hvis en journalist skal skrive en nyhed om en søvnløs bager der holder nabo kvarteret vågen om natten, er den viden i den test ret ligegyldig.
Igen, det handler ikke om den viden, der skal bruges til spørgsmålene, men mere om at man viser, at man er godt inde i alle samfundsforhold.
I dit tænkte eksempel vil det fx betyde, at en journalist ved, om der findes grænser for, hvor meget man må støje, hvor man kan klage, og hvem der tager sig af klagerne, og dermed ved, hvilke kilder han/ hun kan bruge til sin historie. Det ville blive en kedelig historie, hvis journalisten kun har to partskilder: bageren og den person, der føler sig forstyrret af larmen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal læseren med den historie?
Journalisten er nødt til at gøre historien relevant for læseren og arbejder ud fra fem såkaldte nyhedskriterier (væsentlighed, aktualitet, identifikation, sensation og konflikt), og historien om bageren, der larmer, vil kun blive bragt, hvis han kan hænge den op på en eller flere af kriterierne. Det kræver baggrundsviden.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Der skal snart være prestige i alt her i Danmark og vi er så småt ved at blive et land, hvori vi uddanner os for at uddanne os.
Det må du gerne komme med eksempler på, for jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener?
Driver (43138) skrev:
Det ændrer dog ikke på, at der folk, der ikke kan klare disse uddannelser og endnu mere, at der er brug for folk, der bidrager på arbejdsmarkedet, frem for uddannelses"markedet".
Problemet er jo, at der bliver færre og færre arbejdspladser for ikke-faglærte, og at der ikke er nogen sandsynlighed for, at det nogensinde vil vende, fordi vi ikke kan konkurrere med den billige arbejdskraft i Kina (og snart Afrika).
Der er groft sagt to løsninger: enten sænker vi lønniveauet så voldsomt, at vi igen kan konkurrere på ikke-faglært arbejde. Det vil dog betyde, at vi kommer til at se det, man kalder for "the working class poor", som findes bl.a. i USA og Tyskland. Dvs. folk, der har svært ved at opretholde et eksistensminimum, selvom de har fast ikke-fagært arbejde, fordi lønniveauet er så lavt.
Den anden mulighed er at sørge for, at så stor en andel af befolkningen får en uddannelse som muligt for derigennem forsøge at gøre landet til et "vidensland", der kan leve af produktudvikling, design o.l. Det er den vej, man forsøger at tage nu, dog tilsyneladende uden at gøre det helhjertet, fordi vejen kræver massive investeringer i grundforskning og nemmere muligheder for at starte små virksomheder op og tiltrække de rigtige medarbejder - skridt, som ingen åbenbart er villige til at tage endnu.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
De lærer at formidle informationer. Det er først og fremmest det, journalisters job går ud på.
Jeg kan ikke se, at man er "tæt på at være en fuldkommen journalist", bare fordi man skal demonstrere, at man har en grundlæggende viden om samfundsforhold. Det er noget vrøvl!
Det er jo heller ikke kun, det de skal. De skal igennem flere forskellige test. Hvis du læste politikens annonce, hvori quizzen figurerer, ville du vide dette. Kloge åge.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Igen, det handler ikke om den viden, der skal bruges til spørgsmålene, men mere om at man viser, at man er godt inde i alle samfundsforhold.
I dit tænkte eksempel vil det fx betyde, at en journalist ved, om der findes grænser for, hvor meget man må støje, hvor man kan klage, og hvem der tager sig af klagerne, og dermed ved, hvilke kilder han/ hun kan bruge til sin historie. Det ville blive en kedelig historie, hvis journalisten kun har to partskilder: bageren og den person, der føler sig forstyrret af larmen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal læseren med den historie?
Journalisten er nødt til at gøre historien relevant for læseren og arbejder ud fra fem såkaldte nyhedskriterier (væsentlighed, aktualitet, identifikation, sensation og konflikt), og historien om bageren, der larmer, vil kun blive bragt, hvis han kan hænge den op på en eller flere af kriterierne. Det kræver baggrundsviden.
