Er nysgerrig efter at have høre, hvad folk har læst og vil anbefale siden sidst.
Det, jeg selv har været mest oppe at køre over på det sidste er David Mazzucchellis "Asterios Polyp" og Brian Wood og Ryan Kellys "Local, der begge står hoved og skuldre over nærmest alt andet, jeg har læst fornylig.
Derudover har jeg primært dykket videre ned i nye volumes af serier, jeg i forvejen følger som "Scott Pilgrim", "Fables", "Jack of Fables", "DMZ" og "Buffy Season 8". Alle forsat anbefalelsesværdige. Dertil fik Matt Wagners nye "Madame Xanadu", og den skuffede bestemt ikke.
Dertil har jeg fået læst et par underholdende, om ikke essentielle, værker fra nogle af de bedste i faget:
Alex Robinsons tilpasning af L. Frank Baums "A Kidnapped Santa Claus" er ganske fornøjelig, og han kan sit kram, men den sigter efter en yngre aldersgruppe end de forrige tre store værker, "Box Office Poison", "Tricked" og "Too Cool to be Forgotten", var den hurtigt læst - og efterlod ikke det store indtryk.
Bryan Talbots "Grandville" er en underholdende og morsom (i Talbots egne ord) steampunk detective thriller. I’ve been describing it as being a little like Sherlock Holmes directed by Quentin Tarantino – with animals!, der er fremragende illustreret, som man altid kan forvente fra Talbot, men den var ikke helt oppe at ringe hos mig. Men at følge "Alice in Sunderland" må også være noget af en udfordring. Bogen er så vidt, jeg har læst mig til, den første i en serie, og jeg skal med glæde følge dens videre færd.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Nu har jeg ikke læst de tidligere tråde om tegneserier, men jeg vil bevæge mig ind på det japanske område og anbefale The Devil Ororon, samt Nausicaä of the valley of wind.
Ororon er en kort manga på fire bind. Det er en dyster fortælling om pigen Chiaki, som forelsker sig i den mystiske fremmed Ororon. Det viser sig at han er
djævlen i egen høje person, og han forelsker sig også i hende. Det viser sig også, at Chiaki er en halvengel, et forbudt barn.
Som jeg sagde den er kort, stilen har et mere kunsterisk præg i forhold til en manga som Death Note. Det er en, som har sat sig dybe spor i mig.
Nausicaä er skrevet og tegnet af mester Hayao Miyazaki selv, og det er denne manga, som filmen er baseret på. Der er dog den forskel, at mangaen har en meget længere historie, hvor karakteren virkelig bliver uddybet meget mere. Den skal for alt i verden ikke undgås, hvis man er Ghibli, Miyazaki eller bare manga fan.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Bedre sent end aldrig? Og så bliver tråden i det mindste holdt i live.
Egentlig ikke. Den rangerer blandt Smiths svageste udflugter som tegneserieforfatter. Hans arbejde på "Green Arrow" og "Daredevil" er noget bedre, omend ikke nødvendigvis bemærkelsesværdigt godt. Begge er de dog værd at læse. Jeg har ikke læst Smiths Batman-historier endnu, men når dem nok før eller siden.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Jeg synes, de eneste Kevin Smith-tegneserier, der er værd at læse, er hans "Jay & Silent Bob"-historier. Hans superheltetegneserier er for sludrede og fortænkte IMO.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Det er jeg nu ikke enig i. Kevin Smiths DareDevil historie som Joe Qaseda tegnede, synes jeg var rigtig godt fortalt, med en masse overraskende tvist undervejs. Derudover lykkedes det også Smith, at gøre en af de mest kiksede skurke i DareDevil/SpiderMan universet til stærkt seværdig.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#1 Highland Park 15 år siden
http://filmz.dk/forum/tagwall/tegneserier-the-traa...
Jeg vil blot gøre opmærksom på denne udgivelse, som jeg selv har stor lyst til at læse:
Japansk mangafortælling er en genistreg
Hvad skulle vi dog gøre uden Mette Holm? :)
#2 rockysds 15 år siden
Er nysgerrig efter at have høre, hvad folk har læst og vil anbefale siden sidst.
Det, jeg selv har været mest oppe at køre over på det sidste er David Mazzucchellis "Asterios Polyp" og Brian Wood og Ryan Kellys "Local, der begge står hoved og skuldre over nærmest alt andet, jeg har læst fornylig.
Derudover har jeg primært dykket videre ned i nye volumes af serier, jeg i forvejen følger som "Scott Pilgrim", "Fables", "Jack of Fables", "DMZ" og "Buffy Season 8". Alle forsat anbefalelsesværdige. Dertil fik Matt Wagners nye "Madame Xanadu", og den skuffede bestemt ikke.
Dertil har jeg fået læst et par underholdende, om ikke essentielle, værker fra nogle af de bedste i faget:
Alex Robinsons tilpasning af L. Frank Baums "A Kidnapped Santa Claus" er ganske fornøjelig, og han kan sit kram, men den sigter efter en yngre aldersgruppe end de forrige tre store værker, "Box Office Poison", "Tricked" og "Too Cool to be Forgotten", var den hurtigt læst - og efterlod ikke det store indtryk.
Bryan Talbots "Grandville" er en underholdende og morsom (i Talbots egne ord) steampunk detective thriller. I’ve been describing it as being a little like Sherlock Holmes directed by Quentin Tarantino – with animals!, der er fremragende illustreret, som man altid kan forvente fra Talbot, men den var ikke helt oppe at ringe hos mig. Men at følge "Alice in Sunderland" må også være noget af en udfordring. Bogen er så vidt, jeg har læst mig til, den første i en serie, og jeg skal med glæde følge dens videre færd.
#3 neran 15 år siden
Ororon er en kort manga på fire bind. Det er en dyster fortælling om pigen Chiaki, som forelsker sig i den mystiske fremmed Ororon. Det viser sig at han er
Nausicaä er skrevet og tegnet af mester Hayao Miyazaki selv, og det er denne manga, som filmen er baseret på. Der er dog den forskel, at mangaen har en meget længere historie, hvor karakteren virkelig bliver uddybet meget mere. Den skal for alt i verden ikke undgås, hvis man er Ghibli, Miyazaki eller bare manga fan.
#4 Highland Park 15 år siden
Words Without Borders har viet februar-udgaven til grafiske romaner fra hele verden:
February 2010: (Worth) Ten Thousand Words, Part IV: International Graphic Novels
#5 Highland Park 15 år siden
Jeg kan ikke huske, om den har været nævnt i en tidligere tråd.
#6 rockysds 15 år siden
Egentlig ikke. Den rangerer blandt Smiths svageste udflugter som tegneserieforfatter. Hans arbejde på "Green Arrow" og "Daredevil" er noget bedre, omend ikke nødvendigvis bemærkelsesværdigt godt. Begge er de dog værd at læse. Jeg har ikke læst Smiths Batman-historier endnu, men når dem nok før eller siden.
#7 chandler75 15 år siden
#8 NightHawk 15 år siden
Det er jeg nu ikke enig i. Kevin Smiths DareDevil historie som Joe Qaseda tegnede, synes jeg var rigtig godt fortalt, med en masse overraskende tvist undervejs. Derudover lykkedes det også Smith, at gøre en af de mest kiksede skurke i DareDevil/SpiderMan universet til stærkt seværdig.
#9 filmz-Narniabæver2010 15 år siden
http://comics.com/marmaduke/
#10 chandler75 15 år siden