Jeg genså Heat for ca. tiende gang igår, og jeg lagde mærke til alle de gange jeg ser filmen har jeg kun sympati for Robert De Niro's karakter, og det ikke fordi jeg har noget imod Al Pacino karakter, men synes bare at De Niros er meget mere spændende.
Det er ikke første gang under en Michael Mann film jeg har haft sympati for skurken. Fx er Collateral et godt eksempel. Jeg havde kun sympati for Tom Cruises karakter hele filmen igennem? :-)
Er det bare mig, eller er Michael Mann et geni der for en til at have sympati for skurken. ;-)
Jeg har aldrig oplevet 'Heat' som en typisk helte-mod-skurke-film. Alene det faktum at vi følger begge sider af loven og ser forskellige gode og dårlige sider af såvel Al Pacino & hans team som Robert De Niro og dennes team, gør at min sympati ligger begge steder. Ingen af parterne er 100 pct. gode eller 100 pct. onde; de er skildret som rigtige mennesker med alle de dertil hørende gråzoner, der nu engang er.
Jeg tager som menneske og tilskuer afstand til flere af Robert De Niro's handlinger - men jeg tager så sandelig også afstand til visse af Al Pacino's handlinger: hans kynisme overfor konen, hans ofte hidsige, frembrusende og provokerende adfærd overfor andre, hans valg af politijobbet på bekostning af kone og steddatter. De figurer, som spilles af hhv. Robert De Niro, Val Kilmer, Ashley Judd, Dennis Haysbert og Tom Sizemore, oplever jeg som tragiske menneskeskæbner - ikke som skurke. Og jeg kan sagtens se, hvilken slags mennesker de kunne have været under andre omstændigheder. Det er efter min mening især denne nuancering, der gør 'Heat' så god, ja, hæver den op over de fleste (ikke alle) actionfilm eller action-fyldte dramaer.
Der er faktisk kun én eneste figur jeg ikke har spor sympati for, nemlig Waingro (spillet af Kevin Gage). (Hans type findes desværre også i virkeligheden. Tænk blot på Peter Lundin og en lang række amerikanske psykotiske massemordere fra nyere tid.) ... Jeg græd ikke, da
De Niro likviderede ham ... selvom De Niro skulle have ladet være og være stukket af i stedet for.
Der er vel heller ikke meget sympati at finde for Van Zant. Han er kynisk og beregnende (men regner forkert), omend han ikke er en formålsløs dræber som "Grim Reaper" Waingro.
valg af politijobbet på bekostning af kone og steddatter
Steddatteren bruger han nu en del krudt på, synes jeg. Det er mere hendes rigtige far, der svigter hende.
Læg mærke til en sjov detalje: Xander Berkeley, der spiller Ralph (Pacino's kones 'ven'), spiller rollen som Waingro i Manns oprindelige version af Heat "LA Takedown".
En ganske herlig lille perle, som altid er et gensyn værd..
Den efterlader dog meget til fantasien. Og det er skam ikke nødvendigvis en dårlig ting.. Men flere af de tilbageværende personer ku jeg godt have tænkt mig at vide lidt om..
Det her ryger lige i en spoilerbox, da jeg ikke gider noget ballade, hvis én enkelt stakkels sjæl endnu ikke har set filmen :)
Jeg er vild med måden filmen gør næsten alle personerne meget.. Personlige.. Ikke mindst på følelsessiden.
Vi har Neil, der indser, at han er træt af at være alene. Han finder langsomt ud af, at han er gået glip af noget i livet med hans "disciplin". Så er der Vincent, der indser, at han helst bare vil være alene. Efter tre ægteskaber går det op for ham, at han ikke kan - og egentlig ikke vil - have et ægteskab. Chris ved, hvad han vil, og har tilsyneladende vidst det i lang tid. Men har svært ved at få det til at køre på grund af sin livsstil. Han elsker tydeligt sin kone (og ikke mindst sit barn), men kan ikke holde sammen på familien samtidigt med at han lever det liv, han gør. Charlene elsker sin mand, men vil ikke være en del af hans livsstil længere. Men trods bruddet med ham, nægter hun at give ham til politiet. Det var faktisk den ene scene på balkonen, hvor hun vifter med hånden, der fik det til at gå op for mig, hvordan den film egentlig handler mere om det at finde ro i livet, samtidigt med at man lever det. Og så er der, ikke mindst, Justine, der prøver at finde sit ståsted, og hvad hun vil. Vil hun være sammen med manden, der for hende til at føle sig overset - men som hun samtidigt elsker? Eller vil hun forlade ham..
Som jeg ser det, er den eneste, der får det, som han vil have det, Vincent. Men selvom det er sådan han vil have det, føler man alligevel lidt, at han går glip af glæde. Det sidste shot af ham kunne have ændret det fuldstændigt. Hvis han havde smilt eller i det mindste virket glad for, at han nu havde stoppet endnu en skurk, ku man have følt, at nu var han glad og tilpas. Men det fornemmer man aldrig. Jeg gør i hvert fald ikke..
