Hesten Fra Torino på (skal vi bytte?). Den overraskede mig positivt. Må erkende, at jeg, udfra hvad jeg havde læst og hørt om den, troede jeg ville kede mig bravt. Det gjorde jeg ikke!
Lækkert :) Filmen er for mit vedkommende blevet mere handlingsmættet ved gensyn, hvilket måske kan synes lidt paradoksalt.
Du mener vi kunne kalde den Meet Joe The Black Horse:-D Lyder som Spielbergs næste film titel:)
Ispep (10050) skrev:
Vi kan sikkert indgå en handel eller blot lån, næste gang vi ses, som er snart :D
Det gør vi, så kan vi lige få byttet rundt. Så kan vi eventuelt bytte tilbage igen, hvis nødvendigt, i august:-D
Muldgraver (10051) skrev:
Lækkert :)
Ja, det var en dejlig overraskelse, at få afkræftet ens 'fordomme', så at sige.
Muldgraver (10051) skrev:
Filmen er for mit vedkommende blevet mere handlingsmættet ved gensyn, hvilket måske kan synes lidt paradoksalt.
Dens indre liv, kan man vel ikke fornægte den og den kan muligvis vokse som historie, men ikke sikkert det er i den retning du tænker. Jeg endte blot med at tænke, at det faktisk gav god mening, hvorfor kusken slog hesten, da den ikke ville som han.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Dens indre liv, kan man vel ikke fornægte den og den kan muligvis vokse som historie, men ikke sikkert det er i den retning du tænker. Jeg endte blot med at tænke, at det faktisk gav god mening, hvorfor kusken slog hesten, da den ikke ville som han.
Vil du uddybe det?
Jeg tænkte både i forhold til plottet, og så måden kameraets bevægelser og fortælleperspektiv ændrer sig, og hvad det gjorde ved min måde at anskue forholdene i huset, og hvordan de to karakterer forholder sig til sig selv, hinanden og omgivelserne på, og min måde at medkonstruere/fabulere fortællingens indre kontekst.
Faktisk ganske enkelt og ret banalt. Det liv der skildres, frustrerende monotont, fyldt med indestængte følelser, som aldrig får lov til eller kan komme til udtryk (så kan man tolke, føle efter eller gætte på hvad de så måtte føle, tænke eller have lysten til), så skal et menneske næsten reagere voldsomt på et eller andet tidspunkt. Uanset om skildringen er direkte, eller blot afledt af, så synes jeg personligt det giver et ganske fint billede af noget grundlæggende i os alle. Om det er filmens pointe ved jeg ikke, men det finder jeg også underordnet.
Muldgraver (10055) skrev:
Jeg tænkte både i forhold til plottet, og så måden kameraets bevægelser og fortælleperspektiv ændrer sig, og hvad det gjorde ved min måde at anskue forholdene i huset, og hvordan de to karakterer forholder sig til sig selv, hinanden og omgivelserne på, og min måde at medkonstruere/fabulere fortællingens indre kontekst.
Ja okay, det var også i den retning jeg tænkte det. Det kan jeg godt tro kan ske, så et paradoks eller ej, giver det mening hvad du skriver synes jeg. Tak!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Faktisk ganske enkelt og ret banalt. Det liv der skildres, frustrerende monotont, fyldt med indestængte følelser, som aldrig får lov til eller kan komme til udtryk (så kan man tolke, føle efter eller gætte på hvad de så måtte føle, tænke eller have lysten til), så skal et menneske næsten reagere voldsomt på et eller andet tidspunkt. Uanset om skildringen er direkte, eller blot afledt af, så synes jeg personligt det giver et ganske fint billede af noget grundlæggende i os alle.
Fin betragtning. Jeg havde mest tænkt i dyriskhed jf. især faderen, men der er nu nok oftere tale om henslumret, næsten forstenet, menneskelighed. Selv tak.
#10051 Muldgraver 12 år siden
Lækkert :) Filmen er for mit vedkommende blevet mere handlingsmættet ved gensyn, hvilket måske kan synes lidt paradoksalt.
#10052 Hr. Nielsen 12 år siden
Ja, det var en dejlig overraskelse, at få afkræftet ens 'fordomme', så at sige.Dens indre liv, kan man vel ikke fornægte den og den kan muligvis vokse som historie, men ikke sikkert det er i den retning du tænker. Jeg endte blot med at tænke, at det faktisk gav god mening, hvorfor kusken slog hesten, da den ikke ville som han.
#10053 Ericmase 12 år siden
#10054 Mikkel Abel 12 år siden
Den har jeg set ulideligt meget frem til i lang tid nu!
#10055 Muldgraver 12 år siden
Vil du uddybe det?
Jeg tænkte både i forhold til plottet, og så måden kameraets bevægelser og fortælleperspektiv ændrer sig, og hvad det gjorde ved min måde at anskue forholdene i huset, og hvordan de to karakterer forholder sig til sig selv, hinanden og omgivelserne på, og min måde at medkonstruere/fabulere fortællingens indre kontekst.
#10056 Hr. Nielsen 12 år siden
Ja okay, det var også i den retning jeg tænkte det. Det kan jeg godt tro kan ske, så et paradoks eller ej, giver det mening hvad du skriver synes jeg. Tak!
#10057 Muldgraver 12 år siden
Fin betragtning. Jeg havde mest tænkt i dyriskhed jf. især faderen, men der er nu nok oftere tale om henslumret, næsten forstenet, menneskelighed. Selv tak.
#10058 BN 12 år siden
Hvilket er ligeså sandt som, at "The Dark Knight" "svang trilogien i en forkert retning og begyndte at understrege svaghederne i Nolans film". ;-)
#10059 Slettet Bruger [3998488307] 12 år siden
Det er god skik at kreditere vedkommende, man citerer. :)
#10060 BN 12 år siden
Du har ret ...