Ingen tvivl om det du siger. Det er pengene der driver værket og et remake ødelægger ikke originalen. Skal man nævne noget positivt er det, at man sætter i relief, hvor ringe kvalitet man kan lave for kæmpebudgetter nu om dage, hvor lidt kreativitet der er involveret heri og hvor fantastiske film man egentlig var istand til at lave i "gamle dage".
Jeg kan da egentlig være ligeglad og ikke spille mavesur, for jeg ser jo alligevel ikke de remakes. Men det ville da være surt at gå glip af en god diskussion, når jeg har en klar mening herom :) Jeg ser ingen kunstnerisk formildende omstændigheder overhovedet ved remakes af film som Psycho, Fuglene eller Cerclé Rouge.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg kan ikke forestille mig, at den amerikanske "Breathless" med Richard Gere er bedre end Godards "À bout de souffle". Men jeg kan selvfølgelig ikke vide mig sikker, før jeg har set begge versioner. :)
"Abre Los Ojos" er en god film, og mange mener måske er den ikke burde være genindspille. Jeg mener dog alligevel at "Vanilla Sky" formår at præstere en værdig genindspilning af en allerede rigtig god film.
_______________________________________ How much does life weigh?
Ind for musikkens verden (som jeg er vokset op i) har jeg konstant været vant til "re-makes" af forskellige kompositioner. Jeg er endda blevet undervist i at "plagiere" andre kunstnere for at ,kunne skabe mit eget "touch". I det hele taget ser jeg en stor nydelse i at høre fks. Bach's værker udsat for re-indspilning i forskellige versioner og stilarter. Det samme gælder med Jazz, pop, metal og andre genre.
Jeg har altid trippet stort over at høre et Charlie Parker nr. blive udsat for heavy metal, eller et metallica nr blive udsat for klassisk cello af Apocalyptica. I det hele taget har jeg set det som stor kreativitet og har nydt stort af at sammenligne deverse versioner og se materialet blive udført på forskellige kreative måder.
Så til film....
Noget som jeg så som en normalitet, var ligepludselig et stort prob. for mange i filmens verdenen. Re-makes bliver hånet og set ned på.
Men hvorfor???
Selvfølgelig vil ALLE tjæne penge.(Den skal lige stå alene, og så kan man selv fundere over den.)
Selvfølgelig er det PISSE interresant at lave et re-make for at se om man kan gøre det på en lidt anden måde, dreje detalierne lidt så de måske bliver lidt mere "up to date", sætte sit præg på materialet osv osv.
Personligt ser jeg INTET prob. i re-makes og bliver glad hver eneste gang at nogen tør at lave deres version. Igennem re-makes har jeg lært MANGE ældre film at kende og hvis det ikke havde været for dem, så havde jeg nok aldrigt set film fra før 1960'erne.
jeg syntes vi lever i en meget heldig tidsalder, hvor at der bliver eksperiemnteret meget med film.... som altid hehe. Men der popper konstant nye og interrsante film op som har stor kvalitet. Det Japanske horror marked er eksloderet, CGI bliver eksperimenteret med stort, Danske film pliver pumpet ud som aldrig før, DVD markedet og internet har gjort ALLE film tilgængelige og til en fornuftig pris endda. Og så noget som jeg holder MEGET af, er at, der findes et ENORMT bagkatalog af fede film som bare ligger der ude og venter på at man skal se dem. Så hvis jeg ikke har lyst til at se re-maket, whatthefuck, så graver jeg bare den originale frem, intet prob. der.
Jeg tør fanme ikke brokke mig, da jeg syntes vi bliver forkælet i hoved og røv med mærkelige, fede, dumme, store, osv seværdige film KONSTANT.
Vellykkede genindspilninger IMHO: Vanilla Sky (Abre los ojos) (Tom Cruise bedre end Eduardo Noriega) LOTR (Der var jo en tegnefilm,hehe)
Forfærdelige genindspilninger: Lolita Psycho Ladykillers Night Watch (Nattevagten, for lige at have en dansk eksempel)
Det er en underlig tendens, der er i øjeblikket med genindspilninger. Selv meget kreative instruktører som Joel Coen og Tim Burton smutter en tur ned ad genindspilningsvænget. Jackson og Spielberg har dog som nævnt god grund til at genindspille King Kong og WotW, da teknikken idag har meget mere at byde på. The Coens' Ladykillers synes jeg er et makværk. Jeg havde aldrig troet, at de skulle/kunne lave så dårlig en film. Kunstnerisk var der ingen forbedring i forhold til den originale, som var en underholdende film, dog langt fra noget mesterværk. Genindspilningen havde intet bedre, tværtimod. Historien blev ikke ændret, skuespillere var ikke bedre(svært at toppe Sellers og Guinness), musikken lidt bedre, tonen i filmen var mere anstrengende. Bottomline; ingen markante forbedringer, så hvorfor lave den. Burtons genindspilning af Willy Wonka and the Chocolate Factory lugter lidt af en ny omgang Ladykillers; ingen markant ændring, så hvorfor? Penge??? Jeg synes, det er helt okay, at genindspille, hvis man har noget nyt at byde på. Det er jeg ikke i tvivl om, at Jackson og Spielberg har, men jeg tvivler på Burton, Woo osv.
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
nu vi snakker om vellykkede remakes, syntes jeg bestemt også det er værd at nævne Carpenters "the Thing", som efter min mening er en af de bedste sci-fi horror film ever :0) eller Nid de Guepes (the Nest), som er en slags remake af Assault on Precinct 13 (som jo egentlig er en remake af en gammel western)
In each of us, there is evil. Pray HE doesn't find it!
#16: Jeg er ked ad at høre at Ladykillers er dårlig. Untolerable Cruelty er også elendig. Det ser ud til at Coen brødrene har mistet the magic touch.
Jeg har ikke noget imod remakes som sådan, og heller ikke remakes af remakes, som der skam er mange eksempler på igennem tiden (for nu at nævne en: Invasion of the bodysnatchers), så længe der er en kunstnerisk pointe med den nye version. Jeg har aldrig gidet se den nye udgave af Psycho af samme grund...
#11 filmz-Bruce 20 år siden
Jeg kan da egentlig være ligeglad og ikke spille mavesur, for jeg ser jo alligevel ikke de remakes. Men det ville da være surt at gå glip af en god diskussion, når jeg har en klar mening herom :) Jeg ser ingen kunstnerisk formildende omstændigheder overhovedet ved remakes af film som Psycho, Fuglene eller Cerclé Rouge.
#12 filmz-Bruce 20 år siden
#13 JannikAnd 20 år siden
#14 filmz-Daedalos 20 år siden
How much does life weigh?
#15 lasse78 20 år siden
Jeg har altid trippet stort over at høre et Charlie Parker nr. blive udsat for heavy metal, eller et metallica nr blive udsat for klassisk cello af Apocalyptica. I det hele taget har jeg set det som stor kreativitet og har nydt stort af at sammenligne deverse versioner og se materialet blive udført på forskellige kreative måder.
Så til film....
Noget som jeg så som en normalitet, var ligepludselig et stort prob. for mange i filmens verdenen. Re-makes bliver hånet og set ned på.
Men hvorfor???
Selvfølgelig vil ALLE tjæne penge.(Den skal lige stå alene, og så kan man selv fundere over den.)
Selvfølgelig er det PISSE interresant at lave et re-make for at se om man kan gøre det på en lidt anden måde, dreje detalierne lidt så de måske bliver lidt mere "up to date", sætte sit præg på materialet osv osv.
Personligt ser jeg INTET prob. i re-makes og bliver glad hver eneste gang at nogen tør at lave deres version. Igennem re-makes har jeg lært MANGE ældre film at kende og hvis det ikke havde været for dem, så havde jeg nok aldrigt set film fra før 1960'erne.
jeg syntes vi lever i en meget heldig tidsalder, hvor at der bliver eksperiemnteret meget med film.... som altid hehe. Men der popper konstant nye og interrsante film op som har stor kvalitet. Det Japanske horror marked er eksloderet, CGI bliver eksperimenteret med stort, Danske film pliver pumpet ud som aldrig før, DVD markedet og internet har gjort ALLE film tilgængelige og til en fornuftig pris endda.
Og så noget som jeg holder MEGET af, er at, der findes et ENORMT bagkatalog af fede film som bare ligger der ude og venter på at man skal se dem. Så hvis jeg ikke har lyst til at se re-maket, whatthefuck, så graver jeg bare den originale frem, intet prob. der.
Jeg tør fanme ikke brokke mig, da jeg syntes vi bliver forkælet i hoved og røv med mærkelige, fede, dumme, store, osv seværdige film KONSTANT.
#16 chuck 20 år siden
Vanilla Sky (Abre los ojos) (Tom Cruise bedre end Eduardo Noriega)
LOTR (Der var jo en tegnefilm,hehe)
Forfærdelige genindspilninger:
Lolita
Psycho
Ladykillers
Night Watch (Nattevagten, for lige at have en dansk eksempel)
Det er en underlig tendens, der er i øjeblikket med genindspilninger. Selv meget kreative instruktører som Joel Coen og Tim Burton smutter en tur ned ad genindspilningsvænget. Jackson og Spielberg har dog som nævnt god grund til at genindspille King Kong og WotW, da teknikken idag har meget mere at byde på. The Coens' Ladykillers synes jeg er et makværk. Jeg havde aldrig troet, at de skulle/kunne lave så dårlig en film. Kunstnerisk var der ingen forbedring i forhold til den originale, som var en underholdende film, dog langt fra noget mesterværk. Genindspilningen havde intet bedre, tværtimod. Historien blev ikke ændret, skuespillere var ikke bedre(svært at toppe Sellers og Guinness), musikken lidt bedre, tonen i filmen var mere anstrengende. Bottomline; ingen markante forbedringer, så hvorfor lave den.
Burtons genindspilning af Willy Wonka and the Chocolate Factory lugter lidt af en ny omgang Ladykillers; ingen markant ændring, så hvorfor? Penge???
Jeg synes, det er helt okay, at genindspille, hvis man har noget nyt at byde på. Det er jeg ikke i tvivl om, at Jackson og Spielberg har, men jeg tvivler på Burton, Woo osv.
#17 filmz-frostfang 20 år siden
eller Nid de Guepes (the Nest), som er en slags remake af Assault on Precinct 13 (som jo egentlig er en remake af en gammel western)
#18 Hive 20 år siden
Film som de nye Ocean's Eleven of The Italian Job synes jeg er nogle rigtigt gode film.
#19 filmz-gimleno1 20 år siden
Fantastisk idé! ..*suk*
#20 filmz-kaotmus 20 år siden
Jeg har ikke noget imod remakes som sådan, og heller ikke remakes af remakes, som der skam er mange eksempler på igennem tiden (for nu at nævne en: Invasion of the bodysnatchers), så længe der er en kunstnerisk pointe med den nye version. Jeg har aldrig gidet se den nye udgave af Psycho af samme grund...