Ja, sorry for den lange gang ævl - men jeg er monster-træt, og kan samtidigt ikke sove.. Og så er det som om hjernen ikke trækker på alle cylindre ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Hvis din velformulerede spoiler-tekst med dens relevante betragtninger er et udtryk for, at din 'hjerne ikke trækker på alle cylindre' på grund af træthed, så skriv endelig nogle flere indlæg om natten! ;-)
Dine ord rammer ihvertfald hovedet på sømmet m.h.t. den rent følelsesmæssige del af dramaet i 'Heat'.
#7: "Hvis han havde smilt eller i det mindste virket glad..."
Nu kan jeg ikke huske, om det sidste shot af ham er fra landingsbanen, men hvis det er, så synes jeg det havde været unaturligt, hvis han havdes smilet:
Han og Niel nærer jo tydeligvis stor beundring for hinandens professionalisme og måske også en vis gensidig sympati, og derfor føler han sig nok meget tom, da Niel dør nærmest i hans arme. Selvfølgelig dræber han Niel uden tøven - men ikke med glæde.
Hvis man ser ham EFTER scenen ved landingsbanen, så kræver det lige et gensyn fra min side.
Steddatteren bruger han nu en del krudt på, synes jeg. Det er mere hendes rigtige far, der svigter hende.
Du har ret i, at det primært er hendes rigtige far, der svigter hende. Ikke desto mindre kunne Vincent dog godt have engageret sig mere i sin familie, herunder steddatteren. Men han har i stedet ladet sig blive opslugt af sit arbejde, som nærmest er det han lever for. ... Og derfor ser han - i lighed med moren - ikke ulykken komme.
Og her tænker jeg naturligvis på steddatterens selvmordsforsøg.
Han reagerer slet ikke på faresignalerne, som ellers tydeligt blinker, f.eks. da han må samle steddatteren op i politibilen og give hende et lift.
Jo, Vincent har vundet en vis tillid fra steddatterens side, men han kunne godt have været der for hende i endnu højere grad ved at have været mere nærværende (læs: hjemme) og engageret i sin lille familie. Men han har valgt et job hvor han næsten aldrig har fri - eller osse skal det forestille, at han ikke har lyst til at blive afløst på jobbet og derfor tager flere vagter end han egentlig er forpligtet til.
Der er vel heller ikke meget sympati at finde for Van Zant. Han er kynisk og beregnende (men regner forkert)...
Nej, jeg har som sådan heller ingen sympati for Van Zant. Men han fremstår dog ikke som 100 pct. ond skurk, men derimod som et lidt nervøst og skvattet menneske, der aldrig burde have valgt en forbryder-karriere, eftersom han tydeligvis ikke har det nødvendige format, endsige nerver til det spil, der foregår. ...
Lige før Van Sant bliver skudt, ligner han en lille, forurettet dreng, der er blevet taget med bukserne nede. Ja, jeg har nærmest en lille smule ondt af ham, da han bliver konfronteret med konsekvenserne af sin fejlberegning - det havde jeg ikke af Waingro.
#1 filmz-Is 17 år siden
Det er ikke første gang under en Michael Mann film jeg har haft sympati for skurken. Fx er Collateral et godt eksempel. Jeg havde kun sympati for Tom Cruises karakter hele filmen igennem? :-)
Er det bare mig, eller er Michael Mann et geni der for en til at have sympati for skurken. ;-)
#2 elwood 17 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 BN 17 år siden
Jeg har aldrig oplevet 'Heat' som en typisk helte-mod-skurke-film. Alene det faktum at vi følger begge sider af loven og ser forskellige gode og dårlige sider af såvel Al Pacino & hans team som Robert De Niro og dennes team, gør at min sympati ligger begge steder. Ingen af parterne er 100 pct. gode eller 100 pct. onde; de er skildret som rigtige mennesker med alle de dertil hørende gråzoner, der nu engang er.
Jeg tager som menneske og tilskuer afstand til flere af Robert De Niro's handlinger - men jeg tager så sandelig også afstand til visse af Al Pacino's handlinger: hans kynisme overfor konen, hans ofte hidsige, frembrusende og provokerende adfærd overfor andre, hans valg af politijobbet på bekostning af kone og steddatter. De figurer, som spilles af hhv. Robert De Niro, Val Kilmer, Ashley Judd, Dennis Haysbert og Tom Sizemore, oplever jeg som tragiske menneskeskæbner - ikke som skurke. Og jeg kan sagtens se, hvilken slags mennesker de kunne have været under andre omstændigheder. Det er efter min mening især denne nuancering, der gør 'Heat' så god, ja, hæver den op over de fleste (ikke alle) actionfilm eller action-fyldte dramaer.
