21 år siden

Jeg har opfundet et nyt spil, der primært henvender sig til filmnørder, men kan justeres i niveau, alt efter personens kendskab til film.

Spillet hedder: Find that movie!

Hvad der kræves
Et stykke papir (eller et koldt hoved til at holde styr på tingene)
En computer med internet, som skal kunne gå på imdb.com

Idéen bag spillet
Nogle af os har sikkert prøvet, at vi kan huske en bestemt skuespiller, eller en bestemt film, men vi kan ikke lige sætte navn på dem begge, så vi vælger at gå ind og slå op på imdb.com, for at finde den information vi mangler.
Jeg har udvidet den tanke lidt, så nu gælder det om at kunne huske hvordan film og skuespillere er kædet sammen, lidt i stil med et stamtræ.
En opgave kunne f.eks. være således:

Du skal starte ved filmen Timecop, og du skal komme frem til Tango & Cash. Herfra skal du så finde den forbindelse der er mellem de to film, og tjekke om den virker ved at følge links fra en film til en anden på imdb.com.

Jeg løste ovenstående opgave på følgende vis
Timecop er med Jean-Clause Van Damme i hovedrollen.
Van Damme har spillet sammen med Roger Moore i The Quest
Roger More har spillet James Bond i bl.a. Moonraker
Det er den samme person der spiller Q i både Moonraker og Goldfinger, hvor sidstnævnte har Sean Connery i hovedrollen som James Bond.
Sean Connery har spillet Harrison Fords far i Indiana Jones and The Last Crusade.
Harrison Ford har spillet sammen med Brad Pitt i The Devil’s Own.
Brad Pitt spillede sammen med Sean Bean i Troy.
Sean Bean spillede Boromir i Lord of The Rings, hvor han spillede sammen med Viggo Mortensen.
Viggo Mortensen spillede med i filmen Daylight, hvor Sylvester Stallone har hovedrollen.
Sylvester Stallone har sammen med Kurt Russel hovedrollen i Tango & Cash
Tada, færdig. Vi har nu vist, at Tango & Cash, langt langt ude er i familie med filmen ”Timecop”

Det virker måske lidt nørdet, men selv synes jeg det er meget sjovt, eftersom det træner ens evne til at huske skuespillerne i de forskellige film, samtidig med at man har det sjovt.

Man kan så justere sværhedsgraden, ved at sige at ikke alle links på IMDb er tilladte, f.eks. kun skuespillere, eller kun de mandlige skuespillere, alt efter hvor svært det skal være. Selv har jeg i ovenstående eksempel brugt ”Kun mandlige skuespillere”.

Man kan også lave en slags multiplayer-version af spillet, hvor to personer simpelthen får samme opgave, og så gælder det om at finde den korteste vej fra den ene film til den anden. Evt. kan I jo prøve at lave en kortere version af min opgave :)

Håber der er nogle filmnørder derude, som finder mit spil ligeså underholdende som jeg selv gør :)
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#2 El vez 21 år siden

Ja det er jo princippet fra "six degrees of separation", det er en sjov quiz. Det burde dog kunne lade sig at lave quizzen med 6 trin, så er den heller ikke alt for nem.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#3 DarkLight 21 år siden

Spillet er langtfra nyt, og har også været diskuteret her.
Indvidere er der visse hjemmesider, der er lavet specielt til den slags.
Herunder Six Degress Of Bacon [Link]

Det er f.eks. spøjst at der kun er 3 trin mellem Bacon og Dirch Passer.


EDIT: #1, dit eksempel kan laves på 2.
The Oracle says: Kurt (I) Russell has a Jean-Claude Van Damme number of 2.

Kurt (I) Russell was in Executive Decision (1996) with Juan (I) Fernandez
Juan (I) Fernandez was in Savage, The (2003) with Jean-Claude Van Damme
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#4 El vez 21 år siden

#1 Det eksempel du giver kan sagtens gøres med færre trin, f.eks:
- Van Damme har spillet sammen med Doph Lundgren i Universal Soldier.
- Dolph Lundgren har spillet sammen med Sylvester i Rocky IV.
- Sylvester er med i Tango & Cash.

:)

"Six Degrees" teorien går iøvrigt på, at alle mennesker i verden er forbundet med højst seks trin - ret vildt at tænke på.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#5 filmz-Emil 21 år siden

Aaah, kendte slet ikke Six Degrees of Seperation, men tak for linket. Anyway, det er meget sjovt at lave i skolen når man keder sig, specielt hvis man sidder ved siden af en gut der også interesserer sig for film.
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#6 dvjik 21 år siden

Jeg fandt en gang en three degrees of Steve Buscemi liste på IMDB. Der er ikke en skuspiller eller instruktør i Hollywood der ikke kunne bruges.
Gravatar

#7 MadMartigan 21 år siden

#3: Det er jo et kanon link...!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Mange tak!!!!!!!!!!
I'm your huckleberry...
Gravatar

#8 filmz-yoshimura 21 år siden

#3: Ja, det er ret sjovt, at f.eks. Ole Ernst har et Bacon number på 3!
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#9 filmz-Emil 21 år siden

#3 > Forresten så er det ment således, at man skal tage den ud fra hukommelsen, så medmindre du har en ufattelig god hukommelse, så har du jo snydt :) El-vez i #4 er omvendt kommet med et strålende eksempel på at det kan gøres lettere, udfra hukommelse.
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#10 davenport 21 år siden

Sjovt link. Det er jo nærmest svært at finde nogen der ikke har noget med bacon at gøre..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: