Vi har lige siddet nogen stykker og diskuteret hvor vidt den gamle eller den nye udgave af forskellige film var bedst. Vi var vidt omkring og med King Kong og War of the Worlds som sommerens store blockbusters synes jeg, det var på sin plads at sende det ud her. Og da jeg ikke har set den nye Dawn of the Dead men fik den anbefalt kunne den passende komme med i hatten.
Jeg synes, som de fleste, at den oprindelige Psyko og Texas Chainsaw er de bedste. Men hvad med andre ? Og hvorfor ?
Bolden er hermed givet op
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Jeg holder af begge udgaver af Dawn. De er specielle på hver deres måde. Der er jo nok lidt mere hollywoodknald på den nye, men det synes jeg ikke gør så meget. Den er mere actionpræget, hvor den gamle er mere splatteragtig.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Det er yderst sjældent, at genindspilninger har noget kunsterisk at byde på. Hvad der må opfattes som værende interessant er, at det ofte er film, der i forvejen er noget nær fulkomne, der udsættes for håbløse genindspilninger - eller forsøg på sådanne, af ligeså håbløse instruktører.
Hitchcock hører til blandt de instruktører, der er blevet "remaket" et ganske stort antal gange. Gus Van Sants håbløse forsøg på at skabe uhygge med sin "Psycho" var et monstrøst plagiat og en fejlslagen stiløvelse af de helt grove.
Jeg ser de flest genindspilninger som ønkonomiske og kapitalistiske svinestreger sat i værk af de store filmselskaber.
Geninspilninger henvender sig - groft sagt - til unge, uvidende og ikke film-interesserde mennesker, der ikke ved hvem eksempelvis Hitchcock, Hooper eller Merian C. Copper er/var.
John Woo tror sig eksempelvis i stand til at genindpille en række franske klassikere, der i mine øjne er så perfekte, som de kan være. Men sagen er den, at ingen, der ikke lige er interesseret i film, kender noget til disse. Der er altså et frugtbart marked for kapitalisterne, der let slår sig til tåls med andenrangs instruktioner og forvanskede historier, så lang tid pengene flyder ned i de rettes lommer.
Så der er altså et stort marked af uvidende, jeg sætter det ikke i citationstegn, mennesker, der udelukkende benytter sig af filmmediet som løs weekendunderholdning, og som iøvrigt er fløjtende ligeglad med om der er tale om en genindpilning af en sort/hvid klassiker fra 1933, da de nok i forvejen ikke ville have set originalen.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Hvis originalen anses som en klassiker af den legendariske slags...
Der teknisk er sket så store landvindinger, at der kunne tales for en remake blot på baggrund af dette...
Originalen var middelmådig...
...ja så fint.
Kong og War of the Worlds er helt klart på sin plads alene pga. teknologien. Men når klassikere som Psycho, Cercle Rouge, Flight of the Phoenix og nu snart Fuglene bliver genlavet, er det fordi den forkerte hjernehalvdel har for meget indflydelse i Hollywood. Der skal både hjernedøde producere og respektløse instruktører til, for at sikre en grundig overpisning af filmhistorisk materiale og der er åbenbart rigeligt af begge for tiden.
Kan det også være at der er en grænse for,hvorlænge en film kan være en klassiker? Mange mener at den oprindelige King Kong er en klassiker, men er det ikke fordi, den var revolutionerende i 30´erne? En film er vel ikke nødvendigvis god, bare fordi den var god for 50 år siden. Skal man ikke følge med tiden og forny nogle film? Lukas lavede godt nok ikke et re-make, men "forbedrede" de oprindelige film. Ville Star Wars ikke havde været en klassiker i 77-udgaven ? Cyrano de Bergerac er lavet to gange, hvor jeg mener den nyeste er bedst. De Tre Musketerer er lavet et utal af gange, men når ikke originalens charme. Evil Dead II er et Re-make af 1´eren og bedre.
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Kan det også være at der er en grænse for,hvorlænge en film kan være en klassiker?
Vil altid være subjektivt, så i mine øjne kommer der an på originalen. Hvis det er film, som har opnået status af klassiker pga. substans, plot og skuespil over teknik og effekter, så er der oftest ingen grund til et remake.
I tilfældet Psycho er der ingen tvivl. Hvis man tager Dreyer's "Passion of Joan of Arc" fra 1928, så er selve Joan of Arc temaet så stort, at man ikke kan sige Dreyer's film ejer den idé. Det er et tema, som sagtens ville kunne indspilles fra flere synsvinkler, uden at nogle ville se det som et remake. Og de ville iøvrigt også fejle alle sammen :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Som udgangspunkt synes jeg at remake er en skidt ting, men man kan jo ikke komme udenom at man engang imellem rammer plet eller hvor resultatet ihvertfald er acceptabelt.
Dawn of the Dead, som jo er nævnt, er faktisk et udemærket remake som sagtens kan stå på egne ben og jeg kan godt lide at den ikke har specielt meget tilfælles med den oprindelige udgave, da det mange gange kikser, hvis man forsøger at lave dem for ens.
Insomnia er også et udemærket remake, hvor den amerikanske udgave har en force i nogle ganske glimrende skuespillere. Jeg vil dog sige at jeg ikke kan se behovet for et remake af denne film, da den norsk/svenske udgave er helt fantastisk, selvom Al P. ikke er der til at fylde skærmen. :)
Der er sikkert mange andre man kunne nævne, f.eks. The Bourne Identity, og her er det jo så spørgsmålet om hvornår det er et remake og hvornår det bare er en ny fortolkning af originalmaterialet, hvilket jo også er tilfældet i f.eks. "Planet of the Apes".
Jeg kunne acceptere remakes, hvis man gik igang med middelmådige film med en god idé og gjorde en indsats for at gøre remaket bedre end originalen, men det er der jo desværre ikke så meget interesse i, da man helt skal have en god titel på filmen, så den kan sælge sig selv, selvom resultatet er noget crap.
Jeg synes da også at man skal se på at de bliver lavet for at tjene penge, men også for at underholde. Og nu er der jo altså et ret stort marked for mainstream-film (sjovt nok! (: ). Og det man gør i et remake er jo at tage en i forvejen god (nogen gange mindre god) historie og komme den på nye flasker. Og det fungerer jo! De tjener penge og de underholder.
Man kan så kritisere dem alt det man vil, men i bund grund bliver film jo lavet for at tjene penge og så er det da klart at filmstudierne også vil spille på de sikre kort.
Hvis vi nu ser på et kommende remake af "Fuglene", så tvivler jeg da stærkt på at den kan blive bedre en originalen (dog lige på nær effekterne, af helt åbenlyse grunde!). Men alle har jo altså ikke en så kritisk sans for film. Tværtimod. Og hvis Paris Hilton (AAAAD!!!) får hovedrollen, som der er snak om, så skal der da nok være endnu flere der ser den. For sådan er det nu engang. Det er jo det samme der gør sig gældende i musikbranchen. Af en eller anden grund kan et band som Atomic Kitten lave nogen elendige cover-numre og så sælge mega mange albums... :(
Men man må som forbruger så også selv sortere i hvad man vil se eller ej, og jeg synes da aldrig at et remake kan ødelægge originalen.
Men der er jo også dem der laver filmene med en kunstnerisk interesse og ikke kun har pengene i hovedet, og al respekt til dem.
Håber det gav mening... Ellers skal jeg nok prøve at forklare mig igen...
#1 lyspunkt 20 år siden
Jeg synes, som de fleste, at den oprindelige Psyko og Texas Chainsaw er de bedste. Men hvad med andre ? Og hvorfor ?
Bolden er hermed givet op
#2 davenport 20 år siden
#3 Yoda 20 år siden
Hitchcock hører til blandt de instruktører, der er blevet "remaket" et ganske stort antal gange. Gus Van Sants håbløse forsøg på at skabe uhygge med sin "Psycho" var et monstrøst plagiat og en fejlslagen stiløvelse af de helt grove.
Jeg ser de flest genindspilninger som ønkonomiske og kapitalistiske svinestreger sat i værk af de store filmselskaber.
Geninspilninger henvender sig - groft sagt - til unge, uvidende og ikke film-interesserde mennesker, der ikke ved hvem eksempelvis Hitchcock, Hooper eller Merian C. Copper er/var.
John Woo tror sig eksempelvis i stand til at genindpille en række franske klassikere, der i mine øjne er så perfekte, som de kan være. Men sagen er den, at ingen, der ikke lige er interesseret i film, kender noget til disse. Der er altså et frugtbart marked for kapitalisterne, der let slår sig til tåls med andenrangs instruktioner og forvanskede historier, så lang tid pengene flyder ned i de rettes lommer.
Så der er altså et stort marked af uvidende, jeg sætter det ikke i citationstegn, mennesker, der udelukkende benytter sig af filmmediet som løs weekendunderholdning, og som iøvrigt er fløjtende ligeglad med om der er tale om en genindpilning af en sort/hvid klassiker fra 1933, da de nok i forvejen ikke ville have set originalen.
#4 filmz-Bruce 20 år siden
Hvis originalen anses som en klassiker af den legendariske slags...
Der teknisk er sket så store landvindinger, at der kunne tales for en remake blot på baggrund af dette...
Originalen var middelmådig...
...ja så fint.
Kong og War of the Worlds er helt klart på sin plads alene pga. teknologien. Men når klassikere som Psycho, Cercle Rouge, Flight of the Phoenix og nu snart Fuglene bliver genlavet, er det fordi den forkerte hjernehalvdel har for meget indflydelse i Hollywood. Der skal både hjernedøde producere og respektløse instruktører til, for at sikre en grundig overpisning af filmhistorisk materiale og der er åbenbart rigeligt af begge for tiden.
Og helt enig med #3
#5 lyspunkt 20 år siden
Mange mener at den oprindelige King Kong er en klassiker, men er det ikke fordi, den var revolutionerende i 30´erne? En film er vel ikke nødvendigvis god, bare fordi den var god for 50 år siden. Skal man ikke følge med tiden og forny nogle film? Lukas lavede godt nok ikke et re-make, men "forbedrede" de oprindelige film. Ville Star Wars ikke havde været en klassiker i 77-udgaven ? Cyrano de Bergerac er lavet to gange, hvor jeg mener den nyeste er bedst. De Tre Musketerer er lavet et utal af gange, men når ikke originalens charme. Evil Dead II er et Re-make af 1´eren og bedre.
#6 filmz-Bruce 20 år siden
Vil altid være subjektivt, så i mine øjne kommer der an på originalen. Hvis det er film, som har opnået status af klassiker pga. substans, plot og skuespil over teknik og effekter, så er der oftest ingen grund til et remake.
I tilfældet Psycho er der ingen tvivl. Hvis man tager Dreyer's "Passion of Joan of Arc" fra 1928, så er selve Joan of Arc temaet så stort, at man ikke kan sige Dreyer's film ejer den idé. Det er et tema, som sagtens ville kunne indspilles fra flere synsvinkler, uden at nogle ville se det som et remake. Og de ville iøvrigt også fejle alle sammen :)
#7 Yoda 20 år siden
Og de ville iøvrigt også fejle alle sammen
Ja, og det med bulder og brag :-)
#8 filmz-Bruce 20 år siden
#9 filmz-Kadann 20 år siden
Dawn of the Dead, som jo er nævnt, er faktisk et udemærket remake som sagtens kan stå på egne ben og jeg kan godt lide at den ikke har specielt meget tilfælles med den oprindelige udgave, da det mange gange kikser, hvis man forsøger at lave dem for ens.
Insomnia er også et udemærket remake, hvor den amerikanske udgave har en force i nogle ganske glimrende skuespillere. Jeg vil dog sige at jeg ikke kan se behovet for et remake af denne film, da den norsk/svenske udgave er helt fantastisk, selvom Al P. ikke er der til at fylde skærmen. :)
Der er sikkert mange andre man kunne nævne, f.eks. The Bourne Identity, og her er det jo så spørgsmålet om hvornår det er et remake og hvornår det bare er en ny fortolkning af originalmaterialet, hvilket jo også er tilfældet i f.eks. "Planet of the Apes".
Jeg kunne acceptere remakes, hvis man gik igang med middelmådige film med en god idé og gjorde en indsats for at gøre remaket bedre end originalen, men det er der jo desværre ikke så meget interesse i, da man helt skal have en god titel på filmen, så den kan sælge sig selv, selvom resultatet er noget crap.
#10 Herrguth 20 år siden
Og det man gør i et remake er jo at tage en i forvejen god (nogen gange mindre god) historie og komme den på nye flasker. Og det fungerer jo! De tjener penge og de underholder.
Man kan så kritisere dem alt det man vil, men i bund grund bliver film jo lavet for at tjene penge og så er det da klart at filmstudierne også vil spille på de sikre kort.
Hvis vi nu ser på et kommende remake af "Fuglene", så tvivler jeg da stærkt på at den kan blive bedre en originalen (dog lige på nær effekterne, af helt åbenlyse grunde!). Men alle har jo altså ikke en så kritisk sans for film. Tværtimod. Og hvis Paris Hilton (AAAAD!!!) får hovedrollen, som der er snak om, så skal der da nok være endnu flere der ser den. For sådan er det nu engang.
Det er jo det samme der gør sig gældende i musikbranchen. Af en eller anden grund kan et band som Atomic Kitten lave nogen elendige cover-numre og så sælge mega mange albums... :(
Men man må som forbruger så også selv sortere i hvad man vil se eller ej, og jeg synes da aldrig at et remake kan ødelægge originalen.
Men der er jo også dem der laver filmene med en kunstnerisk interesse og ikke kun har pengene i hovedet, og al respekt til dem.
Håber det gav mening... Ellers skal jeg nok prøve at forklare mig igen...