Gravatar

#1 filmz-Bruce 20 år siden

Kiss Kiss Bang Bang
En ven med VIP kort var så venlig at invitere mig med til special forestilling i Palads på denne film her til aften. Instruktøren Shane Black, er nok ikke så kendt et navn i og med det er hans debut, men hans resumé går lidt udover instruktørtjansen. Han har skrevet historierne "Lethal Weapon" og "Long Kiss Goodnight" samt screenplay til "The Last Boy Scout" og "Last Action Hero". Film som må betegnes som habile succes'er, men også skrevet over den samme læst, action med distance og ironi. Så hvordan klarer hr. Shane sig, med ansvaret bag kameraet?

"Kiss Kiss..." befinder sig som ovenstående, i den lettere ende af action genren, eller lad mig sige genrer. For der mixes i et virvar af stilarter, tilsat en ikke lille dosis noir og Marlowe. Sandsynligheden for, at "vandene deles" er sikkert stor, for filmen indeholder elementer, som nok vil få de mere skolede cinemaner til at rynke lidt på næsen. Voice over bruges her i stor stil, der er overraskende chok twists og episoder som normalt vil synes lidt for "Hollywood". Normalt, for "Kiss Kiss..." er hele tiden på forkant med vore film fordomme og tager brodden af vore indsigelser inden vi får mulighed for at ytre dem. Ihvertfald mine, for det hele skete på en overmåde charmerende iscenesættelse, som hurtigt fik et vigtigt budskab igennem til mine sanser.

"Slap nu af og nyd forestillingen og prøv så og lev med at vi lige røvrender dine cinematiske principper i et par timer".

Det var ikke så svært, når de herrer Downey jr. (nu uden sne i næseborene!) og Kilmer som bøssen "Gay Perry" åbenbart nyder deres roller. Og nu da Downey har skiftet celle med Tom Sizemore, må man håbe han vil begave os med mere spilletid, da han besidder mængder med charisma og talent til andet end rendyrket komedie.

"Kiss Kiss Bang Bang" er iøvrigt en titel, som stammer fra 60'erne, sangen "Mr. Kiss Kiss Bang Bang" fra James Bond filmen "Thunderball" og stilen er da også en sær kitsch kombination af 60'er Bond iblandet Pink Panther intro med islæt af Saul Bass referencer (ham som bl.a. lavede de verdensberømte posters til Vertigo, Anatomy of a Murder, Psycho, Spartacus etc).

Den kitschede oplevelse gik rent ind hos mig, men jeg indrømmer, at jeg i et dårligere humør og med mindre åbent sind måske ville ha' ment anderledes. Sådan skulle det heldigvis ikke være i aften. Filmen får min uforbeholdne anbefaling, for engang imellem vil man gerne bare underholdes på den der fede intelligente, men ikke for seriøse måde.

Da vi skulle forlade biografen, skulle vi udfylde et skema, hvor vi hver især blev bedt om at rangere "Kiss Kiss..." ifht. bl.a. "Kill Bill", "Long Kiss Goodnight", "The Last Boy Scout", "Man on fire", "Snatch", "L.A. Confidential" og "Beeing John Malkovich".

De sidste tre (i særdeleshed sidste to), er "out of bounds", men derudover ligger "Kiss Kiss Bang Bang" ikke under for nogen af de andre.

Film: 7.8/10

...og jeg glæder mig til gensynet på DVD!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 lagoni 20 år siden

Det lyder ikke helt dårlig, tak for anmeldelsen. Har længe glædet mig til denne film - mest pga Kilmer og Downey Jr - men kan jeg se jeg (også med VIP kort til Nordisk Films biografer) først kan se den d. 17. november, så jeg må væbne mig med tålmodighed lidt endnu.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 DarkLight 20 år siden

Lyder som en man skal se, så snart chancen melder sig. Og er det kun mig, men hvad laver "Being John Malkovich" på den liste sammen med de andre? Synes ikke den passer i stil? (Udover den self er hamrende overvurderet og slet ikke på højde med nogle af de andre)
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#4 filmz-Bruce 20 år siden

#3 Nej den passer overhovedet ikke på listen. Og mener personligt den er en top vare :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 El vez 20 år siden

Tak for skriverierne brucie, jeg har længe haft kig på denne film og da Val K er en af mine personlige favoritter skal den helt sikkert ses. Er også ret overbevist om at jeg kan sætte pris på voiceover og de kitchede elementer :)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 jessup 20 år siden

angående titlen på filmen og referencer må man heller ikke glemme den nu afdøde Pauline Kaels film essay bog af samme titel:

The words "Kiss Kiss Bang Bang," which I saw on an Italian movie poster, are perhaps the briefest statement imaginable of the basic appeal of movies. This appeal is what attracts us, and ultimately what makes us despair when we begin to understand how seldom movies are more than this.

En beskrivelse af hendes arbejde ses her http://en.wikipedia.org/wiki/Pauline_Kael
og selvfølgelig i bogen "Easy Riders and Raging Bulls"
Pauline Kael
This is just until June
Gravatar

#7 jessup 20 år siden

Her er et link til hendes frontal angreb på en af Kubriks Bedste A Clockwork Orange:
http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0051.html
This is just until June
Gravatar

#8 jessup 20 år siden

Michael Moores respons på Kaels trashing af Roger & Me:
http://www.michaelmoore.com/words/message/index.ph...
This is just until June
Gravatar

#9 ks 20 år siden

Dejlig anmeldelse, det er også en film jeg har holdt øje med siden premieren i USA.. Traileren så rigtig interessant ud.

Skriv ny kommentar: