Når vi taler remakes, må vi vel være enige om, at det drejer sig om genindspilninger af film, der oprindeligt byggede på originale filmmanuskripter og ikke blot nye filmatiseringer af gamle romanforlæg.
For mig er det helt ok, at en instruktør har lyst til at komme med sin fortolkning af fx. Jane Austens "Pride & Prejudice" eller Bram Stoker's "Dracula", hvorimod jeg finder det suspekt, når man fx. ser de utallige amerikanske versioneringer af originale europæiske filmmanuskripter så som fx "Nattevagten / Nightwatch", "Nikita" osv.
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Remakes som genre (hvis man kan tale om en genre) er uopfindsomt; ja. Men for mig personligt handler fornøjelsen eller manglen på samme ved et remake ikke om, hvorvidt instruktøren er opfindsom. Det handler om to ting:
1) Hvor godt han udfører remaket. 2) Om jeg kender originalen, herunder om jeg elsker eller hader den.
Selvom det principielt er billigt og uopfindsomt at kopiere, så kan min fornøjelse ved et remake da være stor, hvis den er bedre udført end orginalen, og/eller hvis jeg ikke kan lide el. ikke kender originalen.
Det er præcis det samme med musik. En ny generation kan klappe af en eller anden genindspilning af en Bowie-sang, mens jeg korser mig. Men jeg kan godt forstå dem, hvi de ikke kender Bowie. I så fald kan den nye version blive den rigtige version for dem, og når de så senere hører Bowies original, så finder de den sløv og synes ikke den har den rigtige lyd.
Men der er jo egentlig ikke noget nyt i ovenstående. Jeg villi blot frem til, at jeg ikke som sådan er modstander af remakes.
De amerikanske remakes som #23 nævner, er dog stygge, derom ingen tvivl.
#25: Fistfuck for Dollaz ER nævnt (#1). Af undertegnede, Hr. Flottenheimer. :-) Jeg vidste imidlertid ikke at For A few Dollars More (hvis du klikker på min profil vil du se at det er en af mine yndlingsfilm) var et remake. Interessant! Always nice to learn: Hvad er forlægget? :-)
I forlængelse af "Fistful of Dollars", kan man jo nævne "Last Man Standing" - bestemt ikke på højde med sine to forgængere, men stadig ganske god underholdning.
Det kan anbefales at se alle tre film i træk, hvis man har muligheden. :)
Last Bruce Standing er i mine øjne kun interessant, fordi den bringer historien til en ny genre: Samurai, western, gangster. Filmen kedede mig.
Jeg må dog tilføje - og nu bliver jeg spanket offentligt - at jeg heller ikke er specielt forelsket i Fistful. Jeg har den stående på hylden for at gøre min No name-trilogi komplet, og den KAN da ses fra tid til anden, men: Den blegner FÆLT i sammenligning med For a Few Dollars More og G.B.U.
#26 Din argumentation er jeg såvidt enig i. Problemet er bare jeg ikke tror originalfilmen KAN overgås. Ikke fordi originalen var perfekt på enhver måde, men i stedet den forbandede politiske korrekthed, der dominerer Amerika for tiden (og en 8-10 år tilbage...pudsigt nok primært den tid Bush har været ved magten, men det kan være en tilfældighed).
Eks. hvis man skulle remake en film noir eller Bogart film. Der hører rygning til i, men hvornår har man sidst set rygning glorificeret i en film? Eller et andet eksempel: jeg købte Disney Treasures Mickey Mouse In Living Colour. Før hver film, hvor der var noget let stødende i, tonede "ham filmanmelderen" frem og sagde det var fordi den var en anden tid og den viser, hvor oplyste vi er blevet det sidste par år...gav mig ærligt talt kvalme til sidst.
Men i mine øjne er hele problemet med remakes at man fjerner væsentlige stemningsskabere, ved den politiske korrekthed og alt for ofte sidder tilbage med en kønsløs gang action og effekter. Hvis "reglerne" var det samme, som dengang ville jeg juble over remakes når de blev annonceret...som sagen er nu sidder jeg altid og tænker "hvad maltrakterer de denne gang".
En anden sag er jeg en dag må have forklaret, er logikken i at skyde 40 mennesker, pga. de har slået ens kone ihjel eller lignende er i orden, men ryge en smøg eller kalde i person med anden hudfarve et grimt ord er langt værre (ikke det er i orden, men hvad er værst?).
#21 Confused101 19 år siden
#19 Sandt. Missede det i farten.
Host host LOTR....nå ja...3 ud af 4 bogstaver er dog også ganske tæt på det rigtige.
#22 19 år siden
---
#14: Time Machine? Please put it where it belongs: http://www.filmz.dk/forum/item/21653/#first
:-)
#23 filmfan 19 år siden
For mig er det helt ok, at en instruktør har lyst til at komme med sin fortolkning af fx. Jane Austens "Pride & Prejudice" eller Bram Stoker's "Dracula", hvorimod jeg finder det suspekt, når man fx. ser de utallige amerikanske versioneringer af originale europæiske filmmanuskripter så som fx "Nattevagten / Nightwatch", "Nikita" osv.
#24 filmfan 19 år siden
#25 El vez 19 år siden
#26 19 år siden
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret.
Jeg må dog atter sige flg.:
Remakes som genre (hvis man kan tale om en genre) er uopfindsomt; ja. Men for mig personligt handler fornøjelsen eller manglen på samme ved et remake ikke om, hvorvidt instruktøren er opfindsom. Det handler om to ting:
1) Hvor godt han udfører remaket.
2) Om jeg kender originalen, herunder om jeg elsker eller hader den.
Selvom det principielt er billigt og uopfindsomt at kopiere, så kan min fornøjelse ved et remake da være stor, hvis den er bedre udført end orginalen, og/eller hvis jeg ikke kan lide el. ikke kender originalen.
Det er præcis det samme med musik. En ny generation kan klappe af en eller anden genindspilning af en Bowie-sang, mens jeg korser mig. Men jeg kan godt forstå dem, hvi de ikke kender Bowie. I så fald kan den nye version blive den rigtige version for dem, og når de så senere hører Bowies original, så finder de den sløv og synes ikke den har den rigtige lyd.
Men der er jo egentlig ikke noget nyt i ovenstående. Jeg villi blot frem til, at jeg ikke som sådan er modstander af remakes.
De amerikanske remakes som #23 nævner, er dog stygge, derom ingen tvivl.
#27 19 år siden
#28 filmz-Kadann 19 år siden
Det kan anbefales at se alle tre film i træk, hvis man har muligheden. :)
#29 19 år siden
Last Bruce Standing er i mine øjne kun interessant, fordi den bringer historien til en ny genre: Samurai, western, gangster. Filmen kedede mig.
Jeg må dog tilføje - og nu bliver jeg spanket offentligt - at jeg heller ikke er specielt forelsket i Fistful. Jeg har den stående på hylden for at gøre min No name-trilogi komplet, og den KAN da ses fra tid til anden, men: Den blegner FÆLT i sammenligning med For a Few Dollars More og G.B.U.
(Jeg gav også kun 19 kr. for Fistful :-D)
#30 Confused101 19 år siden
Eks. hvis man skulle remake en film noir eller Bogart film. Der hører rygning til i, men hvornår har man sidst set rygning glorificeret i en film? Eller et andet eksempel: jeg købte Disney Treasures Mickey Mouse In Living Colour. Før hver film, hvor der var noget let stødende i, tonede "ham filmanmelderen" frem og sagde det var fordi den var en anden tid og den viser, hvor oplyste vi er blevet det sidste par år...gav mig ærligt talt kvalme til sidst.
Men i mine øjne er hele problemet med remakes at man fjerner væsentlige stemningsskabere, ved den politiske korrekthed og alt for ofte sidder tilbage med en kønsløs gang action og effekter. Hvis "reglerne" var det samme, som dengang ville jeg juble over remakes når de blev annonceret...som sagen er nu sidder jeg altid og tænker "hvad maltrakterer de denne gang".
En anden sag er jeg en dag må have forklaret, er logikken i at skyde 40 mennesker, pga. de har slået ens kone ihjel eller lignende er i orden, men ryge en smøg eller kalde i person med anden hudfarve et grimt ord er langt værre (ikke det er i orden, men hvad er værst?).