Det er lige så dumt som at afskrive at se fremragende film igen.
1. gangsindtryk er overvurderet og mange af mine favoritter hadede jeg som pesten første gang jeg så dem. "Blade Runner" og "Se7en" var dårlige, men blandt mine favoritfilm i dag.
At en film er dårlig betyder ikke at man afskyr og principielt afskriver den for evigt, vel? ;)
God pointe, som jeg allerede HAR været inde på via en ironisk kommentar i #96:
'Verdens bedste film er dem, man efter første eller andet gennemsyn ikke har lyst til at se igen.'
Skriver du så lige om lidt, at 2. gangsindtryk er overvurderet? ;-)
#123 Jeg kan kun komme i tanke om The Thin Red Line... syens den var grinagtig dårlig første gang, men anser den som en af de bedste film nogensinde i dag. Ellers så er der jo den typiske tid-ændrer-synet f.eks. synes jeg The Dark Knight var den absolut bedste tegneseriefilm da jeg så den, andengangsindtrykket var dog ikke helt det samme. Stadig en fremragende film dog - men jeg er ikke helt oppe og ringe ligesom første gang jeg så den.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Der kan sagtens være nuanceforskelle på gensyn altså f.eks. gå fra 8 til 9 eller den anden vej rundt. Men direkte at gå fremragende og til middel/dårlig og omvendt tror jeg faktisk ikke er sket. Men det skal så også siges at det heller ikke er så ofte jeg genser film. Jeg tror dog også at det er sundt nok at der går et vist tidsrum inden man genser en film.
Nå men det skal vel egentlig også handle om heTTehs yndlingsfilm, som jeg i det store hele kan tilslutte mig for de flestes vedkommende er fremragende film.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Nå men det skal vel egentlig også handle om heTTehs yndlingsfilm, som jeg i det store hele kan tilslutte mig for de flestes vedkommende er fremragende film.
Ja, tak! Der er aldrig noget i vejen med et sidespor, men nu skal den efterhånden ikke længere ud :)
#124: Selvom jeg dog var vild med The Thin Red Line allerede ved første syn, så er jeg helt enig i din betragtning af The Dark Knight. Jeg var meget vild med The Dark Knight i biffen, men da jeg genså den på Blu-Ray blev jeg faktisk noget skuffet. Ikke fordi at den var dårlig, tværtimod, men den var bare ikke helt ligeså god som mit første indtryk.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Men ikke hvad angår den forholdsmæssige intellektuelle indsats som skal lægges i at fordøje værket.
Nej, dét må jeg så give dig ret i.
Lad os holde os til flertal, hvor jeg mener, at verdens bedste film mere er top 250 end top 10. Jeg har en favorit film og den er også nummer 1 på min top liste. Men jeg vil sagtens kunne opleve en film som en kvalitetsfilm, uden dog af den grund at synes særligt om den :) Der kan sagtens være filmiske kvaliteter, godt skuespil og en god historie til stede, hvor filmen blot ikke "siger én noget". Så kan jeg godt anerkende kvaliteten, men "det er bare ikke lige mig".
Her vil jeg så sige, at når JEG taler om "verdens bedste film", så er det ud fra mit helt eget kriterium, altså uden hensyntagen til andre (herunder "eksperterne", de professionelle filmanmeldere, filmhistorikere og hvad/hvem der har vundet kunstneriske priser o.s.v.) - og derfor kan en film der "bare ikke lige er mig" ikke komme i betragtning som en af verdens bedste film.
Jeg anerkender også kvaliteten af mange film, der ikke er på min Top 100. Men som jeg skrev tidligere idag: "Hvad nytter det, at en film rent teknisk set er god, og at den bliver rost til skyerne af filmanmelderne, ja, måske endda har fået klassikerstatus og er bredt anerkendt som et mesterværk, hvis den ikke gør noget for dig, d.v.s. ikke går lige ind på lystavlen og skaber den der ægte, umiddelbare fryd og begejstring, der får dig til at smække den på din Top 20 liste?"
Jeg kan sagtens have favorit film, som jeg ikke behøver gense igen og igen, fordi de allerede har mættet mig og hvor filmsynet sidder så fast i mig, at jeg ikke behøver nogen visuel gengivelse, for at bekræfte filmens kvalitet. Jeg kan sagtens forestille mig Kubricks 2001 og dens metaforik og smile for mig selv, uden at ringe til gutterne og sige "så er der øl og Kubrick!" aften :)
Me, too. :-D
Jeg har også som ønske at eje de film, jeg har som favoritter/top film. Nogle vil jeg se hvert år, som Consequences of Love, mens andre som Requiem for a Dream, måske vil blive set én gang mere.
Lige da jeg læste dét, fik jeg den tanke, at jeg måske skulle se 'A Clockwork Orange' for anden gang i mit liv. Det er 22 år siden. ... Men tror ikke, konen vil forstå satiren i den, endsige bryde sig om den. Hun hælder mest i retning af danske folkekomedier, såååå .... :-) (Heldigvis deler hun min begejstring for 'Bourne'-trilogien og visse udvalgte engelske og amerikanske produktioner.)
Ellers skal lillepigen arve hele svineriet og på den måde have en mulighed for at vokse op som en dannet pige ;)
Det er godt med med nogle kulturelle børn. :-)
Kærligheden forsvinder så for mig ikke, når bogen lukkes eller end credits kører over skærmen. Så er oplevelsen lyslevende for mig "indeni". Men det kan godt være, at jeg har 80-90% mest lyst til at se en "let" film, som ikke stiller store krav til min indlevelse, eller at være "intellektuelt på", men hvor jeg får nogle grin, noget spænding og noget god lyd og billede. Men det er de 10-20%, hvor f.eks. Barry Lyndon, New World eller La Dolce Vita ryger på spilleren, som rykker noget for mig, hvor jeg i den grad bliver opløftet og ser kunsten i filmmediet og ikke kun underholdningen.
Faktisk kan det for mit vedkommende koges ned til, om man er til eskapisme i illusionen, eller parat til at skulle "gøre en indsats". Det er nemmest at lade sig "rive med", men det ikke for mig, analog til kvalitet.
Jeg for min del kan også godt se kunsten i filmmediet, når det gælder såkaldte "lette" film. Jeg kan f.eks. sommetider sidde midt under en sådan film og få den tanke, hvor vidunderligt velkomponeret en scene og et billede er, og hvor perfekt musik, skuespil, dialog og kameraarbejde er koordineret. Ikke at det sker i en hvilken som helst "let" film, men nu og da ryger de analytiske briller lige på næsen, uden at jeg har rakt ud efter dem.
Jeg vil gerne udfordres intellektuelt, og det har ikke mindst Kubrick formået at gøre. En film kan dog sagtens på én og samme tid udfordre dig og "rive dig med". I de fleste tilfælde vinder de film, der er både underholdende og "intelligente", kampen om en plads på min Top 100. Jeg arbejder i disse dage på en Top 200, og her er "vinderne" oftest de film, som bedst associaserer til ting, som jeg kender fra mit eget liv eller dagligdagen. Jeg har f.eks. en svaghed for film, som skaber associationer til ting fra mit eget liv eller min hverdag. Her synes jeg ikke blot, at jeg "rives med" - nej, her ENGAGERES jeg og tankevirksomheden aktiveres.
Lad mig give mig et eksempel: Hvem har ikke prøvet at have en heftig diskussion med en kæreste, ægtefælle, forælder eller ven? Kender du det med, at en lignende scene giver det der prik i maven af genkendelse? Ja, for adskillige år siden så jeg sådan en film sammen med min daværende kone. Jeg sad og følte, at det på skærmen, "det kunne jo være os!"
Når en film kan vække til eftertanke (og det behøver den ikke være en grå, socialrealistisk film for at gøre), så er det i mine øjne intelligent, engagerende underholdning. Der er noget at komme efter, noget tankevækkende, noget inspirerende.
jeg foretrækker en stumfilm af Chaplin, fremfor at spilde min tid med urinerende rap syngende robotter :)
:-D
Fordi der netop kan være tale om en film, som kræver meget fordybelse og indlevelse. Hvis mine venner kommer og beder om at se Det Syvende Segl, så vil jeg juble og fluks sætte den på, for at de måske kan blive rykket lidt i, men normalt så får jeg bare besked om "åhhh det gamle lort" etc. hvis jeg bevæger mig ned omkring 70'erne eller før :)
Hehe. ... Nu er det ikke fordi jeg regner, med at dine venner er i dén aldersklasse, men jeg kom til at tænke på, at det bliver sjovt den dag, hvor nutidens teenagere og unge får at vide af deres børn, at deres 'Transformers' og 'Saw' er noget håbløst og gammeldags møg, som ingen under 25 år kunne drømme om at værdige et blik.
lysten til at se tunge film, måske endda deprimerende film, måske depraverende film, indfinder sig blot ikke på samme niveau, som hvis man er til eskapistisk Star Wars halløj.
Heller ikke hos mig. '12 Monkeys', '2001' o. lign. er dem der samler mest støv i mit filmskab.
Så er vi jo ikke så forskellige endda :)
Åh nej, jeg har taget livet af vores diskussion! ;-)
#121 BN 15 år siden
God pointe, som jeg allerede HAR været inde på via en ironisk kommentar i #96:
Skriver du så lige om lidt, at 2. gangsindtryk er overvurderet? ;-)
#122 wimmie 15 år siden
Tro mig - jeg har ingen intentioner om at se "Van Wilder" igen :p
#123 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#124 Lord Beef Jerky 15 år siden
#125 filmz-jonasgr 15 år siden
Nå men det skal vel egentlig også handle om heTTehs yndlingsfilm, som jeg i det store hele kan tilslutte mig for de flestes vedkommende er fremragende film.
