Gravatar

#1 filmz-Bruce 21 år siden

Fik mig endelig taget sammen til at se Tora Tora Tora i SE versionen fra 1970. Som ww2 geek, ved jeg egentlig ikke, hvorfor jeg aldrig har taget mig sammen til at se denne film om Pearl Harbor, har måske afskrevet den som en dårligt lavet 70'er ting, men hold da op, hvor har jeg taget fejl.

Filmen er et samarbejde mellem 2 instruktører, en amaerikansk (Richard Fleischer) og en japansk (Kinji Fukasaku), som hver især skildrer historiens gang fra deres nationale synspunkt. Det er en fantastisk balancegang og det virker. Udfaldet er kendt, men opbygningen er spændende og det er forfriskende ikke at se japanerne portrætteret som et bundt krigsliderlige kamikaze'er. Filmen har alt det som den nye Pearl Harbor skulle ha' haft og endnu vigtigere, har INTET af det som Pearl Harbor desværre har. Candy Floss a la kærlighed udpenslet i en sådan grad så vore kærester nemmere sluger kampscenerne. Og så agerer både amerikanere og japanere som man ville forvente man agerede efter den tid.

Mht. kampscenerne har jeg altid været imponeret over intensiteten, visualiseringen og ikke mindst lyden i Pearl Harbor. Well, et 4.1 lydspor og 34 års gamle kampscener uden CGI, har nu lykkedes at ændre på det. For det første er lyden, trods det, at det ikke er standard 5.1 lyd, rigelig god til at gi' een bas i røven, når det gælder. For det andet er billedet så fantastisk restaureret, at jeg måtte nive mig nogle gange i låret for at være sikker på jeg så rigtigt. Det er pisseflot.

Sidst men ikke mindst. Vi snakker RIGTIGE fly! Rigtige Zero'er, rigtige Kitty Hawks, rigtige stunts, INGEN CGI. Tro mig! Fotograferingen fra Zero'erne letter i daggryet til de når deres mål er så eminent (og lyden når de letter ligeså), at Michael Bay kan nulre med CGI herfra til dommedag. Det gøres ikke bedre. En flyveplads som bliver bombet, er så realistisk, at jeg er sikker på, at en stuntmand bogstavelig talt løber for livet. Det er absolut førsteklasses stuff!

Ok, ikke mere fra mig. En virkelig opløftende oplevelse og een af de bedste WW2 krigsfilm jeg nogensinde har set og helt sikkert den bedste om Pearl Harbor nogensinde.

Film: 8/10
Billede: 9/10
Lyd: 7/10

Filmen i S.E. version, er tilgængelig hos Axelmusic til den latterlige pris af kun 79,95. Er du skuffet over Axels julekalender, så prøv lykken her!

Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 filmz-Bruce 21 år siden

Og selvfølgelig den 7. december 2004 ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 El vez 21 år siden

Yeah, "Tora" er en fed film, ingen tvivl om det, omend jeg ikke har tjekkket dvd udgaven, måske man skulle give den et forsøg :)

En anden gang, bruce, tag og skriv i "hvad har du set" tråden, så har vi alle brugernes anmeldelser samlet ét sted :)

http://www.filmz.dk/forum/item/9449/
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#4 filmz-Bruce 21 år siden

#4 Aaaah fuck! Du har ret...tror jeg har lavet den bummert mere end een gang :) Smider den derover nu!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: