Gravatar

#1 Kalle Ferm 22 år siden

Garfield tråden fik mig lige til at tænke på at vi da vist aldrig har haft en tegneserietråd.

Hvad er jeres yndlingstegneserie og hvorfor?

Jeg har aldrig rigtig været til superheltetegneserierne, men mere Splint og Co, Yoko Tsunu, Tintin, Henrik og Hagbard, Buddy Longway, Thorgal, Vakse Viggo, Anders And, Garfield, Fæhunden og selvfølgelig serien over dem alle: Steen og Stoffer.

Nu læser jeg næsten kun Steen og Stoffer. Det er utroligt fedt at den serie stoppede mens legen var god. Den nåede aldrig at blive middelmådig, men stoppede på toppen!

Jeg synes at Steens univers er så fedt - en rigtig dum møgunge der ikke forstår verden (og ej heller bliver forstået), men som samtidig er meget filosofisk og tænkende. Desuden har forfatteren Bill Watterson brugt serien til at præsentere egne synspunkter, hvilket jeg synes er et plus. Det viser at han vil noget med serien. :-)

Tegnemæssigt udviklede den sig enormt, og jeg kan ikke komme i tanke på en anden stribe der grafisk er så udviklet og forskelligartet. :-)

Jakob
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.
Gravatar

#2 filmz-Kadann 22 år siden

Jeg er til superheltetegneserier.. X-Men primært, ellers Spider-Man, Batman og en masse andet. :)

Jeg har desværre ikke den store samling, som jeg havde før i tiden, men der ligger da en bunke på omkring 1000-1500 tegneserier derhjemme, vil jeg skyde på.

Her taler vi en komplet serie af danske Star Wars blade, en god portion Marvel, Dark Horse, DC (primært batman) og selvfølgelig Basserne, som er glimrende toiletlitteratur.

P.T. bliver der ikke købt ret meget andet end X-Men og diverse speciel udgivelser, da jeg bruger pengene på DVD-film i stedet.

Jeg har så oss' en lille portion albums, herunder den glimrende serie "Vogterne", eller på engelsk "Watchmen", som er totalt gennemført og kun lavet til voksne. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 filmz-Wacker 22 år siden

Jeg har læst meget x-men, og Anders And
Don't you know who I am? I'm Juggernaut, bitch!!

http://www.samarit.dk
Gravatar

#4 chandler75 22 år siden

Jeg har i 12 år læst amerikanske tegneserier og har været storsamler og fået skrabet 3300 tegneserier sammen af skidt og kanel. Nu er jeg efterhånden bare træt af at de fylder så meget...

Jeg køber stadig for en 250 kr. U.S. comics om måneden, men går nu primært efter forfatter-navnet i stedet for titlen/figuren/genren/tegneren. Jeg har totalt mistet interessen for superhelte-tegneserier (med mindre de er skrevet med et twist, som Kurt Busieks "Marvels" eller Mark Millars "The Ultimates". Jeg læser mest "voksen"-tegneserier og crime-serier som David Laphams "Stray Bullets" og Brian Azzarellos "100 Bullets".

Af forfattere køber jeg det meste af Alan Moore og Frank Millar og alt af Garth Ennis.

Den eneste titel jeg køber fast uanset forfatter- eller tegnerteam er "Hellblazer", som jeg trofast har købt i 10 år.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#5 filmz-Plimmer 22 år siden

Steen og Stoffer som det ypperste, X-Men som nostalgi og en anden som jeg ikke kan huske navnet på (jeg kom til at sælge min samling..). Det handlede om en slags dødsengel, universet var utroligt dystert og meget tiltalende.. Argh.. Illustrationerne var nærmest surrealistiske til tider, virkeligt lækkert. Jeg kommer nok i tanke om det senere..
Famous last words: What duck?
Gravatar

#6 MikkelHJ 22 år siden

Jeg har læst en hel del Batman og Superman.

Ellers er Basserne også en klar favorit på linie med Hagar og Anders And.

Jeg holder også meget af Zits.

Man skal heller ikke undervurdere Momsemor eller Inspector Dangers krimiquiz.

Min absolutte favoritudgivelse har dog altid været Mad Magazine, der med kløgtig hånd forstår at spidde både politik, film, TV og andre popkulturelle fænomener :)
Da jeg opdagede bladet i en alder af 9 år, vidste jeg, at min verden var forandret for altid. Indrømmet, jeg forstod ikke helt de finere nuancer af samfundskritikken, før jeg blev lidt ældre, så dengang var min favorit filmsatirerne. Ikke alene blev jeg underholdt, jeg blev også undervist og fik udvidet mit ordforråd betydeligt. Der var selvfølgelig en del tilfælde, hvor jeg blev nødt til at slå op i ordbogen, før jeg fattede pointen.

Dengang købte jeg det i kiosken på Trianglen ved siden af det daværende Christianshavn Video og senere i DSB-kioskenSvanemøllen St., men nu synes jeg bare ikke, der er nogle steder, hvor man kan købe det. Jeg har forsøgt at abonnere på det via hjemmesiden, men man kan ikke bruge VISA, når man bor udenfor USA. Hm, det er selvfølgelig et stykke tid siden, jeg forsøgte. Det kan være det har ændret sig.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#7 filmz-Daniel_Logan 22 år siden

Den eneste tegneserie jeg ri´gtigt har læst er Calvin and Hobbes.. Har altid læst dem på engelsk, så jeg foretrækker de engelske navne. Har også læst Garfield, og på det seneste Mis og Fister.
----------
I am like a wild horse, and you can't tame me..
Gravatar

#8 filmz-Kadann 22 år siden

#7 -

Mis og Fister er oss' god underholdning.

Ellers er der selvfølgelig Get Fuzzy:

http://www.comics.com/comics/getfuzzy/index.html

Se, det er god underholdning. ;)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#9 filmz-vassago 22 år siden

Læser ikke så mange tegneserier, men når jeg gør, så er det typisk, "Steen og Stoffer", "Fæhunden", "Erling og Piranhaklubben" (hedder den ikke det?) og Jumbobøger (springer dog let og elegant over alt med Mickey Mouse).
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#10 chandler75 22 år siden

# 6 Ja, "Mad" er en klassiker. Jeg abonnerede også på det (U.S. udgaven) da jeg var en 13-14 år - dengang var jeg først og fremmest glad for deres filmparodier. Før der var noget der hed internet og simultan udgivelsesdato kunne man få en (omend lidt ombearbejdet!) forsmag på de kommende filmudgivelser, der tit lå 5-6 måneder væk før de nåede de danske biografer.

Du kan i hvert fald tegne abonnement på "Mad" hos Fantask og Faraoes cigarer - og sikkert også andre større tegneserie specialforretninger.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: