"...and the manner Eastwood sticks to perhaps outdated storytelling techniques..."
I min verden eksisterer begrebet "outdated storytelling techniques" ikke. Historie, timing og skuespil er parametre, der til hver en tid overgår valg af fortælleteknik. Er det negativt i sig selv, at vælge en brugt fortælleteknik fra fortiden? Eller er det blot denne ubegribelige falden på halen for nye trends, som gør, at vi ikke hurtigt nok kan komme fra A til B, førend vi undsiger, at vi har været omkring A?
Jeg har hverken set Gran Torino eller Australia, men hvis Luhrman har valgt en fortællestil fra Hollywoods guldalder fra 30'erne og 40'erne og tilpasset skuespillet til den tid, eller hvis Eastwood har kopieret stilen fra Dirty Harry dagene, så er det ikke en parameter, i sig selv, som tæller ned i min karakterbog.
Jeg har startet en tråd på DVDTalk omkring dette, men synes det kunne være interessant at få nogle meninger omkring dette på banen her.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Well jeg synes "Australia" er en meget uimponerende film, men det er ikke fordi den holder sig til outdated storytelling techniques, men pga. er den benytter dem så dårligt. Jeg synes en film som "Gone With the Wind" holder upåklageligt i dag. Det kan godt være, filmen har nogle alderstegn, men grundhistorien har ikke taget skade af alderen.
Hvis man ser på en film som den meget roste "There Will Be Blood" så fortæller den også blot en grundhistorie, vi sådan set allerede har hørt hundrede af gange før i amerikanske film:
Den stræbsomme og hårde mand der kommer til penge og magt, men som tæres op af præcis de sammen drifter og mindreværd, der bragte ham velstand til at begynde med. Film som "Citizen Kane", "Scarface" og "Raging Bull" har på forskellige vis allerede fortalt den historie.
Hvad der gør "There Will Be Blood" god er ikke så meget beretningen i sig selv, men den overbevisende og forfriskende måde den fortæller den på.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Men hva mener de egentlig med outdated er det hvis man laver en "der var engang, og følger historien fra A-B" i stedet for f.eks. Memento, eller say MI:3 hvor vi starter et stykke inde i handlingen og så laver et flashback.
fordi de såkaldte A-B historier ser jeg stadigvæk i film her idag.
Eller er det filmens handling "en mands familie bliver dræbt og manden ryger i koma, han vågner op og vil nu ha hævn"
Er det meningen med en outdated storyline tenik ?
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Men er der ikke en væsentlig forskel på en grundhistorie, og så "formidlingen" af denne. Som jeg forstår Bruces indlæg. Så peges der jo på, at måden hvorpå Eastwood formidler sin historie, hans teknikker til at levere en historie, er "forældet". En grundhistorie kan vel være noget helt andet, f.eks. selve kernen af "Gone With the Wind", klassiske ting som boy-meets-girl, fish-out-of-water, indre kampe, det gode mod det onde osv. Det er vel det man normalt definere som grundhistorien?
Jeg synes godt at nogle teknikker kan blive "forældede", måske ikke ubrugelige, men "forældede", og med fare for at blive ganske uinteressante. Alt for lineære-ting, der på ingen måde virker inspirerende, tankevækkende eller inddragende på nogen måde.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
#4 Jeg vil selvfølgelig give dig ret i, at der er enkelte teknikker, der er så udtrådte, at de virker mere som pastiche, hvis man ikke gør et eller andet for at give dem en friskhed i forhold til tidligere film.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#2 og #4 Jo det er også formidlingen, jeg formoder der menes, ihvertfald det jeg mener :)
Men hvis en grundhistorie, plot, skuespil, timing ikke er iorden og vi forudsætter, at instruktøren i det mindste kan sit håndværk omkring formidling, så vi ikke har at gøre med et amatørproblem, så kan man vel ikke entydigt sige, at det er formidlings teknikkerne, som "den er gal med"? Hvis disse elementer er iorden, vil de formentlig overskygge instruktørens valg af formidling på kvalitetsbarometeret, selvom man selvfølgelig vil få andre oplevelser ud af synet, havde instruktøren valgt andre teknikker.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#6: Men for at blive ved sætningen: "...Eastwood sticks to perhaps outdated storytelling techniques". Den synes jeg ikke er noget galt med, for der er nogen som ikke er så gode som de har været. F.eks. gamle tv-shows fra BBC og USA. Selvom man ved at nogle af skuespillerne ikke er uden talent, at historierne/problemstillingerne sikker kunne gå den dag i dag med et par småjusteringer, at teknikken som sådan ikke fejler noget osv. - så virker det til tider håbløst forældet, fordi måden hvorpå det bliver skruet sammen, formidlet, fortalt bare ikke holder.
