Det er nu altså ikke "LOGIK", som du siger, at de store film pr automatik har store præstationer. Jeg finder ærligt talt den udtalelse en anelse arrogant/selvfed. Hvem har lige pludselig kronet dig som den alvidende movie-feinsmecker? Nu ved jeg, at du er ret vild med Inception for at sige det mildt, men jeg ser altså ingen banebrydende præstationer i den film overhovedet. Og i hvert fald slet ikke noget der er i nærheden af DDL i There Will Be Blood (eller Heath Ledger i TDK for den sags skyld). Der er mange store film, hvor skuespillerne præsterer det de skal, og lever op til det som manuskriptet kræver, men det betyder ikke nødvendigvis i min bog, at det er en præstation som brænder sig igennem lærredet og ind på nethinden og man sidder tilbage med åben mund og polypper. I en film som Alien, som er en film jeg kan se om og om igen, gør Sigourney Weaver det bestemt godt og resten af castet ligeså, men der er utallige andre facetter i den film, som løfter den op på det niveau den er på. Indiana Jones and the Last Crusade er af mange også regnet for en (ny-)klassiker, men hvor er den altoverskyggende præstation, som du siger, er at finde i enhver af de store film? Harrison Ford gør det fint, men er hans skuespil ligefrem banebrydende, og er det dét som løfter filmen op til dens nuværende status? Forresten må jeg lige for god ordens skyld erklære mig enig med Kruse. Heaths rolle er i den grad noget af det der løfter TDK op, da filmen IMO desværre har nogle skavanker som jeg ærgrer mig over. Sonar-delen er en af dem. En anden, og for mig større kæphest, er at forholdet mellem Dent og Dawes ingen emotionel indvirkning har på mig. Der er noget underligt "sterilt" over det forhold, hvilket også gør, at mine følelser på ingen måde bliver påvirket da
Rachel dør.
Jeg er faktisk pænt ligeglad. Men nu synes jeg bestemt heller ikke, at Nolans force ligger i at skildre drama. Langt fra, faktisk.
Forstår heller ikke helt folks negativitet overfor Bales stemme i The Dark Knight. Det er blot et af de elementer, der er med til at give et præg af mystik og - undskyld det hippe ord - awsomeness.. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor malplaceret, det havde været, hvis han bare havde snakket normalt. Det lyder måske paradoksalt på overfladen, men det bunder i, at Batman ikke skal fremstå som et almindeligt menneske - kun når kappen er taget af, skal man kunne læse hans menneskelige side. Det er det, der sørger for, at man ikke bliver skeptisk hver eneste gang, at han falder ned fra en høj bygning, udfører næsten overnaturlige stunts, m.v. Begynder man først at gøre ham for almindelig, så falder det hele sammen.
Det er nu altså ikke "LOGIK", som du siger, at de store film pr automatik har store præstationer. Jeg finder ærligt talt den udtalelse en anelse arrogant/selvfed. Hvem har lige pludselig kronet dig som den alvidende movie-feinsmecker? Nu ved jeg, at du er ret vild med Inception for at sige det mildt, men jeg ser altså ingen banebrydende præstationer i den film overhovedet. Og i hvert fald slet ikke noget der er i nærheden af DDL i There Will Be Blood (eller Heath Ledger i TDK for den sags skyld). Der er mange store film, hvor skuespillerne præsterer det de skal, og lever op til det som manuskriptet kræver, men det betyder ikke nødvendigvis i min bog, at det er en præstation som brænder sig igennem lærredet og ind på nethinden og man sidder tilbage med åben mund og polypper. I en film som Alien, som er en film jeg kan se om og om igen, gør Sigourney Weaver det bestemt godt og resten af castet ligeså, men der er utallige andre facetter i den film, som løfter den op på det niveau den er på. Indiana Jones and the Last Crusade er af mange også regnet for en (ny-)klassiker, men hvor er den altoverskyggende præstation, som du siger, er at finde i enhver af de store film? Harrison Ford gør det fint, men er hans skuespil ligefrem banebrydende, og er det dét som løfter filmen op til dens nuværende status? Forresten må jeg lige for god ordens skyld erklære mig enig med Kruse. Heaths rolle er i den grad noget af det der løfter TDK op, da filmen IMO desværre har nogle skavanker som jeg ærgrer mig over. Sonar-delen er en af dem. En anden, og for mig større kæphest, er at forholdet mellem Dent og Dawes ingen emotionel indvirkning har på mig. Der er noget underligt "sterilt" over det forhold, hvilket også gør, at mine følelser på ingen måde bliver påvirket da
Rachel dør.
