Ideen med de gratis ophold var en del af den relancering som skolen var i gang med. Højskolen har altid været kendt, som en højskole primært for seniorer og der kendte det unge segment ikke til den eksistens. Desværre sprang SparNord fra i 11. time , på trods af pengene til driften i 2011 var fundet. Ufatteligt trist at den nye forstander Claus Staal ikke fik mulighed for at gennemføre sit projekt, der endte med at blive et projekt for samtlige elever og lærere på skolen. Desværre var såret så slemt, at patienten ikke stod til at rede.
Jeg vil gerne have lov til at poste dette meget gribende læserbrev som min nu tidligere forstander har skrevet om konkursen:
Ja, så er det snart de sidste gerningers tid, i det mindste her på Diget.
Havde man sagt for 2 måneder siden, at jeg ville være den der skulle sidde i det varme sæde når skolen lukkede ned - eller blot for en måned siden, ja så havde jeg nok serveret et stort fedt smil! Det havde jeg altså ikke i min vildeste fantasi forestillet mig!
Vi sagde farvel til de allersidste elever på efterårsholdet E2010, i søndags. Om lørdagen havde vi sagt farvel til størstedelen. Det var med vemod og rullende tårer (også fra forstanderen selv), at der blev givet afsked, takket farvel og givet gode løfter om at man ville komme tilbage til skolen - om ikke andet så for at give en hånd med eller blot gense det sted, der havde forandret livet for så mange af dem.
Skulle nogen af jer være i tvivl om højskolens "livsforandrende potentiale", så kig på denne facebook opdatering fra en 21-årig pige: " Er tilbage i virkeligheden efter at have sagt farvel til den mest fantastiske oplevelse i sit liv hidtil - højskolen Diget"! ... 30 sekunder efter indgår følgende besked fra hendes værelseskammerat, en 20-årig pige fra Århus: "Jeg savner dig".
Eller da jeg skriver en mail rundt til eleverne for at høre om de alle er kommet godt hjem - og nu julehygger, så skriver en 21-årig vejlenser: "Nej ... faktisk ikke - jeg savner Diget"!
Ja, jeg kommer sgu' også til at savne Diget. Lad os ikke glemme, at det er piger og drenge som disse der laves højskole for. Det er derfor vi gider at stå i bidende decemberkulde på de aalborgensiske og århusianske gader og stoppe Gud og hvermand med ordene: "Du ligner da én, der skal på Højskole ... jeg kommer fra Diget - Højskolen ved Skagen"; jo tak, den sætning er efterhånden blevet serveret en del gange!
Selvom jeg er afklaret med situationen - og selvom jeg forlængst har indset at det løb er kørt (og vi blev kørt over - af hvem, og hvorfor, er jeg ikke helt sikker på endnu), så er det stadig med en dyb frustration at nøglen drejes for sidste gang. Højskolen er altså ikke udtjent - højskolen har stadig godt at gøre - har stadig menneskers liv at forandre. Der bør også om 6 måneder være nye facebook opdateringer, der emmer af samme lidenskab og kærlighed for højskolen, som den der kom til udtryk i det ovenstående. Og ikke blot 6 måneder, men 12-18-24 og 48 måneder.
Den vision vi fremlagde for Spar Nord af flere omgange, Frederikshavn Kommune af flere omgange, vor egen bestyrelse af flere omgange, med mange flere var ikke en vision, der skulle kaste skygge over fortidens synder og fortrædeligheder, men derimod kaste lys over fremtiden!
.... lettere melankolsk og lidt frækt kunne man jo spørge: Hvor er lyset nu? Hvor er lyset i mørket for Ann Katrine, for Julie, for Michael, for Karl Emil, for Louise, for .... de unge, der allerede havde tilmeldt sig kurset og troede at de skulle have et højskoleophold for livet!! Nå, men jeg prøver efter bedste evne at finde andre højskoler til dem - for på højskole det skal de sgu' ... den er nemlig lige præcis et lys når man allermest har brug for det! Det kan kaste lys over studievalg, over sociale problemer, over følelesmæssige kriser, fremtiden og ikke mindst gøre dig glad. Så sent som for en halv time siden havde jeg en grådkvalt kommende elev i røret! Hun ville ikke på en anden højskole - hun ville på Diget!
Jeg har ingen ret til at fortælle finansmænd og økonomer hvordan de skal forvalte deres penge og indskud, men jeg vil gerne gentage en pointe fra mit sidste brev, nemlig at ildsjælene i det danske samfund: Dem, der stimler sammen i nødens stund og forærer deres energi, tid og virkelyst til samfundsbevarende og -udviklende tiltag, har fået denne indre ild fra det, der altid har gjort den danske kultur stærk, nemlig følelsen af fællesskabets værdi, der NÆSTEN kan gøre alt andet VÆRDILØST. Er mon nogen i tvivl om, at det er dette fællesskab, der grundlæggende er højskolens væsen.
Lad mig benytte dette brev til også at rette en tak til alle dem, der har tjent højskolen - også før min tid. En særlig tak til formand Jørgen Giversen for at have givet mig uvurderlige råd, også ved sit gode eksempel og udadelige karakter, og på denne korte tid faktisk lært mig ét og andet. Ærgeligt at parløbet allerede er slut - næsten førend det begyndte. Har skolen lidt i disse sidste måneder er det i hvertfald ikke pga. Jørgens mellemkomst - snarere tværtom. Tak for det!
Tak til Digets Venner, der også har været venner i nøden. Til Digets Fond fordi de trådte til og stod klar da der mest af alt var brug for dem! Og tak til alle de tidligere elever, der har bidraget til skolens liv og velbefindende!
Med ønsket om en lykkebringende jul og et NYTår.
Gode hilsner fra en stadig træt - og nu, næsten da, tidligere forstander
#131 Bony 14 år siden
Det var sjovt nok også min første tanke da jeg læste artiklen.
#132 Paawl 14 år siden
Ideen med de gratis ophold var en del af den relancering som skolen var i gang med. Højskolen har altid været kendt, som en højskole primært for seniorer og der kendte det unge segment ikke til den eksistens. Desværre sprang SparNord fra i 11. time , på trods af pengene til driften i 2011 var fundet. Ufatteligt trist at den nye forstander Claus Staal ikke fik mulighed for at gennemføre sit projekt, der endte med at blive et projekt for samtlige elever og lærere på skolen. Desværre var såret så slemt, at patienten ikke stod til at rede.
Jeg vil gerne have lov til at poste dette meget gribende læserbrev som min nu tidligere forstander har skrevet om konkursen:
Ja, så er det snart de sidste gerningers tid, i det mindste her på Diget.
Havde man sagt for 2 måneder siden, at jeg ville være den der skulle sidde i det varme sæde når skolen lukkede ned - eller blot for en måned siden, ja så havde jeg nok serveret et stort fedt smil! Det havde jeg altså ikke i min vildeste fantasi forestillet mig!
Vi sagde farvel til de allersidste elever på efterårsholdet E2010, i søndags. Om lørdagen havde vi sagt farvel til størstedelen. Det var med vemod og rullende tårer (også fra forstanderen selv), at der blev givet afsked, takket farvel og givet gode løfter om at man ville komme tilbage til skolen - om ikke andet så for at give en hånd med eller blot gense det sted, der havde forandret livet for så mange af dem.
Skulle nogen af jer være i tvivl om højskolens "livsforandrende potentiale", så kig på denne facebook opdatering fra en 21-årig pige: " Er tilbage i virkeligheden efter at have sagt farvel til den mest fantastiske oplevelse i sit liv hidtil - højskolen Diget"! ... 30 sekunder efter indgår følgende besked fra hendes værelseskammerat, en 20-årig pige fra Århus: "Jeg savner dig".
Eller da jeg skriver en mail rundt til eleverne for at høre om de alle er kommet godt hjem - og nu julehygger, så skriver en 21-årig vejlenser: "Nej ... faktisk ikke - jeg savner Diget"!
Ja, jeg kommer sgu' også til at savne Diget. Lad os ikke glemme, at det er piger og drenge som disse der laves højskole for. Det er derfor vi gider at stå i bidende decemberkulde på de aalborgensiske og århusianske gader og stoppe Gud og hvermand med ordene: "Du ligner da én, der skal på Højskole ... jeg kommer fra Diget - Højskolen ved Skagen"; jo tak, den sætning er efterhånden blevet serveret en del gange!
Selvom jeg er afklaret med situationen - og selvom jeg forlængst har indset at det løb er kørt (og vi blev kørt over - af hvem, og hvorfor, er jeg ikke helt sikker på endnu), så er det stadig med en dyb frustration at nøglen drejes for sidste gang. Højskolen er altså ikke udtjent - højskolen har stadig godt at gøre - har stadig menneskers liv at forandre. Der bør også om 6 måneder være nye facebook opdateringer, der emmer af samme lidenskab og kærlighed for højskolen, som den der kom til udtryk i det ovenstående. Og ikke blot 6 måneder, men 12-18-24 og 48 måneder.
Den vision vi fremlagde for Spar Nord af flere omgange, Frederikshavn Kommune af flere omgange, vor egen bestyrelse af flere omgange, med mange flere var ikke en vision, der skulle kaste skygge over fortidens synder og fortrædeligheder, men derimod kaste lys over fremtiden!
.... lettere melankolsk og lidt frækt kunne man jo spørge: Hvor er lyset nu? Hvor er lyset i mørket for Ann Katrine, for Julie, for Michael, for Karl Emil, for Louise, for .... de unge, der allerede havde tilmeldt sig kurset og troede at de skulle have et højskoleophold for livet!! Nå, men jeg prøver efter bedste evne at finde andre højskoler til dem - for på højskole det skal de sgu' ... den er nemlig lige præcis et lys når man allermest har brug for det! Det kan kaste lys over studievalg, over sociale problemer, over følelesmæssige kriser, fremtiden og ikke mindst gøre dig glad. Så sent som for en halv time siden havde jeg en grådkvalt kommende elev i røret! Hun ville ikke på en anden højskole - hun ville på Diget!
Jeg har ingen ret til at fortælle finansmænd og økonomer hvordan de skal forvalte deres penge og indskud, men jeg vil gerne gentage en pointe fra mit sidste brev, nemlig at ildsjælene i det danske samfund: Dem, der stimler sammen i nødens stund og forærer deres energi, tid og virkelyst til samfundsbevarende og -udviklende tiltag, har fået denne indre ild fra det, der altid har gjort den danske kultur stærk, nemlig følelsen af fællesskabets værdi, der NÆSTEN kan gøre alt andet VÆRDILØST. Er mon nogen i tvivl om, at det er dette fællesskab, der grundlæggende er højskolens væsen.
Lad mig benytte dette brev til også at rette en tak til alle dem, der har tjent højskolen - også før min tid. En særlig tak til formand Jørgen Giversen for at have givet mig uvurderlige råd, også ved sit gode eksempel og udadelige karakter, og på denne korte tid faktisk lært mig ét og andet. Ærgeligt at parløbet allerede er slut - næsten førend det begyndte. Har skolen lidt i disse sidste måneder er det i hvertfald ikke pga. Jørgens mellemkomst - snarere tværtom. Tak for det!
Tak til Digets Venner, der også har været venner i nøden. Til Digets Fond fordi de trådte til og stod klar da der mest af alt var brug for dem! Og tak til alle de tidligere elever, der har bidraget til skolens liv og velbefindende!
Med ønsket om en lykkebringende jul og et NYTår.
Gode hilsner fra en stadig træt - og nu, næsten da, tidligere forstander
Claus Staal
Idéhistoriker og cand.theol