#60 Du er enig med dig selv? Det var da heldigt, så er du ikke schizofren :o)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Du var ellers lige begyndt at formulere dig på en måde, som jeg godt kunne være enig i, men så kommer den her igen:
"at kvalitet i kunst i min verden er lig med, hvordan den kunst betragtes af mennesker over tid."
Jeg er enig i, at hvis mange mennesker efter lang tid stadig mener at et stykke kunst er høj kvalitet, så er det sandsynligvis godt (IMDB, top-500 musik osv.). Det har altså ikke noget at gøre med, hvor mange der hører musikken, men derimod med, hvordan de vurderer det. Derfor kan Sabrina godt stadig blive hørt, uden at blive vurderet højt. Selv ud af de som hører Sabrina, ville nok de færreste vurdere hende højt.
Der hvor kæden springer af for mig, er når du gør tiden til ufejlbarlig kvalitetsdommer. Der er så mange forskellige mekanismer der bestemmer, om noget bliver husket eller ej - og de har ikke kun med kvalitet at gøre.
Et tankeeksperiment: Lad os sige, at Depeche Mode (jeg mener, at du tidligere skrev, at du godt kunne lide dem - det kan jeg også) havde indspillet deres Violator-album, men af en eller anden grund aldrig fik det udgivet. Eller lad os sige, at Leornardo malede sin Mona, men destruerede den bagefter. Idet ingen kendte produkterne, ville der ikke være nogen til at vurdere og huske dem år efter. Ville de derfor ikke være kunst?
Inden jeg skriver, så er det ikke min mening at skabe enighed om mine formuleringer, kun at gøre mine formuleringer forståelige ;)
Det har altså ikke noget at gøre med, hvor mange der hører musikken, men derimod med, hvordan de vurderer det. Derfor kan Sabrina godt stadig blive hørt, uden at blive vurderet højt. Selv ud af de som hører Sabrina, ville nok de færreste vurdere hende højt.
Jeg vil ikke påstå, jeg har en ufejlbarlig metode til at vurdere kvalitet, kun at tiden, er en rigtig god guideline hertil. Det er min overbevisning, at en meget stor majoritet af mennesker hører musik fra 10-20 år siden, fordi de kan lide musikken og selv føler det er kvalitet. Jeg vil påstå det er de færreste eller omformuleret, i de færreste tilfælde, hvor folk frivilligt lytter til musik, som de ikke vurderer er af god kvalitet. Ja, der er altid guilty pleasure vejen, minder fra Ibiza, hvor "Baltimora" dunkede ud af højtalerne, men det er et sandkorn i en silo og generer sjældent meget mere pladesalg i hverken fast form eller over nettet.
Et tankeeksperiment: Lad os sige, at Depeche Mode (jeg mener, at du tidligere skrev, at du godt kunne lide dem - det kan jeg også) havde indspillet deres Violator-album, men af en eller anden grund aldrig fik det udgivet. Eller lad os sige, at Leornardo malede sin Mona, men destruerede den bagefter. Idet ingen kendte produkterne, ville der ikke være nogen til at vurdere og huske dem år efter. Ville de derfor ikke være kunst?
Jo, men eftersom ingen havde hørt eller set værkerne, ville ingen kunne bedømme deres kvalitet. Kunst er det uomtvisteligt, men det er hypotetisk at diskutere kvaliteten af noget, ingen har haft mulighed for at bedømme. Hvis der er få, som har kendskab til noget, er der også kun få, som kan bedømme det og derfor vil udbredelsen af det, vedblive med at være lille. Det fylder ikke i folks bevidsthed og derfor lægger majoriteten sjældent mærke til det. Men derfor er det da stadig en indikator om kvalitet, når de få som har kendskab hertil, stadig hører musikken lang tid efter. Der er ikke nogen proportionalitet imellem kvalitet og stor tilhængerskare, nærmere proportionalitet i forholdet imellem dem som har kendskab til et værk og dem som vedbliver med at holde dette kendskab ved lige over tid.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#65: Det kan godt være, at det ikke er dit formål at skabe enighed, men du er nu godt på vej:)
Hvis du kan skrive under på, at tiden kan give (som du selv siger) "en god indikator for kvalitet", men at det ikke er en metode der kan bruges til at adskille kunst fra ikke-kunst (nu tænker jeg på de hypotetiske glemte kunstværker - bare fordi et værk ikke er husket, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke er kunst), så vil jeg lade diskussionen ligge.
#61 filmz-yoshimura 19 år siden
#62 filmz-Bruce 19 år siden
#63 filmz-yoshimura 19 år siden
#64 filmz-Annabel 19 år siden
Du var ellers lige begyndt at formulere dig på en måde, som jeg godt kunne være enig i, men så kommer den her igen:
"at kvalitet i kunst i min verden er lig med, hvordan den kunst betragtes af mennesker over tid."
Jeg er enig i, at hvis mange mennesker efter lang tid stadig mener at et stykke kunst er høj kvalitet, så er det sandsynligvis godt (IMDB, top-500 musik osv.). Det har altså ikke noget at gøre med, hvor mange der hører musikken, men derimod med, hvordan de vurderer det. Derfor kan Sabrina godt stadig blive hørt, uden at blive vurderet højt. Selv ud af de som hører Sabrina, ville nok de færreste vurdere hende højt.
Der hvor kæden springer af for mig, er når du gør tiden til ufejlbarlig kvalitetsdommer. Der er så mange forskellige mekanismer der bestemmer, om noget bliver husket eller ej - og de har ikke kun med kvalitet at gøre.
Et tankeeksperiment: Lad os sige, at Depeche Mode (jeg mener, at du tidligere skrev, at du godt kunne lide dem - det kan jeg også) havde indspillet deres Violator-album, men af en eller anden grund aldrig fik det udgivet. Eller lad os sige, at Leornardo malede sin Mona, men destruerede den bagefter. Idet ingen kendte produkterne, ville der ikke være nogen til at vurdere og huske dem år efter. Ville de derfor ikke være kunst?
#65 filmz-Bruce 19 år siden
Inden jeg skriver, så er det ikke min mening at skabe enighed om mine formuleringer, kun at gøre mine formuleringer forståelige ;)
Det har altså ikke noget at gøre med, hvor mange der hører musikken, men derimod med, hvordan de vurderer det. Derfor kan Sabrina godt stadig blive hørt, uden at blive vurderet højt. Selv ud af de som hører Sabrina, ville nok de færreste vurdere hende højt.
Jeg vil ikke påstå, jeg har en ufejlbarlig metode til at vurdere kvalitet, kun at tiden, er en rigtig god guideline hertil. Det er min overbevisning, at en meget stor majoritet af mennesker hører musik fra 10-20 år siden, fordi de kan lide musikken og selv føler det er kvalitet. Jeg vil påstå det er de færreste eller omformuleret, i de færreste tilfælde, hvor folk frivilligt lytter til musik, som de ikke vurderer er af god kvalitet. Ja, der er altid guilty pleasure vejen, minder fra Ibiza, hvor "Baltimora" dunkede ud af højtalerne, men det er et sandkorn i en silo og generer sjældent meget mere pladesalg i hverken fast form eller over nettet.
Et tankeeksperiment: Lad os sige, at Depeche Mode (jeg mener, at du tidligere skrev, at du godt kunne lide dem - det kan jeg også) havde indspillet deres Violator-album, men af en eller anden grund aldrig fik det udgivet. Eller lad os sige, at Leornardo malede sin Mona, men destruerede den bagefter. Idet ingen kendte produkterne, ville der ikke være nogen til at vurdere og huske dem år efter. Ville de derfor ikke være kunst?
Jo, men eftersom ingen havde hørt eller set værkerne, ville ingen kunne bedømme deres kvalitet. Kunst er det uomtvisteligt, men det er hypotetisk at diskutere kvaliteten af noget, ingen har haft mulighed for at bedømme. Hvis der er få, som har kendskab til noget, er der også kun få, som kan bedømme det og derfor vil udbredelsen af det, vedblive med at være lille. Det fylder ikke i folks bevidsthed og derfor lægger majoriteten sjældent mærke til det. Men derfor er det da stadig en indikator om kvalitet, når de få som har kendskab hertil, stadig hører musikken lang tid efter.
Der er ikke nogen proportionalitet imellem kvalitet og stor tilhængerskare, nærmere proportionalitet i forholdet imellem dem som har kendskab til et værk og dem som vedbliver med at holde dette kendskab ved lige over tid.
#66 filmz-Annabel 19 år siden
Hvis du kan skrive under på, at tiden kan give (som du selv siger) "en god indikator for kvalitet", men at det ikke er en metode der kan bruges til at adskille kunst fra ikke-kunst (nu tænker jeg på de hypotetiske glemte kunstværker - bare fordi et værk ikke er husket, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke er kunst), så vil jeg lade diskussionen ligge.
#67 filmz-Bruce 19 år siden
Ikke skrive under. Vi spytter i hænderne på Deadwood manér! :)
#68 filmz-Annabel 19 år siden
#69 jessup 19 år siden
#70 filmz-Bruce 19 år siden
Havde vi forstået formuleringerne, som den anden mente dem, havde vi nok kunnet spare 10-15 indlæg :)