Jeg har simpelthen nogle umulige unger for tiden. De larmer, hører ikke efter, roder, napper og skriger konstant. Det er ganske enkelt ikke til at holde ud, men alle steder jeg forhører mig, så er det helt og aldeles normalt for deres alder. Kæft jeg glæder mig til de er lidt større, for jeg er mildest talt super træt af at skælde ud og være i dårligt humør. Nogle gange har jeg bare lyst til at knalde døren i og gå væk, så kan de råbe og skrige uden jeg kan høre det. Og den store kan ikke lide aftensmaden. Det siger hun så FØR det er lavet... Sigh!!!
Nogen gode råd? Der er nok flere der har været igennem det samme..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
ehm jah, min søster var joh lidt rundt på gulvet da hun ringede i torsdags, så det ser lidt anderledes ud. Min far er død af et hjertestop. Han døde på stedet. Min mor satte mig af, hjemme ved mig selv, og da hun kom hjem, lå han på køkken gulvet. Han skulle til at lave mad, da gulerødder og kartofler var parat til at blive skraldet og en gryde stod på komfuret parat til brug. Min mor lavede hjertemassage indtil Falck kom og tog over derfra.
Lige nu er det meste af familien i chok, det skete i den grad uventet og pludseligt. Men vi trøster os selv med at han slap for mange nederlag, det andet ben havde det ikke for godt og med tiden skulle der sikkert også skæres lidt af den, han lå på kanten til dialyse, han ville ikke gå derhjemme, han var parat genoptage sit gamle arbejde til trods for at han blev 70 år, men det er svært og sige til manden at det ikke kan lade sig gøre, og det samme med kørekort, han var bange for at blive en fange i sit eget hjem. Han var en fighter, trods mange nederlag som, et tidligere ægteskab blev han stukket ned, for 5 år siden fik han lungekræft, og nytårsdag blev han ben amputeret. og i juli blev han kørt 3 gange til Kolding sygehus pga, det andet ben. Han har altid været en folk holdte af og i den grad dyrenes ven. I fredags var der udsynging, en rigtig flot afsked, han var pæn i sit sølvbryllupstøj , børnebørnene havde lavet en tegning de lagde i kisten.
Hvordan har jeg det lige nu? tjah chokeret, men det begynder ligeså stille at gå op for en. Tiden går ekstrem ubeskriveligt langsom, begravelsen er på fredag, men min søster og jeg vil bare gerne have det overstået og komme videre. Men jah selvfølgelig savner jeg ham. og tusind tak for den opbakning i har givet herinde når der har været noget med min far, i har altid været der for at trøste, lytte og vist medfølelse.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Det er jeg virkelig ked af at høre. Har du nogen du kan støtte dig til nu her? Det er efter al sandsynlighed en hård tid du går i møde - for som du selv siger er det en proces, noget der langsomt bliver tydeligt - og det gør ondt. Der er det vigtigt at der er en der kan holde til at du ikke alene kan blive ked af det, men måske også vred eller noget helt andet. I hvert fald håber jeg det allerbedste for dig og din familie. Lyder til din far har kæmpet tappert og det er et fantastisk forbillede at have at følge i fremtiden og et værdigt eftermæle at forlade jer med.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#44301 davenport 12 år siden
Og den store kan ikke lide aftensmaden. Det siger hun så FØR det er lavet... Sigh!!!
Nogen gode råd? Der er nok flere der har været igennem det samme..
#44302 knipsknips 12 år siden
#44303 Wangsgaard 12 år siden
Har også nattevagt i dag og er ved at falde i søvn selvom jeg har været på vagt i 1 min!
#44304 MOVIE1000 12 år siden
Lige nu er det meste af familien i chok, det skete i den grad uventet og pludseligt. Men vi trøster os selv med at han slap for mange nederlag, det andet ben havde det ikke for godt og med tiden skulle der sikkert også skæres lidt af den, han lå på kanten til dialyse, han ville ikke gå derhjemme, han var parat genoptage sit gamle arbejde til trods for at han blev 70 år, men det er svært og sige til manden at det ikke kan lade sig gøre, og det samme med kørekort, han var bange for at blive en fange i sit eget hjem. Han var en fighter, trods mange nederlag som, et tidligere ægteskab blev han stukket ned, for 5 år siden fik han lungekræft, og nytårsdag blev han ben amputeret. og i juli blev han kørt 3 gange til Kolding sygehus pga, det andet ben. Han har altid været en folk holdte af og i den grad dyrenes ven. I fredags var der udsynging, en rigtig flot afsked, han var pæn i sit sølvbryllupstøj , børnebørnene havde lavet en tegning de lagde i kisten.
Hvordan har jeg det lige nu? tjah chokeret, men det begynder ligeså stille at gå op for en. Tiden går ekstrem ubeskriveligt langsom, begravelsen er på fredag, men min søster og jeg vil bare gerne have det overstået og komme videre. Men jah selvfølgelig savner jeg ham. og tusind tak for den opbakning i har givet herinde når der har været noget med min far, i har altid været der for at trøste, lytte og vist medfølelse.
#44305 Collateral 12 år siden
#44306 gi-jones 12 år siden
#44307 davenport 12 år siden
#44308 gi-jones 12 år siden
#44309 Slettet Bruger [4095312732] 12 år siden
#44310 MMB 12 år siden