Så den lige idag Først havde jeg opfattet den som at, det kun var en person, men det det ændrede sig ihvertfald til slut, det er en jeg skal have set igen. Nu opfatter jeg den som, at det er 3 historier, man følger skiftesvis. Tidligere i filmen så man et billed i en bog hvor der voksede planter ud af en mand, men jeg har glemt i hvilken sammenhæng og hvad der blev sagt under klippet, tænkte på at det måtte have en sammenhæng med slutningen for ham fra 1600? men jeg skal lige have set den igen og læst kommentarene bedre igennem så jeg kan tænke lidt mere over (En smuk film iøvrigt, som man tænker en hel del på:P)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Dog er det lidt irriterende at Clint Mansell bygger hele soundtracket på den ene melodi - det har han gjort et par gange nu.
Måske er jeg ikke helt sikker på hvad du mener, men jeg har musikken i afspilleren nu og kan i hvert fald høre at scoret er bygget på 3 gennemgående melodier. 2 af dem er godt nok så simple at de er mere motiver end temaer. Da melodierne (selvom jeg godt kan lide dem - især i "Death is the Road to Awe") ikke leveres med megen variation og bliver gentaget mange gange i scoret, synes jeg det bliver noget ensformigt i længden. Det samme problem finder jeg også ved Mansells musik til de andre Aronofsky-film. Det er måske også det du mener? :)
Da melodierne (selvom jeg godt kan lide dem - især i "Death is the Road to Awe") ikke leveres med megen variation og bliver gentaget mange gange i scoret, synes jeg det bliver noget ensformigt i længden. Det samme problem finder jeg også ved Mansells musik til de andre Aronofsky-film.
Jeg har det på samme måde. Jeg har selv "Requiem for a Dream"-soundtracket, men lytter ikke til det særlig ofte af ovenstående grunde. Det er som skræddersyet til filmen men egner sig knap så godt isoleret fra den.
#44: Hehe... det vil jeg nu ikke. Jeg synes skam også, at meget af Mansells musik er unik, jeg får blot ikke lige så meget ud af at lytte til den isoleret fra Aronofskys film, som i samspil med dem.
Det spørgsmål er ganske rigtigt blevet stillet mange gange før. ;)
#40 What ? Hvordan så ? Tror Aronofsky har stukket dig en røver der :) Btw ud fra trailer 3 kunne den sagtens gå hen og gi' TDK røvfuld.
#42 Har lige hørt soundtracket igennem igen, og synes kun der er det der violinspil, som er i "Death Is The Road to Awe" og ellers med små ændringer. Men jo, det er nøjagtigt det jeg mener ;) Han kunne for min skyld godt have lavet et tema til hver af de tre historier. Han gjorde præcist det også i Moon..
#44 Er det Requiem For A Dream vs. The Fountain score du mener ?
Hmm... nogle interessante teorier I kommer med. Efter jeg havde set filmen et par gange, følte jeg at jeg havde nogenlunde styr på handlingen og at den nu virkede ligetil... men efter at have læst Jeres opfattelse, må jeg indrømme at den nok er mere åben end jeg havde regnet med.
Sådan som jeg forstår filmen:
Filmen foregår i 2500. Tom sidder i sit rumskib på vej mod Xibalba, imens han tænker tilbage på de sidste dage sammen med sin kone Izzi i år 2000. Det er de 2 ud af 3 dele af historien. 3. del af historien omhandler karakterene i Izzi's bog som hun skriver i tid op til sin død. Disse karakterer er et spejlbillede af Tom og Izzi, omend de lever i en anden tid. Så de er altså karakterer hun har opfundet. Izzi fortæller før sin død Tom om hvordan Xibalba er stedet hvor nyt liv bliver skabt, hvilket er grunden til han ønsker at flyve dertil. For at genoplive Izzi. Hun fortæller også historien om Livets Træ, der kan gøre én udødelig. Sjovt nok har Tom oplevet helende kræfter fra barken på et bestemt træ i sine eksperimenter på sit arbejdet (med aben). Frøet fra det træ planter han til sidst i filmen oven på Izzi's grav, for at hun kan leve videre i træet (som er en anden historie hun også fortæller ham). Det er grunden til at man ser ham snakke til træet i år 2500. Han tror på at hun lever videre i træet. Han har fundet kilden til Livets Træ og går og spiser af barken for at kunne overleve den lange rejse mod Xibalba. Så med i rumskibet han har altså kun taget Livets Træ, som både holder ham i live og indholder Izzi. Når han sidder i rumskibet, ser man Tom sidde og tatovere sig selv med pennen Izzi skrev sin bog med. Som man kan se på Tom's krop, har han gennem tiderne tatoveret mange ringe. Det startede da han i år 2000 blev frustreret over at have mistet sin vielsesring begyndte at tatovere en ring på sin finger. Mange af tatoveringerne er gamle og en smule slørede, hvilket betyder at han har gjort det i mange år.
