Nej Desvære. Ud over dem du nævner, så har jeg kun set Nat og tåge og det er jo sådan en holocaust dokumentar. Den er seværdig så vidt jeg husker, men som man kan tænke sig, er det hård kost.
Jeg skal have set noget mere med ham :)
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Jeg har kun set Marienbad og Hiroshima Mon Amour. Kunne godt lide dem. Er der mere du kan anbefale?
MBAD (45900) skrev:
Trist... Jeg har af uransagelige årsager kun fået set Marienbad, men den er også blandt de film, der har gjort det største indtryk på mig.
Kisbye (45902) skrev:
Ud over dem du nævner, så har jeg kun set Nat og tåge og det er jo sådan en holocaust dokumentar.
Resnais er en eminent dokumentarist, hvor han mere end noget andet sted udfolder sin filosofi om personlig identitet. Samfundet kvæler den! I kortfilmene Van Gogh og Gauguin skildres kunstneren som et slags urmenneske, der har for meget frihed: han udsættes på hjertes bjerge, fordi den ukendte natur er for meget for ham. I Toute la mémoire du monde udvides faren til det fysiske, objektorienterede samfund, hvorigennem Resnais illustrerer erindringens degenererende natur (hans filmografis centrale tema). I vores bestræbelse efter viden, druknes vi i bøger og encyklopædier. Derfor designer vi templer (læs: biblioteker) i håb om at indkapsle erindringen om viden. Bøgerne mister deres ret til at udfolde sig i dette fængsel, og bliver således, ligesom mennesket, aggressive.
Ellers skal I selvfølgelig se hans hhv. positivistiske og pessimistiske bedrifter uden for den dislokerede og disharmoniske tid, La Guerre est finie og Muriel ou le Temps d'un retour. Men... jeg vil anbefale jer at læse lidt op på Bergson, før i fortsætter, idet Resnais næsten konstant falder tilbage i denne Bergson/Proust-dikotomi. Jean Cayrol vil sikker også være glad, hvis I er bekendte med Husserls fænomenologi, før I ser Muriel, som minder mere om Robbe-Grillet end Resnais.
Je t'aime, je t'aime, Stavisky..., Providence og Mon oncle d'Amérique er alle både åndssvage, set i lyset af temaet om tid, og enestående stilistiske og narrativistiske kompositioner. Specielt de to sidste er makabert indbydende! Derefter har vi alle "teaterfilmene", som jeg næppe bør udtale mig om eller anbefale.
Pecuchet - jeg forstår faktisk ikke hvorfor du konstant skriver som du gør? Du er vel godt klar over, at de fleste herinde ikke har nogen ide om, hvad du skriver?
Hvis din "anbefaling" skal give mening, skal du lige definere og uddybe følgende for mig: Hvad er Hjertes bjerge? Hvem er Bergson? Hvad er Bergson/Proust-dikotomi? Hvem er Jean Cayrol? Hvem er Robbe-grillet? Hvad er "teaterfilm"? og hvorfor skal du ikke udtale dig om dem?
Det kommer bare til at fremstå som unødvendigt namedropping og videns-blær...
Hvor er det fedt, at der kommer ni-årige piger til min dør, endda udklædte, der må stå og ydmyge sig selv ved at synge en sang! Og så stikke af med et bolche og en for gammel chokoladejulemand :D (De kan være glad for at jeg ikke har min Fritzl-kælder mere!!!)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Pecuchet - jeg forstår faktisk ikke hvorfor du konstant skriver som du gør? Du er vel godt klar over, at de fleste herinde ikke har nogen ide om, hvad du skriver?
Det kommer bare til at fremstå som unødvendigt namedropping og videns-blær...
Jeg skriver, som jeg gør, for netop at undgå namedropping. Det er forhåbentligt ikke partout lig med videns-blær. Min hensigt er i hvert fald det modsatte: at tilgængeliggøre filmene. Marienbad er om noget en film, der er svær at forstå, hvis man ikke forsøger at overskride filmens visuelle orgie. Heldigvis kan man dog, som Thomsen skriver, føle den. Det kan man ikke just sige om f.eks. Greenaways film.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvad er Hjertes bjerge?
Se Rilkes sene digte. Det poetiske menneske kan ikke beherske livet, hvorfor han udsættes værgeløs på hjertes bjerge. Deraf kunstens utilstrækkelighed.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvem er Bergson?
En fransk filosof, som er den primære kilde til Resnais' filmkunst.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvad er Bergson/Proust-dikotomi?
Destruktiv tid kontra bevarede erindringer. Hos Resnais: rene billeder + rene erindringer = ikke-abstrakte perceptioner.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvem er Jean Cayrol?
En fransk digter, som har arbejdet sammen med Resnais.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvem er Robbe-grillet?
En fransk forfatter og filminstruktør, som også har arbejdet sammen med Resnais.
Skeloboy (45906) skrev:
Hvad er "teaterfilm"? og hvorfor skal du ikke udtale dig om dem?
Teateret har altid haft en indflydelse på Resnais, men i 80erne blev meget af hans filmkunst decideret teatralsk. Denne periode er ikke ligeså interessant som den forudgående.
Jeg skriver, som jeg gør, for netop at undgå namedropping. Det er forhåbentligt ikke partout lig med videns-blær. Min hensigt er i hvert fald det modsatte: at tilgængeliggøre filmene. Marienbad er om noget en film, der er svær at forstå, hvis man ikke forsøger at overskride filmens visuelle orgie. Heldigvis kan man dog, som Thomsen skriver, føle den. Det kan man ikke just sige om f.eks. Greenaways film.
Men der er jo få, der kan følge dig, fordi de fleste ikke har læst Husserl, Proust, Bergson osv., og på den måde får du egentlig bare fremmedgjort folk endnu mere overfor filmene...
Men der er jo få, der kan følge dig, fordi de fleste ikke har læst Husserl, Proust, Bergson osv., og på den måde får du egentlig bare fremmedgjort folk endnu mere overfor filmene...
Husserl var måske også at stramme den lidt, men at se Resnais uden Bergson er ligesom at se Bergman uden religion. Jeg siger ikke, at man skal grave sig ned i et bjerg af bøger, før man ser filmene. Tværtimod! Men at undsige filmkunstens referentielle væsen er både en begrænset og naiv tilgang efter min mening.
#45901 Kisbye 11 år siden
#45902 Kisbye 11 år siden
Ud over dem du nævner, så har jeg kun set Nat og tåge og det er jo sådan en holocaust dokumentar. Den er seværdig så vidt jeg husker, men som man kan tænke sig, er det hård kost.
Jeg skal have set noget mere med ham :)
#45903 Pécuchet 11 år siden
Resnais er en eminent dokumentarist, hvor han mere end noget andet sted udfolder sin filosofi om personlig identitet. Samfundet kvæler den! I kortfilmene Van Gogh og Gauguin skildres kunstneren som et slags urmenneske, der har for meget frihed: han udsættes på hjertes bjerge, fordi den ukendte natur er for meget for ham. I Toute la mémoire du monde udvides faren til det fysiske, objektorienterede samfund, hvorigennem Resnais illustrerer erindringens degenererende natur (hans filmografis centrale tema). I vores bestræbelse efter viden, druknes vi i bøger og encyklopædier. Derfor designer vi templer (læs: biblioteker) i håb om at indkapsle erindringen om viden. Bøgerne mister deres ret til at udfolde sig i dette fængsel, og bliver således, ligesom mennesket, aggressive.
Ellers skal I selvfølgelig se hans hhv. positivistiske og pessimistiske bedrifter uden for den dislokerede og disharmoniske tid, La Guerre est finie og Muriel ou le Temps d'un retour. Men... jeg vil anbefale jer at læse lidt op på Bergson, før i fortsætter, idet Resnais næsten konstant falder tilbage i denne Bergson/Proust-dikotomi. Jean Cayrol vil sikker også være glad, hvis I er bekendte med Husserls fænomenologi, før I ser Muriel, som minder mere om Robbe-Grillet end Resnais.
Je t'aime, je t'aime, Stavisky..., Providence og Mon oncle d'Amérique er alle både åndssvage, set i lyset af temaet om tid, og enestående stilistiske og narrativistiske kompositioner. Specielt de to sidste er makabert indbydende! Derefter har vi alle "teaterfilmene", som jeg næppe bør udtale mig om eller anbefale.
#45904 Skeloboy 11 år siden
Du kan egentlig bare nøjes med at nævne titler: hvilke film kan du anbefale?
EDIT: eller...det behøver du egentlig ikke, jeg kan jo bare ty til TSPDT's anbefalinger :)
#45905 davenport 11 år siden
#45906 Skeloboy 11 år siden
Hvis din "anbefaling" skal give mening, skal du lige definere og uddybe følgende for mig:
Hvad er Hjertes bjerge?
Hvem er Bergson?
Hvad er Bergson/Proust-dikotomi?
Hvem er Jean Cayrol?
Hvem er Robbe-grillet?
Hvad er "teaterfilm"? og hvorfor skal du ikke udtale dig om dem?
Det kommer bare til at fremstå som unødvendigt namedropping og videns-blær...
#45907 davenport 11 år siden
(De kan være glad for at jeg ikke har min Fritzl-kælder mere!!!)
#45908 Pécuchet 11 år siden
Jeg skriver, som jeg gør, for netop at undgå namedropping. Det er forhåbentligt ikke partout lig med videns-blær. Min hensigt er i hvert fald det modsatte: at tilgængeliggøre filmene. Marienbad er om noget en film, der er svær at forstå, hvis man ikke forsøger at overskride filmens visuelle orgie. Heldigvis kan man dog, som Thomsen skriver, føle den. Det kan man ikke just sige om f.eks. Greenaways film.
Se Rilkes sene digte. Det poetiske menneske kan ikke beherske livet, hvorfor han udsættes værgeløs på hjertes bjerge. Deraf kunstens utilstrækkelighed.
En fransk filosof, som er den primære kilde til Resnais' filmkunst.
Destruktiv tid kontra bevarede erindringer. Hos Resnais: rene billeder + rene erindringer = ikke-abstrakte perceptioner.
En fransk digter, som har arbejdet sammen med Resnais.
En fransk forfatter og filminstruktør, som også har arbejdet sammen med Resnais.
Teateret har altid haft en indflydelse på Resnais, men i 80erne blev meget af hans filmkunst decideret teatralsk. Denne periode er ikke ligeså interessant som den forudgående.
#45909 Skeloboy 11 år siden
Men der er jo få, der kan følge dig, fordi de fleste ikke har læst Husserl, Proust, Bergson osv., og på den måde får du egentlig bare fremmedgjort folk endnu mere overfor filmene...
#45910 Pécuchet 11 år siden
Husserl var måske også at stramme den lidt, men at se Resnais uden Bergson er ligesom at se Bergman uden religion. Jeg siger ikke, at man skal grave sig ned i et bjerg af bøger, før man ser filmene. Tværtimod! Men at undsige filmkunstens referentielle væsen er både en begrænset og naiv tilgang efter min mening.