Jeg er faktisk pænt ligeglad. Men nu synes jeg bestemt heller ikke, at Nolans force ligger i at skildre drama. Langt fra, faktisk.
Nu er den her tråd jo dedikeret til TDK, så vil du ikke godt forklare de pågældende skavanker? Jeg kan sagtens se, hvorfor sonar-konceptet er for avanceret for mange mennesker at tro på, men hvad er der ellers helt konkret?
Jeg er rimelig overbevist om, at det netop er med vilje, at Dents og Dawes forhold skal fremstå sterilt. Det er med til, at beskueren ikke vil finde det specielt af betydning, at Dawes overvejer at finde sammen med Batman igen - og rent faktisk kysser ham på et tidspunkt. Det ville ikke falde i specielt godt jord, hvis man først havde sat sig emotionelt ind i Dawes og Dents forhold.
Jeg er helt enig i, at det er lidt langt ude, at sammenligne Harrison Ford's skuespilpræstationer i Indiana Jones med eksempelvis Sigourney Weaver, der gør det alletiders i Alien. Ford er en vellidt man, som altid virker sympatisk og sjov. Men som skuespil, vil jeg ikke kalde hans evner for specielt overlegne.
Det er i virkeligheden det samme som at sige, at f.eks. Vince Vaughn (fra 1998-remaket) kunne have gjort det ligeså godt, hvis han havde haft den rette alder i 1960.
Nej, det er det jo ikke, og det har jeg heller aldrig sagt. Men havde Vince Vaughn været med i 1960-udgaven, så ville filmen stadig have nogle kvaliteter som stemning, musik, udtryk, klipning, historie, smuk visuel billedside og suspense, som ville gøre filmen seværdig. Fjerner man Heath Ledger's præstation i The Dark Knight, så ville det nok ikke være en film jeg gad se mere end en gang(Det skal dog siges at den selvfølgelig har andre kvaliteter end ham, men han er klart den største kvalitet).
For mig kan film være mere end bare skuespil, og det er ikke nødvendigt med en fremragende præstation for at en film kan være god i min verden. For kan film være en stemning, et udtryk, som nærmest kan laves udelukkende med det visuelle. Det kræver bare at det er en stemning der rammer dybt i mig, og skaber en knugende følelse i mig. Det kan skabes med fremragende skuespil, men det kan det også på andre måder.
Jeg føler at jeg har forklaret mig mange gange nu, og jeg gider ærligt talt ikke til at gentage mig selv.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Nu ved jeg, at du er ret vild med Inception for at sige det mildt, men jeg ser altså ingen banebrydende præstationer i den film overhovedet.
cans (91) skrev:
Indiana Jones and the Last Crusade er af mange også regnet for en (ny-)klassiker, men hvor er den altoverskyggende præstation, som du siger, er at finde i enhver af de store film? Harrison Ford gør det fint, men er hans skuespil ligefrem banebrydende
Undskyld, at jeg lige blander mig, men a@babo taler om "store" præstationer, ikke "banebrydende" eller "altoverskyggende" præstationer. Det er altså ikke det samme. Hvorfor lægger du ham disse ord i munden?
