Det er klart en krænkelse af privatlivets fred. Ikke nok med det, det er med garanti også ulovligt, da det er privat ejendom. Der er tale om folks inderste følelser og brevskrivning til døde er en god terapi for at overkomme ens tab. Det er IKKE lavet til at blive læst af nogen. Som sagt er det ulovligt at læse andres breve, om personen er død eller ej.
Dårlig stil.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Jeg begravede en genstand i min fars grav på et tidspunkt, fordi den symboliserede noget helt specielt i vores forhold. Og jeg gravede den netop ned, fordi det dels ikke kom andre end mig (og ham, hvis man er til den slags), og dels, fordi jeg ikke ville have nogen skulle pille/stjæle denne genstand.
Så det ville være langt over min personlige grænse at se nogen gøre som din kæreste...
Mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Stod der noget på kuverten? For hvis der stod noget a la 'til rette vedkommende' eller 'til alle' så kan det måske forsvares, men hvis der fx stod 'til mor' er det bare uforskammet at åbne det.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Jeg ved ikke hvad der står i kuverten. Jeg ville ikke have det at vide. Men hun har sagt senere at det rørte hende en del, fordi det var som om hun selv kunne have skrevet brevet.
Nu stiller jeg måske et dumt spørgsmål? Men hvor vindstille er der på gravpladserne på jeres kirkegårde?
Jeg ved da, at det er meget normalt, at kirke (i hvert fald de ældre) ligger på det højeste punkt i eller omkring den by, de tilhører (det var skik i gamle dage at bygge kirkerne på de højeste punkter, da de så var nærmest Gud) - og alt andet lige, så blæser det mere jo højere man kommer op..
Min tanke er bare, at hvad nu, hvis vinden tog brevet (som den uden tvivl ville gøre på 40 sekunder på vores lokale kirkegård i hvert fald) og det landede på en ganske almindelig vej.. Eller cykelsti.. Eller fløj ind ad et vindue.. What ever..
At finde et brev uden adresse, kunne det så ikke være okay at åbne det og læse det - om ikke andet så for at hjælpe det på vej til sin rette ejer?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Jeg overvejede at stille genstanden op af gravstenen, men da det var en meget intimt gestus, og jeg nødigt ville have at den skulle blive fjernet, gravede jeg den ned. Men for mig var det en meget privat, intim gestus mellem min far og jeg, eller i det mindste mindet om min far... og jeg er/var på ingen måde interesseret i at dele den med verden. Brevskriveren i ovenstående eksempel kan have haft det anderledes, men umiddelbart tvivler jeg, baseret på mine egne følelser i den forbindelse...
mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
#11 Notional 16 år siden
Dårlig stil.
#12 filmz-maxhh 16 år siden
Så det ville være langt over min personlige grænse at se nogen gøre som din kæreste...
Mvh
MaxHH
#13 filmz-DocDoom 16 år siden
#14 El vez 16 år siden
#15 lagoni 16 år siden
#16 akerman 16 år siden
#17 HonoDelLoce 16 år siden
Jeg ved da, at det er meget normalt, at kirke (i hvert fald de ældre) ligger på det højeste punkt i eller omkring den by, de tilhører (det var skik i gamle dage at bygge kirkerne på de højeste punkter, da de så var nærmest Gud) - og alt andet lige, så blæser det mere jo højere man kommer op..
Min tanke er bare, at hvad nu, hvis vinden tog brevet (som den uden tvivl ville gøre på 40 sekunder på vores lokale kirkegård i hvert fald) og det landede på en ganske almindelig vej.. Eller cykelsti.. Eller fløj ind ad et vindue.. What ever..
At finde et brev uden adresse, kunne det så ikke være okay at åbne det og læse det - om ikke andet så for at hjælpe det på vej til sin rette ejer?
#18 filmz-maxhh 16 år siden
Jeg overvejede at stille genstanden op af gravstenen, men da det var en meget intimt gestus, og jeg nødigt ville have at den skulle blive fjernet, gravede jeg den ned. Men for mig var det en meget privat, intim gestus mellem min far og jeg, eller i det mindste mindet om min far... og jeg er/var på ingen måde interesseret i at dele den med verden.
Brevskriveren i ovenstående eksempel kan have haft det anderledes, men umiddelbart tvivler jeg, baseret på mine egne følelser i den forbindelse...
mvh
MaxHH