'Cause I'm evil"
#126 Kruse 15 år siden
Ja, tak! Der er aldrig noget i vejen med et sidespor, men nu skal den efterhånden ikke længere ud :)
#124: Selvom jeg dog var vild med The Thin Red Line allerede ved første syn, så er jeg helt enig i din betragtning af The Dark Knight. Jeg var meget vild med The Dark Knight i biffen, men da jeg genså den på Blu-Ray blev jeg faktisk noget skuffet. Ikke fordi at den var dårlig, tværtimod, men den var bare ikke helt ligeså god som mit første indtryk.
#127 Lord Beef Jerky 15 år siden
#128 Michael Andersen 15 år siden
#129 BN 15 år siden
Nej, dét må jeg så give dig ret i.
Her vil jeg så sige, at når JEG taler om "verdens bedste film", så er det ud fra mit helt eget kriterium, altså uden hensyntagen til andre (herunder "eksperterne", de professionelle filmanmeldere, filmhistorikere og hvad/hvem der har vundet kunstneriske priser o.s.v.) - og derfor kan en film der "bare ikke lige er mig" ikke komme i betragtning som en af verdens bedste film.
Jeg anerkender også kvaliteten af mange film, der ikke er på min Top 100. Men som jeg skrev tidligere idag: "Hvad nytter det, at en film rent teknisk set er god, og at den bliver rost til skyerne af filmanmelderne, ja, måske endda har fået klassikerstatus og er bredt anerkendt som et mesterværk, hvis den ikke gør noget for dig, d.v.s. ikke går lige ind på lystavlen og skaber den der ægte, umiddelbare fryd og begejstring, der får dig til at smække den på din Top 20 liste?"
Me, too. :-D
Lige da jeg læste dét, fik jeg den tanke, at jeg måske skulle se 'A Clockwork Orange' for anden gang i mit liv. Det er 22 år siden. ... Men tror ikke, konen vil forstå satiren i den, endsige bryde sig om den. Hun hælder mest i retning af danske folkekomedier, såååå .... :-) (Heldigvis deler hun min begejstring for 'Bourne'-trilogien og visse udvalgte engelske og amerikanske produktioner.)
Det er godt med med nogle kulturelle børn. :-)
Jeg for min del kan også godt se kunsten i filmmediet, når det gælder såkaldte "lette" film. Jeg kan f.eks. sommetider sidde midt under en sådan film og få den tanke, hvor vidunderligt velkomponeret en scene og et billede er, og hvor perfekt musik, skuespil, dialog og kameraarbejde er koordineret. Ikke at det sker i en hvilken som helst "let" film, men nu og da ryger de analytiske briller lige på næsen, uden at jeg har rakt ud efter dem.
Jeg vil gerne udfordres intellektuelt, og det har ikke mindst Kubrick formået at gøre. En film kan dog sagtens på én og samme tid udfordre dig og "rive dig med". I de fleste tilfælde vinder de film, der er både underholdende og "intelligente", kampen om en plads på min Top 100. Jeg arbejder i disse dage på en Top 200, og her er "vinderne" oftest de film, som bedst associaserer til ting, som jeg kender fra mit eget liv eller dagligdagen. Jeg har f.eks. en svaghed for film, som skaber associationer til ting fra mit eget liv eller min hverdag. Her synes jeg ikke blot, at jeg "rives med" - nej, her ENGAGERES jeg og tankevirksomheden aktiveres.
Lad mig give mig et eksempel: Hvem har ikke prøvet at have en heftig diskussion med en kæreste, ægtefælle, forælder eller ven? Kender du det med, at en lignende scene giver det der prik i maven af genkendelse? Ja, for adskillige år siden så jeg sådan en film sammen med min daværende kone. Jeg sad og følte, at det på skærmen, "det kunne jo være os!"
Når en film kan vække til eftertanke (og det behøver den ikke være en grå, socialrealistisk film for at gøre), så er det i mine øjne intelligent, engagerende underholdning. Der er noget at komme efter, noget tankevækkende, noget inspirerende.
:-D
Hehe. ... Nu er det ikke fordi jeg regner, med at dine venner er i dén aldersklasse, men jeg kom til at tænke på, at det bliver sjovt den dag, hvor nutidens teenagere og unge får at vide af deres børn, at deres 'Transformers' og 'Saw' er noget håbløst og gammeldags møg, som ingen under 25 år kunne drømme om at værdige et blik.
Heller ikke hos mig. '12 Monkeys', '2001' o. lign. er dem der samler mest støv i mit filmskab.
Åh nej, jeg har taget livet af vores diskussion! ;-)
#130 BN 15 år siden
Hahaha .... Joh. Men det er ikke med vilje. ;-)