Desværre ser det ud til, at Universal har indført en standard i deres restaureringer, som fjerner alt for meget filmgryn. To Kill A Mockingbird og Deer Hunter lider under det. Heldigvis gør All Quiet on the Western Front det ikke, som er helt perfekt, så man kan krydse fingre for, at det KAN lade sig gøre. Generalprøven står den 5. juni, hvor The Sting kommer. Er den blevet "forvokset", så er jeg nervøs.
Hvad La Dolce Vita angår er al arbejde gjort. Nu udestår "kun" rettighedsproblemer.
Jeg skal vist have genset "La Dolce Vita" på et tidspunkt... jeg så både den og 8½ på filmhøjskolen og hadede dem begge indædt. Men det var naturligvis også 8 år siden!
#5502 Ja, vi krydser fingre. Det var suverænt at få "Chinatown" på BD, men selvom det er en god udgivelse, ville jeg ønske, de ikke var gået helt så langt.
#5503 Mon ikke du er blevet klogere med tiden? Man kan da håbe. ;)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Hvad er det nu, man plejer at sige? Hvis man ikke hader Fellini, når man er ung, så har man ikke noget hjerte. Hvis man ikke elsker Fellini, når man bliver ældre, så har man ikke nogen hjerne? :-)
Det ved jeg sgutte. For mig har Fellini altid haft mere med hjerte end hjerne at gøre. Hans film har måske ikke den helt store tyngde, men de er ret underholdende og virker på mig ret menneskevarme.
Men jeg brød mig heller ikke om ham som ung. Jeg kan huske, at jeg blev udsat for en af hans film (sikkert Casanova) på Krogerup Højskole i 1993. Det eneste, der fungerede for mig, var de bare bryster.
Jeg klikkede dog totalt med 8 1/2, da jeg så den i Cinemateket som en del af Filmhistorie på Film- og Medievidenskab en del år senere. Mærkeligt nok så virker det ellers altid som om, det er den film, der får folk til at stå af.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
# 5507 Det synes jeg egentlig ikke er så mærkeligt. Jeg husker "8 1/2" som ret symboltung med mange referencer til katolicisme, kvindesyn osv., hvilket nok godt kan få mange til at stejle.
Hvis jeg skal sætte en Fellini på, er jeg da også selv mest tilbøjelig til at vælge film som "La Dolce Vita", "Cabiria", "I vitelloni", "Variety Lights" eller "Amacord", der for mig er umidddelbare fornøjelser med et stort hjerte.
De senere Fellini-film som "Casanova", "Roma", "Kvidenbyen" osv. har deres underholdningsmomenter, men mest som kuriøsiteter.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Da jeg så min første Fellini-film, 8½, så syntes jeg da okay om den, men det var en meget undervældet oplevelse. Jeg har så sidenhen fundet ud af, at det nok ikke er det bedste sted at starte med Fellini, og selvom at "La Strada" heller ikke sagde mig det store, så faldt jeg fuldstændigt pladask for "La Dolce Vita", da jeg så den for omkring et års tid siden. Den er virkelig fantastisk, og jeg kan bestemt anbefale dig at tage et gensyn, Johan :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg elsker Fellini, men hvor svær han er at gå til kommer sikkert an på, hvor man er i livet, og hvad man er vant til at se. Hvis man går direkte fra Hollywood-typen af film, synes man sikkert, han er meget krævende, men hvis man er vant til mere udfordrende film, tror jeg slet ikke, man vil opleve ham som svær. Tværtimod synes jeg film som "La dolce vita" og "8 1/2" sprudler af livsglæde og hjertevarme trods emnerne.
Jeg kan i store træk godt lide alle hans film, men det er svært ikke at foretrække hans tidligere som helhed. "Amarcord" er helt vidunderlig, men ellers er de senere gode men trods alt ikke helt på højde med de tidligere. Alt fra 1952 til 1963 er fantastisk, men derefter bliver det mere ujævnt og lidt tungere i det.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#5501 Benway 13 år siden
Hvis nu bare de omsidder også fik "La dolce vita" taget under behandling, ville min lykke være fuldstændig gjort. :)
#5502 Richard Burton 13 år siden
Desværre ser det ud til, at Universal har indført en standard i deres restaureringer, som fjerner alt for meget filmgryn. To Kill A Mockingbird og Deer Hunter lider under det. Heldigvis gør All Quiet on the Western Front det ikke, som er helt perfekt, så man kan krydse fingre for, at det KAN lade sig gøre. Generalprøven står den 5. juni, hvor The Sting kommer. Er den blevet "forvokset", så er jeg nervøs.
Hvad La Dolce Vita angår er al arbejde gjort. Nu udestår "kun" rettighedsproblemer.
#5503 The Insider 13 år siden
#5504 Benway 13 år siden
#5503 Mon ikke du er blevet klogere med tiden? Man kan da håbe. ;)
#5505 The Insider 13 år siden
#5506 Thomsen 13 år siden
Men jeg brød mig heller ikke om ham som ung. Jeg kan huske, at jeg blev udsat for en af hans film (sikkert Casanova) på Krogerup Højskole i 1993. Det eneste, der fungerede for mig, var de bare bryster.
Jeg klikkede dog totalt med 8 1/2, da jeg så den i Cinemateket som en del af Filmhistorie på Film- og Medievidenskab en del år senere. Mærkeligt nok så virker det ellers altid som om, det er den film, der får folk til at stå af.
#5507 chandler75 13 år siden
Hvis jeg skal sætte en Fellini på, er jeg da også selv mest tilbøjelig til at vælge film som "La Dolce Vita", "Cabiria", "I vitelloni", "Variety Lights" eller "Amacord", der for mig er umidddelbare fornøjelser med et stort hjerte.
De senere Fellini-film som "Casanova", "Roma", "Kvidenbyen" osv. har deres underholdningsmomenter, men mest som kuriøsiteter.
#5508 Kruse 13 år siden
#5509 The Insider 13 år siden
#5510 Benway 13 år siden
Jeg kan i store træk godt lide alle hans film, men det er svært ikke at foretrække hans tidligere som helhed. "Amarcord" er helt vidunderlig, men ellers er de senere gode men trods alt ikke helt på højde med de tidligere. Alt fra 1952 til 1963 er fantastisk, men derefter bliver det mere ujævnt og lidt tungere i det.