Min kæreste læser molekylærbiologi på Århus Universitet og er igang med sin bacheloropgave. Jeg vil ikke påstå at jeg har nogen som helst indsigt i hvad det handler om, for jeg er personligt ikke meget af en bio/kemi-type.
Jeg ved dog nok om projektarbejde til at kunne forstå hvorfor hun har problemer. Fagligt har hun fint styr på det, men det er hårdt på motivationssiden at sidde helt alene og arbejde på de her store opgaver. Specielt når der, som med denne, ikke rigtigt er en hård deadline.
Da jeg ved at der herinde sidder i hvert fald et par stykker der har været/er i en tilsvarende situation, ville jeg gerne høre lidt om hvad I gør for at holde den kørende. Og hvis der er nogle tricks til hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende tager jeg også gerne dem med.
Takker.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
For mig handler det om at fastsætte nogle rammer, en tidsplan, så jeg ved, hvornår jeg har pause osv. Eksempelvis 50 minutters arbejde, 10 minutters pause, gentag.
Som jeg skrev til lagoni, så handler det i høj grad om se det som noget positivt i stedet for noget som skal overståes. Men det hjælper især hvis man har nogle strukturerede rammer at arbejde under, jeg havde rigtig svært ved at skrive på opgaven hjemme, da der var alt muligt andet jeg heller ville og kunne lave - men i de perioder jeg sad på uni fik jeg lavet rigtig meget, da det jo egentlig ikke er særlig fedt at sidde selv på et universitet. Men det kræver selvfølgelig at hun sætter nogle krav til sig selvom hvad hun så skal have nået ved slutningen af dagen eller ugen og der kan du jo så måske belønne hende med at have ryddet op/lavet middag eller noget i den dur til når hun kommer hjem.
Som kæreste er det vigtigt at du opmuntre hende uden dog at presse på for hårdt. Jeg oplevede perioder hvor jeg virkelig var hysterisk på min kæreste, fordi jeg følte presset fra mig selv plus at jeg så følte han var på nakken af mig, med at jeg skulle lave noget fordi han hele tiden spurgt indtil hvor langt jeg var nået. Så spørg gerne, men med måde.
Desværre er det sådan at når man skriver opgaver selv, så skal man have en super god selv-disciplin, hvilket jeg fandt ud af undervejs at jeg havde mindre af end jeg regnede med. Men jeg tror det vil være fint hvis du kunne hjælpe med at give små belønninger undervejs, som I kan aftale på foran. På den måde har hun noget at arbejde hen i mod, som hun gerne vil nå frem til. Så kan man måske sige at der er belønninger når hun har nået 25%, 50%, 75 % og 100%. Det lyder måske tåbeligt, men det vil virke - jeg blev nødt til at sætte mål op for mig selv og sige når du har nået så meget, så må du tage i biografen igen osv.
MEN hvis man er kørt helt død i det, er det nok en god ide at holde en pause, hvis tiden er der til det. Jeg tog fx. på 2½ uges ferie midt i mit speciale, for at koble fra . Men der er det jo så også vigtigt at man vitterlig bliver distraheret fra opgaven og ikke tænker på den hele tiden - så har man fornyet energi igen bagefter pausen.
Jeg sidder selv og kæmper med et speciale for tiden (jura så kan heller ikke hjælpe fagligt), og du har ret det er hårdt at sidde alene. Jeg har fundet følgende hjælper mig:
Sæt et overkommeligt mål hver dag, og sæt det senest dagen før. Fx mit mål for i morgen er at skrive så og så om det og det. (jeg havde en periode, hvor jeg intet kunne skrive, og der sagde min kæreste: "i morgen skriver du 4 linier og det har du hele dagen til", og jeg blev virkelig glad da det så lykkedes mig at skrive de 4 linier, for ja okay det er intet men det er stadig noget, og sådan nogle bitte små mål der gradvist blev større og større hjalp mig virkelig til at komme i gang igen)
Sæt en fast arbejdstid - dvs. se det som et arbejde - alt afhængig af om man er a eller b menneske kunne det fx være: Skriv fra kl 9-15 og hold så resten af dagen fri!