Man skal jo ikke specielt langt tilbage, før man for alvor begyndte at benytte sig af flere storylines, hvor man fulgte karakterers udvikling sideløbende - som med Beverly Hills - hvor man sprang frem og tilbage, mellem flere små historie. Ikke at man ikke sagtens kan forenkle det, uden at det nødvendigvis bliver elendigt, men hvis man antager, at seeren er for åndsvag - så går det galt.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
#7 Det er jeg enig i. Jeg tror sagtens man vil kunne finde eksempler, som vil føles primitive, f.eks. gamle TV shows som du siger og det kan så være The Cartwrights (High Chapparal) eller Benny Hill Shows. Der vil jeg godt erkende, at formidlingen ikke er kvalitetstabsfri over tid. Det tror jeg ikke mindst skyldes tidens måde at agere på, som kan føles corny og derved outdated.
Hvis der skulle laves en Borte Med Blæsten film idag, ville en Scarlett O'Hara formentlig ikke kaste sig med armene om Rhett Butler og med indtrængende øjne melodramatisk udbryde "oooooh Rhett". Mange WW2 film fra 50'erne ville sikkert føles "forkerte" idag. Måske ikke fordi de nødvendigvis er "forkerte" iht. tiden og måden man virkeligt agerede på, men fordi mange idag vil anse det for "urealistisk" iht. måden vi opfatter "tingene" skulle være foregået på ... "dengang".
"Outdated storytelling techniques" har for mig mest værdi at snakke om, som et spørgsmål om psykologi og menneskelige teknikker, fremfor cinematografiske og tekniske. Jeg tror sagtens man vil kunne bruge den dybe tallerken igen og igen, uden en film blev dårligere af den grund, blot skellet mellem menneskelig agering på film og nutidens virkelighed, ikke blev for afgrundsdyb.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#8: dertil blev det dengang ofte virkelig skåret ud i pap, bøjet i neon osv. Der var ikke meget tiltro til, at man rent faktisk selv kunne, eller måske havde lyst til, at drage egne konklusioner eller lign. Det var happy happy times - Disney-style...
Jeg er til dels enig, men jeg tror ikke, at man vil kunne genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Nogen ting vil virke, mens andre ikke vil, uden at det nødvendigvis er på grund af menneskelig ageren eller den virkelighed vi lever i - men bare fordi at evolutionen ikke stoppede den dag vi "opfandt" hjulet. Selv hvis jeg skal se bort fra teknik, højtidligt sprog og en anden tid, så synes jeg ofte jeg støder på nærmest kvælende langsomme og kedelig film - hvor det simpelthen er måden hvorpå det bliver leveret der er årsagen til at jeg står af.
