#60 Ja jeg betragter nu også Watchmen, som værende ikke mindre kompleks end The Dark Knight, tværtimod og så endda fint holdt rede på. Og nu er kompleksitet i sig selv, jo ikke en kvalitet, apropos Nolan :)
Og nu er kompleksitet i sig selv, jo ikke en kvalitet, apropos Nolan :)
Her skulle jeg måske lige pointere, at min udtalelse i #56 om "større kompleksitet" i 'The Dark Knight' gælder i forhold til Spider-Man-filmene og flertallet af superhelte-film (jævnfør den sammenhæng jeg skrev det i) - og altså ikke i forhold til 'Watchmen', som bestemt også har en mere kompleks historie end genren ellers plejer at byde på.
Bare så jeg er sikker på, at vi forstår hinanden. :-)
Da 'The Comedian' bliver dræbt i filmens indledende scene, kender man ham ikke, og derfor er det umuligt for mig at føle noget for hans skæbne. (Slagsmålet er i sig selv meget virkningsfuldt, og jeg kan godt lide den ironiske brug af Nat King Coles gamle hit 'Unforgettable'.) Efterhånden som vi kommer længere frem i filmen finder vi ud af, at 'The Comedian' har begået et meningsløst rovmord på en vietnamesisk kvinde, og at han har tyet til voldtægt og været voldelig overfor andre kvinder. ... Ikke ligefrem ting, der kan få mig til at holde af eller med ham.
Skal man da holde af eller med, før der, i din optik, kan være tale om en karakterudvikling?
Da 'The Comedian' bliver dræbt i filmens indledende scene, kender man ham ikke, og derfor er det umuligt for mig at føle noget for hans skæbne. (Slagsmålet er i sig selv meget virkningsfuldt, og jeg kan godt lide den ironiske brug af Nat King Coles gamle hit 'Unforgettable'.) Efterhånden som vi kommer længere frem i filmen finder vi ud af, at 'The Comedian' har begået et meningsløst rovmord på en vietnamesisk kvinde, og at han har tyet til voldtægt og været voldelig overfor andre kvinder. ... Ikke ligefrem ting, der kan få mig til at holde af eller med ham.
Skal man da holde af eller med, før der, i din optik, kan være tale om en karakterudvikling?
Nej, og det har jeg heller ikke sagt.
Hvis du læser #53, vil du kunne se, at min indvending mod filmen ikke handler om manglende karakterudvikling, men derimod om at jeg ikke føler med eller interesserer mig for nogen af hovedpersonerne.
I #55 nævner a@babo så, at det er en "karakterdrevet film", hvorpå jeg i #56 ikke modsiger, at den er karakterdrevet, men simpelthen bare uddyber eller forklarer, hvorfor jeg ikke rigtigt interesserer mig for eller holder af/med hovedpersonerne. A@babo nævner dog ikke ordet "karakterudvikling" (heller ikke i sit sidste indlæg, #57), og selvom det måske kan siges at ligge mellem linjerne, så er den side af sagen slet ikke noget jeg har kommenteret på.
Der er skam karakterudvikling i filmen. Selvom visse personer er psykotiske allerede fra starten, så tegner Snyder et portræt af dem via flashbacks, hvor vi f.eks ser sidehistorier om Rorschack's barndom, herunder forældresvigt, mobning osv, og til den han er blevet idag. Det er barske sager, og jeg kan godt forstå du finder ham for afstumpet :-) Den er ikke helt på højde med TDK, men absolut derhenad, men de er også vidt forskellige.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Jeg forholder mig udelukkende til det skrevne i indlæg #56, hvor din klare (implicitte) forudsætning er, at hvis du ikke kan holde "med" eller "af" af karakter, så kan denne karakter ikke fange din interesse, hvilket slår mig som besynderligt. Kunst er maskespil, og jeg kan godt nok ikke holde "med" eller "af" Hannibal Lecter, men interessant som arketype, det er han.
Så det er din uddybelse af, hvorfor filmen ikke interesserer dig (at du ikke kan holde "af" eller "med" karaktererne), jeg problematiserer.
det er din uddybelse af, hvorfor filmen ikke interesserer dig (at du ikke kan holde "af" eller "med" karaktererne), jeg problematiserer.
Men det var karakterudvikling du spurgte til før. Nu skifter du så emne, men det er okay.
Arnold (67) skrev:
Jeg forholder mig udelukkende til det skrevne i indlæg #56, hvor din klare (implicitte) forudsætning er, at hvis du ikke kan holde "med" eller "af" af karakter, så kan denne karakter ikke fange din interesse, hvilket slår mig som besynderligt. Kunst er maskespil, og jeg kan godt nok ikke holde "med" eller "af" Hannibal Lecter, men interessant som arketype, det er han.
Lad os holde os til det jeg skrev:
BN (53) skrev:
da jeg ikke føler med nogen af personerne, er jeg uberørt af det der foregår.
Du anfører Hannibal Lecter som eksempel. Men forskellen på 'Silence of the Lambs' og 'Watchmen' er, at jeg i den førstnævnte har Jodie Fosters karakter Clarice Starling at holde med og af, mens der desværre ikke er nogen af hovedpersonerne i 'Watchmen' jeg kan blive følelsesmæssigt engageret i som tilskuer. Min sympati og empati med Clarice Starling engagerer mig følelsesmæssigt i historien - hun er mit holdepunkt, min identifikationsfigur i den film.
Selvfølgelig interesserer jeg for mig en skurk som Hannibal Lecter, men jeg har ingen sympati for ham. Og hvis ALLE hovedpersoner i en given film er enten skurkagtige/sindssyge eller blot ligegyldige, så fungerer den ikke for mig - jeg bliver simpelthen ikke fanget af historien. Dette er ikke en beslutning fra min side - nej, det er bare sådan jeg har det med film, har jeg forlængst fundet ud af.
'Watchmen' imponerede mig rent visuelt, og jeg syntes virkelig godt om dens alternative univers. Men den forblev desværre ren overflade og formåede ikke at få mig til at interessere mig for sine hovedpersoner på et følelsesmæssigt plan. Der var tilløb dertil, men Zack Snyder er og forbliver vist en der er god til flotte tegneserieagtige billeder og effekter - og ikke mere end dét.
hehe! Jeg kan nu godt følge dig.. Jeg tror ikke helt jeg har sat den samme grænse som du. Jeg kan godt lide forskellige portrætter, så længe de er interessante og portrættet er i orden. Nu er du ikke vild med There Will Be Blood, men det er et godt eksempel på et perfekt portræt af en mand, selvom han for det meste fremstår usympatisk, men dette fastholder mig, fordi man er inde i hovedet på hovedpersonen.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
hehe! Jeg kan nu godt følge dig.. Jeg tror ikke helt jeg har sat den samme grænse som du.
Bare lige at være 120 procent sikker på, at vi forstår hinanden:
Der er ikke tale om, at jeg "har sat" en grænse, altså som en bevidst, planlagt handling eller en beslutning. Der er derimod tale om, at en film automatisk hægter mig af, hvis den ikke har mindst én relativt sympatisk person, som jeg kan relatere til, mens alle andre omkring denne person måske er onde, sindssyge eller bare usympatiske.
#61 filmz-Myrepip 14 år siden
#62 BN 14 år siden
Her skulle jeg måske lige pointere, at min udtalelse i #56 om "større kompleksitet" i 'The Dark Knight' gælder i forhold til Spider-Man-filmene og flertallet af superhelte-film (jævnfør den sammenhæng jeg skrev det i) - og altså ikke i forhold til 'Watchmen', som bestemt også har en mere kompleks historie end genren ellers plejer at byde på.
Bare så jeg er sikker på, at vi forstår hinanden. :-)
#63 Arnold 14 år siden
Skal man da holde af eller med, før der, i din optik, kan være tale om en karakterudvikling?
#64 BN 14 år siden
Nej, og det har jeg heller ikke sagt.
Hvis du læser #53, vil du kunne se, at min indvending mod filmen ikke handler om manglende karakterudvikling, men derimod om at jeg ikke føler med eller interesserer mig for nogen af hovedpersonerne.
I #55 nævner a@babo så, at det er en "karakterdrevet film", hvorpå jeg i #56 ikke modsiger, at den er karakterdrevet, men simpelthen bare uddyber eller forklarer, hvorfor jeg ikke rigtigt interesserer mig for eller holder af/med hovedpersonerne. A@babo nævner dog ikke ordet "karakterudvikling" (heller ikke i sit sidste indlæg, #57), og selvom det måske kan siges at ligge mellem linjerne, så er den side af sagen slet ikke noget jeg har kommenteret på.
#65 filmz-ab 14 år siden
Der er skam karakterudvikling i filmen. Selvom visse personer er psykotiske allerede fra starten, så tegner Snyder et portræt af dem via flashbacks, hvor vi f.eks ser sidehistorier om Rorschack's barndom, herunder forældresvigt, mobning osv, og til den han er blevet idag. Det er barske sager, og jeg kan godt forstå du finder ham for afstumpet :-) Den er ikke helt på højde med TDK, men absolut derhenad, men de er også vidt forskellige.
#66 BN 14 år siden
Sam sagt: Det er jeg helt enig i. :-)
#67 Arnold 14 år siden
Jeg forholder mig udelukkende til det skrevne i indlæg #56, hvor din klare (implicitte) forudsætning er, at hvis du ikke kan holde "med" eller "af" af karakter, så kan denne karakter ikke fange din interesse, hvilket slår mig som besynderligt. Kunst er maskespil, og jeg kan godt nok ikke holde "med" eller "af" Hannibal Lecter, men interessant som arketype, det er han.
Så det er din uddybelse af, hvorfor filmen ikke interesserer dig (at du ikke kan holde "af" eller "med" karaktererne), jeg problematiserer.
Vh. Arnold
#68 BN 14 år siden
Men det var karakterudvikling du spurgte til før. Nu skifter du så emne, men det er okay.
Lad os holde os til det jeg skrev:
Du anfører Hannibal Lecter som eksempel. Men forskellen på 'Silence of the Lambs' og 'Watchmen' er, at jeg i den førstnævnte har Jodie Fosters karakter Clarice Starling at holde med og af, mens der desværre ikke er nogen af hovedpersonerne i 'Watchmen' jeg kan blive følelsesmæssigt engageret i som tilskuer. Min sympati og empati med Clarice Starling engagerer mig følelsesmæssigt i historien - hun er mit holdepunkt, min identifikationsfigur i den film.
Selvfølgelig interesserer jeg for mig en skurk som Hannibal Lecter, men jeg har ingen sympati for ham. Og hvis ALLE hovedpersoner i en given film er enten skurkagtige/sindssyge eller blot ligegyldige, så fungerer den ikke for mig - jeg bliver simpelthen ikke fanget af historien. Dette er ikke en beslutning fra min side - nej, det er bare sådan jeg har det med film, har jeg forlængst fundet ud af.
'Watchmen' imponerede mig rent visuelt, og jeg syntes virkelig godt om dens alternative univers. Men den forblev desværre ren overflade og formåede ikke at få mig til at interessere mig for sine hovedpersoner på et følelsesmæssigt plan. Der var tilløb dertil, men Zack Snyder er og forbliver vist en der er god til flotte tegneserieagtige billeder og effekter - og ikke mere end dét.
#69 filmz-ab 14 år siden
hehe! Jeg kan nu godt følge dig.. Jeg tror ikke helt jeg har sat den samme grænse som du. Jeg kan godt lide forskellige portrætter, så længe de er interessante og portrættet er i orden. Nu er du ikke vild med There Will Be Blood, men det er et godt eksempel på et perfekt portræt af en mand, selvom han for det meste fremstår usympatisk, men dette fastholder mig, fordi man er inde i hovedet på hovedpersonen.
#70 BN 14 år siden
Bare lige at være 120 procent sikker på, at vi forstår hinanden:
Der er ikke tale om, at jeg "har sat" en grænse, altså som en bevidst, planlagt handling eller en beslutning. Der er derimod tale om, at en film automatisk hægter mig af, hvis den ikke har mindst én relativt sympatisk person, som jeg kan relatere til, mens alle andre omkring denne person måske er onde, sindssyge eller bare usympatiske.