En skuespilpræstation behøver da ikke ligefrem at være banebrydende for at være stor. Hvis nu f.eks. tager dit konkrete eksempel, nemlig Harrison Fords rolle som Indiana Jones, så er det ikke i egentlig forstand en "banebrydende" præstation, men en STOR præstation er det da! Hvorfor er Indy-figuren ellers blevet en af eventyrgenrens mest ikoniske og mest populære figurer? Og Ford er jo virkelig perfekt i rollen: fandenivoldsk, ironisk, barsk og morsom. Indy blev nærmest hans signaturrolle, en rolle som man altid vil forbinde ham med, ligesom man altid vil forbinde Sean Connery med James Bond. ... Jovist findes der mange skuespillere med større spændvidde end Harrison Ford (som cronick korrekt påpeger i #93), men ingen - INGEN - kunne have spillet rollen som Indy bedre end ham.
Så er der det der med en "altoverskyggende" præstation: Behøver en præstation at være altoverskyggende for at være stor? Næh, Marlon Brando leverer en af sit livs største præstationer i 'Godfather', men er den "altoverskyggende"? Nej, for i samme film leverer skuespillere som Robert Duvall, Al Pacino og James Caan også nogle af DERES største præstationer, og de har ligeså meget "screen time" som Marlon Brando.
Jeg føler at jeg har forklaret mig mange gange nu, og jeg gider ærligt talt ikke til at gentage mig selv.
Der er skam ingen der forpligter dig til at svare - det styrer du helt selv. ;-)
Men jeg for mit vedkommende bliver ved med at kommentere, sålænge jeg har noget på hjerte. Det er jo det der er formålet med at have et diskussionsforum.
Kruse (94) skrev:
havde Vince Vaughn været med i 1960-udgaven, så ville filmen stadig have nogle kvaliteter som stemning, musik, udtryk, klipning, historie, smuk visuel billedside og suspense, som ville gøre filmen seværdig.
Ja, men du ville samtidig stå uden den skuespiller, som gjorde figuren Norman Bates til et ikon indenfor thriller/gyser-genren. Filmen ville være væsentligt svagere uden Anthony Perkins. Et godt udgangspunkt (plottet) og en god indpakning (musik, klipning, billedside o.s.v.) kan ikke stå på egne ben - der skal de helt rigtige skuespillere til at gøre det til at fuldende mesterværk. ...... Og i den forbindelse kan jeg jo heller ikke undgå at bemærke, at du nu modificerer dig selv, idet du siger, at 'Psycho' UDEN Anthony Perkins stadig ville være en "seværdig" film. ... Ja, "seværdig", men ligeså FANTASTISK som den 'Psycho' vi begge kender idag?
Kruse (94) skrev:
For mig kan film være mere end bare skuespil, og det er ikke nødvendigt med en fremragende præstation for at en film kan være god i min verden. For kan film være en stemning, et udtryk, som nærmest kan laves udelukkende med det visuelle. Det kræver bare at det er en stemning der rammer dybt i mig, og skaber en knugende følelse i mig.
Jamen, det er jeg skam enig i. Jeg behøver bare at sige '2001'. ;-)
Men visse film er KARAKTERDREVNE, og så kræves der noget af skuespillerne; især af de skuespillere vi følger mest. Jeg vil give dig ret i dit synspunkt så langt som til, at der er film hvori skuespillerne blot behøver at "fungere", altså at udfylde en rolle uden at gøre så meget væsen af sig - måske kører instruktøren en stil, hvor der underspilles for at gøre dramaet stille eller behersket eller for at skabe en særlig afdæmpet filmisk stil. (Dette er 'The Deer Hunter' et godt eksempel på.)
Men andre film er nærmest et "one man show" ('There Will Be Blood', 'The Mask', diverse Chaplin-film o.s.v.), og/eller kræver noget særligt, som det ikke er alle skuespillere der kan levere. Og det er IKKE kun et spørgsmål om type casting, men i høj grad også et spørgsmål om talent og spændvidde.
Når vi ser tilbage på filmhistorien, er der bare visse roller og præstationer, der særligt huskes, fordi de var overmåde iøjnefaldende og vellykkede, ja, helt igennem fremragende, og jeg vover den påstand, at Anthony Perkins er en af dem.
Det undrer mig virkelig, at I filmfans ikke er klar over, hvor vigtigt det er at have gode skuespillere for at få en film til at lykkes.
Så der er kun én og kun én skuespiller, som kan indtage en given rolle og gøre en film succesfuld? Det er da godt nok reaktionært så det batter :) Den information og den præstation har man jo ikke in mente, hvis man stiller sig tilbage til udgangspunktet og sætter en anden skuespiller til at spille en given rolle og give sin præstation, som vi derefter vil og ville tage som "den pålydende".
Pil Harrison Ford ud af Star Wars og se den første film uden viden om den præstation og så er der ingen, som kan konkludere noget som helst om filmens videre succes. Jeg ser ingen grund til, at f.eks. Jeff Bridges ikke også kunne have været helt fænomenal som Han Solo.
. ... Jovist findes der mange skuespillere med større spændvidde end Harrison Ford (som cronick korrekt påpeger i #93), men ingen - INGEN - kunne have spillet rollen som Indy bedre end ham.
Men hvordan ved du det?
Du tror det er sådan fordi du kun har set Ford i rollen og fordi han gør det så godt som Indy - men hvordan kan du vide at en anden ikke kunne have gjort det lige så godt eller bedre? Bare fordi det er svært at forestille sig, betyder det jo ikke at det dermed er umuligt ;)
Der var mange der mente at Heath Ledger ikke kunne matche Jack Nicholson som Jokeren i Batman før TDK kom ud...hvor mange tror du måtte æde deres ord? ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#91 cans 14 år siden
Det er nu altså ikke "LOGIK", som du siger, at de store film pr automatik har store præstationer. Jeg finder ærligt talt den udtalelse en anelse arrogant/selvfed. Hvem har lige pludselig kronet dig som den alvidende movie-feinsmecker? Nu ved jeg, at du er ret vild med Inception for at sige det mildt, men jeg ser altså ingen banebrydende præstationer i den film overhovedet. Og i hvert fald slet ikke noget der er i nærheden af DDL i There Will Be Blood (eller Heath Ledger i TDK for den sags skyld).
Der er mange store film, hvor skuespillerne præsterer det de skal, og lever op til det som manuskriptet kræver, men det betyder ikke nødvendigvis i min bog, at det er en præstation som brænder sig igennem lærredet og ind på nethinden og man sidder tilbage med åben mund og polypper.
I en film som Alien, som er en film jeg kan se om og om igen, gør Sigourney Weaver det bestemt godt og resten af castet ligeså, men der er utallige andre facetter i den film, som løfter den op på det niveau den er på.
Indiana Jones and the Last Crusade er af mange også regnet for en (ny-)klassiker, men hvor er den altoverskyggende præstation, som du siger, er at finde i enhver af de store film? Harrison Ford gør det fint, men er hans skuespil ligefrem banebrydende, og er det dét som løfter filmen op til dens nuværende status?
Forresten må jeg lige for god ordens skyld erklære mig enig med Kruse. Heaths rolle er i den grad noget af det der løfter TDK op, da filmen IMO desværre har nogle skavanker som jeg ærgrer mig over. Sonar-delen er en af dem. En anden, og for mig større kæphest, er at forholdet mellem Dent og Dawes ingen emotionel indvirkning har på mig. Der er noget underligt "sterilt" over det forhold, hvilket også gør, at mine følelser på ingen måde bliver påvirket da
#92 cronick 14 år siden
Forstår heller ikke helt folks negativitet overfor Bales stemme i The Dark Knight. Det er blot et af de elementer, der er med til at give et præg af mystik og - undskyld det hippe ord - awsomeness.. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor malplaceret, det havde været, hvis han bare havde snakket normalt. Det lyder måske paradoksalt på overfladen, men det bunder i, at Batman ikke skal fremstå som et almindeligt menneske - kun når kappen er taget af, skal man kunne læse hans menneskelige side. Det er det, der sørger for, at man ikke bliver skeptisk hver eneste gang, at han falder ned fra en høj bygning, udfører næsten overnaturlige stunts, m.v. Begynder man først at gøre ham for almindelig, så falder det hele sammen.
#93 cronick 14 år siden
Nu er den her tråd jo dedikeret til TDK, så vil du ikke godt forklare de pågældende skavanker? Jeg kan sagtens se, hvorfor sonar-konceptet er for avanceret for mange mennesker at tro på, men hvad er der ellers helt konkret?
Jeg er rimelig overbevist om, at det netop er med vilje, at Dents og Dawes forhold skal fremstå sterilt. Det er med til, at beskueren ikke vil finde det specielt af betydning, at Dawes overvejer at finde sammen med Batman igen - og rent faktisk kysser ham på et tidspunkt. Det ville ikke falde i specielt godt jord, hvis man først havde sat sig emotionelt ind i Dawes og Dents forhold.
Jeg er helt enig i, at det er lidt langt ude, at sammenligne Harrison Ford's skuespilpræstationer i Indiana Jones med eksempelvis Sigourney Weaver, der gør det alletiders i Alien. Ford er en vellidt man, som altid virker sympatisk og sjov. Men som skuespil, vil jeg ikke kalde hans evner for specielt overlegne.
#94 Kruse 14 år siden
Nej, det er det jo ikke, og det har jeg heller aldrig sagt. Men havde Vince Vaughn været med i 1960-udgaven, så ville filmen stadig have nogle kvaliteter som stemning, musik, udtryk, klipning, historie, smuk visuel billedside og suspense, som ville gøre filmen seværdig. Fjerner man Heath Ledger's præstation i The Dark Knight, så ville det nok ikke være en film jeg gad se mere end en gang(Det skal dog siges at den selvfølgelig har andre kvaliteter end ham, men han er klart den største kvalitet).
For mig kan film være mere end bare skuespil, og det er ikke nødvendigt med en fremragende præstation for at en film kan være god i min verden. For kan film være en stemning, et udtryk, som nærmest kan laves udelukkende med det visuelle. Det kræver bare at det er en stemning der rammer dybt i mig, og skaber en knugende følelse i mig. Det kan skabes med fremragende skuespil, men det kan det også på andre måder.
Jeg føler at jeg har forklaret mig mange gange nu, og jeg gider ærligt talt ikke til at gentage mig selv.
#95 BN 14 år siden
Undskyld, at jeg lige blander mig, men a@babo taler om "store" præstationer, ikke "banebrydende" eller "altoverskyggende" præstationer. Det er altså ikke det samme. Hvorfor lægger du ham disse ord i munden?
En skuespilpræstation behøver da ikke ligefrem at være banebrydende for at være stor. Hvis nu f.eks. tager dit konkrete eksempel, nemlig Harrison Fords rolle som Indiana Jones, så er det ikke i egentlig forstand en "banebrydende" præstation, men en STOR præstation er det da! Hvorfor er Indy-figuren ellers blevet en af eventyrgenrens mest ikoniske og mest populære figurer? Og Ford er jo virkelig perfekt i rollen: fandenivoldsk, ironisk, barsk og morsom. Indy blev nærmest hans signaturrolle, en rolle som man altid vil forbinde ham med, ligesom man altid vil forbinde Sean Connery med James Bond. ... Jovist findes der mange skuespillere med større spændvidde end Harrison Ford (som cronick korrekt påpeger i #93), men ingen - INGEN - kunne have spillet rollen som Indy bedre end ham.
Så er der det der med en "altoverskyggende" præstation: Behøver en præstation at være altoverskyggende for at være stor? Næh, Marlon Brando leverer en af sit livs største præstationer i 'Godfather', men er den "altoverskyggende"? Nej, for i samme film leverer skuespillere som Robert Duvall, Al Pacino og James Caan også nogle af DERES største præstationer, og de har ligeså meget "screen time" som Marlon Brando.
#96 IK 14 år siden
Sludder! James Caans bedste præstation er i "Thief". Men i Godfather er hans også helt fantastisk. ;)
#97 BN 14 år siden
Der er skam ingen der forpligter dig til at svare - det styrer du helt selv. ;-)
Men jeg for mit vedkommende bliver ved med at kommentere, sålænge jeg har noget på hjerte. Det er jo det der er formålet med at have et diskussionsforum.
Ja, men du ville samtidig stå uden den skuespiller, som gjorde figuren Norman Bates til et ikon indenfor thriller/gyser-genren. Filmen ville være væsentligt svagere uden Anthony Perkins. Et godt udgangspunkt (plottet) og en god indpakning (musik, klipning, billedside o.s.v.) kan ikke stå på egne ben - der skal de helt rigtige skuespillere til at gøre det til at fuldende mesterværk. ...... Og i den forbindelse kan jeg jo heller ikke undgå at bemærke, at du nu modificerer dig selv, idet du siger, at 'Psycho' UDEN Anthony Perkins stadig ville være en "seværdig" film. ... Ja, "seværdig", men ligeså FANTASTISK som den 'Psycho' vi begge kender idag?
Jamen, det er jeg skam enig i. Jeg behøver bare at sige '2001'. ;-)
Men visse film er KARAKTERDREVNE, og så kræves der noget af skuespillerne; især af de skuespillere vi følger mest. Jeg vil give dig ret i dit synspunkt så langt som til, at der er film hvori skuespillerne blot behøver at "fungere", altså at udfylde en rolle uden at gøre så meget væsen af sig - måske kører instruktøren en stil, hvor der underspilles for at gøre dramaet stille eller behersket eller for at skabe en særlig afdæmpet filmisk stil. (Dette er 'The Deer Hunter' et godt eksempel på.)
Men andre film er nærmest et "one man show" ('There Will Be Blood', 'The Mask', diverse Chaplin-film o.s.v.), og/eller kræver noget særligt, som det ikke er alle skuespillere der kan levere. Og det er IKKE kun et spørgsmål om type casting, men i høj grad også et spørgsmål om talent og spændvidde.
Når vi ser tilbage på filmhistorien, er der bare visse roller og præstationer, der særligt huskes, fordi de var overmåde iøjnefaldende og vellykkede, ja, helt igennem fremragende, og jeg vover den påstand, at Anthony Perkins er en af dem.
#98 filmz-Myrepip 14 år siden
Så der er kun én og kun én skuespiller, som kan indtage en given rolle og gøre en film succesfuld? Det er da godt nok reaktionært så det batter :) Den information og den præstation har man jo ikke in mente, hvis man stiller sig tilbage til udgangspunktet og sætter en anden skuespiller til at spille en given rolle og give sin præstation, som vi derefter vil og ville tage som "den pålydende".
Pil Harrison Ford ud af Star Wars og se den første film uden viden om den præstation og så er der ingen, som kan konkludere noget som helst om filmens videre succes. Jeg ser ingen grund til, at f.eks. Jeff Bridges ikke også kunne have været helt fænomenal som Han Solo.
#99 Batsy 14 år siden
#100 wimmie 14 år siden
Men hvordan ved du det?
Du tror det er sådan fordi du kun har set Ford i rollen og fordi han gør det så godt som Indy - men hvordan kan du vide at en anden ikke kunne have gjort det lige så godt eller bedre?
Bare fordi det er svært at forestille sig, betyder det jo ikke at det dermed er umuligt ;)
Der var mange der mente at Heath Ledger ikke kunne matche Jack Nicholson som Jokeren i Batman før TDK kom ud...hvor mange tror du måtte æde deres ord? ;)