Gravatar

#1 Baby Strong 14 år siden

Hey.

Jeg så den endelig sidste dag. Når jeg så tænker på den bagefter, så tror jeg ikke jeg fattede det hele. Heh.. Det ville være great, hvis I kunne hjælpe med at uddybe den lidt.

1. Hvad er meningen med at han svæger rundt i den der "bobbel" og er på den lille svægende "ø" ? Er det Hugh's eget liv set fra bogens perspektiv ?

2. Hvad er meningen med alle gentagelserne ?
Gravatar

#2 JannikAnd 14 år siden

Jeg har til stadighed svært ved at se, hvorfor folk finder "The Fountain" så kompleks og tvetydig. I mine øjne er den ganske simpel, på grænsen til det konventionelle.

Filmen foregår i fremtiden, hvor Jackmans spirituelle karakter svæver med sin indkapslede træ. Scenerne i laboratoriet er tilbageblik, og Conquistador-delen er udelukkende fiktion.
Gravatar

#3 Notional 14 år siden

#2 Hvordan forklarer du så at tilbageblikkende ændrer sig løbende og man kan se ham i Xibalba i nutiden til sidst?
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#4 filmz-Bruce 14 år siden

Hvor The Fountains temaer ligger ganske fast, i mine øjne, så synes jeg nu, at jeg efterhånden er stødt på en del forskellige fortolkninger af dens skiftende scenarier.

Ingen tvivl om, at Weisz skriver bogen The Fountain til sin mand, omhandlende 1500 historien, som er en slags metafor over hendes liv her og nu, hvor hun er døende og hendes mand lidenskabeligt leder efter en måde at kurere hende på. De er på to forskellige stader. Hun har forenet sig med tanken om at dø, han ikke. Hun giver ham bogen og beder ham om at færdiggøre den, når hun er væk. Hans historie/kapitel er således hans rejse mod erkendelsen og omfavnelsen af døden. 2500 scenariet, ser jeg som hans nedskrevne historie, hvor han har taget udgangspunkt i Weisz' fascination af mayaerne og myten/legendene om Xibalba stjernen og til sidst anerkender døden.


Jeg synes særdeles godt om Aronofskys konstruktion af historierne, ikke mindst ud fra et stemningsmæssigt synspunkt, hvor Clint Mansells score er vidunderlig. Jeg synes måden, hvorpå Aronofsky bruger menneskets syndefald som basis for historierne og formår at fortælle så meget på så kort spilletid, med så få ord, er stor kunst. Det er en film, som deler vandene, men det er så absolut en film jeg værdsætter meget højt.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 HG 14 år siden

JannikAnd (2) skrev:
Jeg har til stadighed svært ved at se, hvorfor folk finder "The Fountain" så kompleks og tvetydig. I mine øjne er den ganske simpel, på grænsen til det konventionelle.

Filmen foregår i fremtiden, hvor Jackmans spirituelle karakter svæver med sin indkapslede træ. Scenerne i laboratoriet er tilbageblik, og Conquistador-delen er udelukkende fiktion.


Det er jeg ikke enig med dig i. De tre tidsaldre udspiller sig samtidig, da han søger den nødvendige viden til at kurere hans kræftsyge kone - ikke kun i det 21. århundrede.
[...].The woman's head lolled stupidly. No living companion was ever so agreeable.
Gravatar

#6 filmz-Bruce 14 år siden

HG (5) skrev:
JannikAnd (2) skrev:
Jeg har til stadighed svært ved at se, hvorfor folk finder "The Fountain" så kompleks og tvetydig. I mine øjne er den ganske simpel, på grænsen til det konventionelle.

Filmen foregår i fremtiden, hvor Jackmans spirituelle karakter svæver med sin indkapslede træ. Scenerne i laboratoriet er tilbageblik, og Conquistador-delen er udelukkende fiktion.


Det er jeg ikke enig med dig i. De tre tidsaldre udspiller sig samtidig, da han søger den nødvendige viden til at kurere hans kræftsyge kone - ikke kun i det 21. århundrede.


Aaah og så siger man, at den ikke er kompleks ;)

Udspiller sig samtidig? Hvordan det?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 JannikAnd 14 år siden

#3 - De mange gentagelser ser jeg ikke som andet en måde at skære en i forvejen simpel film ud i pap. Den fragmentariske stil er set mange gange før, men sjældent så unødvendig.

#4-6 - PR eller ej. Jeg mener bestemt ikke, at scenerne med Buddha-Hugh foregår i år 2500. Aronofsky bearbejder jo New Age, som ikke er sådan at definere. Det er spirituel søgning, eller en road to awe, som Jackman siger i filmen. Det er altså karakterens søgen mod accepten af tabet og forståelse af døden som naturlig del af livet.

For mit vedkommende kunne New Age-delen foregå året efter Izzys død, eller 10.000 år senere. Det er ikke umiddelbart vigtigt, og absolut intet i selve filmen indikerer, at denne del skulle foregå 500 år efter hende bortgang.

I mine øjne ser det ud til at den smarte PR: "Year 1500-2000-2500" egentlig bare bevirker en totalt unødvendig forvirring, og jeg kan på ingen måde forestille mig, at Aronofsky har haft noget som helst med dette at gøre.
Gravatar

#8 HG 14 år siden

Bruce (6) skrev:
HG (5) skrev:
JannikAnd (2) skrev:
Jeg har til stadighed svært ved at se, hvorfor folk finder "The Fountain" så kompleks og tvetydig. I mine øjne er den ganske simpel, på grænsen til det konventionelle.

Filmen foregår i fremtiden, hvor Jackmans spirituelle karakter svæver med sin indkapslede træ. Scenerne i laboratoriet er tilbageblik, og Conquistador-delen er udelukkende fiktion.


Det er jeg ikke enig med dig i. De tre tidsaldre udspiller sig samtidig, da han søger den nødvendige viden til at kurere hans kræftsyge kone - ikke kun i det 21. århundrede.


Aaah og så siger man, at den ikke er kompleks ;)

Udspiller sig samtidig? Hvordan det?


Jeg fandt lige DVD'en frem. Det hele bliver skåret ud i pap på bagsiden, hvilket egentlig er synd, hvis man ikke har set den før

i 1000 år har Tom Creo levet tre parallelle liv; som den spanske conquestador, Thomas i 1600-tallet, Dr. Tom i det 21. århundrede og i det 26. århundrede astronauten Tommy Creo. Alle tre variationer af Thomas har det til fælles, at han af al magt forsøger at redde livet på den kvinde, han elsker....

Der står flere ting, men dette var det mest relevante.
[...].The woman's head lolled stupidly. No living companion was ever so agreeable.
Gravatar

#9 JannikAnd 14 år siden

#8 - Læs mit indlæg i #7. Jeg mener bestemt, at du skal se bort for den enormt ringe PR.
Gravatar

#10 filmz-ab 14 år siden

#2

Det kommer da an på hvad du sammenligner filmen med. I forhold til en David Lynch film, ja så er The Fountain nok en piece of cake film :-) Men der er en del symboler og referencer i filmen der stritter i flere retninger, men kernen i den (som jeg ser det) er kærlighedshistorien - liv, dødelighed, ensomhed ect. Den har sine kvaliteter, men jeg synes bare at det er en rodebutik..
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: