Jeg har aldrig set problemer med brug af satire, men de sidste par år har da lært mig, at der er en ufattelig dobbeltmoral, hvad angår satirens brug.
Hvad bn udtrykker herovenfor, at paradis skulle ligge i WTC, ser jeg som ren standard brug af satire. 18-20 idioter foretog en terroraktion, i den tro, at deres handling ville sikre dem 40 jomfruer i paradis. Det er jo ikke engang satire, men en ren konstatering iht. deres religiøse overbevisning. Deler man ikke den opfattelse, så er en udtalelse som bn's ren satire omkring tingenes faktiske tilstand.
Satire er et årtusindegammelt middel til at kritisere noget, man mener bør kritiseres ud fra den bevidsthed, at vi alle er forskellige og alle ikke deler den samme opfattelse som andre. Politisk satire har altid været et virkefuldt middel til at sætte fokus på kritisable områder og hvorfor skulle religion stå over dette? Religion er jo blot et politisk partiprogram som en skare mennesker har valgt at følge, men et religiøst partiprogram kan have nøjagtig de samme konsekvenser for mennesker som et politisk og især i lande, hvor politik og religion ikke er sekuleret.
Gu' skal religion da ikke stå udenfor kritik, ej heller satire. Hvis jeg ikke deler andres politiske opfattelse, så skal jeg da ikke holde min kæft herom, når det er noget som har indvirkning på min dagligdag. På samme måde vil jeg da ikke holde min kæft omkring andres religiøsitet, med mindre denne udøves efter religionsfriheds foreskrifterne, at man udøver sin religion uden at påvirke andre mennesker friheder og rettigheder.
Det er netop dette vi er vidne til. At religion presser vilkårene for, hvorledes vi i demokratiske lande, skal indrette vore liv og gerninger. Vi skal ikke rette ind efter intolerance, som søger skjul bag en doktrin omkring, at religion skal stå udenfor satire. Måske hvis der var en bilateral overenskomst, at alle religiøse mennesker kan udøve deres religion frit til hver en tid i alle lande. At kirken, moskeen og synagogen lå side om side i Danmark som Saudi Arabien. Men sjovt nok, så er denne lighed ikke tilstede.
Now racial tolerance may sound a pretty inarguable notion. Unfortunately, what is very arguable is the definition of the term - the definition of a tolerant society. Is a tolerant society one in which you tolerate absurdities, iniquities and injustices simply because they are being perpetrated by or in the name of a religion and out of a desire not to rock the boat you pass no comment or criticism? Or is a tolerant society one where, in the name of freedom, the tolerance that is promoted is the tolerance of occasionally hearing things you don’t want to hear. Of reading things you don’t want to read. Where it is encouraged to question, to criticise and if necessary to ridicule any ideas and ideals and then the holders of those ideals have an equal right to counter-criticise, to counter-argue and to make their case. That is my idea of a tolerant society - an open and vigorous one, not one that is closed and stifled in some contrived notion of correctness.
Skål til oplysningstidens forfædre for over 200 år siden og må vi aldrig nogensinde bevæge os tilbage gennem tiden og sætte spørgsmålstegn ved de landvendinger andre har givet blod for, måske endda en dag undsige dem, for at intolerancen i naivismens årtusinde kan triumfere over tolerancen.
Til al held er der politisk og journalistisk maksimalt fodslag omkring det, at trykke tegningerne igen. Idioti fra andres tro på ammestuesnak og eventyr, skal ikke sætte grænser for oplysning og sandfærdig information.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Religion skal afgort ikke stå udenfor satire. Hvis som et troende menneske ikke kan grine af sig selv, har man efter min mening et alvorligt problem. Mennesker uden selvironi skræmmer mig - jeg føler mig utilpas i deres selskab. Hvorfor i alverden skal det hele være åh så alvorligt?! Det ender jo med, at de må indlægges på et hospitalet og have fjernet deres rynkede pander og hævede øjenbryn ved et plastik-kirurgisk indgreb!
Det der betyder mest for mig her på kloden, er forholdet til min kone. Men derfor kan både hun og jeg da godt lave gas med hinanden, drille hinanden, spøge med at vi ikke elsker hinanden alligevel eller hakke på hinanden for sjov. ... Så hvorfor skulle det være anderledes med nogetsomhelst andet som jeg kan lide/går ind for her i livet??
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogen føler, at humor eller satire tager noget fra dem eller gør nogen skade. Hvis man er uenig i en kritik af den politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning man har, så kan man jo bare trække på skuldrene. Eller man kan måske endda grine lidt med, for måske er der rent faktisk tale om en sjov joke (f.eks. i kraft af, at tingene ofte bliver overdrevet) ... forudsat at man altså har lidt selvironi.
Satire er jo bare et passivt eller rent retorisk angreb - ikke et fysisk angreb eller noget der griber ind i éns liv.
Så hvorfor disse voldsomme reaktioner man ser i de her dage? ... Jeg mindes at Naser Khader engang sagde på TV2, at folk fra Mellemøsten ikke forstår ironi. Tjah, det tør svagt antydes! Evnen til at grine lidt af sig selv eller være emne for lidt satire, er åbenbart ikke-eksisterende i visse kulturer og religioner.
#21 filmz-DocDoom 17 år siden
http://farm1.static.flickr.com/106/311669985_d4fbf... ?
- eller måske:
http://www.walkaboutmag.com/images/17geergeek2.jpg ?
- eller:
http://www.boredomisyourfault.com/blog/wp-content/... ?
_____________
Let's play some chess: http://texasholdemblogger.files.wordpress.com/2006...
(nu får Filmz-redaktionen en fatvah og bliver brændt af)
#22 BN 17 år siden
hahaha
#23 filmz-DocDoom 17 år siden
http://images1.comstock.com/Imagewarehouse/RF/SITE...
:-)
#24 BN 17 år siden
Okay, jeg er hermed brudt sammen og tilstår!
#25 filmz-DocDoom 17 år siden
For sent! Brug af ordet 'oki' gør mig bare sindsygt rasende!
_____________
#14+16: Hvordan kommer Blachmann ind i billedet? (udover referencen black man / muslim? :-D)
#26 filmz-Bruce 17 år siden
Hvad bn udtrykker herovenfor, at paradis skulle ligge i WTC, ser jeg som ren standard brug af satire. 18-20 idioter foretog en terroraktion, i den tro, at deres handling ville sikre dem 40 jomfruer i paradis. Det er jo ikke engang satire, men en ren konstatering iht. deres religiøse overbevisning. Deler man ikke den opfattelse, så er en udtalelse som bn's ren satire omkring tingenes faktiske tilstand.
Satire er et årtusindegammelt middel til at kritisere noget, man mener bør kritiseres ud fra den bevidsthed, at vi alle er forskellige og alle ikke deler den samme opfattelse som andre. Politisk satire har altid været et virkefuldt middel til at sætte fokus på kritisable områder og hvorfor skulle religion stå over dette? Religion er jo blot et politisk partiprogram som en skare mennesker har valgt at følge, men et religiøst partiprogram kan have nøjagtig de samme konsekvenser for mennesker som et politisk og især i lande, hvor politik og religion ikke er sekuleret.
Gu' skal religion da ikke stå udenfor kritik, ej heller satire. Hvis jeg ikke deler andres politiske opfattelse, så skal jeg da ikke holde min kæft herom, når det er noget som har indvirkning på min dagligdag. På samme måde vil jeg da ikke holde min kæft omkring andres religiøsitet, med mindre denne udøves efter religionsfriheds foreskrifterne, at man udøver sin religion uden at påvirke andre mennesker friheder og rettigheder.
Det er netop dette vi er vidne til. At religion presser vilkårene for, hvorledes vi i demokratiske lande, skal indrette vore liv og gerninger. Vi skal ikke rette ind efter intolerance, som søger skjul bag en doktrin omkring, at religion skal stå udenfor satire. Måske hvis der var en bilateral overenskomst, at alle religiøse mennesker kan udøve deres religion frit til hver en tid i alle lande. At kirken, moskeen og synagogen lå side om side i Danmark som Saudi Arabien. Men sjovt nok, så er denne lighed ikke tilstede.
Now racial tolerance may sound a pretty inarguable notion. Unfortunately, what is very arguable is the definition of the term - the definition of a tolerant society. Is a tolerant society one in which you tolerate absurdities, iniquities and injustices simply because they are being perpetrated by or in the name of a religion and out of a desire not to rock the boat you pass no comment or criticism? Or is a tolerant society one where, in the name of freedom, the tolerance that is promoted is the tolerance of occasionally hearing things you don’t want to hear. Of reading things you don’t want to read. Where it is encouraged to question, to criticise and if necessary to ridicule any ideas and ideals and then the holders of those ideals have an equal right to counter-criticise, to counter-argue and to make their case. That is my idea of a tolerant society - an open and vigorous one, not one that is closed and stifled in some contrived notion of correctness.
Skål til oplysningstidens forfædre for over 200 år siden og må vi aldrig nogensinde bevæge os tilbage gennem tiden og sætte spørgsmålstegn ved de landvendinger andre har givet blod for, måske endda en dag undsige dem, for at intolerancen i naivismens årtusinde kan triumfere over tolerancen.
Til al held er der politisk og journalistisk maksimalt fodslag omkring det, at trykke tegningerne igen. Idioti fra andres tro på ammestuesnak og eventyr, skal ikke sætte grænser for oplysning og sandfærdig information.
#27 filmz-DocDoom 17 år siden
#28 filmz-Bruce 17 år siden
#29 BN 17 år siden
Religion skal afgort ikke stå udenfor satire. Hvis som et troende menneske ikke kan grine af sig selv, har man efter min mening et alvorligt problem. Mennesker uden selvironi skræmmer mig - jeg føler mig utilpas i deres selskab. Hvorfor i alverden skal det hele være åh så alvorligt?! Det ender jo med, at de må indlægges på et hospitalet og have fjernet deres rynkede pander og hævede øjenbryn ved et plastik-kirurgisk indgreb!
Det der betyder mest for mig her på kloden, er forholdet til min kone. Men derfor kan både hun og jeg da godt lave gas med hinanden, drille hinanden, spøge med at vi ikke elsker hinanden alligevel eller hakke på hinanden for sjov. ... Så hvorfor skulle det være anderledes med nogetsomhelst andet som jeg kan lide/går ind for her i livet??
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogen føler, at humor eller satire tager noget fra dem eller gør nogen skade. Hvis man er uenig i en kritik af den politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning man har, så kan man jo bare trække på skuldrene. Eller man kan måske endda grine lidt med, for måske er der rent faktisk tale om en sjov joke (f.eks. i kraft af, at tingene ofte bliver overdrevet) ... forudsat at man altså har lidt selvironi.
Satire er jo bare et passivt eller rent retorisk angreb - ikke et fysisk angreb eller noget der griber ind i éns liv.
Så hvorfor disse voldsomme reaktioner man ser i de her dage? ... Jeg mindes at Naser Khader engang sagde på TV2, at folk fra Mellemøsten ikke forstår ironi. Tjah, det tør svagt antydes! Evnen til at grine lidt af sig selv eller være emne for lidt satire, er åbenbart ikke-eksisterende i visse kulturer og religioner.
#30 filmz-mrhands 17 år siden
http://nihilist.dk/satire_religion/abort.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/anus_jesus.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/dummekristne.jp...
http://nihilist.dk/satire_religion/fiktion.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/fred.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/illusion.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/lolkristne.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/vanner.jpg
http://nihilist.dk/satire_religion/videnskabtro.jp...
http://nihilist.dk/satire_religion/ytringsfrihed.j...
...og for os filmfans.
http://nihilist.dk/satire_religion/skalbareejes.jp...