Hvis hun - som jeg - har tendens til en frygtelig masse overspringshandlinger på nettet ex. tjekker filmz eller lignende hvert 5. min så fjern adgangen til dem fra hendes computer. Det lyder hårdt ja, men hvis det er der problemet ligger, kan det desværre være nødvendigt. (man kan også slette 7 kabalen ;) )
Hold pauser - ligesom man har frokost-pauser på et arbejde, så skal man også holde det mens man skriver, og her er det igen vigtigt at holde fri, mens man spiser.
Lad være med at sidde derhjemme og skrive. Kom op på uni - statsbiblioteket har nogle udmærkede læsepladser.
Alt afhængig af hvor lang tid man har til at skrive så indsæt nogle faste fridage eller "buffer" dage. Det hjælper for det første på man ikke bliver stresset, hvis man ikke når sit mål en dag, og hvis man har fulgt sin plan til punkt og prikke, så får man lov til at holde fri som belønning.
Ellers - som # 3 lige har skrevet - sørg for der er nogle belønninger undervejs. Det lyder måske af ingenting, men viden om man får lov til at holde fri eller tage i biografen, bytur whatever når man har nået et vist mål kan virkelig være motiverende.
Som kæreste er det vigtigste vist bare, du viser du er der for hende. Tilbyd at lave hverdagstingene (aftensmad, opvask osv) og hvis hun har brug for at snakke om sin opgave, så hør hende ud, du behøver ikke forstå et ord af det, bare det hun får lov til at komme ud med sine frustrationer, tanker, ideer kan være hjælp nok, men hvis hun ikke har lyst til at snakke om opgave, så lad være at forcere det.
Det er vist mine bedste råd lige nu - og det må så vist også tælle som min overspringshandling for i dag ;)
Its structural perfection is matched only by its hostility
Jeg synes det bedste en kæreste kan gøre i sådan en situation er at lytte til brok :)
Jeg ved ikke hvor meget man kan gøre det ved bachelor, men det der hjælper mig nu er at jeg har faste møder med min vejleder hvor jeg skal aflevere bestemte afsnit. Det betyder jeg har små faste deadlines og ikke bare et stort projekt der skal afleveres om lang tid. Og som de andre siger, så hjælper det at komme ud af hjemmet når man skriver. Jeg sidder på uni i løbet af dagen (hvilket også giver en god cykeltur) og holder så fri når jeg kommer hjem, det giver meget mere overskud.
Husk desuden at de fleste andre også synes det er trælst, så man er ikke helt alene der.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Jeg bukker og takker. Mange af tingene har jeg naturligvis allerede haft oppe at vende, men nogle af ideerne er også nye. Sidelinien er en tricky placering med den slags ting her.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Ved ikke om det allerede er blevet foreslået, men jeg har gode erfaringer med at tage på læsesal for at skrive. Der er alt for meget der distrahere i min lejlighed og det er for let lige at tænde for tv'et eller sågar begynde at gøre rent. Så er det bedre med et sted hvor der er andre der også studerer. Det hjalp mig i hvert fald igennem min bachelor.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Aaah! Molekylær Biologi på Århus Uni har en fantastisk fredagsbar, som jeg besøgte en del for år tilbage.
Men tilbage til pointen. Her er nogle af de ting, jeg brugte, da eg skrev speciale:
- En arbejdsplads dedikeret til formålet er nødvendig. Man skal kunne sidde et sted, hvor alt omkring en kan hjælpe en til at fokusere på lige præcis den ene opgave, man sidder med.
- Vejledning er det bedste, da man derigennem kan sætte en masse mindre deadlines for sig selv. (Som Lagoni også skriver). Ellers kan man mødes med nogle i samme situation, og sige præcis, hvad man selv forventer at nå den uge/dag. Gruppepres kan sagtens fremprovokeres af een selv.
- Give sig selv decideret fri tid. Hvis man ikke giver sig selv lidt luft ind imellem, så virker en arbejdsdag meget mere uoverskuelig, og så er man endnu mere tilbøjelig til overspringshandlinger.
- Gå i gang. Kast sig ud i det i hvert fald i fem minutter. Når man derefter har været i gang (for alvor i gang, ingen katte eller babyer på youtube) i fem minutter, og stadig ikke kan overkomme det, så er det ok at holde en længere pause. Som regel plejer man dog at komme så godt i gang efter fem minutter, at man alligevel ikke holder op. Det er bare en god måde at kickstarte sig selv på.
Til en specialeworkshop fik jeg et tip: man skal hver dag efter man har arbejdet på opgaven skrive ned hvad man har lavet, bare meget kort. Så når man føler man slet ikke har lavet noget, kan man se på sine små sedler og få det modbevist.
Jeg tror det ville være starten på stress for mig, men det virker åbenbart for nogen, så det er hermed givet videre.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
#1 gi-jones 15 år siden
Jeg ved dog nok om projektarbejde til at kunne forstå hvorfor hun har problemer. Fagligt har hun fint styr på det, men det er hårdt på motivationssiden at sidde helt alene og arbejde på de her store opgaver. Specielt når der, som med denne, ikke rigtigt er en hård deadline.
Da jeg ved at der herinde sidder i hvert fald et par stykker der har været/er i en tilsvarende situation, ville jeg gerne høre lidt om hvad I gør for at holde den kørende. Og hvis der er nogle tricks til hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende tager jeg også gerne dem med.
Takker.
#2 natterjack 15 år siden
#3 tiany 15 år siden
Men det hjælper især hvis man har nogle strukturerede rammer at arbejde under, jeg havde rigtig svært ved at skrive på opgaven hjemme, da der var alt muligt andet jeg heller ville og kunne lave - men i de perioder jeg sad på uni fik jeg lavet rigtig meget, da det jo egentlig ikke er særlig fedt at sidde selv på et universitet. Men det kræver selvfølgelig at hun sætter nogle krav til sig selvom hvad hun så skal have nået ved slutningen af dagen eller ugen og der kan du jo så måske belønne hende med at have ryddet op/lavet middag eller noget i den dur til når hun kommer hjem.
Som kæreste er det vigtigt at du opmuntre hende uden dog at presse på for hårdt. Jeg oplevede perioder hvor jeg virkelig var hysterisk på min kæreste, fordi jeg følte presset fra mig selv plus at jeg så følte han var på nakken af mig, med at jeg skulle lave noget fordi han hele tiden spurgt indtil hvor langt jeg var nået. Så spørg gerne, men med måde.
Desværre er det sådan at når man skriver opgaver selv, så skal man have en super god selv-disciplin, hvilket jeg fandt ud af undervejs at jeg havde mindre af end jeg regnede med. Men jeg tror det vil være fint hvis du kunne hjælpe med at give små belønninger undervejs, som I kan aftale på foran. På den måde har hun noget at arbejde hen i mod, som hun gerne vil nå frem til. Så kan man måske sige at der er belønninger når hun har nået 25%, 50%, 75 % og 100%. Det lyder måske tåbeligt, men det vil virke - jeg blev nødt til at sætte mål op for mig selv og sige når du har nået så meget, så må du tage i biografen igen osv.
MEN hvis man er kørt helt død i det, er det nok en god ide at holde en pause, hvis tiden er der til det. Jeg tog fx. på 2½ uges ferie midt i mit speciale, for at koble fra . Men der er det jo så også vigtigt at man vitterlig bliver distraheret fra opgaven og ikke tænker på den hele tiden - så har man fornyet energi igen bagefter pausen.
#4 aero 15 år siden
Sæt et overkommeligt mål hver dag, og sæt det senest dagen før. Fx mit mål for i morgen er at skrive så og så om det og det. (jeg havde en periode, hvor jeg intet kunne skrive, og der sagde min kæreste: "i morgen skriver du 4 linier og det har du hele dagen til", og jeg blev virkelig glad da det så lykkedes mig at skrive de 4 linier, for ja okay det er intet men det er stadig noget, og sådan nogle bitte små mål der gradvist blev større og større hjalp mig virkelig til at komme i gang igen)
Sæt en fast arbejdstid - dvs. se det som et arbejde - alt afhængig af om man er a eller b menneske kunne det fx være: Skriv fra kl 9-15 og hold så resten af dagen fri!
