I kender sikkert godt det med ikke at have alt den tid i verden man gerne vil. For mig går der bare meget tid med et arbejde som selvstændig, og med egen familie (herunder lille dreng på godt 2år). Tiden man kan se film er bare mindre end den har været... Dette er i sig selv et problem - men det bliver ikke bedre af følgende: Når jeg endelig har tid til at se film er det mest af alt hjernedøde film der falder mig ind. Der er et ton film i den tungere ende jeg gerne vil se; bla. "Assasination of Jesse James", "American Ganster", "Things we Lost in the Fire". Men det der falder mig ind at se er ting some "Dawn of the Dead" (bokstavligtalt hjernedød).
Det er er pisse belastende at jeg ikke altid kan magte at bruge min "filmtid" på kvalitet.
Jeg har det på præcis samme måde. Mangler ca. 10 timer på en dag :( Filmkiggeriet er især kommet på lavt blus, efter jeg har fået min dejlige knægt. Og jeg ender også tit, med at vælge film der er nemme at fordøje, fremfor de lidt tungere (og måske bedre) film, da det bare er lidt nemmere, når man er knaldtræt om aftenen.
So, at last we meet for the first time for the last time.
#1 - Det er helt normalt. Der findes faktisk en forklaring i teorien om psykologisk homøostase eller ligevægt, hvis man vil. Den går ud på, at vi hele tiden søger at bringe os selv i en spændingsmæssig balance. Dvs. at hvis man har meget om ørerne til dagligt, så søger man underholdning, hvor man kan koble fra. Omvendt hvis man har en mere monoton hverdag, så søger man ligevægt gennem udfordrende oplevelser.
Det, du oplever, svarer nok til, hvad de fleste småbørnsforældre oplever - og du har oven i købet et firma at drive ved siden af. Det kræver overskud og energi at udfordre sig selv, og den er svær at finde, når man samtidigt skal holde øje med en lille knægt, der har travlt med at udforske verden.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Kender også problemet. Nu har jeg gået ledig i ca. et år, og der så jeg en masse forskelligt, bare fordi jeg havde tid. Nu er jeg tidligt oppe, og temmelig sent hjemme, og kan knapt samle mig om en fodboldkamp. Jeg gik på et tidspunkt så langt, at fredagsunderholdning, som mine forældrer forguder, var begyndt at køre på tv hjemme.. Det var bare så afslappende.. Og jeg har også en lille på vej, så tiden med afslapning er ovre pr. september. - Men som Bruce har nævnt andensteds, så "er det det hele værd!"
Da min søster var 2 lærte jeg hende at se zombiefilm og synge med på Chilli Pebbers, så man kan præge de små...!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg har det på præcis samme måde - og jeg har ikke engang nogle kære små kid rendende mig om benene endnu..
Jeg synes bare jeg har nok at se til på arbejde, hvor jeg er godt beskæftiget med at holde et entreprenør-selskab kørende sammen med min far (som er stedfar, men lad nu det ligge :) )..
Når man kommer hjem efter en lang og hård dag, der både kan have budt på langsommeligt og kedeligt kontorarbejde hele dagen eller hårdt fysisk arbejde på en eller anden mark på den anden side af 26. kartoffel-række, så er man bare mere tilbøjelig til at sætte en gammel Schwarzenegger-gumpe på end Zodiac..
Er du vimmer, hvor jeg forguder søndage, hvor der altid MINDST bliver set to film i den "tunge ende" - bare fordi jeg kan :)
Når der engang kommer småtfolk til (og det må der sådan set gerne snart :D) så er søndagen jo nok heller ikke så let så peppet længere - men så er der forhåbentligt så mange andre glæder ved livet :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Welll nu har jeg været far et par år nu bl.a. til et ADHD (også kaldet damp barn, hvilket kræver meget) så jeg godt følge dig at der er ikke meget tid i starten når der kommer børn ind i ens liv. Men når det er sagt vil jeg også sige at man faktisk godt kan vende børn til enten at se med, men også være tilstede når man ser film.
Vi gjorde det ved dels at finde nogle film, med mere indhold som de skulle koncentrere sig til, men også gjorde det til en hyggeting at være sammen når der blev sat en film eller tv-serier på. I andre tider har det gået på skift med hvem der bestemte hvad, der skulle ses.
Jeg har selv i nu snart 10 år haft 2 arbejder for at kunne få vores økonomi til at passe. Min løsning var dels ovennævnte, men også at lave filmkigning ind som en hver anden aftale i min kalender i de perioder det var hårdest/sværrest at finde luft.
Men du finder også snart ud af, at børn giver meget mere end en film nogensinde kan give :)
Mht. ADHD, så synes jeg man hører mere og mere om det. Er det medfødt eller hvordan fungerer det? Eller er det bare noget nyt man har fundet ud af? (Ligesom depression, som man aldrig hørte om førhen, og som de fleste har nu, i større eller mindre grad..) Jeg er bare lidt bekymret, og hvis der forudgående er noget man kan gøre, ville det jo være kærkomment?
