Men en slags grænse er det vel, bevidst eller ubevidst? Eller måske snarere en begrænsning? Det er selvfølgelig ikke negativt ment.. Vi har alle begrænsninger.
Mindst én sympatisk person går jeg ikke såå meget op i. Jeg går mere op i om denne person er interessant portrætteret. Men mener du ikke: mindst én sympatisk spændende person, og ikke bare sympatisk? Sympatisk er squ ofte ligmed kedelig i min bog :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Men en slags grænse er det vel, bevidst eller ubevidst?
Det er bare sådan jeg har det, eller sådan jeg føler. Hvis vi skal kalde et en "grænse", så er det en grænse på samme måde som, at der uden tvivl findes musik, der irriterer DINE ører. Også dér kan andre komme og spørge, hvorfor man sætter en "grænse" op. Men i virkeligheden er der jo ikke tale om, at du sætter en grænse op, vel? Næh, den pågældende musik skurer bare i dine ører.
a@babo (71) skrev:
Men mener du ikke: mindst én sympatisk spændende person, og ikke bare sympatisk? Sympatisk er squ ofte lig med kedelig i min bog :-)
Joh, det kan man måske godt sige. Når jeg sigerfor mit vedkommend bruger ordet "sympatisk", tænker jeg jo ikke nødvendigvis på en person, der altid siger og gør det rigtige, men derimod bare på en person med almindelige menneskelige fejl og svagheder (både store og små), som jeg kan relatere til. F.eks. tager jeg afstand fra Neil McCauleys voldelige og kriminelle handlinger i 'Heat', især det at han dræber andre mennesker og sætter endnu fleres liv på spil
i skyderiet på gaden efter bankrøveriet.
Men er han en rendyrket ond og morderisk skurk? Nej, han er også et menneske med almindelige følelser og længsler. Når jeg tilsidst i 'Heat' sidder og ønsker, at han
må slippe væk sammen med kæresten, er det fordi jeg tror på, at han inderst inde gerne vil ændre sit liv og ophøre med den kriminelle løbebane.
Det er det samme i f.eks. 'Insomnia', hvor Al Pacinos karakter er en fej kryster, der prøver at løbe fra sit ansvar ved at lyve og bedrage, hvilket endda
får ham til at samarbejde med en morder.
Her er der tale om en svag person, der gerne vil fremstå som bedre end han virkelig er. Men selvom man godt ved at han er ude på et moralsk sidespor, har man sympati med ham, fordi han egentlig er en godmodig fyr, som bare er stærkt presset og røget ud i noget skidt som følge af søvnmangelen og den tjenestemandssag der truer i horisonten.
Det er bare sådan jeg har det, eller sådan jeg føler. Hvis vi skal kalde et en "grænse", så er det en grænse på samme måde som, at der uden tvivl findes musik, der irriterer DINE ører. Også dér kan andre komme og spørge, hvorfor man sætter en "grænse" op. Men i virkeligheden er der jo ikke tale om, at du sætter en grænse op, vel? Næh, den pågældende musik skurer bare i dine ører.
Jeg er ikke så meget til musik, jeg dyrker det ikke som jeg gør med film. Men jeg kender da flere, der elsker alle slags genremusik, blot ikke alt musik, hvis du forstår forskellen...Samme med film. Hvis du ikke kan lide flere genre, jamen så er du jo begrænset i min bog.
har ikke tid nu, men vender tilbage med et bedre svar..
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
jeg kender da flere, der elsker alle slags genremusik, blot ikke alt musik, hvis du forstår forskellen...Samme med film. Hvis du ikke kan lide flere genre, jamen så er du jo begrænset i min bog.
Min sammenligning med musik gjaldt ikke GENRER, men enkelte numre. Kan du lide alle sange eller numre der nogensinde er skrevet, eller alle film der nogensinde er lavet? Nix, det kan du ikke. ..... Skyldes dette, at du gør en bevidst indsats for ikke at kunne lide disse sange og film. Nej, vel?
Det er ligesom med kvinder - nogle falder man for, andre gør man ikke.
Det handler altsammen om, hvad der helt naturligt taler til éns hjerte. Da li me razumijes? ;-)
Selvfølgelig kan jeg ikke lide alverdens film, det kan ingen. Men forskellen er, at visse folk kan lide flere genre, end andre. Hvis du dyrker film, men kun ser ganske få genre, så er man jo begrænset. Men nu snakkede vi om karaktertegningen, og den skal for mig være interessant, ikke andet.. Jeg har som sådan ingen krav, selvom jeg kan foretrække det ene frem for det andet osv, men hvispersonerne fungerer, hvis de er fascinerende, ja så er de dét..
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#71 filmz-ab 14 år siden
Men en slags grænse er det vel, bevidst eller ubevidst? Eller måske snarere en begrænsning? Det er selvfølgelig ikke negativt ment.. Vi har alle begrænsninger.
Mindst én sympatisk person går jeg ikke såå meget op i. Jeg går mere op i om denne person er interessant portrætteret. Men mener du ikke: mindst én sympatisk spændende person, og ikke bare sympatisk? Sympatisk er squ ofte ligmed kedelig i min bog :-)
#72 BN 14 år siden
Det er bare sådan jeg har det, eller sådan jeg føler. Hvis vi skal kalde et en "grænse", så er det en grænse på samme måde som, at der uden tvivl findes musik, der irriterer DINE ører. Også dér kan andre komme og spørge, hvorfor man sætter en "grænse" op. Men i virkeligheden er der jo ikke tale om, at du sætter en grænse op, vel? Næh, den pågældende musik skurer bare i dine ører.
Joh, det kan man måske godt sige. Når jeg sigerfor mit vedkommend bruger ordet "sympatisk", tænker jeg jo ikke nødvendigvis på en person, der altid siger og gør det rigtige, men derimod bare på en person med almindelige menneskelige fejl og svagheder (både store og små), som jeg kan relatere til. F.eks. tager jeg afstand fra Neil McCauleys voldelige og kriminelle handlinger i 'Heat', især det at han dræber andre mennesker og sætter endnu fleres liv på spil
Det er det samme i f.eks. 'Insomnia', hvor Al Pacinos karakter er en fej kryster, der prøver at løbe fra sit ansvar ved at lyve og bedrage, hvilket endda
#73 filmz-ab 14 år siden
Jeg er ikke så meget til musik, jeg dyrker det ikke som jeg gør med film. Men jeg kender da flere, der elsker alle slags genremusik, blot ikke alt musik, hvis du forstår forskellen...Samme med film. Hvis du ikke kan lide flere genre, jamen så er du jo begrænset i min bog.
har ikke tid nu, men vender tilbage med et bedre svar..
#74 BN 14 år siden
Min sammenligning med musik gjaldt ikke GENRER, men enkelte numre. Kan du lide alle sange eller numre der nogensinde er skrevet, eller alle film der nogensinde er lavet? Nix, det kan du ikke. ..... Skyldes dette, at du gør en bevidst indsats for ikke at kunne lide disse sange og film. Nej, vel?
Det er ligesom med kvinder - nogle falder man for, andre gør man ikke.
Det handler altsammen om, hvad der helt naturligt taler til éns hjerte. Da li me razumijes? ;-)
#75 filmz-ab 14 år siden
Selvfølgelig kan jeg ikke lide alverdens film, det kan ingen. Men forskellen er, at visse folk kan lide flere genre, end andre. Hvis du dyrker film, men kun ser ganske få genre, så er man jo begrænset. Men nu snakkede vi om karaktertegningen, og den skal for mig være interessant, ikke andet.. Jeg har som sådan ingen krav, selvom jeg kan foretrække det ene frem for det andet osv, men hvispersonerne fungerer, hvis de er fascinerende, ja så er de dét..
#76 filmz-ab 14 år siden
Slabo, ali nema veze - ja te ipak volim :-)
#77 filmz-Myrepip 14 år siden
Enig! :)
#78 filmz-ab 14 år siden
Skal du ikke snart skifte navn, Bruce :-)
#79 filmz-Myrepip 14 år siden
#80 BN 14 år siden
Takoder. :-)