#31 -

Nå ja, men det kan du jo sige om alle love, fra at man ikke må gå over for rødt, til at man ikke må voldtage små børn, men lovene er jo tilstede og i langt de fleste tilfælde virker de jo også, men der vil jo altid være folk der mener at de ved bedre.

Skifter vi ikke snart emne til muslimer og indvandring? ;D

#34: Du kan da bare bringe det på bane. ;)

#22

Faktum er, at en meget stor del af den danske befolkning vil have problemer med at få 32 ud af 40 rigtige i denne test. Det betyder (tydeligvis) ikke, at de har problemer med at føre en normal tilværelse

Jeg er uenig i dit argument, ikke fordi du ikke har ret, men fordi du baserer din konklusion på udeladelser af foregående fakta i den her diskussion. Hvis jeg må bringe noget fakta ind i diskussionen, så snakker vi om en indfødsretsprøve hvor deltagerne enten er blevet undervist i materialet og eller har selvstuderet det. Pensum meget begrænset og vi snakker om en meget hurtigt læst 180 siders bog om Danmark - hvor svarene på spørgsmålene faktisk findes i! Derudover har folk 45 minutter til prøven og du har ingen data der på nogen som helst vis understøtter, at dine bekendtskaber eller folk her i tråden, der er dumpet, på nogen vis faktisk har sat sig ind i pensum. At nogle her i tråden siger de er "dumpet" siger ikke noget som helst om dem, da de ikke har de samme umiddelbare forudsætninger for at kunne svare på spørgsmålene som prøvedeltagerne har. Jeg finder det ringe hvis man ikke har basal almen viden. Jeg finder det endnu værre man tuder over det og giver prøven skylden, men det er urimeligt at kræve det af alle til enhver tid.

#23/24 Det er meningsløst at diskutere de enkelte spørgsmål. Men hvis i vil, så har i enten direkte eller indirekte været omkring det i enten dansk, historie eller samfundsfag. Du vil helt sikkert også have en ide om det hvis du havde læst pensum til prøven. Her et f.eks. hvad der står på side 152-153:

6.2. HØJ ORGANISATIONSGRAD
OG FORENINGSFRIHED
På det danske arbejdsmarked er det store flertal af arbejdstagerne fagligt
organiseret. Omkring 80 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en
fagforening. Fagforeningen arbejder for at sikre medlemmerne de bedst mulige
vilkår på arbejdspladserne. Der er fagforeninger både for privatansatte og for
offentligt ansatte.
Både fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer er samlet i landsdækkende
forbund og hovedorganisationer. De to største organisationer på arbejdsmarkedet
er LO og DA. LO repræsenterer lønmodtagerne. Den er en paraplyorganisation for
i alt 17 faglige forbund og organiserer cirka 1,3 mio. medlemmer. DA er arbejds-
givernes organisation og organiserer cirka 29.000 virksomheder inden for blandt
andet industri, handel, transport, service og byggeri.
Dansk Arbejdsgiverforening.
Næsten 80 procent af det danske arbejdsmarked er dækket af kollektive
overenskomster. En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en fagforening
og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation om løn- og arbejdsvilkår inden
for et bestemt område, som parterne selv afgrænser i aftalen. En arbejdsgiver,
som har indgået en overenskomst, er forpligtet til at give alle de ansatte de
løn- og arbejdsvilkår, som fremgår af overenskomsten. Det gælder for eksempel
aftaler om løn, pension, arbejdstid, ferie og opsigelse.
Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder blandt andet, at den enkelte
lønmodtager selv må beslutte, om han eller hun ønsker at være medlem
af en fagforening og i givet fald hvilken. Det betyder også, at det er forbudt for
en arbejdsgiver at afskedige en medarbejder, fordi denne ikke er medlem af en
fagforening. Heller ikke i forbindelse med nyansættelse må en arbejdsgiver stille
krav om, at en medarbejder skal være medlem af en bestemt fagforening.

Apropos:
Fejl i indfødsretsprøve hastebehandles