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#1 Jeg kan sagtens følge dig. Jeg har selv to børn (den mindste er 1½), og det er virkelig svært at samle sig om noget som helst, når begge guldklumper endelig er faldet til ro, og man har tid til sig selv (og til at ordne køkkenet og regnskabet og madpakken og ...).
Sjovt nok passer det med, at de to sæsoner af American Idol, vi har fulgt med i, er dem, hvor vi har haft et barn på omkring et år.
Vores løsning har været at holde os til tv-serier. Det er nemmere at fordøje et enkelt afsnit eller to end at sætte sig og koncentrere sig om en hel film, også fordi man aldrig ved, hvornår man bliver forstyrret af et barn, der vågner.
Men vi har med stor fornøjelse fået set Deadwood, Carnivale, The Wire, Firefly, Lost, Scrubs, Taken og en masse anet. Til gengæld har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvad der har været oppe i biografen det seneste 1½ års tid.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#1 Patriarch 17 år siden
Det er er pisse belastende at jeg ikke altid kan magte at bruge min "filmtid" på kvalitet.
Suk.
#2 Kalle Ferm 17 år siden
#3 Åkepool 17 år siden
Filmkiggeriet er især kommet på lavt blus, efter jeg har fået min dejlige knægt.
Og jeg ender også tit, med at vælge film der er nemme at fordøje, fremfor de lidt tungere (og måske bedre) film, da det bare er lidt nemmere, når man er knaldtræt om aftenen.
#4 filmz-Le Samouraï 17 år siden
Det, du oplever, svarer nok til, hvad de fleste småbørnsforældre oplever - og du har oven i købet et firma at drive ved siden af. Det kræver overskud og energi at udfordre sig selv, og den er svær at finde, når man samtidigt skal holde øje med en lille knægt, der har travlt med at udforske verden.
#5 davenport 17 år siden
Nu er jeg tidligt oppe, og temmelig sent hjemme, og kan knapt samle mig om en fodboldkamp.
Jeg gik på et tidspunkt så langt, at fredagsunderholdning, som mine forældrer forguder, var begyndt at køre på tv hjemme.. Det var bare så afslappende..
Og jeg har også en lille på vej, så tiden med afslapning er ovre pr. september. - Men som Bruce har nævnt andensteds, så "er det det hele værd!"
Da min søster var 2 lærte jeg hende at se zombiefilm og synge med på Chilli Pebbers, så man kan præge de små...!
#6 HonoDelLoce 17 år siden
Jeg synes bare jeg har nok at se til på arbejde, hvor jeg er godt beskæftiget med at holde et entreprenør-selskab kørende sammen med min far (som er stedfar, men lad nu det ligge :) )..
Når man kommer hjem efter en lang og hård dag, der både kan have budt på langsommeligt og kedeligt kontorarbejde hele dagen eller hårdt fysisk arbejde på en eller anden mark på den anden side af 26. kartoffel-række, så er man bare mere tilbøjelig til at sætte en gammel Schwarzenegger-gumpe på end Zodiac..
Er du vimmer, hvor jeg forguder søndage, hvor der altid MINDST bliver set to film i den "tunge ende" - bare fordi jeg kan :)
Når der engang kommer småtfolk til (og det må der sådan set gerne snart :D) så er søndagen jo nok heller ikke så let så peppet længere - men så er der forhåbentligt så mange andre glæder ved livet :)
#7 filmz-Crystalstar1200 17 år siden
Vi gjorde det ved dels at finde nogle film, med mere indhold som de skulle koncentrere sig til, men også gjorde det til en hyggeting at være sammen når der blev sat en film eller tv-serier på. I andre tider har det gået på skift med hvem der bestemte hvad, der skulle ses.
Jeg har selv i nu snart 10 år haft 2 arbejder for at kunne få vores økonomi til at passe. Min løsning var dels ovennævnte, men også at lave filmkigning ind som en hver anden aftale i min kalender i de perioder det var hårdest/sværrest at finde luft.
Men du finder også snart ud af, at børn giver meget mere end en film nogensinde kan give :)
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#8 Åkepool 17 år siden
Så jeg kan sagtens overleve at jeg ikke har overskud til film, sålænge knægten har det godt :)
#9 davenport 17 år siden
Mht. ADHD, så synes jeg man hører mere og mere om det. Er det medfødt eller hvordan fungerer det? Eller er det bare noget nyt man har fundet ud af?
(Ligesom depression, som man aldrig hørte om førhen, og som de fleste har nu, i større eller mindre grad..)
Jeg er bare lidt bekymret, og hvis der forudgående er noget man kan gøre, ville det jo være kærkomment?
#10 filmz-yoshimura 17 år siden
Sjovt nok passer det med, at de to sæsoner af American Idol, vi har fulgt med i, er dem, hvor vi har haft et barn på omkring et år.
Vores løsning har været at holde os til tv-serier. Det er nemmere at fordøje et enkelt afsnit eller to end at sætte sig og koncentrere sig om en hel film, også fordi man aldrig ved, hvornår man bliver forstyrret af et barn, der vågner.
Men vi har med stor fornøjelse fået set Deadwood, Carnivale, The Wire, Firefly, Lost, Scrubs, Taken og en masse anet. Til gengæld har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvad der har været oppe i biografen det seneste 1½ års tid.