Om det skyldes, at datidens biografgængere var vant til revyer, teater mm. og at instruktører, fagfolk osv fra dengang, hentede meget viden/inspiration fra de kredse, skal jeg ikke gøre mig alt for klog på. Det virker dog ofte sådan. Det er måske derfor at det ikke altid virker så godt længere, man er vant til et noget andet tempo, langt flere "sceneskifte", springen rundt i tid og sted osv. Slutningen i starten og hvad har vi.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
#9 Jeg køber gerne den med "datidens" kontra "nutidens" biografgængere, for selvfølgelig er vi produkter af tiden vi lever i. Og ingen tvivl om, at "nutidens", hvor vi har "information at out fingertips", er online 24/7, skimmer nyhederne og gør hvad vi kan for at have en booket kalender og være aktiverede, er vant til en anden slags input, hurtigere klip og springen rundt, simpelthen fordi vi er blevet generelt mere utålmodige mennesker, hvilket bl.a. resulterer i mindre lyst til fordybelse. Gad vide hvor mange som egentlig kan hælde en kop te op, sætte sig hen i lænestolen og læse uden afbrud i 3-4 timer, mens emails og sms'er popper ind?
Uden tvivl, vil de fleste idag opfatte en film som Henry V med Laurence Olivier, som noget af det mest infernalsk trættende der er overgået dem, når man skal igennem en monolog i et klip på de første fem minutter, med flere bogstaver end en vilkårlig actionfilm kan mønstre på 90 minutter :) Greengrass ville nok have grejet den på lidt anden vis, men det er ultimativ filmnydelse for mig.
Selvfølgelig er jeg meget generaliserende og lettere ironisk over "tilstanden", men er der røg er der også ild og jeg tror absolut, der er noget om det. Om man så mener der er grund til bekymring, eller at det blot er produktet af tiden og vi gør bedst i at "flyde med strømmen", det er jo individuelt.
Personligt er det noget af det bedste jeg ved, at klippe navlestrengen over til det pulserende liv og vores levevis, ved at indleve mig fuldstændigt i andre tidsaldres "måder" at gøre "tingene på".
"Outdated storytelling techniques" er nok blot én af mange personlige meninger for en anmelder i en allerede subjektiv opfattelse af en film.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 filmz-Bruce 16 år siden
"...and the manner Eastwood sticks to perhaps outdated storytelling techniques..."
I min verden eksisterer begrebet "outdated storytelling techniques" ikke. Historie, timing og skuespil er parametre, der til hver en tid overgår valg af fortælleteknik. Er det negativt i sig selv, at vælge en brugt fortælleteknik fra fortiden? Eller er det blot denne ubegribelige falden på halen for nye trends, som gør, at vi ikke hurtigt nok kan komme fra A til B, førend vi undsiger, at vi har været omkring A?
Jeg har hverken set Gran Torino eller Australia, men hvis Luhrman har valgt en fortællestil fra Hollywoods guldalder fra 30'erne og 40'erne og tilpasset skuespillet til den tid, eller hvis Eastwood har kopieret stilen fra Dirty Harry dagene, så er det ikke en parameter, i sig selv, som tæller ned i min karakterbog.
Jeg har startet en tråd på DVDTalk omkring dette, men synes det kunne være interessant at få nogle meninger omkring dette på banen her.
#2 Benway 16 år siden
Hvis man ser på en film som den meget roste "There Will Be Blood" så fortæller den også blot en grundhistorie, vi sådan set allerede har hørt hundrede af gange før i amerikanske film:
#3 elwood 16 år siden
fordi de såkaldte A-B historier ser jeg stadigvæk i film her idag.
Eller er det filmens handling "en mands familie bliver dræbt og manden ryger i koma, han vågner op og vil nu ha hævn"
Er det meningen med en outdated storyline tenik ?
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 filmz-vassago 16 år siden
Jeg synes godt at nogle teknikker kan blive "forældede", måske ikke ubrugelige, men "forældede", og med fare for at blive ganske uinteressante. Alt for lineære-ting, der på ingen måde virker inspirerende, tankevækkende eller inddragende på nogen måde.
#5 Benway 16 år siden
#6 filmz-Bruce 16 år siden
Men hvis en grundhistorie, plot, skuespil, timing ikke er iorden og vi forudsætter, at instruktøren i det mindste kan sit håndværk omkring formidling, så vi ikke har at gøre med et amatørproblem, så kan man vel ikke entydigt sige, at det er formidlings teknikkerne, som "den er gal med"? Hvis disse elementer er iorden, vil de formentlig overskygge instruktørens valg af formidling på kvalitetsbarometeret, selvom man selvfølgelig vil få andre oplevelser ud af synet, havde instruktøren valgt andre teknikker.
