Buñuels "Un chien andalou" er ganske rigtig fantastik. Den må være den kortfilm, jeg har set flest gange. Den fås i en ret lækker boks fra BFI med L'Age d'Or, som også er fremragende.
Man kan virkelig mærke, at Buñuel her er på sit mest anarkistiske, og ihærdigt forsøger på at provokere så mange som muligt - en præst kastes ud af vinduet sammen med en giraf, en kvinde dyrker oralsex på en statues tå, og Jesus deltager i en voldtægt. Det lykkedes over al evne, da filmen udløste optøjer og blev forbudt.
Nu er "L'âge d'or" godt nok ikke en stumfilm, men jeg kan ikke være mere enig i, at det er en milepæl i surrealismens filmhistorie - stærkt efterfulgt af Jean Cocteaus "Le sang d'un poète" fra samme år.
Jeg mener dog slet ikke, at det er Buñuels tidlige og provokerende film der skal ses, som hans bedste film, til trods for, at de også er de mest populære (ihvertfald "Un chien andalou", som ofte bliver fremhævet som Buñuels store surrealistiske værk). For mit vedkommende, så er det Buñuels alderdomsfilm, som er hans hovedværker: Han forenede sin ungdoms provokerende surrealisme med alderdommens erfarenhed og modenhed, hvilket resulterede i 3 surrealistiske mesterværker - nemlig "Le charme discret de la bourgeoisie", "Le fantôme de la liberté" og måske det største af dem alle, "Cet obscur objet du désir", som også blev hans sidste film.
Det er meget bemærkelsesværdigt og sjældent, at man ser en filminstruktør debutere med et mesterværk ("Un chien andalou"), samt at afslutte med et mesterværk ("Cet obscur objet du désir"), som egentlig sammenfatter hele hans produktion siden slutningen af 20erne.
#22 Det er da også rigtig, det er ikke er stumfilm. Jeg må have indtaget nogle af de samme khat blade, som Bruce...
Jeg er enig i, at hans sidste periode nok er den stærkeste. Han lavede stort set mesterværker på stribe. Det er helt fantastisk at afslutte karrieren på den måde.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#21 Bony 16 år siden
#22 Antlion 16 år siden
Nu er "L'âge d'or" godt nok ikke en stumfilm, men jeg kan ikke være mere enig i, at det er en milepæl i surrealismens filmhistorie - stærkt efterfulgt af Jean Cocteaus "Le sang d'un poète" fra samme år.
Jeg mener dog slet ikke, at det er Buñuels tidlige og provokerende film der skal ses, som hans bedste film, til trods for, at de også er de mest populære (ihvertfald "Un chien andalou", som ofte bliver fremhævet som Buñuels store surrealistiske værk). For mit vedkommende, så er det Buñuels alderdomsfilm, som er hans hovedværker: Han forenede sin ungdoms provokerende surrealisme med alderdommens erfarenhed og modenhed, hvilket resulterede i 3 surrealistiske mesterværker - nemlig "Le charme discret de la bourgeoisie", "Le fantôme de la liberté" og måske det største af dem alle, "Cet obscur objet du désir", som også blev hans sidste film.
Det er meget bemærkelsesværdigt og sjældent, at man ser en filminstruktør debutere med et mesterværk ("Un chien andalou"), samt at afslutte med et mesterværk ("Cet obscur objet du désir"), som egentlig sammenfatter hele hans produktion siden slutningen af 20erne.
Lidt Buñuel off-topic er vel altid sundt?! :)
#23 Benway 16 år siden
Jeg er enig i, at hans sidste periode nok er den stærkeste. Han lavede stort set mesterværker på stribe. Det er helt fantastisk at afslutte karrieren på den måde.