Jeg sidder lige og døjer med mit skriveri. Kan det være min første skrive-blokade?
Jeg har egentlig det hele inde i hovedet. Resten af historien, nøglepunkter der skal med, nogle skæve samtaler blandt persongalleriet, der skal finde sted. Men jeg kan ikke få det sendt fra hovedet ud gennem armene og fingrene, ned via tastaturet og op på skærmen.
Dangnammit, hvor er det irriterende!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Jeg sidder lige og døjer med mit skriveri. Kan det være min første skrive-blokade?
Jeg har egentlig det hele inde i hovedet. Resten af historien, nøglepunkter der skal med, nogle skæve samtaler blandt persongalleriet, der skal finde sted. Men jeg kan ikke få det sendt fra hovedet ud gennem armene og fingrene, ned via tastaturet og op på skærmen.
Dangnammit, hvor er det irriterende!
Jeg er begyndt at sætte mig ud på altanen og skrive, og det har virket sindsygt godt for mig. Det lyder åndsvagt, men det hjælper helt vildt at komme væk fra værelset og den computer hvor jeg også kan lave alt muligt andet. Min lille Netbook kan sgu stort set ikke andet end at skrive.
Caféer, parker, toge, busser virker også - især steder uden wifi kan være en stor fordel.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Helle Helle gav mig engang det råd at varme op i 30 minutter ved bare at skrive hvad som helst, der falder dig ind. Bare skriv, skriv, skriv uden at stoppe. Efter en halv time er man varmet op og har fået hjernen indstillet på opgaven, og det man skriver bliver som regel markant bedre.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#204 - God idé også at komme væk fra de vante rammer. Det tror jeg også, at alle studerende kender som et problem. Der er for mange mulige distraktioner derhjemme.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Nemlig. Det der gik op for mig var bare at altanen faktisk var nok. Før har jeg altid gået langt væk, hvilket tager lang tid, men lige for tiden sætter jeg mig bare ud når kæresten er gået i seng. Det skader selvfølgelig heller ikke med det gode vejr :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Nej, jeg har aldrig rigtigt prøvet at varme op inden jeg skriver :)
Normalvis plejer jeg at sætte mig ind til computeren, bruge en halv time og to kopper kaffe på lige at komme i den rette "mood" - sidder og læser de sidste 5-10 sider igennem et par gange, reflekterer lidt, måske retter lidt til og sådan. Og så plejer det ellers at køre derud af ret naturligt.
En gang imellem møder jeg så en slags "mini-blokade". Så tager jeg lige lidt tid fra computeren, ordner lidt vasketøj, spiser lidt mad eller noget. Og så prøver jeg igen, og så er det som regel meget nemt at komme i gang. Et par gange har jeg måtte opgive for den dag, men det hører til sjældenhederne.
Men jeg har ikke kunne skrive hele weekenden, og nu heller ikke i dag.
Det var en lignende oplevelse der "dræbte" mit første forsøg på at skrive for et par år siden. Men jeg har lovet mig selv, at dette projekt skal gøres færdigt. Jeg elsker at skrive, elsker at forfatte historier, så nu vil jeg s'gu se, om det er noget, andre folk også synes, jeg har flair for.
Måske er det bare noget mentalt. En slags idé om, at hvis jeg ikke bliver færdig, så er der heller ikke nogen, der får læst det, jeg har skrevet, og så kan jeg ikke blive kritiseret for det.
Idéen med at prøve at gå udenfor eller blot et andet sted hen er nu faktisk meget fin og en, jeg selv har tænkt en del over. Ikke lige i forbindelse med blokaden her, men mere sådan generelt.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Lige nu handler det nok bare om at hul på det. Jeg kender alt for godt det der med angsten for det hvide papir/ skriveblokering. For mig er opvarmning netop en måde at overliste min indre kritiker og komme ind i en rytme, hvor der bare produceres, før jeg kaster mig over det, jeg egentligt skal skrive.
HonoDelLoce (39208) skrev:
Måske er det bare noget mentalt. En slags idé om, at hvis jeg ikke bliver færdig, så er der heller ikke nogen, der får læst det, jeg har skrevet, og så kan jeg ikke blive kritiseret for det.
Jeg skal ikke spille den store psykolog, men det synes jeg godt, at jeg kan nikke genkendende til. Jeg har selv en tendens til perfektionisme, og det gør det svært, når man skal skrive noget, for man får det bygget op til noget stort i sit hoved og lagt en masse forventninger ind over det, inden man kommer igang. Problemet er måske, at det kommer til at handle mere om ens forventninger til det færdige resultat, hvad det skal kunne, hvor godt det skal være, end at have det sjovt med selve processen. Hvis du finder en løsning, så sig endeligt til. :-)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Hvis du finder en løsning, så sig endeligt til. :-)
Som H.C. Andersen sagde; Den bedste løsning er en udløsning!
Okay, det ved jeg ikke, om han sagde, men jeg kunne bare godt forestille mig, at det kunne være grunden til alle krydserne i dagbogen.
"Skriveblokade? Så må jeg hellere liiiiiiiiiige....."
On a more serious note, så tror jeg du har helt ret i det med ens egne forventningers pres. Jeg er, uden tvivl, min egen største kritiker, og jeg har ekstremt svært ved at tage imod ros. Faktisk tænker jeg ofte, at folk omkring mig blot roser mig for at være søde, hvilket er en forfærdelig dum tanke, som jeg godt ved, jeg ikke rigtigt har noget belæg for at have, men den dukker ikke desto mindre op hver gang alligevel.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#39201 elwood 13 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#39202 misuma 13 år siden
#39203 HonoDelLoce 13 år siden
Jeg har egentlig det hele inde i hovedet. Resten af historien, nøglepunkter der skal med, nogle skæve samtaler blandt persongalleriet, der skal finde sted. Men jeg kan ikke få det sendt fra hovedet ud gennem armene og fingrene, ned via tastaturet og op på skærmen.
Dangnammit, hvor er det irriterende!
#39204 gi-jones 13 år siden
Caféer, parker, toge, busser virker også - især steder uden wifi kan være en stor fordel.
#39205 Thomsen 13 år siden
Helle Helle gav mig engang det råd at varme op i 30 minutter ved bare at skrive hvad som helst, der falder dig ind. Bare skriv, skriv, skriv uden at stoppe. Efter en halv time er man varmet op og har fået hjernen indstillet på opgaven, og det man skriver bliver som regel markant bedre.
#39206 Thomsen 13 år siden
#39207 gi-jones 13 år siden
#39208 HonoDelLoce 13 år siden
Normalvis plejer jeg at sætte mig ind til computeren, bruge en halv time og to kopper kaffe på lige at komme i den rette "mood" - sidder og læser de sidste 5-10 sider igennem et par gange, reflekterer lidt, måske retter lidt til og sådan. Og så plejer det ellers at køre derud af ret naturligt.
En gang imellem møder jeg så en slags "mini-blokade". Så tager jeg lige lidt tid fra computeren, ordner lidt vasketøj, spiser lidt mad eller noget. Og så prøver jeg igen, og så er det som regel meget nemt at komme i gang. Et par gange har jeg måtte opgive for den dag, men det hører til sjældenhederne.
Men jeg har ikke kunne skrive hele weekenden, og nu heller ikke i dag.
Det var en lignende oplevelse der "dræbte" mit første forsøg på at skrive for et par år siden. Men jeg har lovet mig selv, at dette projekt skal gøres færdigt. Jeg elsker at skrive, elsker at forfatte historier, så nu vil jeg s'gu se, om det er noget, andre folk også synes, jeg har flair for.
Måske er det bare noget mentalt. En slags idé om, at hvis jeg ikke bliver færdig, så er der heller ikke nogen, der får læst det, jeg har skrevet, og så kan jeg ikke blive kritiseret for det.
Idéen med at prøve at gå udenfor eller blot et andet sted hen er nu faktisk meget fin og en, jeg selv har tænkt en del over. Ikke lige i forbindelse med blokaden her, men mere sådan generelt.
#39209 Thomsen 13 år siden
Jeg skal ikke spille den store psykolog, men det synes jeg godt, at jeg kan nikke genkendende til. Jeg har selv en tendens til perfektionisme, og det gør det svært, når man skal skrive noget, for man får det bygget op til noget stort i sit hoved og lagt en masse forventninger ind over det, inden man kommer igang. Problemet er måske, at det kommer til at handle mere om ens forventninger til det færdige resultat, hvad det skal kunne, hvor godt det skal være, end at have det sjovt med selve processen. Hvis du finder en løsning, så sig endeligt til. :-)
#39210 HonoDelLoce 13 år siden
Som H.C. Andersen sagde; Den bedste løsning er en udløsning!
Okay, det ved jeg ikke, om han sagde, men jeg kunne bare godt forestille mig, at det kunne være grunden til alle krydserne i dagbogen.
"Skriveblokade? Så må jeg hellere liiiiiiiiiige....."
On a more serious note, så tror jeg du har helt ret i det med ens egne forventningers pres. Jeg er, uden tvivl, min egen største kritiker, og jeg har ekstremt svært ved at tage imod ros. Faktisk tænker jeg ofte, at folk omkring mig blot roser mig for at være søde, hvilket er en forfærdelig dum tanke, som jeg godt ved, jeg ikke rigtigt har noget belæg for at have, men den dukker ikke desto mindre op hver gang alligevel.