Hvis hun - som jeg - har tendens til en frygtelig masse overspringshandlinger på nettet ex. tjekker filmz eller lignende hvert 5. min så fjern adgangen til dem fra hendes computer. Det lyder hårdt ja, men hvis det er der problemet ligger, kan det desværre være nødvendigt. (man kan også slette 7 kabalen ;) )
Hold pauser - ligesom man har frokost-pauser på et arbejde, så skal man også holde det mens man skriver, og her er det igen vigtigt at holde fri, mens man spiser.
Lad være med at sidde derhjemme og skrive. Kom op på uni - statsbiblioteket har nogle udmærkede læsepladser.
Alt afhængig af hvor lang tid man har til at skrive så indsæt nogle faste fridage eller "buffer" dage. Det hjælper for det første på man ikke bliver stresset, hvis man ikke når sit mål en dag, og hvis man har fulgt sin plan til punkt og prikke, så får man lov til at holde fri som belønning.
Ellers - som # 3 lige har skrevet - sørg for der er nogle belønninger undervejs. Det lyder måske af ingenting, men viden om man får lov til at holde fri eller tage i biografen, bytur whatever når man har nået et vist mål kan virkelig være motiverende.
Som kæreste er det vigtigste vist bare, du viser du er der for hende. Tilbyd at lave hverdagstingene (aftensmad, opvask osv) og hvis hun har brug for at snakke om sin opgave, så hør hende ud, du behøver ikke forstå et ord af det, bare det hun får lov til at komme ud med sine frustrationer, tanker, ideer kan være hjælp nok, men hvis hun ikke har lyst til at snakke om opgave, så lad være at forcere det.
Det er vist mine bedste råd lige nu - og det må så vist også tælle som min overspringshandling for i dag ;)
#5 lagoni 15 år siden
Jeg ved ikke hvor meget man kan gøre det ved bachelor, men det der hjælper mig nu er at jeg har faste møder med min vejleder hvor jeg skal aflevere bestemte afsnit. Det betyder jeg har små faste deadlines og ikke bare et stort projekt der skal afleveres om lang tid. Og som de andre siger, så hjælper det at komme ud af hjemmet når man skriver. Jeg sidder på uni i løbet af dagen (hvilket også giver en god cykeltur) og holder så fri når jeg kommer hjem, det giver meget mere overskud.
Husk desuden at de fleste andre også synes det er trælst, så man er ikke helt alene der.
#6 gi-jones 15 år siden
#7 stoffer 15 år siden
#8 mr gaijin 15 år siden
Men tilbage til pointen. Her er nogle af de ting, jeg brugte, da eg skrev speciale:
- En arbejdsplads dedikeret til formålet er nødvendig. Man skal kunne sidde et sted, hvor alt omkring en kan hjælpe en til at fokusere på lige præcis den ene opgave, man sidder med.
- Vejledning er det bedste, da man derigennem kan sætte en masse mindre deadlines for sig selv. (Som Lagoni også skriver). Ellers kan man mødes med nogle i samme situation, og sige præcis, hvad man selv forventer at nå den uge/dag. Gruppepres kan sagtens fremprovokeres af een selv.
- Give sig selv decideret fri tid. Hvis man ikke giver sig selv lidt luft ind imellem, så virker en arbejdsdag meget mere uoverskuelig, og så er man endnu mere tilbøjelig til overspringshandlinger.
- Gå i gang. Kast sig ud i det i hvert fald i fem minutter. Når man derefter har været i gang (for alvor i gang, ingen katte eller babyer på youtube) i fem minutter, og stadig ikke kan overkomme det, så er det ok at holde en længere pause. Som regel plejer man dog at komme så godt i gang efter fem minutter, at man alligevel ikke holder op. Det er bare en god måde at kickstarte sig selv på.
#9 lagoni 15 år siden
Jeg tror det ville være starten på stress for mig, men det virker åbenbart for nogen, så det er hermed givet videre.
#10 gi-jones 15 år siden