Det var ment som et eksempel på, at den viden i denne test ikke kan bruges i sådan en form for nyhed. Men hvis dette var en rigtig historie, så ville det joh ikke være landsdækkende, men måske generende for en familie, der ikke kan sove om natten, så børnene ikke er veludhvilet til deres skolegang (hvis der altså ikke var lockout pt). Men jeg kender skam nyhedskriterierne, jeg har bare aldrig været en fan af journalistskolens videntest, fordi hvis man ikke ved disse ting, kan man så ikek blive optaget? og hvad er sandsynligheden for at de spørgsmål som man ikke kan, at man så husker svaret til en anden gang?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Nej. Man taler om at hæve adgangskravet, fordi kvaliteten af de lærere, der er kommet ud, har været for ringe. Men at frafaldet formentligt også vil falde er en indirekte konsekvens at det, for når det kræver højere karakterer for at komme ind, så vil man i sagens natur også optage bedre studerende, og det i sig selv kan mindske frafald.
Øh nej. Bondo er også fortaler for at hæve adgangskravet og det skyldes frafaldet og ikke kvaliteten af lærerne der går ud. Hvis du tænker dig om, kan du jo regne ud, at dem der består uddannelsen også anses som de dygtigste - sjovt nok.
Det man glemmer ved at hæve kravet er, de læreraspiranter, der måske ikke har den fagligt stærke baggrund, men derimod besidder gode sociale kompetencer og kreative egenskaber. At være lærer handler ikke kun om at være fagligt dygtig.
Desuden handler det ikke altid om bedre studerende som du siger (hvad end det så måtte være), for der er mange, som dropper ud af læreruddannelsen og optages på universitetet i stedet.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Der skal snart være prestige i alt her i Danmark og vi er så småt ved at blive et land, hvori vi uddanner os for at uddanne os.
Det må du gerne komme med eksempler på, for jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener?
Driver (43138) skrev:
Det ændrer dog ikke på, at der folk, der ikke kan klare disse uddannelser og endnu mere, at der er brug for folk, der bidrager på arbejdsmarkedet, frem for uddannelses"markedet".
Problemet er jo, at der bliver færre og færre arbejdspladser for ikke-faglærte, og at der ikke er nogen sandsynlighed for, at det nogensinde vil vende, fordi vi ikke kan konkurrere med den billige arbejdskraft i Kina (og snart Afrika).
Der er groft sagt to løsninger: enten sænker vi lønniveauet så voldsomt, at vi igen kan konkurrere på ikke-faglært arbejde. Det vil dog betyde, at vi kommer til at se det, man kalder for "the working class poor", som findes bl.a. i USA og Tyskland. Dvs. folk, der har svært ved at opretholde et eksistensminimum, selvom de har fast ikke-fagært arbejde, fordi lønniveauet er så lavt.
Den anden mulighed er at sørge for, at så stor en andel af befolkningen får en uddannelse som muligt for derigennem forsøge at gøre landet til et "vidensland", der kan leve af produktudvikling, design o.l. Det er den vej, man forsøger at tage nu, dog tilsyneladende uden at gøre det helhjertet, fordi vejen kræver massive investeringer i grundforskning og nemmere muligheder for at starte små virksomheder op og tiltrække de rigtige medarbejder - skridt, som ingen åbenbart er villige til at tage endnu.
Kig på universiteterne og alle de forskellige grene, du kan specificere dig indenfor. Nogle af dem ender med selv at undervise i det mærkværdige fag, som de har valgt at bruge 4 år på at læse. Det er med andre ord en cyklus, hvori man i sagens natur ikke kommer ud af selve uddannelsen og hvis man gør, ender man ofte i et job i en helt anden kategori. Hvilket er tilfældet for en stor del. Jeg synes vitterligt bare, at der findes de mest mærkværdige uddannelser herhjemme, hvori mange vælger uddannelsen med blik for, hvor spændende den måtte være at gå på, frem for hvilke jobmuligheder den måtte aflede i fremtiden.
I Kolding-Randers distriktet vil man netop opføre en masse industri for at skaffe flere arbejdspladser, men det kræver jo, at der engang i fremtiden, stadig er folk, der kan og vil besætte disse arbejdspladser. Jeg synes man skal passe på med at gøre det så pokkers prestigefyldt at gå på seminariet eller universitet, for vi har ligeså meget brug for ufaglærte hårdt arbejde danskere, som bogorme på universiteterne.
Og hvad du glemmer i din videnlands-tese, det er, at der alle dage vil være folk, der ikke kan besidde denne viden eller har interesse for at sidde med hovedet i en bog. At Antorini vil hæve dansktimerne og matematiktimerne, ændrer fx. ikke på, at der er børn med ADHD eller børn, der kommer fra sociale udsatte kår med forældre der ikke kan støtte dem eller børn, der har en mor der drak eller tog stoffer da hun var gravid og dermed kan have forsaget psykisk skade på barnet osv. osv.
Det var et lille sidespring fra trådens emne. I det store hele, kan jeg bare ikke lide ordet prestige og hvor meget fokus, der er på det for tiden.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen og har, sjovt nok, derfor bestået en videnstest i den forbindelse. Videnstesten er kun en mindre del af optagelsesprøven der, da jeg blev optaget, bestod af en sprog- og grammatikprøve samt en række skriveøvelser.
Jeg vil give Movie1000 ret i, at videnstesten er den af prøverne, der har mindst med det faktiske indhold af uddannelsen at gøre. Selvfølgelig kan det virke arbitrært at måle folks viden på den måde, men den fordrer jo trods alt, at folk på et eller andet niveau sætter sig ind i livet, der går for sig i den verden, der omkranser dem.
Til gengæld er videnstesten udelukkende vigtig for dig den dag, du er til optagelsesprøve. Eller, sådan var det, de år jeg gik på DJH. Vi blev efterfølgende ikke testet i vores viden, og netop derfor er videnstesten den del af optagelsesprøven, der måske nok er mest prestige i, men som samtidig er mest ligegyldig. Der er en sprog- og grammatiktest igen på 1. semester, en test der minder meget om den til optagelsesprøven, men som folk alligevel formår at dumpe i bunkevis, hvordan de så end bærer sig ad med det.
Jeg er ganske sikker på, at prøven er til for, at folk skal vise, at de har en almen interesse for verdens gang. Jeg er også ganske sikker på, at testen er prestigefyldt mere end så meget andet, og jeg er helt og aldeles sikker på, at din viden om verdens gang kun er en brøkdel af det, der gør dig til en god journalist.
Din evne til at formidle, til at se den gode historier, hvor andre ikke ser noget og din lyst og interesse til at suge viden til dig, det er vigtigt. Og sidstnævnte er der så nogen, der er gode til at formidle videre i Trivial Pursuit, Bezzerwizzer og journalistuddannelsernes optagelsesprøver. Og det er kun fint.
Da jeg blev optaget, havde jeg vist 28 rigtige, jeg har aldrig siden haft så få korrekte svar, og om du har 25, 35 eller 49 rigtige svar, det er ikke vigtigt i sidste ende :)
Det er i hvert fald interessant for indiefilm i det hele taget, hvis disse to film bliver til noget godt. Kevin Smith har planer om at gøre det samme, når "Clerks 3" skal laves - de havde allerede en kampagne på benene, lang tid før "Veronica Mars", men kom ikke i gang, fordi der stadig er noget uafklaret ang. 2'eren.
#43141 Thomsen 12 år siden
Igen, det handler ikke om den viden, der skal bruges til spørgsmålene, men mere om at man viser, at man er godt inde i alle samfundsforhold.
I dit tænkte eksempel vil det fx betyde, at en journalist ved, om der findes grænser for, hvor meget man må støje, hvor man kan klage, og hvem der tager sig af klagerne, og dermed ved, hvilke kilder han/ hun kan bruge til sin historie. Det ville blive en kedelig historie, hvis journalisten kun har to partskilder: bageren og den person, der føler sig forstyrret af larmen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal læseren med den historie?
Journalisten er nødt til at gøre historien relevant for læseren og arbejder ud fra fem såkaldte nyhedskriterier (væsentlighed, aktualitet, identifikation, sensation og konflikt), og historien om bageren, der larmer, vil kun blive bragt, hvis han kan hænge den op på en eller flere af kriterierne. Det kræver baggrundsviden.
#43142 Thomsen 12 år siden
Det må du gerne komme med eksempler på, for jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener?
Problemet er jo, at der bliver færre og færre arbejdspladser for ikke-faglærte, og at der ikke er nogen sandsynlighed for, at det nogensinde vil vende, fordi vi ikke kan konkurrere med den billige arbejdskraft i Kina (og snart Afrika).
Der er groft sagt to løsninger: enten sænker vi lønniveauet så voldsomt, at vi igen kan konkurrere på ikke-faglært arbejde. Det vil dog betyde, at vi kommer til at se det, man kalder for "the working class poor", som findes bl.a. i USA og Tyskland. Dvs. folk, der har svært ved at opretholde et eksistensminimum, selvom de har fast ikke-fagært arbejde, fordi lønniveauet er så lavt.
Den anden mulighed er at sørge for, at så stor en andel af befolkningen får en uddannelse som muligt for derigennem forsøge at gøre landet til et "vidensland", der kan leve af produktudvikling, design o.l. Det er den vej, man forsøger at tage nu, dog tilsyneladende uden at gøre det helhjertet, fordi vejen kræver massive investeringer i grundforskning og nemmere muligheder for at starte små virksomheder op og tiltrække de rigtige medarbejder - skridt, som ingen åbenbart er villige til at tage endnu.
#43143 Driver 12 år siden
Det er jo heller ikke kun, det de skal. De skal igennem flere forskellige test. Hvis du læste politikens annonce, hvori quizzen figurerer, ville du vide dette. Kloge åge.
#43144 MOVIE1000 12 år siden
Det var ment som et eksempel på, at den viden i denne test ikke kan bruges i sådan en form for nyhed. Men hvis dette var en rigtig historie, så ville det joh ikke være landsdækkende, men måske generende for en familie, der ikke kan sove om natten, så børnene ikke er veludhvilet til deres skolegang (hvis der altså ikke var lockout pt).
Men jeg kender skam nyhedskriterierne, jeg har bare aldrig været en fan af journalistskolens videntest, fordi hvis man ikke ved disse ting, kan man så ikek blive optaget? og hvad er sandsynligheden for at de spørgsmål som man ikke kan, at man så husker svaret til en anden gang?
#43145 Driver 12 år siden
Øh nej. Bondo er også fortaler for at hæve adgangskravet og det skyldes frafaldet og ikke kvaliteten af lærerne der går ud. Hvis du tænker dig om, kan du jo regne ud, at dem der består uddannelsen også anses som de dygtigste - sjovt nok.
Det man glemmer ved at hæve kravet er, de læreraspiranter, der måske ikke har den fagligt stærke baggrund, men derimod besidder gode sociale kompetencer og kreative egenskaber. At være lærer handler ikke kun om at være fagligt dygtig.
Desuden handler det ikke altid om bedre studerende som du siger (hvad end det så måtte være), for der er mange, som dropper ud af læreruddannelsen og optages på universitetet i stedet.
#43146 Driver 12 år siden
Kig på universiteterne og alle de forskellige grene, du kan specificere dig indenfor. Nogle af dem ender med selv at undervise i det mærkværdige fag, som de har valgt at bruge 4 år på at læse. Det er med andre ord en cyklus, hvori man i sagens natur ikke kommer ud af selve uddannelsen og hvis man gør, ender man ofte i et job i en helt anden kategori. Hvilket er tilfældet for en stor del. Jeg synes vitterligt bare, at der findes de mest mærkværdige uddannelser herhjemme, hvori mange vælger uddannelsen med blik for, hvor spændende den måtte være at gå på, frem for hvilke jobmuligheder den måtte aflede i fremtiden.
I Kolding-Randers distriktet vil man netop opføre en masse industri for at skaffe flere arbejdspladser, men det kræver jo, at der engang i fremtiden, stadig er folk, der kan og vil besætte disse arbejdspladser. Jeg synes man skal passe på med at gøre det så pokkers prestigefyldt at gå på seminariet eller universitet, for vi har ligeså meget brug for ufaglærte hårdt arbejde danskere, som bogorme på universiteterne.
Og hvad du glemmer i din videnlands-tese, det er, at der alle dage vil være folk, der ikke kan besidde denne viden eller har interesse for at sidde med hovedet i en bog. At Antorini vil hæve dansktimerne og matematiktimerne, ændrer fx. ikke på, at der er børn med ADHD eller børn, der kommer fra sociale udsatte kår med forældre der ikke kan støtte dem eller børn, der har en mor der drak eller tog stoffer da hun var gravid og dermed kan have forsaget psykisk skade på barnet osv. osv.
Det var et lille sidespring fra trådens emne. I det store hele, kan jeg bare ikke lide ordet prestige og hvor meget fokus, der er på det for tiden.
#43147 Slettet Bruger [4095312732] 12 år siden
Indtil videre, er den over 800.000 dollars, ud af et budget på 2 millioner dollars, og er er 29 dage igen, så det ser ud til at gå rigtigt godt. :)
#43148 Kochie 12 år siden
Jeg vil give Movie1000 ret i, at videnstesten er den af prøverne, der har mindst med det faktiske indhold af uddannelsen at gøre. Selvfølgelig kan det virke arbitrært at måle folks viden på den måde, men den fordrer jo trods alt, at folk på et eller andet niveau sætter sig ind i livet, der går for sig i den verden, der omkranser dem.
Til gengæld er videnstesten udelukkende vigtig for dig den dag, du er til optagelsesprøve. Eller, sådan var det, de år jeg gik på DJH. Vi blev efterfølgende ikke testet i vores viden, og netop derfor er videnstesten den del af optagelsesprøven, der måske nok er mest prestige i, men som samtidig er mest ligegyldig. Der er en sprog- og grammatiktest igen på 1. semester, en test der minder meget om den til optagelsesprøven, men som folk alligevel formår at dumpe i bunkevis, hvordan de så end bærer sig ad med det.
Jeg er ganske sikker på, at prøven er til for, at folk skal vise, at de har en almen interesse for verdens gang. Jeg er også ganske sikker på, at testen er prestigefyldt mere end så meget andet, og jeg er helt og aldeles sikker på, at din viden om verdens gang kun er en brøkdel af det, der gør dig til en god journalist.
Din evne til at formidle, til at se den gode historier, hvor andre ikke ser noget og din lyst og interesse til at suge viden til dig, det er vigtigt. Og sidstnævnte er der så nogen, der er gode til at formidle videre i Trivial Pursuit, Bezzerwizzer og journalistuddannelsernes optagelsesprøver. Og det er kun fint.
Da jeg blev optaget, havde jeg vist 28 rigtige, jeg har aldrig siden haft så få korrekte svar, og om du har 25, 35 eller 49 rigtige svar, det er ikke vigtigt i sidste ende :)
#43149 Slettet Bruger [2193683797] 12 år siden
#43150 Slettet Bruger [4095312732] 12 år siden
Det er i hvert fald interessant for indiefilm i det hele taget, hvis disse to film bliver til noget godt. Kevin Smith har planer om at gøre det samme, når "Clerks 3" skal laves - de havde allerede en kampagne på benene, lang tid før "Veronica Mars", men kom ikke i gang, fordi der stadig er noget uafklaret ang. 2'eren.