Gravatar

#761 filmz-Is 14 år siden

Jeg ser Champions League. Milan vs Man U :)
Gravatar

#762 Geekalot 14 år siden

så lige starwars III igen igen :)
Gravatar

#763 filmz-Martychris 14 år siden

Jeg så 5 min af pigen med paraplyerne og blev enig med mig selv om at jeg aldrig skal se den den film igen! Ingen har fortalt mig, at det var en skide fransk mucical fra 1964. Jeg kan godt lide franske film, men når det bliver musical så siger jeg stop! Især når det er dårligt... Så så Se7en...
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#764 Skeloboy 14 år siden

#763 - eh...du havde lige tilfældigvis en film, som du ikke anede hvad var?
Gravatar

#765 Highland Park 14 år siden

Martychris (763) skrev:
Jeg så 5 min af pigen med paraplyerne og blev enig med mig selv om at jeg aldrig skal se den den film igen!

Igen?! Du har jo slet ikke set den. Synd at du ikke forstår at værdsætte denne franske filmperle - for slet ikke at tale om at se den færdig.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#766 Twister 14 år siden

Skal se Breaking the waves nu.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#767 Antlion 14 år siden

#763:

Det er jo netop ikke en eskapistisk musical, hvor konventionelle trivialiteter og den letkøbte sentimentalisme driver filmen. Nej, Demy manipulerer ikke sit publikum...

Al dialog bliver sunget, musikken iscenesætter personernes følelser og scenografien afspejler den triste tilværelse - foruden den kvalmende over-sentimentalitet, som præger musicaltraditionen. Demy, Legrand og de medvirkende kreerer et realistisk mesterværk (hvor al dialog synges), som måske kun Demy selv har formået at gentage (jf. "Une chambre en ville")! Det er en hyldest og et angreb mod Hollywoods etablerede genre...
Gravatar

#768 filmz-Martychris 14 år siden

Al dialog bliver sunget, musikken iscenesætter personernes følelser og scenografien afspejler den triste tilværelse - foruden den kvalmende over-sentimentalitet, som præger musicaltraditionen. Demy, Legrand og de medvirkende kreerer et realistisk mesterværk (hvor al dialog synges), som måske kun Demy selv har formået at gentage (jf. "Une chambre en ville")! Det er en hyldest og et angreb mod Hollywoods etablerede genre... #767 Antlion


Hmm... Jeg har intet imod farver, men den fangede slet ikke! Jeg blev virkelig forvirret over det sprudlende farve orgie og kunne slet ikke følge med i sangen... Men jeg skal nok give den en chance og se den igen har den jo på DVD, så skal nok...
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#769 filmz-Martychris 14 år siden

#764

Fik den igennem et blad... HAvde hørt fra andre at den var god!
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#770 filmz-Bruce 14 år siden

Antlion (767) skrev:
- foruden den kvalmende over-sentimentalitet, som præger musicaltraditionen.


Hov hov! Der er intet galt med kvalmende over sentimentalitet i musicalgenren :) Der er rigeligt med genrer, hvor "DYSTER" kan få lov og præge sagerne, men jeg nyder at se disse jep medgivet, helt igennem solstråle spækkede film, hvor fantastisk musik af Gershwin, Porter og Berlin og dans aldrig set lignende siden, kan få en til at smile, nærmest selvom man lige har været til begravelse.

Parapluies de Cherbourg er fed og jeg kunne også godt lide den sprælske Les Demoiselles de Rochefort, som er et super dokument over den specielle franske sound især Michel Le Grand var kendt for, som kun var fremherskende kort tid (også brugt i nogle danske film, men kan ikke lige komme på, hvilke?!?!), men det tager intet fra musical genrens i mine øjne utrolige historie gennem 30 år, som så flot dokumenteres i That's Entertainment. Som med "the best generation", kommer vi aldrig til at se mage til musikalsk guldalder igen. Gershwin, Porter, Berlin, Astaire og Kelly. Unbeatable!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: