Dark Side Of The Moon er hørbar, men kedelig, The Wall er utilgivelig.
Foeller (2410) skrev:
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har og formentlig vil kunne værdsætte Syd Barret perioden, som jeg værdsætter post... I min verden er det simpelthen for mærkeligt uden at imponere!
Men for at vende tilbage til emnet, så kan jeg simpelthen ikke nyde Syd Barrett-eraen i Pink Floyd. Hvis vi tager en sang som Bike, som vel repræsenterer eraen meget godt?, så fatter jeg simpelthen ikke, hvad det er, som gør sangen god.
Selve melodien er straightforward, og det samme kan man vel sige om teksten... Jeg kan simpelthen ikke se, hvor det fantastiske kommer ind i en sang som denne, og ligefrem finde sådan en sang bedre end noget fra Dark Side of the Moon er i min optik sindssygt!
Dark side of the moon mener jeg, er deres bedste plade. Skarpt forfulgt af The Wall og Wish you were here. Men ingen af disse plader er den bedste jeg nogensinde har hørt ;)
Darknes on the edge of town overgår alt.
Darknes on the edge of town - Er også #1 hos mig, her efter følger et par Jazz albums og Soundtrack og først der kommer Pink Floyd og andre Rock udgivelser. Darkness har sammen med The River og Born to Run noget tidløst over sig, som gør at jeg gang på gang vender tilbage til dem :)
Jeg venter stadig spændt på, om der er nogen, som kan fortælle mig, hvad det er, som gør Barrett perioden interessant!
Fordi denne periode grundlage den psykedeliske rocks paradigme, hvilken aldrig havde været den samme uden Syd Barretts naive genialitet. Bag musikkens barnlige og introspektive ydre gemmer der sig en transcenderende undersøgelse af livet, i ført glædelige såvel som dårlige minder fra barndommen.
Et nummer som "Bike" baseres på simpel lyrik, men dvæles af ildevarslende frygt, hvorfor Barrett inviterer pigen "that fits in with my world" ind i "a room full of musical tunes". Om det er finurlige sange som "Bike" eller psykedeliske epos som "Interstellar Overdrive", overskrider albummet musikken. Manglende kalkulation, måske, men når transcendensen er til stede, er denne konventionelle tilgang til musikkens medie underordnet.
Barrett var desuden en af verdens bedste guitarister!
Hvad med "A Saucerful of Secrets" og "Meddle"? Kan du heller ikke lide de albums?
Tak for forklaringen, og det er da imponerende, at du får det, du gør, ud af teksten. Når det så er sagt, så opfanger jeg slet ikke de samme signaler, som du gør, og det er da bestemt muligt, at din fortolkning af sangen er spot on. Problemet er bare, at om om det så var meningen med livet, som var gemt i teksten, så forbliver musikken og især Barretts monotone vokal kedelig for mig.
Meddle kan jeg rigtig godt lide, og Echoes er en af mine yndlings Pink Floyd sange. A Saucerful of Secrets er et af hullerne i min Pink Floyd samling. Selvom jeg da har hørt albummet et par gange, er det aldrig noget, som for alvor har fanget mig. :)
#2411 Antlion 14 år siden
I er begge sindssyge!
#2412 MMB 14 år siden
Jeg er i det mindste ikke Syd Barrett sindssyg!
#2413 Antlion 14 år siden
Den var under bæltestedet, Foeller...
#2414 MMB 14 år siden
Men for at vende tilbage til emnet, så kan jeg simpelthen ikke nyde Syd Barrett-eraen i Pink Floyd. Hvis vi tager en sang som Bike, som vel repræsenterer eraen meget godt?, så fatter jeg simpelthen ikke, hvad det er, som gør sangen god.
Selve melodien er straightforward, og det samme kan man vel sige om teksten... Jeg kan simpelthen ikke se, hvor det fantastiske kommer ind i en sang som denne, og ligefrem finde sådan en sang bedre end noget fra Dark Side of the Moon er i min optik sindssygt!
#2415 MMB 14 år siden
#2416 Takfornu 14 år siden
Darknes on the edge of town - Er også #1 hos mig, her efter følger et par Jazz albums og Soundtrack og først der kommer Pink Floyd og andre Rock udgivelser. Darkness har sammen med The River og Born to Run noget tidløst over sig, som gør at jeg gang på gang vender tilbage til dem :)
#2417 Antlion 14 år siden
Fordi denne periode grundlage den psykedeliske rocks paradigme, hvilken aldrig havde været den samme uden Syd Barretts naive genialitet. Bag musikkens barnlige og introspektive ydre gemmer der sig en transcenderende undersøgelse af livet, i ført glædelige såvel som dårlige minder fra barndommen.
Et nummer som "Bike" baseres på simpel lyrik, men dvæles af ildevarslende frygt, hvorfor Barrett inviterer pigen "that fits in with my world" ind i "a room full of musical tunes". Om det er finurlige sange som "Bike" eller psykedeliske epos som "Interstellar Overdrive", overskrider albummet musikken. Manglende kalkulation, måske, men når transcendensen er til stede, er denne konventionelle tilgang til musikkens medie underordnet.
Barrett var desuden en af verdens bedste guitarister!
Hvad med "A Saucerful of Secrets" og "Meddle"? Kan du heller ikke lide de albums?
#2418 Collateral 14 år siden
#2419 MMB 14 år siden
Tak for forklaringen, og det er da imponerende, at du får det, du gør, ud af teksten. Når det så er sagt, så opfanger jeg slet ikke de samme signaler, som du gør, og det er da bestemt muligt, at din fortolkning af sangen er spot on. Problemet er bare, at om om det så var meningen med livet, som var gemt i teksten, så forbliver musikken og især Barretts monotone vokal kedelig for mig.
Meddle kan jeg rigtig godt lide, og Echoes er en af mine yndlings Pink Floyd sange. A Saucerful of Secrets er et af hullerne i min Pink Floyd samling. Selvom jeg da har hørt albummet et par gange, er det aldrig noget, som for alvor har fanget mig. :)
#2420 Sweetiebellefan 14 år siden