#7 filmz-vassago 16 år siden
Man skal jo ikke specielt langt tilbage, før man for alvor begyndte at benytte sig af flere storylines, hvor man fulgte karakterers udvikling sideløbende - som med Beverly Hills - hvor man sprang frem og tilbage, mellem flere små historie. Ikke at man ikke sagtens kan forenkle det, uden at det nødvendigvis bliver elendigt, men hvis man antager, at seeren er for åndsvag - så går det galt.
#8 filmz-Bruce 16 år siden
Hvis der skulle laves en Borte Med Blæsten film idag, ville en Scarlett O'Hara formentlig ikke kaste sig med armene om Rhett Butler og med indtrængende øjne melodramatisk udbryde "oooooh Rhett". Mange WW2 film fra 50'erne ville sikkert føles "forkerte" idag. Måske ikke fordi de nødvendigvis er "forkerte" iht. tiden og måden man virkeligt agerede på, men fordi mange idag vil anse det for "urealistisk" iht. måden vi opfatter "tingene" skulle være foregået på ... "dengang".
"Outdated storytelling techniques" har for mig mest værdi at snakke om, som et spørgsmål om psykologi og menneskelige teknikker, fremfor cinematografiske og tekniske. Jeg tror sagtens man vil kunne bruge den dybe tallerken igen og igen, uden en film blev dårligere af den grund, blot skellet mellem menneskelig agering på film og nutidens virkelighed, ikke blev for afgrundsdyb.
#9 filmz-vassago 16 år siden
Jeg er til dels enig, men jeg tror ikke, at man vil kunne genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Nogen ting vil virke, mens andre ikke vil, uden at det nødvendigvis er på grund af menneskelig ageren eller den virkelighed vi lever i - men bare fordi at evolutionen ikke stoppede den dag vi "opfandt" hjulet. Selv hvis jeg skal se bort fra teknik, højtidligt sprog og en anden tid, så synes jeg ofte jeg støder på nærmest kvælende langsomme og kedelig film - hvor det simpelthen er måden hvorpå det bliver leveret der er årsagen til at jeg står af.
Om det skyldes, at datidens biografgængere var vant til revyer, teater mm. og at instruktører, fagfolk osv fra dengang, hentede meget viden/inspiration fra de kredse, skal jeg ikke gøre mig alt for klog på. Det virker dog ofte sådan. Det er måske derfor at det ikke altid virker så godt længere, man er vant til et noget andet tempo, langt flere "sceneskifte", springen rundt i tid og sted osv. Slutningen i starten og hvad har vi.
#10 filmz-Bruce 16 år siden
Uden tvivl, vil de fleste idag opfatte en film som Henry V med Laurence Olivier, som noget af det mest infernalsk trættende der er overgået dem, når man skal igennem en monolog i et klip på de første fem minutter, med flere bogstaver end en vilkårlig actionfilm kan mønstre på 90 minutter :) Greengrass ville nok have grejet den på lidt anden vis, men det er ultimativ filmnydelse for mig.
Selvfølgelig er jeg meget generaliserende og lettere ironisk over "tilstanden", men er der røg er der også ild og jeg tror absolut, der er noget om det. Om man så mener der er grund til bekymring, eller at det blot er produktet af tiden og vi gør bedst i at "flyde med strømmen", det er jo individuelt.
Personligt er det noget af det bedste jeg ved, at klippe navlestrengen over til det pulserende liv og vores levevis, ved at indleve mig fuldstændigt i andre tidsaldres "måder" at gøre "tingene på".
"Outdated storytelling techniques" er nok blot én af mange personlige meninger for en anmelder i en allerede subjektiv opfattelse af en film.