Der er faktisk kun én eneste figur jeg ikke har spor sympati for, nemlig Waingro (spillet af Kevin Gage). (Hans type findes desværre også i virkeligheden. Tænk blot på Peter Lundin og en lang række amerikanske psykotiske massemordere fra nyere tid.) ... Jeg græd ikke, da
#4 filmz-Is 17 år siden
Er faktisk enig med meget af det du nævner :-)
#5 filmz-DocDoom 17 år siden
Der er vel heller ikke meget sympati at finde for Van Zant. Han er kynisk og beregnende (men regner forkert), omend han ikke er en formålsløs dræber som "Grim Reaper" Waingro.
Steddatteren bruger han nu en del krudt på, synes jeg. Det er mere hendes rigtige far, der svigter hende.
Læg mærke til en sjov detalje: Xander Berkeley, der spiller Ralph (Pacino's kones 'ven'), spiller rollen som Waingro i Manns oprindelige version af Heat "LA Takedown".
http://www.imdb.com/title/tt0097700/
Jo, alle.
#6 HonoDelLoce 17 år siden
En ganske herlig lille perle, som altid er et gensyn værd..
Den efterlader dog meget til fantasien. Og det er skam ikke nødvendigvis en dårlig ting.. Men flere af de tilbageværende personer ku jeg godt have tænkt mig at vide lidt om..
Jeg er vild med måden filmen gør næsten alle personerne meget.. Personlige.. Ikke mindst på følelsessiden.
Vi har Neil, der indser, at han er træt af at være alene. Han finder langsomt ud af, at han er gået glip af noget i livet med hans "disciplin".
Så er der Vincent, der indser, at han helst bare vil være alene. Efter tre ægteskaber går det op for ham, at han ikke kan - og egentlig ikke vil - have et ægteskab.
Chris ved, hvad han vil, og har tilsyneladende vidst det i lang tid. Men har svært ved at få det til at køre på grund af sin livsstil. Han elsker tydeligt sin kone (og ikke mindst sit barn), men kan ikke holde sammen på familien samtidigt med at han lever det liv, han gør.
Charlene elsker sin mand, men vil ikke være en del af hans livsstil længere. Men trods bruddet med ham, nægter hun at give ham til politiet. Det var faktisk den ene scene på balkonen, hvor hun vifter med hånden, der fik det til at gå op for mig, hvordan den film egentlig handler mere om det at finde ro i livet, samtidigt med at man lever det.
Og så er der, ikke mindst, Justine, der prøver at finde sit ståsted, og hvad hun vil. Vil hun være sammen med manden, der for hende til at føle sig overset - men som hun samtidigt elsker? Eller vil hun forlade ham..
Som jeg ser det, er den eneste, der får det, som han vil have det, Vincent. Men selvom det er sådan han vil have det, føler man alligevel lidt, at han går glip af glæde. Det sidste shot af ham kunne have ændret det fuldstændigt. Hvis han havde smilt eller i det mindste virket glad for, at han nu havde stoppet endnu en skurk, ku man have følt, at nu var han glad og tilpas. Men det fornemmer man aldrig. Jeg gør i hvert fald ikke..
Ja, sorry for den lange gang ævl - men jeg er monster-træt, og kan samtidigt ikke sove.. Og så er det som om hjernen ikke trækker på alle cylindre ;)
#7 BN 17 år siden
Hvis din velformulerede spoiler-tekst med dens relevante betragtninger er et udtryk for, at din 'hjerne ikke trækker på alle cylindre' på grund af træthed, så skriv endelig nogle flere indlæg om natten! ;-)
Dine ord rammer ihvertfald hovedet på sømmet m.h.t. den rent følelsesmæssige del af dramaet i 'Heat'.
#8 filmz-DocDoom 17 år siden
Nu kan jeg ikke huske, om det sidste shot af ham er fra landingsbanen, men hvis det er, så synes jeg det havde været unaturligt, hvis han havdes smilet:
Hvis man ser ham EFTER scenen ved landingsbanen, så kræver det lige et gensyn fra min side.
#9 BN 17 år siden
Du har ret i, at det primært er hendes rigtige far, der svigter hende. Ikke desto mindre kunne Vincent dog godt have engageret sig mere i sin familie, herunder steddatteren. Men han har i stedet ladet sig blive opslugt af sit arbejde, som nærmest er det han lever for. ... Og derfor ser han - i lighed med moren - ikke ulykken komme.
Jo, Vincent har vundet en vis tillid fra steddatterens side, men han kunne godt have været der for hende i endnu højere grad ved at have været mere nærværende (læs: hjemme) og engageret i sin lille familie. Men han har valgt et job hvor han næsten aldrig har fri - eller osse skal det forestille, at han ikke har lyst til at blive afløst på jobbet og derfor tager flere vagter end han egentlig er forpligtet til.
#10 BN 17 år siden
Nej, jeg har som sådan heller ingen sympati for Van Zant. Men han fremstår dog ikke som 100 pct. ond skurk, men derimod som et lidt nervøst og skvattet menneske, der aldrig burde have valgt en forbryder-karriere, eftersom han tydeligvis ikke har det nødvendige format, endsige nerver til det spil, der foregår. ...