For mig giver det hele mening i filmen, men hvis der er nogle detaljer jeg har overset, må I endelig gerne spørge ind til dem. Det er meget muligt at jeg har overset et eller andet, og at min teori derfor ikke holder vand. Forresten så kan jeg anbefale at lytte til instruktørens kommentarspor som han indspillede på trods af at filmselskabet ikke ville smide det på dvd'en. Det kan downloades gratis... et eller andet sted... sikkert på hans hjemmeside.
#44 - Mine favoritter findes belejligt nok blandt mine to all-time-favoritfilm, 'The Thin Red Line' og 'Lost In Translation'.
Zimmers kompositioner i førstnævnte er montage-musik af den enestående slags, der sagtens kunne flyde henover en film i to timer for mit vedkommende. At hans score så lige præcis får så meget spillerum af Malick er bare fantastisk. 'Light' og 'Journey to the Line' er især himmelråbende høj klasse.
Coppola soundtrack til 'Lost...' er ikke hjemmebrygget, men i stedet et godt udpluk af personlige favoritter. I hver sit segment sætter sangene sit helt eget indtryk på filmen. Bilturen til My Bloody Valentines' 'Sometimes'. Scarlett i pagt med den japanske harmoni til Air's 'Alone in Kyoto'. Slutningen til 'Just Like Honey'. Hverdagsbillederne og den magiske musik smelter perfekt sammen, i hvert fald i mit hoved.
Ellers er der Zimmers 'Molossus' fra 'Batman Begins', der må være noget af det mest energiske og fængslende musik til en actionfilm nogensinde.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#41 MOVIE1000 14 år siden
Først havde jeg opfattet den som at, det kun var en person, men det det ændrede sig ihvertfald til slut, det er en jeg skal have set igen.
Nu opfatter jeg den som, at det er 3 historier, man følger skiftesvis.
Tidligere i filmen så man et billed i en bog hvor der voksede planter ud af en mand, men jeg har glemt i hvilken sammenhæng og hvad der blev sagt under klippet, tænkte på at det måtte have en sammenhæng med slutningen for ham fra 1600?
men jeg skal lige have set den igen og læst kommentarene bedre igennem så jeg kan tænke lidt mere over (En smuk film iøvrigt, som man tænker en hel del på:P)
#42 Michael Andersen 14 år siden
Måske er jeg ikke helt sikker på hvad du mener, men jeg har musikken i afspilleren nu og kan i hvert fald høre at scoret er bygget på 3 gennemgående melodier. 2 af dem er godt nok så simple at de er mere motiver end temaer. Da melodierne (selvom jeg godt kan lide dem - især i "Death is the Road to Awe") ikke leveres med megen variation og bliver gentaget mange gange i scoret, synes jeg det bliver noget ensformigt i længden. Det samme problem finder jeg også ved Mansells musik til de andre Aronofsky-film. Det er måske også det du mener? :)
#43 Highland Park 14 år siden
Jeg har det på samme måde. Jeg har selv "Requiem for a Dream"-soundtracket, men lytter ikke til det særlig ofte af ovenstående grunde. Det er som skræddersyet til filmen men egner sig knap så godt isoleret fra den.
#44 filmz-ab 14 år siden
Hvis du vil sælge soundtracket, til en god pris, så er jeg klar :-) Samme gælder The Fountain, og det jeg indtil videre har hørt, er unikt (for mig).
Hvad er favoritterne hos dig/jer? Eller det er måske en debat, der har været oppe 837876363 gange :-)
#45 Skeloboy 14 år siden
#46 Highland Park 14 år siden
Jeg synes skam også, at meget af Mansells musik er unik, jeg får blot ikke lige så meget ud af at lytte til den isoleret fra Aronofskys film, som i samspil med dem.
Det spørgsmål er ganske rigtigt blevet stillet mange gange før. ;)
#47 Baby Strong 14 år siden
What ? Hvordan så ? Tror Aronofsky har stukket dig en røver der :) Btw ud fra trailer 3 kunne den sagtens gå hen og gi' TDK røvfuld.
#42
Har lige hørt soundtracket igennem igen, og synes kun der er det der violinspil, som er i "Death Is The Road to Awe" og ellers med små ændringer. Men jo, det er nøjagtigt det jeg mener ;) Han kunne for min skyld godt have lavet et tema til hver af de tre historier.
Han gjorde præcist det også i Moon..
#44
Er det Requiem For A Dream vs. The Fountain score du mener ?
#48 Corgan 14 år siden
Sådan som jeg forstår filmen:
Filmen foregår i 2500. Tom sidder i sit rumskib på vej mod Xibalba, imens han tænker tilbage på de sidste dage sammen med sin kone Izzi i år 2000. Det er de 2 ud af 3 dele af historien. 3. del af historien omhandler karakterene i Izzi's bog som hun skriver i tid op til sin død. Disse karakterer er et spejlbillede af Tom og Izzi, omend de lever i en anden tid. Så de er altså karakterer hun har opfundet.
Izzi fortæller før sin død Tom om hvordan Xibalba er stedet hvor nyt liv bliver skabt, hvilket er grunden til han ønsker at flyve dertil. For at genoplive Izzi. Hun fortæller også historien om Livets Træ, der kan gøre én udødelig. Sjovt nok har Tom oplevet helende kræfter fra barken på et bestemt træ i sine eksperimenter på sit arbejdet (med aben). Frøet fra det træ planter han til sidst i filmen oven på Izzi's grav, for at hun kan leve videre i træet (som er en anden historie hun også fortæller ham). Det er grunden til at man ser ham snakke til træet i år 2500. Han tror på at hun lever videre i træet. Han har fundet kilden til Livets Træ og går og spiser af barken for at kunne overleve den lange rejse mod Xibalba.
Så med i rumskibet han har altså kun taget Livets Træ, som både holder ham i live og indholder Izzi.
Når han sidder i rumskibet, ser man Tom sidde og tatovere sig selv med pennen Izzi skrev sin bog med. Som man kan se på Tom's krop, har han gennem tiderne tatoveret mange ringe. Det startede da han i år 2000 blev frustreret over at have mistet sin vielsesring begyndte at tatovere en ring på sin finger. Mange af tatoveringerne er gamle og en smule slørede, hvilket betyder at han har gjort det i mange år.
For mig giver det hele mening i filmen, men hvis der er nogle detaljer jeg har overset, må I endelig gerne spørge ind til dem. Det er meget muligt at jeg har overset et eller andet, og at min teori derfor ikke holder vand.
Forresten så kan jeg anbefale at lytte til instruktørens kommentarspor som han indspillede på trods af at filmselskabet ikke ville smide det på dvd'en. Det kan downloades gratis... et eller andet sted... sikkert på hans hjemmeside.
#49 RasmusFL 14 år siden
Zimmers kompositioner i førstnævnte er montage-musik af den enestående slags, der sagtens kunne flyde henover en film i to timer for mit vedkommende. At hans score så lige præcis får så meget spillerum af Malick er bare fantastisk. 'Light' og 'Journey to the Line' er især himmelråbende høj klasse.
Coppola soundtrack til 'Lost...' er ikke hjemmebrygget, men i stedet et godt udpluk af personlige favoritter. I hver sit segment sætter sangene sit helt eget indtryk på filmen. Bilturen til My Bloody Valentines' 'Sometimes'. Scarlett i pagt med den japanske harmoni til Air's 'Alone in Kyoto'. Slutningen til 'Just Like Honey'. Hverdagsbillederne og den magiske musik smelter perfekt sammen, i hvert fald i mit hoved.
Ellers er der Zimmers 'Molossus' fra 'Batman Begins', der må være noget af det mest energiske og fængslende musik til en actionfilm nogensinde.
#50 filmz-ab 14 år siden
svar: kreativ fotografering :-)
begge :-)